Hvad jeg fik i julegave – og hvorfor jeg har ønsket mig det

Ikke kategoriseret
Vi går virkelig meget op i jul i min familie, og det tager blandt andet mindst et par timer at pynte træet. Og ja, vi har en nisse i toppen. Skal det være helt rigtigt, skal han helst bøje 🙂

Jeg elsker jul. Helt ind i det inderste af mig. Det har jeg altid gjort, og jeg vil formentlig altid være typen, der bliver virkelig lykkelig ved synet af julepynt, og som straks skifter abonnement til den streamingtjeneste, der viser National Lampoon’s Christmas Vacation det år.

Da jeg var mindre betød gaverne naturligvis også meget. Jeg kommer fra en familie, hvor der altid er blevet gået meget op i gaverne, og især mine forældre har altid givet meget store gaver, eller i hvert fald for relativt store beløb. Større end de fleste af mine kammerater i skolegården, kunne jeg i hvert fald konstatere. Det gør de stadig, og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg stadig elsker gaver. Og at min mor altid gemmer dem væk, fordi hun ved at jeg, i en alder af 30, stadig ikke kan lade være med at kigge på dem.

Som 30-årig med et nyt syn på økonomi og forbrug, og en drøm om et mere simpelt liv med mere frihed og færre ting er mine følelser omkring gaverne dog noget anderledes. Det ses tydeligt på min ønskeseddel. Den plejede tidligere at være fyldt med alskens ting og sager som tøj, bøger, gejl til mit hjem, koncertbilletter, gavekort og andet halløj. Nogle ting fyrede jeg endda på sedlen bare fordi jeg ikke synes den var lang nok.

Sådan er det ikke i dag. Både til min 30-års fødselsdag tidligere i år og nu til jul, havde jeg faktisk svært ved at finde på reelle ønsker. Fordi jeg ikke ønsker flere Ting ind i mit hjem. Fordi jeg er tilfreds med det jeg har. Fordi jeg ikke mangler noget. Det er faktisk en ret fed erkendelse at komme til. Jeg mangler ikke noget. Altså lige bortset fra et par millioner på investeringskontoen, men det opnår jeg jo selv med tiden.

Naturligvis er der Ting jeg gerne vil have, som jeg begærer som et almindeligt dødeligt menneske. Men der er faktisk meget få Ting som jeg reelt set har brug for, som jeg ikke har. Sikke en ting at kunne skrive. Det er da lige til at blive glad af 🙂 Jeg fik dog fyret en ønskeseddel afsted, og jeg fik nogle dejlige gaver. Nogle fra sedlen, andre ikke. Jeg forsøgte at ønske mig Ting udfra samme devise som jeg bruger, når jeg vurderer, om jeg skal købe en ting:

  • Vil denne Ting gøre mit liv nemmere/bedre/rigere/klogere på et vigtigt emne?
  • Vil denne Ting gøre mig gladere?
  • Vil denne Ting give mit liv mere værdi?
  • Har jeg brug for denne Ting?

Her kommer et udsnit af nogle af de Ting, der lå under træet hjemme hos mine forældre til mig, og min forklaring (eller undskyldning?) for hvorfor det stod på min ønskeseddel:

En Mason Pearson-hårbørste: Til dem, der ikke kender konceptet, så laver det engelske firma Mason Pearson jordens absolut dyreste, men efter min mening også bedste, hårbørster i verden. De består blandt andet af vildsvinehår, der hjælper med at trække olie fra din hovedbund ud i hele håret, hvilket gør dit hår mindre fedtet, stimulerer hovedbunden, hindrer skæl og plejer dit hår helt naturligt. Det har indtil videre betydet, at jeg har kunnet nøjes med at vaske mit hår en enkelt gang siden juleaften (dette indlæg er skrevet 30. december), simpelthen fordi mit hår ikke har haft brug for det. Dermed sparer jeg altså penge på både hårprodukter og hårvask. Win!

Diverse bøger om Disney: Nej, bøger om Disney gør for så vidt ikke mit liv bedre, nemmere eller rigere. Og jeg har ikke brug for dem. Men Disney er min hobby og min store interesse, foruden investering og økonomi, så jeg bliver gladere, og på den måde rigere, af at kunne dyrke den. Og for mig er viden, som jeg finder interessant, uanset hvilket emne det så går under, aldrig en dårlig ting.

Gavekort til investering: Når vi afbetaler så meget på vores banklån som vi gør, så siger det sig selv, at jeg ikke har mulighed for at investere helt så meget som jeg gerne ville. Derfor ønskede jeg mig penge til investering, og det efterkom mine forældre med et gavekort på 550 kroner til Nordnet. Dermed kan månedsopsparingen blive holdt i live lidt endnu.

