Hvad jeg får i løn: Vi skal turde tale mere om økonomi

Da jeg var helt nyuddannet og fuldstændig ny indenfor min branche blev jeg tilbudt mit første fuldtidsjob. Sådan et med pensionsopsparing og det hele.

Chefen inviterede mig til lønforhandling, og jeg ringede til stedets tillidsrepræsentant, for det havde jeg fået at vide at man skulle, og spurgte, om han ville tage med til samtalen. Jeg anede nemlig intet om hvordan sådan en samtale foregik eller hvornår et udkast fra chefen var godt eller skidt. Tillidsrepræsentanten var dog på ferie lige på det tidspunkt, så jeg begyndte at kontakte alle dem jeg kendte, der selv havde lønforhandlet for nylig.

Ud af de måske 7 mennesker, jeg kontaktede, heriblandt nogle, som jeg nu stod og skulle arbejde i samme firma som, var der én eneste, der gav mig et klart svar a la “Jeps, jeg får 31.547 kroner om måneden før skat, og ud af det ligger mit personlige tillæg på 11.000.”

Resten var en del mere vage, og sagde ting som “Jamen, det er i omegnen af XX” eller “På den gode side af XX”. En enkelt påstod slet ikke at vide det, husker jeg. Man må håbe, at der aldrig har været fejl på den persons lønseddel. Tendensen fortsatte efter at jeg var blevet ansat. Det blev meget hurtigt klart, at man helst ikke skulle spørge, hvad ens kolleger fik i løn, og gjorde man, skabte man akavet stemning og fik meget tavse kolleger. Også selvom jeg gerne selv lagde ud med mit eget tal.

Hvorfor, spurgte jeg dengang mig selv, og det gør jeg sådan set stadig. Hvorfor er det så farligt at sige, hvad man får i løn? Er vi bange for, at vores kolleger synes vi enten er blevet taget ved næsen, eller er lidt for gode til at forhandle i forhold til hvad de synes vi er værd som arbejdskraft? Hvordan kan vi gå i fagforeninger sammen, gå på barrikaderne med og for hinanden og snakke om nødvendige lønstigninger, der følger med inflationen, hvis vi reelt ikke ved hvad vores sidemand tjener?

Gennemsigtighed

Så kan man kigge på gennemsnittet, lyder svaret som regel. Og ja, det kan man da også, men gennemsnittet er, i hvert fald i min branche, ekstremt misvisende, hvis du spørger mig. Der er MEGET store forskelle på hvad folk i min branche tjener. Jeg kender til folk, der har fået 79.000 om måneden før skat som menig medarbejder (og 40 års anciennitet) og jeg kender til unge nyuddannede, hvis lønudspil var så ringe, at vores tillidsrepræsentanter valgte at tage det op på stormøde. Og jeg tør godt love, at tiden, hvor en almindelig dødelig medarbejder i min branche kan komme op på 79.000 kroner er helt slut. Så kan det godt være, at gennemsnittet mellem de to viser 38.000 før skat eller sådan noget, men hvad skal man bruge det til?

Når man vælger at lave en blog som Kapitalisthippie, så synes jeg også det kalder på gennemsigtighed. Hvis jeg mener, at jeg har noget at sige om hvordan vi bruger vores penge, og hvordan vi ikke skal bruge dem, så må jeg også spille med helt åbne kort. Og jeg har virkelig ikke noget problem med at folk ved hvad jeg tjener eller hvordan jeg bruger mine penge. For mig er det ikke et udtryk for hvad jeg er værd som medarbejder eller hvor dygtig jeg er, udelukkende hvordan økonomien så ud i firmaet dengang, og hvad jeg kunne forhandle mig til da jeg blev ansat.

Så her er de farlige tal altså; min seneste lønseddel:

Jeg har overstreget enkelte ting, som jeg anser som personlig information. Forhåbentlig fremgår selve lønsedlens tal dog rimelig gennemskueligt.

