Månedsupdate: Marts 2021

Ikke kategoriseret

I skrivende stund er der 20 dage til Hr. Kapitalisthippie og jeg er færdige med at afbetale vores banklån. 20 sølle dage. Til den tid vil vi have brugt 16 måneder på at afbetale omkring 400.000 kroner inklusive renter.

Pardon my French, men fuck, hvor jeg glæder mig!

Marts har derfor været en optimismens måned. Lånet var lavere end nogensinde, solen og varmen tittede frem og Hr. Kapitalisthippies fødselsdag blev fejret ad TRE omgange for at gøre det hele så coronavenligt som muligt.

Status på gæld

Vores gæld ser pr. april 2021 således ud:

Mor og far: 47.500 kroner (55.000)

Banklån: 32.987 kroner (381.000)

Realkredit: 1.652.000 kroner (1.652.000)

I sidste månedsupdate udtrykte jeg lidt nervøsitet over, om vi nu nåede at få de famøse indefrosne feriepenge ud inden 1. maj. For her i husstanden var de naturligvis helt automatisk reserveret til banklånet. Der var tale om ca. 20.000 kroner efter skat i alt, så de var relativt vigtige, hvis vi stadig skulle kunne nå vores mål om at være færdige med afbetalingen 1. maj. Heldigvis kom de jo som bekendt til udbetaling i midten af marts, og på én måned formåede vi derfor at barbere omkring 43.400 kroner af lånet. Hold nu, hvor jeg glæder mig til at den slags penge kan gå til investering i stedet for lån! Det resterende beløb af lånet går ikke helt op med de 23.400 kroner vi afbetaler fast hver måned, men som beskrevet i sidste månedsupdate, vil de resterende ca. 10.000 kroner blive taget fra vores respektive opsparingskonti.

Jeg havde været lidt nervøs over det faktum, at der ville blive trukket renter når vi nåede april. Men det blev ikke til mere end 790 kroner, og det tror jeg lige, at vi overlever.

Depotet

Det er taget et lille stykke inde i april måned, men pt. ser porteføljen således ud:

Som I kan se gik det ret godt i marts måned. Faktisk ligger porteføljen lige nu, sammenlagt for hele året, på 6,64 procents afkast. Det lyder måske ikke af meget, men når man tænker på, at jeg går efter det historisk set gennemsnitlige markedsafkast på syv procent om året, og jeg ikke har gjort andet for det end at investere mellem 1000-2000 kroner hver måned gennem en automatiseret månedsopsparing, så synes jeg egentlig det er ganske pænt.

Selvfølgelig vil det ikke bare gå i en lige linje resten af året, det er jeg klar over. Ellers ville investering næsten være for nemt 😉

Jeg har ikke ændret i indkøbene på Nordnets månedsopsparing, så det ser stadig sådan her ud:

Det kommer jeg dog til fra juni måned, som bliver den første uden enorm afbetaling af gæld. I et kommende indlæg vil jeg gå lidt mere i dybden med mit budget som det kommer til at se ud når gælden er væk.

Forbrug

Hr. Kapitalisthippie fyldte 31 i marts, og det blev selvfølgelig fejret. Selve fødselsdagen lå på en fredag, så der var vi begge på arbejde (på hjemmekontoret), og om aftenen var det bare os to. I løbet af weekenden havde vi gæster ad flere omgang, og på trods af masser af mad, der skulle laves, så gik vi ud af måneden uden at have brugt over på madbudgettet.

Jeg ryster mere og mere på hovedet af mig selv, når jeg tænker på, at det engang var svært for mig at brødføde to mennesker for 3400 kroner om måneden, når vi nu er et sted, hvor vi bruger 2000 kroner på ALLE måltider til to fuldvoksne mennesker – og vi i det budget også kan have råd til at have gæster flere gange. Heldigvis kan man blive klogere!

