Lær at investere #2: Strategi og diversificering

Ikke kategoriseret

Dette er andet indlæg i investeringsguiden for begyndere. Læs første indlæg her.

I sidste uge gennemgik vi kort aktiemarkedet, de forskellige ting man kan investere i, hvor man kan investere og hvorfor investering er en god idé.

I dag går vi så videre til næste skridt, som handler om hvordan du skal agere på aktiemarkedet. Hvordan vi handler og sælger har nemlig stor indflydelse på vores afkast og valg af aktiver.

Et aktiv, når vi snakker investering, er eksempelvis din aktieportefølje eller din bolig (hvis du selv ejer den). Det omvendte, altså et passiv, er eksempelvis en to go-kaffe eller en ny jakke. Dine aktiver kan stige i værdi og generere flere penge til dig, mens dine passive koster dig penge, kan man sige.

Aktiv eller passiv investering

Dette berørte vi en lille smule i sidste uge, og gør sig blandt andet gældende indenfor indeksinvestering. Vælger du en investeringsforening eller fond, der er aktiv, så sidder der en porteføljeforvalter, der gør hvad de kan for at slå markedet for at generere et så stort afkast som muligt for dig. Vælger du en passiv, så er deres mission at følge markedet og få et afkast, der svarer til det markedet har opnået i løbet af året. Den aktivt forvaltede fond har derfor større omkostninger end den passive, og det går i sidste ende ud over dit afkast.

Det betyder, at hvis du investerer 100.000 kroner om året i en aktivt forvaltet fond, der har årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 1,56, så skal du hvert år aflevere 1560 kroner til investeringsforeningen. Lægger du 100.000 kroner om året i en passivt forvaltet fond, der har en ÅOP på 0,5 procent, så skal du hvert år betale 500 kroner til fonden. Dine omkostninger trækkes fra dit afkast, og dit afkast bliver dermed mindre alt efter hvor store omkostninger en specifik fond har.

Med aktiv investering har du altså en formodning om du selv, eller den aktivt forvaltede fond du vælger, vil være i stand til at slå markedet. Og det sker også nogle gange. Men fordi omkostningerne ved at være i en aktivt forvaltet fond er langt større, i mange tilfælde flere procent, end omkostningerne ved en passivt forvaltet fond, kan dit afkast blive ædt op af omkostningerne.

Forbrugermagasinet TÆNK lavede i juni sidste år en stor undersøgelse af 57 investeringsforeninger, der viste, at de fem investeringsforeninger, der klarede sig bedst, var passive.

Mit yndlingseksempel på hvordan passiv investering ofte er en bedre forretning end aktiv er et helt tilbage fra 2008. Her indgik verdens mest kendte (og anerkendte) private investor, Warren Buffet, der også er en af verdens rigeste mænd, et væddemål med den aktive investeringsforening Protegé Partners LLC. Væddemålet gik ud på hvem der ville opnå det bedste afkast over en periode på 10 år ved at investere 500.000 dollars.

Protegé Partners lagde pengene i en aktiv investeringsfond, mens Warren Buffet puttede alle pengene i en passiv investeringsfond, der følger det amerikanske S&P-indeks (de 500 største amerikanske børsnoterede selskaber). Den aktive fond fulgte altså en lille håndfuld specielt udvalgte aktier, mens Warren Buffets valg fulgte hele markedet. De væddede om 1 million dollars. Det er vist det, man kan kalde dyre lærepenge.

Efter de ti år kunne Warren Buffet så gå i banken og indkassere sin check på 1 million dollars, for hans passive investering havde givet et afkast på 7,1 procent, mens Protegé Partners’ aktive havde givet et afkast på 2,2 procent.

  • Performance comes, performance goes. Fees never falter, sagde Warren Buffet efterfølgende om lærestregen i væddemålet. Med det mener han, at uanset om markedet går op og ned, og uanset om den aktivt forvaltede portefølje er i stand til at slå markedet et år eller ej, så er omkostningerne de samme. Det er altså, ifølge Warren Buffet, bedre at give lave omkostninger og håbe på et gennemsnitligt afkast, der svarer til markedsafkastet.

Så altså: Det kan godt være, at en aktivt forvaltet investeringsforening kan give dig et godt afkast – men om de også kan det, når omkostningerne er trukket fra, er en helt anden sag.

