381.000 på 16 måneder – sådan gjorde vi det

Ikke kategoriseret

Det følgende er skrevet med tømmermænd. I går fejrede Hr. Kapitalisthippie og jeg nemlig, at vi formåede at betale banklånet på vores hus af på 16 måneder – halvandet år før tid! Vi poppede en flaske champagne og skålede sammen, inden Hr. Kapitalisthippie skulle i seng, for han har nemlig vagt hver dag her i bededagsferien. Vi er måske mindre begældede nu end før, men vi er ikke frie fra at skulle arbejde 🙂

I dette indlæg vil jeg fortælle og beskrive hvordan vi fandt pengene til det, og ikke mindst hvorfor vi gjorde det. Så skal vi ikke bare komme i gang?

Hvad?

Da vi overtog vores hus i januar 2020 fik vi naturligvis også en del gæld med i købet. Husets pris var 2.065.000 kroner, og vores gæld var opdelt i et realkreditlån på 1.652.000 kroner og et banklån på 381.000 kroner. Vi har afdragsfrihed i huset frem til 2025, og den oprindelige plan var at bruge den periode på at afbetale banklånet, som havde den største rente.

Realkredit: Rente på 1,44 procent
Banklån: Rente på 3,25 procent

Den oprindelige aftale vi lavede med banken var, at vi ville afbetale banklånet over tre år, så vi havde to år med ren afdragsfrihed og lave udgifter. Det betød, at vi ifølge den oprindelige aftale skulle afbetale lånet med 11.200 kroner om måneden. I løbet af sommeren sidste år blev vi dog enige om, at vi godt kunne oppe beløbet, og dermed komme af med gælden før tid. Den oprindelige løbeperiode var frem til marts 2023.

Hvor meget?

Til at starte med, hævede vi afbetalingsbeløbet fra august 2020 med 6.800 kroner, så det i alt lød på 18.000 kroner. Det betød, at vi ville være færdige med lånet til oktober 2021. Vi blev ret overraskede over, hvor meget tid der lige blev barberet af gælden, blot ved at vi hver især undværede yderligere 3400 kroner om måneden.

Det gav os blod på tanden, og i november 2020 begyndte vi at snakke om, hvorvidt vi kunne afsætte yderligere midler til gældsafvikling. Det kunne vi godt, blev vi enige om, og fra januar 2021 oppede vi afviklingen med 5.400 kroner, så vi i alt hver måned afviklede banklånet med 23.400 kroner. Altså lidt mere end en fordobling af den oprindelige afbetalingsaftale.

Januar 2020: 11.200 kroner til gældsafvikling
Januar 2021: 23.400 kroner til gældsafvikling

Budgettet?

Da vi overtog huset i januar 2020 så mit budget ca. sådan her ud:

Løn: 20.300 kroner (udbetalt)
Budget: 3600 kroner
Gældsafvikling: 6100 kroner (til bankgæld og privatgæld til mine forældre)
Mad: 1600 kroner
Transport: 950 kroner
Opsparing: 2000 kroner
Investering: 2500 kroner
Privatforbrug: 3550 kroner

Fra januar til 1. maj 2021 har mit budget set sådan her ud:

Løn: 20.600 kroner (udbetalt)
Budget: 3400 kroner
Gældsafvikling: 12.200 kroner
Mad: 1000 kroner
Transport: 450 kroner
Opsparing: 2000 kroner
Investering: 0-550 kroner
Privatforbrug: 1000 kroner

Som I kan se en væsentlig ændring i prioriteringen. En fordobling af gældsafviklingen, men hvad tænker du, når du kigger på de to budgetter? Er der nogle af de andre poster, der ser væsentligt forandret ud for dig? Der blev stadig indbetalt penge til opsparing og (for det meste) investering, der var stadig penge til sjov og spas i privatforbruget, der var stadig penge til ordentlig mad og så videre.

Så hvad ændrede sig?

Hvordan fandt vi pengene?

For at forklare hvordan to normaltlønnede unge mennesker uden nævneværdige opsparinger er i stand til at betale så mange penge af på så kort tid, er vi nødt til at kigge på to ting: De praktiske ændringer og vigtigst: Den mentale ændring.

