Hvad er økonomisk frihed?

Hvis du er som de fleste andre danskere, så foregår din dag nok nogenlunde sådan her:

Du står tidligt op om morgenen, går i bad, skynder dig ud af døren. Fordi du skal på arbejde. Herefter sidder du på kontoret i mellem 7-9 timer, og bruger dine mest vågne og bedste timer på at sidde der, deltager i møder, snakker i telefon, svarer på mails, drikker dårlig kontor-kaffe. Det er ikke her du er sammen med dine venner, din partner, din familie, dit barn, eller læser de bøger, der stadig står i bogreolen og venter, eller der du dyrker din fritidshobby. Fordi man skal jo arbejde.

Når klokken slår senest 16.45 skynder du dig ud af døren, fordi du skal hente dit barn, som du ikke selv har passet. Fordi du skal arbejde. Sammen løber I hen i Netto, river noget ned i kurven uden at tænke specielt meget over, hvad det er for noget mad, og hvad det koster. Fordi du har arbejdet.

Derhjemme kysser du fraværende din partner, mens en af jer kaster sig over kødgryderne, mens den anden holder det overtrætte barn beskæftiget, som I ikke har set hele dagen. Hvis I da ikke bestiller takeout – igen. I er jo trætte. I har jo arbejdet.

Når barnet endelig sover, smider I jer i sofaen helt udmattede og stener fjernsyn. Måske er det en af de aftener, hvor en af jer har lidt overskud til at sætte en tøjvask over eller ordne noget overfladisk rengøring, eller måske sætter I jer ind på hjemmekontoret og arbejder videre, indtil I kan gå ind og sove. Helst lidt tidligt. I dag blev altså ikke dagen, hvor du fik gjort det, du egentlig godt kunne tænke dig, fx at læse den bog, gå den lange tur i skoven, spise frokost med dit barn. Og i morgen starter det hele igen. For i morgen skal I jo på arbejde.

Hvad nu, hvis du ikke behøvede at gå på arbejde?

Hvad nu, hvis du ikke fik løn for at sidde på det kontor dagen lang. Ville du stadig sidde der?

De fleste vil svare nej til det spørgsmål. Altså er løn en overvejende faktor i, at vi gør det. Vi har brug for penge. Penge til at holde vores livsstil kørende. Uden penge har vi ikke noget sted at bo, ingen bil at køre i, intet mad, intet at lave i vores ferier og ingen Ting.

Men hvad er vigtigst – fede ferier, dyre biler, (alt for) dyre huse og masser af elektronik og Ting? Eller er det i virkeligheden det, du sidder på kontoret og drømmer om? At kunne være sammen med dem, du holder af, at lave mad fra bunden, læse bøger, rejse, have et liv med mindre stress og mere ro med plads til at dyrke dine hobbier?

For mig er det klart det sidste.

Hvad nu, hvis du kunne gøre det allerede nu? Hvad nu, hvis du ved at skære noget af det i dit liv fra, der ikke gav dig lykke, gjorde dig i stand til at opnå økonomisk frihed?

Det er det, jeg er i gang med at opnå. Ved at forbruge mindre og investere mine penge regner jeg med indenfor 10 års tid at have så mange penge investeret, at jeg kan leve af det resten af mit liv. Og dermed kun behøver at arbejde den mængde, jeg gerne selv vil – og ikke mindst kun arbejde med det, jeg selv finder interessant og som giver mig værdi.

Den måde hele vores samfund er indrettet på i dag er efter effektivitet, penge og evig tilstedeværelse. En evig stræben efter nyt, mere, bedre. Det handler ikke så meget om, hvordan du egentlig har det, men mere om hvilken bil du kører i, eller hvor din næste ferie går hen. Og hvilket mærke der står i bunden af dine middagstallerkener. Vi tror, at flere Ting og flere penge gør os lykkelige, men det tror jeg ikke på.

Jeg tror på, at når man har en passende mængde penge, som man kan leve et beskedent liv for resten af ens dage, så har man ikke brug for flere, og dermed behøver man ikke arbejde mere. Og i stedet kan man så begynde at leve sit liv.

Og nej, det her er ikke nogen get rich fast-blog eller et sted, hvor jeg udveksler hemmelige aktietips. Med Kapitalisthippie vil jeg åbne op for den måde, jeg ser verden på, fortælle hvordan jeg gør og måske et sted undervejs inspirere dig til at finde den vej, der giver mest mening for dig.