Ud af det får jeg 20.300 kroner udbetalt hver måned, eventuelle genetimer ikke indberegnet. Min grundløn er 21.587 kroner, og mit personlige tillæg er 10.545 kroner. Altså en månedsløn på 32.041 kroner, firmabetalt pension ikke medregnet. Kommer den oveni, ligger lønnen på 34.804 kroner. I november måned har vi medarbejdere derudover mulighed for at afskrive mediekøb (eksempelvis licens, streamingtjenester, internet mv) for op til 4.500 kroner, som firmaet betaler. I juni måned får vi også 1 procent af vores berettigede feriepenge udbetalt, i mit tilfælde som regel omkring 2500 kroner.

Det betyder, at min udbetalte årsløn kommer lige op over 250.000 kroner. En kvart million. Det lyder fandme af meget, når det lige står listet op på den måde. Hvis jeg ingen udgifter havde og ingen penge brugte overhovedet, kunne jeg være millioner i løbet af 4 år. Men det er naturligvis en utopisk tanke.

Det man til gengæld kan bruge ens fulde udbetalte årsløn er at se, hvordan ens forbrug fordeler sig. Hvor meget af din løn går til gæld, budget, mad, rejser, forbrug? Er det fornuftigt? Stemmer det overens med dine prioriteter og det billede du havde af dit eget forbrug? Ser din egen løn pludselig også ud af rigtig meget?

Det andet gode…

… ved fuldstændig åbenhed er, at det hele bliver meget mere tilgængeligt og relaterbart. Når folk hører, hvor meget og hvor hurtigt Hr. Kapitalisthippie og jeg har barberet 170.000 kroner af vores bankgæld på 381.000 kroner (spoiler alert: 10 måneder) er deres første indskydelse som regel “Nå, men du får sikkert også en rigtig god løn” eller “Så meget tjener jeg slet ikke, at det er en mulighed for mig”. Det bliver lynhurtigt deres konklusion, og så behøver de ikke beskæftige sig mere med det, men gid man dog tjente så mange penge, at der var råd til den slags.

Jeg har 20.000 kroner udbetalt. Næsten halvdelen af det beløb går til gæld, og når gælden er væk vil det og mere til gå til investering. Derudover kommer der penge til opsparing, investering, budget og mad. Sammenlagt omkring 18.000 kroner, og jeg plejer som oftest at overføre noget fra mine “lommepenge” til enten opsparingen eller mit investeringsdepot i slutningen af måneden alligevel.

Så nej, jeg har ikke en ekstraordinært høj løn. Faktisk vil jeg tro at den er rimelig gennemsnitlig. Jeg kender nogle, særligt offentligt ansatte indenfor sundhedssektoren, der tjener mindre, og jeg kender nogle, både i min egen og i andre brancher, der tjener mere. Så jeg ved, at det kan lade sig gøre, at betale høje summer af på sin gæld eller investere 60% eller mere af sin månedlige indtægt i aktier og obligationer, også selvom man ikke tjener en million om året. Det hele handler om hvordan man prioriterer. Havde jeg tjent mindre, havde jeg også brugt mange penge på gæld og investering, i stedet for mad og Ting. Havde jeg tjent mere, same story.

Misforstå mig ikke, jeg synes mit lønniveau er udmærket, særligt efter jeg er blevet opmærksom på hvor få penge jeg egentlig har brug for. Jeg klager bestemt ikke. Ifølge min seneste årsopgørelse ligger min samlede indtægt før skat osv. på omkring 366.000 kroner, og ifølge Danmarks Statistik ligger gennemsnittet på 326.000. Det vil jo faktisk sige, at mange af dem, der i deres hoved har konkluderet, at de slet ikke har råd til at gøre som jeg gør, faktisk måske har en lille smule bedre råd.

Tør du snakke om løn – og tør du måske selv skrive hvad du tjener, i kommentarfeltet?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s