Lad os tage de praktiske først.

Forsikringer: Når man køber et hus, stiger ens mængde af forsikringer helt vildt. Du skal have en husforsikring, formentlig nogle flere ulykkesforsikringer og de fleste banker kræver før du får lov at låne, at du tegner en livsforsikring gennem et selskab som de samarbejder med. Kort sagt: Vi er forsikrede i hoved og røv, og det koster mange penge. I januar 2020 kostede vores forsikringer os årligt 14.000 kroner, inklusive bilforsikring. Da vi blev enige om at vi ville af med gælden før tid, tog vi en eftermiddag i vores sommerferie i juni 2020, hvor vi ringede rundt til forskellige forsikringsselskaber og pressede dem på priserne. Det fik os til at skifte forsikringsselskab, og i dag er vores forsikringer på i alt 10.000 kroner – altså en besparelse på 4000 kroner. Derudover fik vi kigget på vores forsikringsbehov. Eftersom corona hærgede allerede dengang (stopper det nogensinde?) kunne vi godt se, at vi nok ikke havde behov for en rejseforsikring, så den har vi valgt fra indtil vi engang igen kan komme udenfor Danmarks grænser på ferie. Det bliver for vores vedkommende ikke lige foreløbig, fordi vi har andre prioriteter. Desuden viste det sig, at vi i vores nuværende ulykkesforsikring betalte ekstra for ski-ulykker – og jeg har ikke stået på ski siden jeg var 18…

Så det kan klart betale sig at bruge tiden på at kigge på forsikringerne ind i mellem. Måske en gang om året eller hverandet år.

Ingen af os er medlem af sygesikringen Danmark. Hr. Kapitalisthippie fordi han ikke kan på grund af tidligere sygdom – jeg fordi jeg ikke føler behov for det.

Abonnementer: Vi gjorde brug af ti års-reglen, da vi skulle nedbringe vores udgifter. Hvor vi før havde både Netflix, Viaplay, HBO, DPlay, Mofibo og TV2 Play samt Spotify, har vi i dag Netflix, Familie-Spotify som mindsker vores udgifter, og et delt Disney+-abonnement, som vi betaler 1/3 af prisen for. Dermed har vi sparet rimelig mange penge, synes vi selv.

Netflix, Viaplay, HBO, Dplay, Mofibo, TV2 Play og Spotify i et år: Ca. 8000 kroner
Netflix, Familie-Spotify og 1/3 Disney+: 3.359 kroner

Hr. Kapitalisthippie valgte også at opsige sit bilvask-abonnement, som månedligt kostede ham 79 kroner, samt et fitnessabonnement på ca. 200 kroner om måneden. En besparelse på i alt omkring 3348 kroner.

Mad: For to år siden lå vores månedlige madbudget på 3400 kroner, og jeg havde svært ved at få det til at hænge sammen. Da vi flyttede i hus, skar vi det ned til først 3200 kroner, og senere til 2000 kroner. Uden problemer. Jeg begyndte at gøre brug af Too Good To Go-poser, hvilket virkelig har lettet vores frugt- og grøntpost. Vi har skåret væsentligt ned på fastfood, hvilket selvfølgelig gør en kæmpe forskel, og jeg begyndte at praktisere at undgå madspild. Hr. Kapitalisthippie har yderligere skåret ned på sit kødforbrug (kød er dyrt!) og det meste kød han får i dag kommer også fra Too Good To Go-poser. Så vidt jeg ved, er han tilfreds med mængden han får nu, som er et par gange om ugen. Derudover er jeg begyndt at lave flere ting fra bunden selv, eksempelvis det brød vi spiser, samt snacks. Vi er også blevet bedre til at købe ind i store mængder, når noget vi bruger ofte, er på tilbud, eksempelvis plantemælk.

Vi sulter ikke på nogen måde, vi får god, sund og nærende mad, mindre takeout og undgår så vidt muligt madspild. I budgettet er der også plads til gæster flere gange om måneden. Win-win.