Suppegryde og pande fra GreenPan: Da vi rykkede i hus for et år siden måtte vi desværre skille os af med en del af vores køkkenudstyr, selvom det ikke fejlede noget. Men i huset var der induktionskomfur, og det var ikke alle vores gryder og pander, der kunne klare det. I lang tid valgte jeg at klare mig med hvad vi nu havde, men måtte indse, at vi manglede en stor pande og en stor suppegryde. Vi er glade for mærket GreenPan, som ikke er det dyreste på markedet, men stadig et godt stykke op ad prislisten, fordi det er god kvalitet, bæredygtigt produceret og holder længe. Med en stor suppegryde og ditto pande, kan jeg lave større portioner mad, som kan fryses ned, så vi altid har lidt på lager og dermed kan spare på madkortet. Win.

Sofabord/skammel fra FDB Møbler: Vi har et sofabord som Hr. Kapitalisthippies far har lavet. Men vores sofa er meget bred, fordi vi godt kan lide slængesofaer, og jeg lagde mærke til, at den person, der sad yderst, sjældent fik drukket sin kaffe helt op, fordi den stod for langt væk. First world problem? Ja, 100 procent. Men vores hjem er vores helle, og jeg vil gerne, at det bliver indrettet efter vores vaner og er et sted hvor vi kan slappe af. Hvis der er et irritationsmoment, så skal det fjernes. Derfor ønskede jeg mig sofabordet. Derudover er det designet, så det også kan fungere som en skammel, som vi eksempelvis kan bruge, hvis vi har flere gæster end de seks vi har stole til, så vi ikke skal ud og købe flere, eller leje eller låne af andre. Samtidig er det af god kvalitet, hvilket er afgørende for mig, når jeg vælger at tage nye Ting ind i mit hjem. Jeg valgte netop dette møbel, da det er fra et godt mærke og fra en dygtig designer, så jeg har en forventning om, at det vil kunne holde sin værdi, eller måske endda er blevet mere værd, hvis vi engang vil sælge det igen.

En æbleskivepande: Som en ægte juleentusiast spiser jeg gerne mange æbleskiver i løbet af december måned. Som veganer er det dog lettere indviklet, for indtil i år har der ikke rigtig været veganske æbleskiver på markedet, og hvis der har, så er de rigtig dyre. Hvilket “almindelige” købe-æbleskiver som regel også er. Derfor ønskede jeg mig en æbleskivepande – så kan jeg lave dem selv, så ved jeg hvad der er i og det er billigere.

Jeg er heldigvis ligeså glad for at give gaver som jeg er for at modtage dem. Jeg forsøger altid at gå ud fra folks ønskesedler, men kan også, hvis jeg kender personen godt og ved, at en ellers uønsket gave vil falde i god jord, gå rogue. Det gjorde jeg eksempelvis med min søster i år, som fik en Harry Potter-kogebog. Da hun åbnede den, var hendes første kommentar, at hun lige havde siddet og kigget på den på nettet.

Hr. Kapitalisthippie og jeg plejer at give hinanden relativt store gaver. I år havde Hr. Kapitalisthippie dog en god idé, som jeg straks hoppede med på. For nogle måneder siden skiftede vi fagforening i forbindelse med en sparerunde, og hos den nye fagforening fik vi, uventet, hver et gavekort på 200 kroner til gogift.com. Vi snakkede om hvorvidt gavekortene måske skulle bruges på den gryde eller pande vi manglede, men vi vidste, at beløbet ikke var nok til at dække købet. Så han foreslog, at vi hver især skulle bruge vores gavekort på gaven til den anden, så vi i alt gav for 200 kroner til hinanden. Han gav mig en Disney-bog jeg længe har ønsket mig, og jeg købte ham en bordeauxrød morgenkåbe, som jeg syede et Gryffindor- og et Hogwarts-emblem på. Er det en nødvendig gave? Well, Hr. Kapitalisthippie har længe snakket om at han gerne ville have en morgenkåbe, og at en Harry Potter-udgave kunne være ret nice. Derudover er han endnu ikke der, hvor han helt har frasagt sig diverse jordiske fristelser og goder (ligesom jeg tydeligvis heller ikke selv har), og det accepterer jeg fuldt ud. Og for 250 kroner kunne jeg lave en Harry Potter-morgenkåbe, der kostede omkring 400 mindre end det, de fleste butikker ville have. Og han blev glad.

Det er jo det vigtigste 🙂

Månedsupdate: November 2020

Ikke kategoriseret

Lo and behold: Et nyt indlæg på bloggen!

Det er alt for lang tid siden sidst, og det giver næsten ikke mening at lave en månedsopdate for november, når jeg alligevel skal til at lave den for december om et par uger. Men for overblikkets skyld gør jeg det alligevel.

November var uden tvivl den hårdeste måned i hele 2020. Heldigvis ikke økonomisk (hej, jul!), men rent privat. Mere om det lidt længere nede.

I starten af november lavede jeg jo en challenge for mig selv, som jeg skrev om i sidste månedsupdate, og også undervejs opdaterede om på Instagram. Jeg satte mig selv den udfordring kun at bruge 200 kroner på madkortet i løbet af to uger, både for at udfordre mig selv på kreativitet, fordi nød lærer som bekendt frihedsbesat kvinde at spinne, men i høj grad også for at få tømt ud i vores lagre. Det er ikke fordi jeg nogensinde har hamstret i mit liv, men jeg har altid været (lidt for) god til lige at hælde et par poser gryn og bælgfrugter eller noget fra frost i kurven i supermarkedet, hvis der er et godt tilbud. Og så bare lade det ligge. Og efterhånden var mængden af der-er-lige-mad-til-en-enkelt-af-os-en-anden-aften-resterne i fryseren ved at hobe sig op.

