Månedsupdate: Februar 2021

Ikke kategoriseret

I februar havde jeg fødselsdag. 31 år er jeg nu. Jeg holdt ikke nogen stor fødselsdagskomsammen på grund af den der globale pandemi vi er midt i, men mine forældre kom lige forbi en eftermiddag til en frokost på afstand og en kop kaffe. På væggen i vores køkken-alrum hænger der en tavle, som den forrige ejer af huset klistrede så godt fast, at vi ikke har turdet fjerne den. Nu bruger vi den til at vise vores countdown til vi siger farvel til boliglånet. Især Hr. Kapitalisthippie synes det er vildt fedt at rette i tallene hver den første i måneden.

“Hold da op, I er godt nok nået langt!”, udbrød min mor, da hun kiggede dybere på tallene på tavlen.

Og ja, det er vi 🙂

Status på gæld

Vores gæld ser pr. marts 2021 nu således ud:

Mor og far: 48.000 kroner (55.000)

Banklån: 76.599 kroner (381.000)

Realkredit: 1.652.000 kroner (1.652.000)

Overvej lige det lige. I januar 2020 startede vi ud med en bankgæld på 381.000 kroner. Nu, blot 13 måneder senere, er den gæld barberet ned til 76.599 kroner. Det er vi fandme stolte af!

Vores mål var jo, at banklånet var helt væk pr. 1. maj, og det er det stadig. Men selvom 76.000 kroner i princippet er et noget mindre beløb end 381.000, så virker det ret stort, taget i betragtning af at det skal være væk om sølle to måneder. Vi overfører fast 23.400 kroner til lånet hver måned, sådan som vores budget er nu, så der kommer de første 46.800 kroner fra. Så mangler vi 29.799 kroner. Fåårk, det er mange penge! Vi bliver reddet af de sidste indefrosne feriepenge, som jeg virkelig snart håber de åbner for udbetaling af. Det er ca. 20.000 kroner i alt, og de resterende 9.799 kroner (og hvad der måtte nå at komme af renter inden maj) snupper vi fra vores respektive opsparinger. Så alt i alt har vi stadig en tro på, at det nok skal gå. Men hvis de pludselig beslutter sig for at udskyde udbetalingen af feriepengene til senere eller lignende… ja… så er vi fucked. Eller, nej, vi er jo ikke fucked, for vi har selv valgt at betale lånet af før tid, så når vi ikke det, så sker der sådan set ikke andet end at det tager en måned mere. Men vi er meget opsatte på at nå det der mål, der hedder 1. maj.

Depotet

Februar så store nedture på aktiemarkedet. Noget af det stammede fra udbetaling af udbytte, som for mange fondes vedkommende ofte finder sted omkring februar måned, eksempelvis Sparindex. Meget af det er generel usikkerhed og urolighed. Aktiemarkedet er steget næsten uafbrudt siden marts sidste år, midt i en global krise. What gives? Kan det fortsætte? Er nedturen på vej? Dør det hele nu?

Nogen, som mig, gør lige præcis ingenting. Andre bliver utrygge, går måske i panik, sælger alt eller meget og venter. Jo flere, der hiver deres penge ud af markedet, jo mindre er efterspørgslen, og jo større er faldet.

Jeg ved ikke, om vi er på vej ind i en stor aktiekrise, om der blot er tale om en lille korrektion, eller om det hele går helt amokka i grønne tal igen i næste uge. Og jeg er egentlig også ligeglad. Jeg tror på et gennemsnitligt mindre afkast over årene. Som altid.

Ikke desto mindre var februar en kende hård ved porteføljen:

Som I kan se, endte det med et lille opsving efter en ret heftig nedtur. Jeg har ikke ændret i min månedsopsparing siden jeg startede bloggen, og det ser derfor stadig således ud:

Når man er langsigtet investor skal man altid væbne sig med tålmodighed, for med et historisk gennemsnitligt årligt afkast på 7 procent, så tager det lang tid før noget bliver til millioner. Alligevel glæder jeg mig efterhånden virkelig til at bankgælden er væk, så jeg for alvor kan begynde at investere store beløb hver måned. Det bliver virkelig rart!

Forbrug

Jeg brugte nogle penge på mig selv i denne måned. Hr. Kapitalisthippie og jeg gik sammen om en online bootcamp hos Stinna Briks. Disclaimer: Jeg kender Stinna personligt, men der er ikke tale om betalt reklame eller noget. Bare en thumbs up til et godt projekt! Normalt laver hun bootcamps af ti ugers længde, hvor man får to ugentlige træninger med fysisk fremmøde (og rigeligt med sved på panden…), kostoplæg, måling og vejning og masser af motivation i en lukket Facebookgruppe. Derudover tips til hjemmetræning udover den fælles træning. Men her i corona har hun udvidet til online bootcamps af en måneds varighed, og for mig, der elsker personlig frihed, er det mega fedt selv at kunne bestemme hvornår jeg vil træne, og ikke være afhængig af at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Nu, hvor jeg ikke længere cykler 30 kilometer om dagen, fordi vi alle arbejder hjemme, så er det vigtigt for mig, at jeg stadig får en eller anden form for motion. Jeg har det nemlig ultimativt bedst når jeg ikke laver noget som helst, så det kommer ikke af sig selv, det der med motion.