Transport: Denne gælder kun mig. I januar 2020 arbejdede jeg i en by, der ligger ca. 15 kilometer fra vores hus, og jeg plejede at tilbagelægge distancen med tog. Det kostede mig månedligt 510 kroner. Derudover indbetaler jeg 450 kroner til benzin og lån på vores bil, en VW Polo fra 2019. I alt 960 kroner om måneden. I januar 2020 valgte jeg, for at nedbringe mine transportudgifter, at købe en elcykel, som kunne transportere mig på arbejde gratis. Elcyklen var på tilbud, og kostede 4000 kroner.

Transportudgifter i januar 2020 i løbet af et år: 11.520 kroner
Transportudgifter efter januar 2020: 5400 kroner (+ masser af gratis motion!)

A-kasse/fagforening: Denne var klart den sværeste for os. Som de fleste andre nyder vi godt af en overenskomstbaseret løn og et net af tillidsrepræsentanter og medarbejderforeninger, der er på vores side. Jeg har dog oplevet flere gange, at fagforeningen (ikke medarbejderforeningen eller tillidsrepræsentanten) IKKE var på min side, og ikke kæmpede min sag hvor de burde. Samtidig var vores fagforening dyr – især når jeg ikke følte jeg fik hjælp fra den når det var nødvendigt. Vi opsagde derfor vores fagforening og tilhørende a-kasse, og skiftede til en billigere.

Fagforening/a-kasse årligt for to før skift: 23.600 kroner
Fagforening/a-kasse årligt for to efter skift: 12.858 kroner

Vi oplevede nogle ubehageligheder i forbindelse med skiftet, som jeg ikke ønsker at uddybe her. Fagforening er et ømt emne, og noget, der virkelig kan få sindene i kog. I hvert fald i vores branche. I forbindelse med de oplevelser, ønsker jeg ikke at melde mig ind i vores “egen” fagforening igen, nu hvor lånet er væk, hvilket ellers var planen. Det har Hr. Kapitalisthippie dog valgt at gøre, og det accepterer jeg selvfølgelig fuldt ud. Det er her vigtigt for mig at nævne, at vi har 100 procent frit fagforeningsvalg i Danmark.

Når min opsparing er kommet på rette fod igen, overvejer jeg at melde mig helt ud af både fagforening samt a-kasse, men det har jeg ikke taget endelig stilling til endnu.

Skønhed/pleje: Denne gælder også kun for mig. Før det store skift, blev jeg hver måned vokset ved en skønhedssalon til en værdi af 500 kroner, og jeg blev klippet og farvet stort set hver måned, hvilket kostede mig omkring 1000 kroner om måneden. Begge disse ting blev skåret væk. Sidst jeg blev klippet (hvilket var i sommeren sidste år), bad jeg om en frisure, der var nem at holde og ikke krævede så mange besøg, og det fik jeg. En enkelt gang før det blev jeg klippet af en veninde. Det blev ikke kønt, men vi havde det sjovt!

På grund af corona har mine udgifter til makeup samt makeupfjerner været minimale, da jeg simpelthen ikke har gået med det på hjemmekontoret. Og det har virkelig været skønt. Nu er jeg vendt tilbage til kontoret, men jeg er fortsat med ikke at gå med makeup til daglig, og det er en beslutning som jeg (og mine øjenvipper og min hud) er meget glade for. Jeg savner ikke at skulle bruge tiden om morgenen på det, og bestemt heller ikke at skulle fjerne det hver aften når jeg er mega træt. Jeg vurderer, at jeg årligt før nok brugte omkring 500 kroner om året på makeup.

Skønhed/pleje om året før: Ca. 18.500 kroner
Skønhed/pleje om året nu: Ca. 450 kroner (til klipning, en smule makeup osv.)

Okay. Det var det praktiske.