Hvorfor er der så nogle, der sværger til aktive investeringsforeninger? Af samme årsag til, at der er rigtig mange, der spiller lotto. Vi mennesker har det med godt at vide rationelt set, at chancen for gevinst er lille, men vi tror stadig rigtig meget på at det kan lade sig gøre, og vi er dermed nemme at lokke.

Risikoprofil

Nu har vi så fået fastlagt, at der grundlæggende findes aktive eller passive måder at investere på. Men når du som investor bevæger dig ud på markedet, skal du også være bevidst om din risikoprofil. Den hjælper dig med at navigere i aktiemarkedets kringlede kroge og til at holde hovedet koldt i krisetider. Hvilken en, der er den rigtige for dig, er helt op til dig, og kommer an på hvor mange penge du vil smide i markedet samt hvad du har det godt med. Du skal kunne sove godt om natten og ikke hele tiden gå og være nervøs for hvordan det går med dine penge.

Man kan med fordel dele sin risikoprofil op i to dele: Den mentale risikoprofil og den økonomiske risikoprofil.

Din mentale risikoprofil: Hvordan du håndterer det, når markedet går ned. Undersøgelser viser faktisk, at vi mennesker får mere ondt af at tabe penge, end vi får det godt af at “vinde” penge i form af et afkast. At være investor er lidt ligesom at sidde i en båd på vandet – nogle gange vil den rokke og havet vil være i oprør, og så skal du have redskaberne til at kunne sidde stille og komme igennem stormen sikkert og trygt. Din risikoprofil er altså med til at afgøre, hvordan fordelingen af “sikre” investeringer (såsom obligationer) og højrisiko-aktier skal være i din portefølje.

Her er et par illustrerede eksempler på risikoprofil. I alle eksemplerne er der investeret 100.000 kroner i aktier og obligationer, som er noget af det mest almindelige at købe på aktiemarkedet:

Her ses et eksempel på en portefølje med lav risikovillighed. Størstedelen af pengene er lagt i obligationer, der generelt betragtes som værende “sikre” investeringer, selvom intet naturligvis nogensinde er sikkert i investeringsbranchen.
Her ses et eksempel på en lidt mere risikovillig portefølje. Dog er der stadig et stort antal obligationer.
En noget mere risikovillig portefølje, der giver mulighed for et stort afkast – eller et stort minus. Dog stadig en smule sikkerhed i en god håndfuld obligationer.
En portefølje med stor risikovillighed, hvor der kun er investeret i aktier

Er man helt ny på markedet, og usikker på hvordan man vil reagere, hvis det hele pludselig går i rødt, så anbefales det generelt at man har en lav risikoprofil, indtil man er kommet lidt mere ind i tingene og kender sig selv som investor. Husk at det altid er muligt at ændre strategi senere, hvis man får mere mod på tingene. Og husk ikke mindst, at der ikke er noget forkert i hele livet at gå med en portefølje med lav risiko, hvis det er det man har det bedst med. Det er muligt, at man med en lav risikovillighed opnår et mindre afkast end nogle af dem, der virkelig køber lottokuponer på aktiemarkedet, men hvis valget gør, at man ikke går og er nervøs, så er det det værd.

Din økonomiske risikoprofil: Hvornår skal du bruge de penge du smider ind på markedet? Er det penge du regner med skal supplere din pension om 10, 20, 30 eller 40 år? Eller satser du denne sommers ferieopsparing med håbet om et hurtigt afkast?

Din tidshorisont spiller meget ind i din risikovillighed. Står du først og skal bruge pengene om 10 år eller mere, så er der måske mere værdi for dig i at spille lidt mere risikovilligt, men skal du bruge pengene om fem år eller mindre, så skal du måske være mere påpasselig – og overveje, om det overhovedet er penge du skal investere. At investere penge, som har en kort tidshorisont anses ofte som ren gambling og meget risikovilligt, for udsvingene kan være store, jo kortere tidsramme du har, og du kan ende med at være tvunget til at sælge med tab. Og det vil vi naturligvis gerne undgå. Jo længere tid dine penge har til at ligge og vokse, jo bedre.