Sådan her fordelte forbruget sig i marts måned:

Som tidligere kan du se, at jeg aktivt ikke har lagt penge over på Nordnet, men at jeg alligevel har investeret. På grund af udbyttebetaling samt en lillebitte opsparing på Nordnet har jeg haft penge til de sidste par måneder at opretholde den månedlige investering på omkring 1000-2000 kroner, og i stedet fokusere mine penge på opsparing og afbetaling af gæld. Det bliver også rart, når jeg ikke er nødt til at lave den prioritering mere lidt om lidt 🙂

Der blev brugt lidt penge på en fødselsdagsgave til Hr. Kapitalisthippie, og om aftenen fik vi take out fra en af hans yndlingsrestauranter – begge poster, der blev ført ind under personligt forbrug. Når posten alligevel formåede at være under 10 procent af min samlede udbetalte løn, er jeg svært tilfreds. Og det var Hr. Kapitalisthippie også med fejringen, hvilket jo er det vigtigste.

Månedens optur/nedtur

Månedens optur var nok, at jeg, ligesom i sidste måned, stolede på mine egne evner og undgik unødigt forbrug. Vi havde inviteret Hr. Kapitalisthippies familie til brunch (med coronavenlig afstand og så videre – bare rolig!), og både hans mor og ene niece har begge cøliaki. Altså ikke på den trendy helse-agtige måde, men på den måde, hvor de bliver virkelig syge, hvis de får gluten. Jeg er i min madlavning vant til at bruge både mel, pasta osv. fyldt med gluten, fordi det er gode og billige råvarer, der rækker langt. Vi ville gerne lave glutenfri vafler, men alle opskrifter jeg googlede mig frem til, krævede en eller anden færdigblanding af diverse glutenfri meltyper, som jeg ikke var i besiddelse af, og som var herredyre. Men det skulle sgu være løgn, at jeg var underlagt Semper eller Finax for at kunne lave vafler uden mel! Jeg smækkede noget kikærtemel sammen med noget rismel (som jeg alligevel havde i skabet) sammen med noget rismælk, lidt sukker og nogle æg. Og krydsede fingre.

De små niecer plejer at være relativt kræsne og ikke så glade for at blive introduceret for nye madvarer. Men ned røg stort set alle vaflerne – med masser af flødeskum og jordbær. Igen fik jeg bekræftet, at man ikke behøver at ty til dyre erstatninger eller gøre tingene på en bestemt måde. Succes!

Nedturen var ENDNU et besøg af en håndværker. Denne gang fordi vores klimaanlæg pludselig stoppede med at virke. Og denne gang havde jeg på fornemmelsen, at jeg ikke kunne redde situationen ved at rense et afløb. Det fik jeg ret i. Det var noget med en dims, der skulle udskiftes, og det endte med at koste omkring 1000 kroner. Oh well. Nu virker anlægget. Måske man skulle bruge den næste ferie på at læse samtlige manualer i huset, så man kunne blive en form for ekspert i ens eget hus?

Og apropos det, så vil jeg her til sidst lige nævne, at jeg har en artikel med i det nyeste Økonomista-magasin, der lige er kommet på gaden. Det handler netop om hvad jeg har lært efter et år som husejer – skrevet med et glimt i øjet og rigelige mængder selvironi. Se mere og køb magasinet (der har virkelig mange gode og informative artikler) lige her!

2 thoughts on “Månedsupdate: Marts 2021

  1. Fortsæt de gode indlæg kapitalisthippie.

    Dejligt at følge med i nedsættelsen af gæld og tankerne bag.

    Vh. Peter, Thriving Willow

    ________________________________ Fra: Kapitalisthippie Sendt: 11. april 2021 19:48 Til: peter.coxdk@hotmail.com Emne: [Nyt indlæg] Månedsupdate: Marts 2021

    Kapitalisthippie posted: ” I skrivende stund er der 20 dage til Hr. Kapitalisthippie og jeg er færdige med at afbetale vores banklån. 20 sølle dage. Til den tid vil vi have brugt 16 måneder på at afbetale omkring 400.000 kroner inklusive renter. Pardon my French, men fuck, hvo”

    Like

Skriv et svar til Kapitalisthippie Annuller svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s