Og nu til det mentale, som klart er det, der har gjort den største forskel for os:

Som du kan se, var der mange besparelser at hente her, ved blot at lave små tweaks i forbruget. Vi har ikke skåret noget væk, som vi gerne ville have – blot skåret det ind til det, der var det nødvendige, og som virkelig betød noget for os. Det, vi gerne ville prioritere. Vi kunne sagtens have skåret mere fra.
Behøver vi så mange streamingkanaler? Nej. Men det vil vi gerne have.
Kunne vi ikke have klaret os med en lavere internethastighed? Jo, men det gider vi ikke.
Kunne jeg ikke have fået en brugt cykel uden el gratis? Jo, men jeg er mega doven.
Kunne vi ikke have ladet være med at købe fastfood overhovedet, og ikke bruge penge på snacks, vin og andre unødvendige ting i madbudgettet? Jo, sagtens. Men det er ting vi godt kan lide, som vi ikke vil undvære.

Vi har stadig kunnet hente takeout, tage i biografen, tage på bar og restaurant, invitere venner og familie til aftensmad, forkæle hinanden, hente morgenbrød ved bageren og alt det andet, der giver livet værdi.

Vi har bare prioriteret det, der var vigtigt for os, og skåret det overflødige fra.

Det gælder også i vores privatforbrug. Jeg har ikke brug for, at Hr. Kapitalisthippie bringer mig blomster i forbindelse med Valentinsdag (fuck, jeg hader det lort) eller køber gaver til flere tusinde kroner for at bevise sin kærlighed overfor mig til jul og fødselsdage. Jeg har heller ikke behov for at spise på restaurant hver uge eller hver måned. Jeg bliver ikke mere lykkelig af nyt tøj hver måned eller en Kähler-vase i vindueskarmen. Jeg har brug for, at vi har gode, lange snakke, kigger hinanden i øjnene og nyder hinandens selskab, og hygger os med venner og familie. Og så er det ligegyldigt hvor og hvordan det foregår.

Når folk har hørt lidt mere om vores gældsafvikling og mindskede forbrug, får jeg ofte fornemmelsen af, at de tror vi lever i ren armod. At vi går sultne i seng, aldrig tænder for lyset, konstant bare sidder derhjemme og keder os og at det hele er mega surt. Og at vi er nærige.
Det er IKKE tilfældet. Vi mangler ikke noget, og vi har ikke manglet noget i de 16 måneder det har taget os at betale lånet af. Og på trods at det “stramme” budget, er det alligevel lykkedes Hr. Kapitalisthippie at spare op til og købe den gamer-computer til 12.000 kroner, som han havde sukket efter længe. Hvis det var det han kunne finde på at bruge 12.000 kroner på, på trods af et lavt forbrug, så tror jeg virkelig ikke vi har oplevet stor mangel på noget 🙂

Jeg mener det virkelig når jeg siger, at vi ikke har manglet noget. Det har været virkelig godt for os, at få skåret tingene ind til benet, og få lidt perspektiv på vores eget forbrug. Når jeg i dag tænker på, at jeg i løbet af 16 måneder har brugt hvad der svarer til næsten 200.000 kroner på gældsafvikling på 16 måneder, så kan jeg simpelthen ikke komme i tanker om, hvad jeg skulle have brugt de penge på ellers.
Jo, nogle af dem var nok gået til mere opsparing og investering. Men kender jeg mig selv i januar 2020 godt nok, så ved jeg også, at det ikke ville have talt for hele beløbet. Måske 90.000-100.000 kroner, hvis jeg er gavmild ved mig selv. Det betyder, at næsten 100.000 kroner ville være gået til… ja… ingenting? Fastfood, to go-kaffe, hårfarvninger? Nyt og unødvendigt tøj? Koncerter jeg ikke har savnet? Dims? Jeg tror, at jeg foretrækker at pengene er blevet brugt som de er.

Men nogle af pengene kom jo også udefra

Det plejer folk ofte at tage op, når vi snakker med andre om det. Og ja, det er rigtigt. Noget af gældsafviklingen er kommet fra de famøse indefrosne feriepenge samt vores opsparinger. I mit tilfælde omkring 45.000 kroner, og det samme fra Hr. Kapitalisthippie, så i alt ca. 90.000 ud af de 381.000 kroner, kommer fra indefrosne feriepenge og opsparing.