Mennesker i dag er under voldsomt pres. Vi skal hele tiden præstere og stress er blevet en folkesygdom. Fra det øjeblik vi starter i vuggestue (fordi vi som forældre ikke har tid til at passe vores børn – vi skal jo arbejde) bliver vi målt og vejet, og der stilles krav til os. Først skal vi i folkeskole, hvor vi skal have gode karakterer, også selvom fagene ikke interesserer os, dernæst på ungdomsuddannelse, hvor karaktererne bliver endnu mere vigtige, fordi bagefter kommer gymnasiet/HF/HTX/whatever, som endelig kvalificerer os til en videregående uddannelse. Når den så er overstået, så starter livet først for alvor, for så skal vi finde et job, og så skal vi være på jobmarkedet til vi er et stykke oppe i 70’erne. For det er vigtigt at få et job – ellers tjener man ikke penge. Og har man ikke penge, kan man ingenting.

Tilsyneladende.

Jeg vil til enhver tid argumentere for, at vi mennesker tjener alt for mange penge og bruger vores penge meget forkert. Vi bruger dem på passiver som biler (som vi låner penge for at kunnekøbe), nyt tøj oveni alt det andet, der ligger ubrugt i skabet, mad, der rådner i køleskabet, designerlamper, 4-5 streamingtjenester, elektronikgadgets, Kähler-vaser, plastiklort fra Kina og flere køkkendimser end vi nogensinde kan nå at slide op.

Som Edward Norton siger i Fight Club: “We spend money on things we don’t need, with money we don’t have, to impress people we don’t like.” 

Alle disse Ting øger ikke vores rigdom eller vores lykkefølelse – istedet dræner de vores pengereserver, gør os fattigere og tvinger os dermed til at arbejde endnu mere. Vi er nu i hamsterhjulet og kan se frem til at blive der indtil vi er så gamle, at vi fysisk ikke længere kan. Et helt liv, hvoraf størstedelen er blevet brugt på at arbejde for andre, arbejde for penge, hele tiden arbejde for at opnå noget, der i virkeligheden findes et andet sted.

Hvis man nu droppede plastiklortet fra Kina, kun havde én bil eller slet ingen, og kun brugte den når det var allermest nødvendigt, kun købte tøj, når det vi havde ikke kunne repareres længere, kunne nøjes med en lampe uden et designernavn og undgik madspild, så kunne man skære størstedelen af ens udgifter væk. De ekstra penge kunne man så investere, og over årene se vokse og vokse til en mængde, der til sidst gjorde, at man kunne leve af afkastet. Og dermed er behovet for at ens liv drejer rundt om ens arbejde forsvundet.

Men så kommer jeg jo til at mangle alle de ting?

Den hører jeg tit. “Hvad skal jeg så bruge min tid på? Jeg er virkelig glad for min bil! At kunne købe nyt tøj er min form for lykke! Man skal jo også leve!”

Selvfølgelig er der masser af gode stunder i dit nuværende liv, og ja, det er da rart at kunne bruge ens hårdttjente penge på nye ting. At købe noget vi begærer frigiver serotonin i hjernen, som giver en lykkefølelse. Men den lykke er kortvarig. I morgen skal du stadig tidligt op, i morgen får du stadig ikke tilbragt nok tid med dit barn eller dine venner, og i morgen er din chef stadig træls og dit huslån er ikke blevet mindre. Du har ikke opnået mere lykke.

Spørg dig selv helt ærligt: Lever du lige nu det allerbedste liv du kunne? Eller bliver du også, ligesom mig, helt svedt ved tanken om, at du har minimum 40 år på arbejdsmarkedet endnu, før du kan tillade dig at trække dig tilbage og nyde livet?

Det handler ikke om at du skal frarøve dig selv alle de ting, der gør dig lykkelig. Tværtimod handler det om ikke at bruge penge på det, der ikke har værdi for dig, og i stedet bruge pengene på det, der vil give dig værdi. Og måske, bare måske, finder du undervejs ud af, at lykken ikke nødvendigvis findes i Royal Copenhagen-kopper, eksotiske luksusferier eller overfyldte tøjskabe.

Måske ligger lykken i at kunne trække vejret helt ned i maven, hver dag, og selv bestemme, hvad den dag skal indeholde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s