Alt i alt et godt tidspunkt at få ryddet ud i reserverne og spare nogen penge. Og det lykkedes! I løbet af de to uger brugte vi i alt 177,50 kroner, blandt andet på Too Good To Go-poser, så der også var nogle friske grøntsager, og så mest af alt basisvarer som mel, gær, hakkede tomater og den slags. Da jeg løb tør for løg (sker det nogensinde?!) brugte jeg porrer i stedet. Ekstra krydderier gjorde det ud for bouillon i en enkelt ret, og en veganerlasagne blev lavet uden køderstatning eller svampe som jeg plejer, da det manglede, og jeg lærte, at røde linser er en udmærket erstatning. Vi fik lækker hjemmelavet mad hver eneste dag, samt nok til morgenmad, snacks og madpakker, og enkelte dage havde vi endda gæster til aftensmad. Det siger både noget om mine evner til at være kreativ og få det jeg har til at række – men sandsynligvis mere om, at vi havde alt for meget mad liggende. Jeg blev god til virkelig at kigge på de grøntsager jeg nu engang havde og prøve at være kreativ.

“Hmm, jeg har noget spaghetti, et blomkålshoved og nogle tomater jeg virkelig skal have brugt. Der er ikke mere ketchup. Hvad hvis man kogte blomkålen, hældte den i blenderen med lidt kogevand, krydderier og tahin og laver det til en sovs, stegte løg og tomater sammen med de der spinatrester fra fryseren og så hælder spaghettien ind i det?” eksempelvis.

Det var faktisk ret godt. Hvis jeg selv skal sige det. Selvfølgelig var retterne mere inspirerede nogen aftener end andre, men overall tror jeg ikke hverken Hr. Kapitalisthippie eller jeg manglede noget, og alle gik fra bordet mætte. Her nogle eksempler på vores tøm reserverne-mad:

Øverst fra venstre: Bagte auberginer med linsesalat og tahindressing, blomkålscurry med ris, hjemmelavede samosas med grønne linser, spinat, kartofler og porrer med spaghetti i guacamole, ovnbagte kartofler med stegt spinat og spaghetti, hjemmelavede spinatpandekager med stegt spidskål og tahindressing, rød linselasagne med granatæble-salat og førnævnte blomkålsret.

Jeg har besluttet mig for at det er en øvelse jeg vil gennemgå et par gange om året. Det giver én en godt overblik over hvad man har i skabene, for slet ikke at snakke om en kæmpe besparelse.

Statis på gæld

Sådan ser min samlede gæld ud nu:

Mor og far: 49.500 (55.000)

Banklån: 174.830 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

I sidste måned skrev jeg, at vi næppe ville få flere overraskelser i form af pludseligt udbetalte penge som vi ville kunne smide oveni lånet. Man skal som bekendt aldrig sige aldrig, for i mellemtiden er politikerne blevet enige om at udbetale de sidste to ugers indefrosne feriepenge. Det giver omkring 10.000 kroner til Hr. Kapitalisthippie og jeg samlet, for vi vil naturligvis vælge at få dem udbetalt og smide dem over i lånet. Her i december får vi også udbetalt nogle såkaldt mediepenge i forbindelse med vores jobs, hvilket giver 9000 ekstra til afbetaling. Derudover er vi blevet enige om at smide 10.000 kroner ekstra hver fra vores respektive opsparinger over i lånet, som vi også gjorde i oktober måned. Det vil sige, at når vi når 31. december, så hedder tallet 127.830 kroner. Det betyder, at vi på et år har afbetalt 253.170 kroner på 12 måneder!

Som I kunne læse i indlægget om min løn, så svarer det sådan ca. til hvad jeg har udbetalt på et år. Ser man bort fra indbetalingerne til gælden, der kommer fra indefrosne feriepenge og opsparing, så har vi altså levet for det, der svarer til én persons lønning i vores husstand. Det er da meget godt gået, ikke?

Depotet

Det gik heldigvis mere op i november måned, og der er pt. et lille afkast på beholdningen. Men eftersom vi er over to uger inde i december, giver det ikke mening at komme med en større update her, synes jeg. Fordelingen på Nordnets månedopsparing er den samme, og i stedet vil jeg hellere snakke om:

Hvorfor jeg har været tavs

Corona påvirker som så mange andre oplever det også min branche, og november var en travl måned. Meget travl. Der var corona-relaterede sygemeldinger eller folk, der ikke kunne møde ind fordi de ventede på testsvar, hvilket naturligvis gav ekstra arbejde, og meget andet i den stil. Alle på kontoret var pressede, og så skete det, som bare ikke må ske: En dag, et kvarter før deadline, kogte min kollega sammen. Han har været i branchen i over 25 år, og vi var de eneste på kontoret. Det var meget ubehageligt, både for ham og for mig.

