Hvorfor vil du ikke arbejde?

Det er som oftest det spørgsmål man møder når man forklarer folk principperne bag FIRE.

Så lad os lige lukke den af med det samme: Jeg vil GERNE arbejde. Jeg tror bare på at mennesket yder bedst når de får lov at arbejde under frie rammer; altså at de selv bestemmer hvornår, med hvad og hvor ofte de arbejder.

Den vestlige arbejdsmodel er, hvis du tænker over det, utrolig fastlåst i rammer. Du møder ind klokken 8, du går 15.30, du har fri to dage om ugen, du har en halv times frokostpause, du gør dit arbejde. Det er lige meget om din hjerne først fungerer optimalt klokken 10, eller du er mest produktiv efter klokken 17. Eller at du ikke er sulten når de andre går til frokostpause. Eller at din chef er en nar, at et nært familiemedlem er syg eller dine kolleger mobber dig.
Du må ikke arbejde fra 8-10, tage en pause, hvor du træner, læser en bog, er sammen med din familie, for derefter at vende tilbage til arbejdet fra 12-17.30, hvis det passer dig bedst. Hvis du finder noget andet, der er mere vigtigt, for eksempel en familiemæssig ting, så skal du først bede om lov til at få fri så du kan tage afsted.
Smag lige på den: Du skal bede om lov. For ikke at gå på arbejde.

For når man er ansat på en arbejdsplads, så har man indgået en kontrakt. Arbejdsgiver udbetaler dig en løn som I enten er blevet enige om eller som følger en overenskomst (for det meste), og som modsvar til det møder du så op et på forhånd aftalt antal timer hver uge og udfører arbejdet. Og det er faktisk ligegyldigt om du er oplagt, engageret, glad for det, dygtig, interesseret, motiveret eller noget andet. Du har nemlig skrevet under, og du har gjort dig afhængig af de penge, som din chef udbetaler til dig.

For vi skal jo have penge, ikke? Vi skal have penge, så vi kan få tag over hovedet, mad på bordet, en bil, der kan transportere os på arbejde, tøj på kroppen, el, vand og varme og så videre.

Hele vores liv fra vi er færdigudklækkede fra uddannelsen til vi går på pension centrerer rundt om arbejdet. Vi indretter vores liv efter det. Vi flytter tæt på vores arbejde, om ikke andet i kørselsafstand. Vi bruger op imod halvdelen af vores vågne timer på det. Når vi får børn giver vi os selv et år til at lære dem vores rutiner, så det kan lade sig gøre at have et barn mens man samtidig har et arbejde – uanset om det passer ind i barnets rutiner. Efter det år betaler vi andre mennesker for at passe dem, og når de skal i skole lader vi andre om deres dannelse. Mange af os strækker den så langt som muligt når vi er syge for at undgå at skulle melde fra på arbejde.

Det er ligemeget om vi er trætte, om vores børn græder efter os henne i institutionen, om vores forældre sidder på plejehjemmet og savner os, om vores partner ikke har kigget os rigtigt i øjnene i lang tid eller om vi har det godt mentalt. Vi skal bare arbejde.

Kort sagt: Vi indretter vores liv efter hvad der passer bedst i forhold til vores arbejde, ikke vores liv.

Og det hele er en slags ond cirkel. Vi skal bruge en bil for at komme på arbejde, hente/bringe og købe ind. Så er vi nødt til at arbejde. Så skal vi også have et godt hus at flade ud i, når vi er færdige med at arbejde, så vi kan nyde vores fritid. Så køber vi, bare engang i mellem, take out eller spiser på restaurant, fordi vi ikke har tid til at lave mad. Vi betaler nogen for at rengøre vores hus, og en vaskehal klarer bilen, mens vaskeriet klarer tøjet, altsammen så vi kan arbejde og tjene flere penge til al den bekvemmelighed, som vi i første omgang anskaffede os fordi det altsammen virkede for uoverskueligt nu vi arbejdede så meget.

Du er nu i hamsterhjulet, og der skal du blive til nogen andre har bestemt at du er gammel nok til at gå på pension. Velkommen til.

Jeg vil meget gerne arbejde.