Men hvis vi dividerer 381.000 med 16, så bliver det 23.812. Det vil sige, at vi, hvis vi havde strammet ordentligt ind fra start, næsten kunne have afviklet lånet på samme mængde tid uden at gøre brug af indefrosne feriepenge eller opsparinger. Så egentlig bed vi blot os selv i røven ved ikke at gøre det fra start.

Jeg har taget opgørelsen fra vores bank, så du her kan se hvad der er blevet indbetalt hvornår:

Jeg har overstreget personfølsomme oplysninger

Som du kan se, har vi i løbet af de 16 måneder betalt renter for sammenlagt 10.665 kroner. I alt har vi altså afbetalt 391.665 kroner på 16 måneder.

Havde vi ikke oppet indbetalingen, men kørt med de oprindelige 11.200 kroner frem til 2023, havde det beløb heddet 400.196 kroner. Vi har altså sparet 8.531 kroner ved at afvikle lånet 20 måneder før tid. Det er ikke meget, når man ser på det store billede.

Til gengæld åbner vores nye budget op for enorme muligheder. Vi har hver især fået frigivet 11.700 kroner om måneden. Tænk på, hvilke opsparinger og investeringsdepoter vi kan nå at lave inden 2025! Det er der vi begynder at afbetale realkreditlånet.

Hvad vi har lært

Det var Hr. Kapitalisthippies idé, at vi skulle prøve at afbetale lånet før tid.
Det skete i løbet af sommeren 2020, hvor corona hærgede, og alle brancher, inklusive vores egen, mistede masser af penge. Hr. Kapitalisthippie og jeg gik ned i løn, sammen med størstedelen af vores kolleger, i tre måneder. Ti procent. Det var helt frivilligt, selvom det gjorde ondt på et ungt par, der lige havde købt hus. Det gjorde, at firmaet, som vi arbejder for, kunne overleve. Der var stadig fyringer, men færre end der ellers ville have været.

Jeg tror, at det var det, der startede den for os. Det var utrygt at vide, at vi så ind i besparelser og fyringer på arbejdet og vide, at vi lige havde stiftet gæld for 2 millioner. Tænk, hvis en af os blev fyret! Ved at komme af med banklånet før tid, kunne det måske fjerne noget af den frygt og bekymring.

Det fjernede meget mere end det.

Jeg er i dag ikke bange for at miste mit job. Jo, det vil da være træls, for jobs i vores branche hænger ikke på træerne. Men jeg er ikke bange for at miste en indtægt. Jeg ved, at vi kan leve for meget få midler og stadig ikke føle, at vi mangler noget. Det er vel dybest set det vi mennesker er allermest bange for. At have følelsen af, at vi mangler noget. At vi må undvære.
Det ved jeg, at jeg ikke vil få, hvis vi en dag står økonomisk dårligere i det, end vi gør i dag.

For jeg har lært, at jeg virkelig ikke har behov for mange ting for at føle mig glad og tilfreds. Jeg har lært, at mad ikke behøver at koste mange penge for at være og smage godt. Jeg har lært, at store gaver ikke er det, der udgør en god jul eller fødselsdag. Jeg har lært, at jeg sagtens kan føle mig forkælet og veltilpas uden restaurantbesøg, frisør og meget andet. Jeg har lært, at jeg sagtens kan holde en god ferie uden at den behøver at foregå i et andet land eller være fyldt med pengesugende aktiviteter.

Det giver mig en følelse af magt. Det er MIG, der kontrollerer mit forbrug – ikke mit forbrug, der kontrollerer mig.

Det er mig, der bestemmer.

Og med den viden kan jeg bruge de 11.700 kroner, der nu er blevet frigivet til andre formål, til at skabe en fremtid, hvor jeg har meget mere frihed. Måske siger jeg mit job op om nogle år, eller går på deltid? Måske tager vi orlov og rejser rundt i verden i et år? Hvem ved?

Verden ligger for vores fødder lige nu. For det har vi arbejdet for, at den gør.

Og den følelse er sgu både gældsafviklingen og tømmermændene værd.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s