Kollegaen har det heldigvis bedre i dag og er begyndt til psykolog, fordi han godt selv var klar over, at der var tale om stress. Det viste sig nemlig, at det ikke er første gang det er sket for ham, men han har bare buldret afsted som de fleste nu engang gør, og netop det påvirkede mig rigtig meget. En af grundene til at jeg går så meget op i at skabe frihed for mig selv er netop for at undgå den slags. At skade mit fysiske eller psykiske helbred på grund af et arbejde, det virker så forkert på mig. Naturligvis er der forskel på hvilken branche man er i, og hvilket job man udfører, men jeg kan godt afsløre, at jeg ikke er i sundhedsbranchen og jeg ikke på daglig basis reder liv. Og så er det ikke det værd i mine øjne.

Selv var jeg også presset, og der var mange dage med mange timers overarbejde. Så da vi havde en planlagt ferie sidst i november på to uger, så gik jeg nærmest ud som et lys. Jeg havde brug for at tage afstand fra alt der hed computere og bimlende telefoner, og i stedet brugte jeg tiden sammen med Hr. Kapitalisthippie på at pynte op til den første jul i huset. Det var tiltrængt og det var godt. Nu er vi begge tilbage på arbejde – dog herhjemme på hver vores hjemmekontor på grund af de stigende smittetal. Og det er ok med mig. Det giver mig mere frihed samt muligheden for at sove en time længere hver morgen, og det nyder jeg.

Men situationen med min kollega har efterladt et indtryk på mig, og givet både Hr. Kapitalisthippie og jeg mere blod på tanden. Hr. Kapitalisthippie, som er virkelig god til at nørkle med tal, opdagede, at hvis vi indbetaler omkring 2700 ekstra kroner hver måned, sammenholdt med 10.000 fra hver mands opsparing og de ekstra indefrosne feriepenge, så kan vi være færdige med banklånet til maj 2021, modsat oktober 2021, som det oprindeligt var planen. Og med den oplevelse i bagagen var jeg klar, selvom vi kommer til at sidde max stramt i det. For bliver vi færdige i maj, så har vi næsten 3,5 år med afdragsfrihed, og her får vi rig mulighed for at spare op, investere og skabe mere frihed i vores tilværelse. Hvem ved, måske går jeg på deltid i løbet af et af de kommende år?

Forbrug

Fordi jeg var presset på stort set alle fronter i november måned, så blev der også brugt flere penge. Jeg er heldigvis ikke typen, der følelsesshopper, eller får lyst til at give mig selv ting fordi jeg har det dårligt eller er ked af det. Men jeg har svært ved at drive mig selv op til en cykeltur på 15 kilometer i mørke hver morgen, når jeg kun har sovet 3-4 timer eller ved at jeg står overfor en arbejdsdag på 9+ timer. Derfor er der blevet brugt en del penge på DSB-billetter og hurtige løsninger som fastfood. Heldigvis havde vi jo plads i madbudgettet til det på grund af den udfordring jeg gav mig selv i starten af måneden. Desværre brugte jeg også penge på cigaretter, min værste vane, som jeg ellers var kommet af med, og det er eddermame en dum ting at bruge penge på, så det skal jeg have rettet op på lige nu. Som i LIGE nu.

Dog er jeg også opmærksom på ikke at presse mig selv for hårdt eller slå mig selv i hovedet. Det tror jeg ikke på gør noget bedre, og når man i forvejen ikke er på toppen, så vil jeg hellere cutte mig selv noget slack end fortælle mig selv hvor dum jeg er. Det giver mig ikke frikort til at gå amok i forbrug, men jeg accepterer, at nogle dage er der mere overskud til at træffe de rigtige valg end andre. Og de dage, hvor der ikke er overskud, der må jeg bide i æblet og tage toget, spise takeout og lade opvasken (og bloggen) stå.

I november brugte vi også nogle penge på julepynt, omkring 500 kroner. En stor udgift umiddelbart, men vi har købt ting, som vi kan bruge mange år frem endnu og som passer til huset. Til gengæld var jeg stolt over ikke at gøre det nemmeste her, som ville være at købe granbundter fra Bilka til 50 kr. stykket, men i stedet cykle ud til en nærliggende gård og købe det for 20 kr. stykket, så der er stadig blevet tænkt over hvert enkelt køb. Pengene er taget fra vores fællesbudget, som vi har et relativt stort overskud på, pt. 16.000 kroner.

Eftersom det hele har sejlet i november måned, er det samtidig meget svært for mig at lave et diagram over hvordan pengene har fordelt sig, fordi jeg har været virkelig dårlig til at holde track. Jeg lover, at der bliver rettet op på det i næste opdatering.

Månedens optur/nedtur

Nedturen er helt klart at alt har været presset, travlt og lidt hårdt, hvilket har resulteret i ekstra udgifter. Det var godt at have lidt ferie, for nu har jeg klart mere energi og overskud end før. Opturen må til gengæld være, at det ikke gik mere skidt med budgettet. Der var ingen overtræk, der var stadig rigelig med afbetaling på gælden samt indbetaling til investering og opsparing.