Som I kan se står der et stort fedt 0 ved investering. Og jeg har ganske rigtigt ikke overført nogle midler til min Nordnet-konto i februar. Til gengæld havde jeg nogle penge stående i forvejen, og med lidt over 1000 kroner i udbetalt udbytte i februar måned, så blev der også råd til at bruge 1000 kroner på månedsopsparingen i denne måned.

Månedens optur/nedtur

De to ting hænger sammen denne måned. Lad os starte med nedturen:

En dag dybderengjorde jeg diverse ting i huset, eksempelvis filtret i vores vaskemaskine. Den skulle også køre et rengøringsprogram på tromlen, men knapt havde jeg sat det i gang en torsdag aften sidst på måneden, før maskinen bimlede og bamlede – og hældte vand i store mængder ud på gulvet.

Fuuuuuuuck.

Når sådan noget sker, så går jeg i panik. Dels fordi bip-lyden, som maskinen kom med, var meget insisterende og irriterende, og jeg ved absolut ingenting om vaskemaskiner, så i mit hoved kan den være sekunder fra at springe i luften. Og det der med vand, der fosser ud på gulvet, er bare heller ikke særlig fedt. Vi fik stoppet programmet, men bip-lyden fortsatte, og maskinen ville ingenting. Vi endte med at ringe efter en VVS’er. Og jeg lukkede øjnene for, hvad det mon kostede at få sådan en ud akut en torsdag aften klokken 21.

Han kom, sparkede lidt til maskinen, fik bip-lyden til at stoppe og sagde “Prøv igen i morgen”. Øhm, okay. Han var væk, da der var gået et kvarter. Det eneste han reelt gjorde var at stoppe bip-lyden – ved at gøre maskinen lydløs…

Men fint nok. Dagen efter prøver vi igen. Denne vælter det også ud med vand – fra afløbet, som maskinen er tilknyttet! Fuuuuuuuck, altså. Maskinen vaskede altså som den skulle, men det fossede stadig ud med vand, bare fra et nyt sted. Vi ringede til VVS’eren igen, som foreslog, at han kom forbi med slamsugeren, for det var tilsyneladende den eneste løsning.

Og så blev jeg sur. For det kan simpelthen ikke være rigtigt at man skal ud i en slamsuger-løsning med en vaskemaskine, der kun er seks år gammel! Han så 100% bare to idioter, der ikke anede noget om noget som helst og så blev hans øjne lavet om til dollartegn. Hvilket er mærkeligt, eftersom vi i Danmark jo kører med DKK, men alligevel… I øvrigt krævede han 1500 kroner (!!!) for det 15 minutter lange besøg, der ikke løste udfordringerne. Det er 100 kroner i minuttet!

Det var nedturen. Puha, jeg blev næsten helt sur igen bare af at skrive det! Lad os skynde os til opturen:

Nogle måneder før var vores håndvask stoppet til. Altså som i HELT stoppet, intet vand undslap til sidst vasken. Og fordi vi på det tidspunkt ikke lige havde råd til et VVS-besøg (specielt ikke, hvis det koster 100 kroner pr. minut!) gik jeg selv i gang med at google, hvordan man løste sådan en udfordring.

Og her fik jeg bekræftet noget, som jeg længe har mistænkt men ikke turdet tænke til ende: Vi mennesker kan faktisk selv mange af de ting, som vi outsourcer til andre. For det viste sig, at det ikke var skidesvært at lokalisere og skille vandlåsen på badeværelset ad og rengøre den, som var løsningen på problemet. Det var heller ikke skidesvært at finde ud af, at det var det, der skulle til. Men fordi det ikke er noget vi ved noget om, og vi ikke kan være HELT SIKRE på, at gør-det-selv-manden på YouTube har ret, så føles det ofte tryggere at overlade det til den grådige VVS-mand, der så får 1500 kroner for noget, som du godt kan selv.

Med vaskemaskinen gav det mening for mig, at vi måske også her var ude i en vandlås eller et afløb, der lige skulle renses. Hr. Kapitalisthippie var noget mere skeptisk og mente ikke, at det var noget vi skulle begynde at pille ved selv. Men det gjorde jeg altså. Efter at have renset både vandlås og afløb, som godt nok trængte til det, satte jeg gang i en vask igen. Med hjertet helt oppe under halsen. Forestil dig en tegneseriefigur, hvor svedperler og neglestumper fra neglebidningen flyver rundt til alle sider, mens panikken står malet i øjnene. Det var mig.

Men det virkede. En rensning af vandlåsen, så der var bedre gennemgang, når vaskemaskinen udsendte store mængder vand på én gang, var alt, der skulle til. Ingen slamsuger, ingen reparation og ingen ny maskine, som VVS’eren også konkluderede at vi nok havde brug for. En rensning af vandlåsen. Som kostede os 0 kroner.

Dermed har jeg fået understreget overfor mig selv én gang for alle, at det ikke er farligt at forsøge selv først. Hvis noget er i stykker, så kan man alligevel ikke ødelægge det igen, til gengæld kan man lære noget. Og jeg har lært ALDRIG at tage en timebetalt håndværkers ord for gode varer!

One thought on “Månedsupdate: Februar 2021

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s