Din risikoprofil skal altså derfor afspejle både hvordan du håndterer tab, stress samt gode og dårlige udsving på aktiemarkedet samt tage højde for din tidshorisont. Det eneste man kan vide sig sikker på på aktiemarkedet er, at det vil gå ned. Heldigvis går det som regel også altid op igen. Ellers ville der være meget få, der gad at være med 🙂

Investeringsstrategier

Når du har fundet din risikovillighed er det tid til at kigge på hvilken strategi du skal følge. Tænk på det som et slags mål du skal følge. Hvis du har besluttet dig for, at dit mål er at du kun vil gå ligeud, så hjælper du ikke dig selv, hvis du pludselig går til venstre eller højre. Din investeringsstrategi hjælper dig altså med at opnå dit mål og holde dig på rette kurs. Der er mange forskellige slags strategier og metoder til investering, og jeg vil her komme ind på nogle af de mest brugte.

Hvis det med investeringsstrategier virker stort og forvirrende, og kan være svært at tage stilling til lige nu og her, så bare tag det roligt. Til at starte med behøver du ikke følge en strategi. Så længe du er bekendt med din mentale og økonomiske risikovillighed, så er du godt kørende.

Valueinvesting: Value-investorer udvælger aktier eller selskaber, som de vurderer er prissat under aktiens eller selskabets egentlige værdi. Når de så har opnået deres egentlige værdi, eller derover, så sælger de igen med afkast. Man kan kalde dem udsalgsjægere. Det er det mange gør, når aktiemarkedet krakker, som det eksempelvis gjorde i februar og marts sidste år på grund af corona. Her kom mange nye investorer til og lavede et godt afkast, fordi mange aktier var langt nede under den værdi de havde før krakket. Dem købte de så, og solgte igen i april og maj, da markedet begyndte at vende igen.

Du kan læse mere om value investing her.

Vækstinvestering: Hvis value investing handler om at opnå et godt tilbud nu og her, så handler vækstinvestering om at opnå et godt afkast i fremtiden. Vækstinvestering, eller growth-aktier, som det også kaldes, er ofte det man forbinder med Wall Street-børsen. En flok mappebærende mænd i flotte suits, der diskuterer “den næste store aktie”. Det er det, vækstinvestering går ud på: At finde de aktier, der vil flyve opad med raketfart i fremtiden. Dermed ikke sagt, at det er spekulation. Vækstinvestering handler om at finde selskaberne, der måske er små nu, men har potentiale til at blive store. Her kigges der blandt andet på fremtiden i firma – laver de produkter, som der vil komme efterspørgsel på i fremtiden? Et eksempel fra mig selv:

Jeg har aktier i det danske selskab Freetrailer, som udlejer trailere gennem eksempelvis Bilka, IKEA og mange tankstationer. Du kan leje en trailer gratis, eller, hvis du vil være sikker på at der er en, når du skal bruge den, kan du reservere en fra 29 kroner, og derudover tilvælge eksempelvis forsikring. Jeg har en tro på, at deleøkonomi vil blive et mere brugt koncept i fremtiden og at vi mennesker i fremtiden vil blive mere bevidste om vores forbrug, hvorfor det for mig gav mening at investere i freetrailer. Med dette køb har jeg dermed en vækststrategi. OBS: Dette er ikke ment som et tip til at investere i Freetrailer!

Copy trading: Ved copy trading kopierer du andre investorers portefølje, som har gjort det godt. Dem, der vælger denne strategi er ofte folk, der ikke vil bruge for meget tid på at overvåge deres beholdning eller analysere om en aktie er det rigtige køb for dem. Dermed overlader de i princippet ansvaret til andre.

Indeksinvestering: Disse er omtalt før, både længere oppe i dette indlæg og i det forrige. Investeringsforeningers indeks kan være både passive og aktive, og dækker ofte over hundredvis eller tusindvis af selskaber, så man dermed opnår en god spredning.

Buy and hold: Eller køb og hold på dansk. Denne strategi går ud på, at investorerne tror på, at tid i markedet er bedre end at forsøge at time markedet. Man køber altså aktier og beholder dem i mange år, fordi man tror på et afkast på lang sigt på trods af udsvingninger på kort sigt. Dette minimerer også handelsomkostningerne (kurtage) for dig. Dermed bliver det mindre vigtigt om Danske Bank (hvis man nu har en beholdning af dem) har problemer lige nu, for du skal alligevel først tage stilling til et eventuelt salg om mange år, hvor kursen vil være en helt anden.

Daytrading: Daytrading er en aktiv investeringsstrategi, hvor man følger sine investeringer tæt og køber og sælger ofte. Nogle gange sælges og købes den samme aktie flere gange om dagen. Man prøver at få mere ud af små opsving i markedet, sammenlignet med passive investorer. Denne strategi kræver en del viden om aktiemarkedet samt meget erfaring.