Til gengæld var der ingen store reparationer på cyklen for engangs skyld. Det er vel også en slags optur!

Mål for december

Altså, nu er det ikke fordi der er vildt mange dage tilbage af december måned… Men mit mål er at holde budgettet på trods af julegaveindkøb, hvilket indtil videre går fint. Derudover vil jeg forsøge at udgive et indlæg om ugen fra i næste uge.

Jeg har tænkt på at lave en ugentlig opdatering på Instagram med vores dagligvarekøb. Mest af alt så jeg også selv kan holde lidt styr på det, og hvis jeg gør det, bliver det fra januar måned. En god måde at starte et nyt år på, tænker jeg.

Hvordan gik din november måned – og hvordan går det her i december?

Månedsupdate: Oktober 2020

Ikke kategoriseret

Jeg har glædet mig enormt meget til at lave denne månedsopdatering. Der er nemlig sket et voldsomt stort fremskridt på et af vores punkter. Mere om det senere.

Generelt var oktober en god måned. Vi brugte omkring 500 kroner mindre end vi havde til rådighed på madkortet i september måned, hvilket gjorde, at vi blot overførte 1000 kroner per mand til madkortet i oktober måned. Og alligevel gik vi ud af måneden med et lille plus på ca. 250 kroner. Selvom vi brugte (i mine øjne) virkelig mange penge, omkring 300 kroner, på havre- og rismælk, fordi det var på tilbud i både Rema1000 samt Føtex til 10 kroner. Når det er det, så køber jeg altid et så stort lager ind som muligt, så vi slipper for at betale den vanvittige pris på 20 kroner for en liter plantemælk.

Jeg føler virkelig vi er blevet rigtig gode til at undgå madspild, bruge hvad vi har og tænke over hvert indkøb. Det er ikke sådan at vi tilbudsjager, overhovedet ikke, faktisk, men jeg er begyndt at blive skarp til hvor meget vi spiser, hvor meget jeg har brug for at købe ind og få Too Good To Go-poserne, som jeg virkelig elsker, til at række langt. Det er fedt.

Oktober var også måneden, hvor vi fik vores indefrosne feriepenge udbetalt, i alt omkring 30.000 kroner efter skat. Der var på intet tidspunkt nogen snak om hvad de skulle bruges til, vi vidste begge, at de skulle direkte ind på banklånet. De 30.000 kroner svarer til næsten to måneders afbetaling, så det var virkelig fedt. Som jeg fortalte om i sidste månedsupdate, så overfører vi fast 11.200 kroner til banklånet, og de resterende 6800 kroner, som skal til hvis vi skal nå vores mål om at være færdige med afbetalingen til oktober næste år, bliver sat ind på en “banklånsopsparing”. Så de 11.200 er det vi “skal” overføre fast jævnført vores aftale med banken, og de 6800 kroner er dem, vi selv vælger at lægge til side for at komme hurtigere af med lånet. Når der står nok på den konto, så beder vi vores bankrådgiver om at overføre dem for os. Og da vi nåede oktober, stod der 77.500 kroner på den konto. Opsparet fra juli måned og frem. Nuj, det var nice at ringe til bankrådgiveren og sige, at hun gerne lige måtte overføre de der 77.500 kroner til lånet. Bare sådan helt casual når du lige får tid. Hun spærrede øjnene lidt op 🙂

De 30.000 var som sagt indefrosne feriepenge fra os begge, derudover var der 20.000 i alt fra vores respektive opsparingskonti og resten er penge vi hver måned har lagt til side til formålet. Det betyder, at vores gæld nu ser således ud:

Status på gæld

Gælden ser nu således ud:

Mor og far: 50.000 (55.000)

Banklån: 211.202 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

Vi overtog huset i december måned sidste år, og begyndte afbetalingen i januar i år, hvilket vil sige, at vi på ti måneder har betalt næsten 170.000 kroner! Det føles godt nok jævnt fantastisk, næsten bedre end afkast på ens aktier, må jeg indrømme. Vi fortsætter ufortrødent med afbetalingen, og selvom vi næppe får flere overraskelser i form af skjulte penge vi pludselig får udbetalt, så føler jeg mig meget sikker på at vi når vores mål med oktober næste år.

Depotet

Det er godt, at der var en succeshistorie i bankgælden, for oktober var ikke en fed måned at være investor i. Alt raslede ned, og alt det afkast jeg havde fået opbygget efter krakket i marts måned er faktisk væk igen. Jeg er ikke så langt nede som dengang, langt fra, men afkast er blevet til underskud.

Det er selvfølgelig træls, men jeg kan mærke, at det ikke påvirker mig på samme måde som det gjorde tilbage i marts, som var min første krise på aktiemarkedet. Jeg stoler på min strategi, beholder hvad jeg har købt og fortsætter med at købe efter dollar-cost-average-metoden. Beholdningen ser derfor nu således ud:

Alt er egentlig gået ned, omend den første åbne markedsdag i november endte i plus, hvor noget af det tabte blev hentet ind, men som I kan se langt fra det hele. Jeg tilskriver Corona-uroen, det amerikanske valg og flere dårlige nyheder for Danske Bank en del af skylden, samt min egen teori om, at dem, der tjente stort på at gå ind i markedet i marts, da det hele var nede, nu begynder at trække deres gevinster ud, hvilket påvirker hele markedet. Buy and hold, people, buy and hold!