Jeg vil bare gerne selv have lov at tilrettelægge min dag. Som jeg ser det, så er det allermest dyrebare jeg ejer og har min tid. Det er ikke mit hus, min cykel, min dyre blender i køkkenet eller noget af det andet. Det er min tid. Og den mener jeg bliver brugt bedst når jeg bruger den på noget, der giver mig og verden omkring mig værdi. Hvis det er dit nuværende arbejde 100% af tiden, så tillykke. Du er en af meget få.

Så måske har jeg ikke lyst til at arbejde fuldtid. Måske har jeg lyst til at arbejde alt mellem 0-50 timer om ugen, alt efter hvilket humør jeg er i i den uge. Og ikke kun med det jeg er uddannet som. Måske vil jeg skrive bøger, måske vil jeg være frivillig i fem forskellige organisationer, der gør noget godt for andre mennesker, måske vil jeg blive folkeskolelærer eller uddanne mig som doula. Who knows? Når man ikke er afhængig af en indtægt, så kan man gøre som man vil.

Og fordi jeg ikke skal stå ret på et kontor fem dage om ugen i et bestemt tidsrum, så kan jeg arbejde hvor og hvornår jeg vil. Så i princippet kunne jeg tage til Barcelona i vintermånederne og bo der, mens jeg lod en roman flyde ud gennem mine fingre og ned i tastaturet. Eller jeg kan stå op herhjemme klokken fem om morgenen, arbejde i tre timer, for så at spise morgenmad med min kæreste, læse i to timer, spise frokost med mine forældre og gå en tur med dem inden jeg vender tilbage til arbejdet, holder en pause med yoga og the med en veninde og slutter af med grill og gode venner på terrassen. Ingen åndssvage og uproduktive møder man skal udholde, ingen kollega-telefoner, der ringer og forstyrrer en, ingen uforstående chefer der ikke har tillid til ens arbejdsmoral og ingen følelse af konstant at skulle præstere.

Derudover har jeg en tro på, at når mennesket får lov at arbejde på de termer, der nu passer det enkelte menneske bedst, og de ikke piskes for at opnå en bestemt kvote, at de rent faktisk er mere effektive, mere kreative, mere resultatorienterede og opnår bedre resultater i sidste ende.

Bare se på Mr.Money Mustache, der siden han gik på pension for over ti år siden har skabt en succesfuld blog og bevægelse omkring FIRE, startet sin egen lille tømrerforretning, der kun laver de projekter han selv har lyst til, opfostret og i perioder hjemmepasset sit barn med sin ekskone og skabt MMM HQ, en slags fælleskontor for iværksættere, i hans hjemby. Foruden

Men hvordan undgår man så at være afhængig af en lønseddel?

Det er en længere snak, der kræver sit eget (og flere) blogindlæg. But for now skal du bare vide dette:

  1. Forbrug mindre
  2. Invester mere

Det vil sige, at hvis du forbruger 100% af din lønseddel, så kommer du aldrig til at gå på pension. Men jo højere en procentdel af din løn du lader være med at forbruge, og i stedet sparer op og investerer, jo større et depot har du. Det depot består af penge, der med tiden vil yngle sig til flere penge.

Og på et tidspunkt vil afkastet og udbyttet fra dit investerede beløb automatisk, når du kontinuerligt investerer, overstige dine udgifter. Det eliminerer behovet for et almindeligt fuldtidsarbejde, når alle dine faste udgifter (og måske mere end det) er dækket ind via passiv indkomst, altså indkomst som du får, uanset om du vælger at arbejde eller ej, fordi du har investeret dine penge.

Hvad så med penge udover det? Det er så der din arbejdsindsats kommer ind i billedet. For måske kan du så nøjes med at arbejde 10, 20 eller 30 timer om ugen, nu der er sørget for dine faste udgifter, og du ikke ender med at stå uden tag over hovedet, hvis du ikke tjener penge den næste måneds tid. Hvad vil du så lave? Vil du fortsætte med det arbejde du har i samme mængde timer, eller vil du måske beholde jobbet mens skrue lidt ned for aktiviteten?

Vil du tage en ny uddannelse? Arbejde med noget helt andet? Blive frivillig? Passe dine børn selv? Skrive en bog?

Hvis du er økonomisk uafhængig kan du vende tingene på hovedet, og indrette dit liv efter hvad der passer bedst i forhold til dig, ikke til dit arbejde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s