Der findes mange flere investeringsstrategier, såsom ejendomsinvestering og crowdfunding. De nævnte her baserer sig mest af alt på aktiemarkedet.

Det vigtigste at tage højde for når du vælger en investeringsstrategi er følgende: Din risikoprofil, din tidshorisont, dit mål med at investere, hvor meget tid du vil bruge på dine investeringer og at kigge på omkostningerne.

Diversificering

Et vigtigt redskab at kende til når man investerer, er diversificering. Det går ud på, at du spreder dine investeringer godt ud over store dele af markedet, så du er investeret bredt.

Hvorfor skal du det? Lad os tage et eksempel.

Du har 10.000 kroner, og du fordeler dem på aktier i fire forskellige selskaber. Du har hørt, at det er godt at investere i rejseindustrien, og dine penge fordeles derfor sådan her:

25% går til SAS

25% går til Norwegian

25% går til Finnair

25% går til Lufthansa

Dine penge er altså delt ud på fire forskellige selskaber. Så føler du dig lidt mere sikker, for det er trods alt fire forskellige kurve, ikke?

Nej.

Lad os sige, at du investerede dine 10.000 kroner i februar måned 2020. Måneden efter ville din investering være nede med over 90% på grund af coronakrisen, der umuliggjorde flyrejser og udenlandsferier for de fleste af os. Dine penge var ganske rigtigt lagt i fire forskellige selskaber, men alle selskaberne var indenfor den samme branche.

Diversificering går altså ud på at sprede din risiko over flere brancher og sektorer på aktiemarkedet.

Verden er på aktiemarkedet inddelt i 11 forskellige sektorer eller brancher, og alle selskaber på aktiemarkedet hører til i en af disse sektorer. Det er vigtigt at have for øje når man investerer, for når det går godt for nogle brancher, går det mindre godt for andre. Ved at sprede vores investeringer over flere brancher undgår vi at være for eksponeret overfor nedgang i én sektor.

Sektorerne er som følger:

  • Teknologi
  • Finans
  • Sundhed
  • Cyklisk forbrug
  • Kommunikation
  • Industri
  • Forbrug
  • Råvarer
  • Energi
  • Forsyning
  • Ejendom

En diversificeret portefølje er dermed en, der berører flere af sektorerne. Ikke nødvendigvis dem alle, men flere. Samtidig er de med til at give et godt overblik over aktiemarkedet, som ellers godt kan være lidt af en jungle. Sektorerne spiller mod hinanden på aktiemarkedet hele tiden og har betydning for hinanden. Går det eksempelvis nedad med økonomien generelt (finans) går det som oftest også udover vores cykliske forbrug samt vores forbrug. Er der krig, kan det gå dårligt for forsyningen og råvarerne, mens det kan buldre opad i dele af industrien.

Indeksinvestering er et godt redskab til diversificering. I en fond er der ofte flere hundrede, eller tusindvis, af selskaber, og hvis et par af dem krakker undervejs kommer du derfor ikke til at mærke meget til det. Nogle investorer har i deres portefølje blot to fonde; en, der dækker obligationer og en, der følger verdensmarkedet. Dermed opnår du maksimal spredning og repræsentation af alle sektorerne.

Ved diversificering spreder du altså risikoen, modsat dem, der lægger alle deres æg i samme kurv. Hver sektor fylder en vis andel af det samlede verdensmarked, hvilket du kan læse mere om her, og nogle anbefaler, at din egen portefølje afspejler den samme inddeling. Der er dog en generel konsensus om, at omkring 20-25 aktier spredt ud over de forskellige sektorer giver en tilstrækkelig diversificering, medmindre du altså beskæftiger dig med indeksinvestering. Her skal du dog også være opmærksom på hvilke sektorer, den valgte fond beskæftiger sig med.

Med den rette risikoprofil for dig, en solid investeringsstrategi og en god og bred diversificering kan du dermed sove godt om natten, selvom du har bevæget dig ud på aktiemarkedet – selv når hele lortet krakker og de andre investorer løber rundt og panikker som hovedløse høns.

Dette var det andet af fem indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. I næste uge kommer vi ind på skat. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram. Jeg besvarer alle spørgsmål der måtte komme – og der findes ingen dumme af slagsen 🙂

3 thoughts on “Lær at investere #2: Strategi og diversificering

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s