Jeg fortsætter den normale (og efterhånden kedelige) linje med Nordnets månedsopsparing med samme opdeling som altid:

Forbrug

Jeg brugte en smule penge på mig selv i oktober måned. Først var jeg en tur ved frisøren, for første gang i næsten halvandet år. Før Kapitalisthippie og mit nye syn på penge og forbrug ville det formentlig have været en timelang omgang, der både ville involvere farvning, hårvask, klipning og indkøb af nye hårprodukter som jeg ville være overbevist om ville ændre mit liv, men som ville ende i skuffen ved siden af de andre. Normalt for omkring 1000 kroner per gang. Denne gang vaskede jeg mit hår hjemmefra, frabad mig produkter i mit hår og slap med 169 kroner hos en sød elev, der synes det var lidt spændende ikke at måtte bruge alskens produkter. Det føltes rart.

Derudover har jeg købt to wetbags, en medium og en lille, samt tre stofbind til at supplere dem jeg allerede har til når jeg har menstruation. I alt 302 kroner.

Og så måtte cyklen til reparation igen… Endda lige i slutningen af måneden. Igen et hjul, der var punkteret, selvom det er mindre end en måned siden jeg sidst havde den inde. Måtte en (halv)billig elcykel til 4000 kroner ikke lige er skabt til over 100 km om ugen. Denne gang splurgede jeg på gode og forhåbentlig holdbare dæk i meget sliddygtig kvalitet. Det håber jeg holder cykelmanden for døren. Måske jeg bare skulle lære at lappe selv.

Fordi jeg er så vanvittigt stolt af vores store afbetaling på banklånet, har jeg talt de indefrosne feriepenge og opsparingspengene, der også gik over på lånet, med i mine indtægter denne måned, og forbruget for oktober så derfor således ud:

Jeg kan godt afsløre, at det føles virkelig godt at overføre så meget til én post, der er så vigtig. Gid det var sådan hver måned 🙂

Månedens optur/nedtur

Jeg endte med at bruge en del penge på cykelreparationer. Eller, ikke mange penge, men flere end jeg har lyst til. Hele idéen med at cykle i stedet for at køre eller tage offentlig transport var jo netop for at undgå udgifter, og det har vist sig ikke at holde stik. Nu har min baglygte også lige sat ud, for anden gang, i en af årets mørkeste måneder… Jeg må nok bare bide i det sure æble, og fokusere på kvalitet over kvantitet, men øv, den er træls.

Opturen har jeg vist nævnt et par gange allerede: VI HAR AFBETALT 170.000 KRONER AF VORES GÆLD PÅ TI MÅNEDER! OG VI HAR KUN ET ÅR TILBAGE!

Vi markerede det ved at tage pænt tøj på, jeg tog endda make up på (så ved man det er vildt!) og så gik vi ud og spiste på vores yndlingsrestaurant. Sår’n en med rigtig gode råvarer, virkelig gode drinks og tjenere, der ved hvad de snakker om. Og lidt for meget vin og gin. Og det føltes virkelig fantastisk. Et af mine yndlingsminder er dog fra hjemturen, som selvfølgelig foregik på cykel i regnvejr, mens vi sang Roben og Knud (igen, fordi vin og gin). Det er noget af det jeg elsker allermest ved Hr. Kapitalisthippie og mig sammen: Vi kan sagtens sidde på en fancy restaurant og virkelig nyde det, dresse op og ligne nogen, der har styr på tilværelsen. For så bagefter at sætte os ud på hver sin slidte cykel i stedet for en taxa, også selvom det regner, fordi vi er nøjsomme og virkelig nede på jorden.

Mål for november

I november har vi ferie (yay!) i to uger, for første gang siden juni. Det ser jeg voldsomt frem til, hungrer faktisk nærmest efter det. Der har jeg planer om at begynde at udgive de første investeringsindlæg. Det er, som jeg har nævnt før, omfattende stof, selvom selve budskabet egentlig er enkelt nok, og jeg vil gerne udgive det i den rigtige rækkefølge, så det giver mening for investeringsnovicer.

Og så har jeg lavet en lille challenge til mig selv: De første to uger af november vil jeg kun bruge 200 kroner fra madkortet. Så 100 kroner per uge. Hvorfor? For at få opbrugt vores lager i fryser og tørskab. Og fordi det er sjovt 🙂 Samtidig har vi så måske lidt ekstra på kontoen til når det bliver ferie, for der skal jeg eddermame jule den for sygt og bage for viiiiiildt.

Kan I mærke, at jeg er ret meget oppe at køre over den afbetaling der? Jeg elsker nøjsomhed!

Hvad jeg får i løn: Vi skal turde tale mere om økonomi

Ikke kategoriseret

Da jeg var helt nyuddannet og fuldstændig ny indenfor min branche blev jeg tilbudt mit første fuldtidsjob. Sådan et med pensionsopsparing og det hele.

Chefen inviterede mig til lønforhandling, og jeg ringede til stedets tillidsrepræsentant, for det havde jeg fået at vide at man skulle, og spurgte, om han ville tage med til samtalen. Jeg anede nemlig intet om hvordan sådan en samtale foregik eller hvornår et udkast fra chefen var godt eller skidt. Tillidsrepræsentanten var dog på ferie lige på det tidspunkt, så jeg begyndte at kontakte alle dem jeg kendte, der selv havde lønforhandlet for nylig.

Ud af de måske 7 mennesker, jeg kontaktede, heriblandt nogle, som jeg nu stod og skulle arbejde i samme firma som, var der én eneste, der gav mig et klart svar a la “Jeps, jeg får 31.547 kroner om måneden før skat, og ud af det ligger mit personlige tillæg på 11.000.”

Resten var en del mere vage, og sagde ting som “Jamen, det er i omegnen af XX” eller “På den gode side af XX”. En enkelt påstod slet ikke at vide det, husker jeg. Man må håbe, at der aldrig har været fejl på den persons lønseddel. Tendensen fortsatte efter at jeg var blevet ansat. Det blev meget hurtigt klart, at man helst ikke skulle spørge, hvad ens kolleger fik i løn, og gjorde man, skabte man akavet stemning og fik meget tavse kolleger. Også selvom jeg gerne selv lagde ud med mit eget tal.

Hvorfor, spurgte jeg dengang mig selv, og det gør jeg sådan set stadig. Hvorfor er det så farligt at sige, hvad man får i løn? Er vi bange for, at vores kolleger synes vi enten er blevet taget ved næsen, eller er lidt for gode til at forhandle i forhold til hvad de synes vi er værd som arbejdskraft? Hvordan kan vi gå i fagforeninger sammen, gå på barrikaderne med og for hinanden og snakke om nødvendige lønstigninger, der følger med inflationen, hvis vi reelt ikke ved hvad vores sidemand tjener?

Gennemsigtighed

Så kan man kigge på gennemsnittet, lyder svaret som regel. Og ja, det kan man da også, men gennemsnittet er, i hvert fald i min branche, ekstremt misvisende, hvis du spørger mig. Der er MEGET store forskelle på hvad folk i min branche tjener. Jeg kender til folk, der har fået 79.000 om måneden før skat som menig medarbejder (og 40 års anciennitet) og jeg kender til unge nyuddannede, hvis lønudspil var så ringe, at vores tillidsrepræsentanter valgte at tage det op på stormøde. Og jeg tør godt love, at tiden, hvor en almindelig dødelig medarbejder i min branche kan komme op på 79.000 kroner er helt slut. Så kan det godt være, at gennemsnittet mellem de to viser 38.000 før skat eller sådan noget, men hvad skal man bruge det til?

Når man vælger at lave en blog som Kapitalisthippie, så synes jeg også det kalder på gennemsigtighed. Hvis jeg mener, at jeg har noget at sige om hvordan vi bruger vores penge, og hvordan vi ikke skal bruge dem, så må jeg også spille med helt åbne kort. Og jeg har virkelig ikke noget problem med at folk ved hvad jeg tjener eller hvordan jeg bruger mine penge. For mig er det ikke et udtryk for hvad jeg er værd som medarbejder eller hvor dygtig jeg er, udelukkende hvordan økonomien så ud i firmaet dengang, og hvad jeg kunne forhandle mig til da jeg blev ansat.

Så her er de farlige tal altså; min seneste lønseddel:

Jeg har overstreget enkelte ting, som jeg anser som personlig information. Forhåbentlig fremgår selve lønsedlens tal dog rimelig gennemskueligt.

Ud af det får jeg 20.300 kroner udbetalt hver måned, eventuelle genetimer ikke indberegnet. Min grundløn er 21.587 kroner, og mit personlige tillæg er 10.545 kroner. Altså en månedsløn på 32.041 kroner, firmabetalt pension ikke medregnet. Kommer den oveni, ligger lønnen på 34.804 kroner. I november måned har vi medarbejdere derudover mulighed for at afskrive mediekøb (eksempelvis licens, streamingtjenester, internet mv) for op til 4.500 kroner, som firmaet betaler. I juni måned får vi også 1 procent af vores berettigede feriepenge udbetalt, i mit tilfælde som regel omkring 2500 kroner.

Det betyder, at min udbetalte årsløn kommer lige op over 250.000 kroner. En kvart million. Det lyder fandme af meget, når det lige står listet op på den måde. Hvis jeg ingen udgifter havde og ingen penge brugte overhovedet, kunne jeg være millioner i løbet af 4 år. Men det er naturligvis en utopisk tanke.

Det man til gengæld kan bruge ens fulde udbetalte årsløn er at se, hvordan ens forbrug fordeler sig. Hvor meget af din løn går til gæld, budget, mad, rejser, forbrug? Er det fornuftigt? Stemmer det overens med dine prioriteter og det billede du havde af dit eget forbrug? Ser din egen løn pludselig også ud af rigtig meget?

Det andet gode…

… ved fuldstændig åbenhed er, at det hele bliver meget mere tilgængeligt og relaterbart. Når folk hører, hvor meget og hvor hurtigt Hr. Kapitalisthippie og jeg har barberet 170.000 kroner af vores bankgæld på 381.000 kroner (spoiler alert: 10 måneder) er deres første indskydelse som regel “Nå, men du får sikkert også en rigtig god løn” eller “Så meget tjener jeg slet ikke, at det er en mulighed for mig”. Det bliver lynhurtigt deres konklusion, og så behøver de ikke beskæftige sig mere med det, men gid man dog tjente så mange penge, at der var råd til den slags.

Jeg har 20.000 kroner udbetalt. Næsten halvdelen af det beløb går til gæld, og når gælden er væk vil det og mere til gå til investering. Derudover kommer der penge til opsparing, investering, budget og mad. Sammenlagt omkring 18.000 kroner, og jeg plejer som oftest at overføre noget fra mine “lommepenge” til enten opsparingen eller mit investeringsdepot i slutningen af måneden alligevel.

Så nej, jeg har ikke en ekstraordinært høj løn. Faktisk vil jeg tro at den er rimelig gennemsnitlig. Jeg kender nogle, særligt offentligt ansatte indenfor sundhedssektoren, der tjener mindre, og jeg kender nogle, både i min egen og i andre brancher, der tjener mere. Så jeg ved, at det kan lade sig gøre, at betale høje summer af på sin gæld eller investere 60% eller mere af sin månedlige indtægt i aktier og obligationer, også selvom man ikke tjener en million om året. Det hele handler om hvordan man prioriterer. Havde jeg tjent mindre, havde jeg også brugt mange penge på gæld og investering, i stedet for mad og Ting. Havde jeg tjent mere, same story.

Misforstå mig ikke, jeg synes mit lønniveau er udmærket, særligt efter jeg er blevet opmærksom på hvor få penge jeg egentlig har brug for. Jeg klager bestemt ikke. Ifølge min seneste årsopgørelse ligger min samlede indtægt før skat osv. på omkring 366.000 kroner, og ifølge Danmarks Statistik ligger gennemsnittet på 326.000. Det vil jo faktisk sige, at mange af dem, der i deres hoved har konkluderet, at de slet ikke har råd til at gøre som jeg gør, faktisk måske har en lille smule bedre råd.

Tør du snakke om løn – og tør du måske selv skrive hvad du tjener, i kommentarfeltet?

Fem grunde til at du skal investere dine penge

Ikke kategoriseret

Jeg kender en kvinde, som er både skarp og intelligent. Jeg holder meget af hende, og jeg håber derfor, at hun vil tilgive mig, hvis hun nogensinde læser det her.

Denne kvinde er til en vis grad en tryghedsnarkoman, og hun kan godt lide, at der er styr på tingene. Hun bruger ikke flere penge end hun har, faktisk bruger hun overhovedet heller ikke alle dem hun har. Hendes kistebund er godt polstret. Hun er fornuftig. Hun har været på arbejdsmarkedet i mere end 30 år, og der er mindre end ti år til hun kan gå på pension. For et par år siden blev hun skilt, og i den forbindelse fik hun kigget sin økonomi igennem. Igen et fornuftigt valg.

Men der stoppede fornuften så for mig. En dag, da vi sad og snakkede om investering og økonomi proklamerede hun skarpt, at det bestemt ikke var noget for hende, og at hun synes det var en meget bedre løsning at have pengene stående i banken. Derudover havde hun jo huset (som ikke var betalt af), og hun var i fuld gang med at indbetale det årlige beløb hun måtte til en aldersopsparing, foruden den pension hun havde i kraft af sit job.

På sin bankkonto havde hun selv sparet næsten 400.000 kroner op, konkluderede hun stolt.

Hvilket i mine øjne, pardon my language, er fuldstændig åndssvagt.

  • Hvad er det meningen du gerne vil med de penge? spurgte jeg.

Hun trak på skuldrene. De skulle vist mest bare stå der, som en form for sikkerhed, så der var lidt til fremtiden også.

Okay. Fair nok. Altid godt med en form for buffer. Men en passiv buffer på 400.000, der bare står og ikke gør noget?

Kvinden gør for så vidt ikke noget forkert, og hun gør ikke noget som rigtig mange andre på hendes alder ikke gør. Jeg tror der er rigtig mange mennesker derude i 50’erne og 60’erne, der har usigeligt store beløb stående i banken til nogenlunde 0,00% i årlig rente. Det betyder, at dine penge faktisk står og bliver mindre værd.

Grund nummer 1: Inflation

Mød inflation. Inflation er dybest set stigninger i samfundets priser, og hvis dine penge ikke følger med inflationen, så bliver din købekraft løbende forringet i takt med inflationsstigningerne. De sidste par år har inflationen sammenlagt for 2018 og 2019 ligget på 0,8 procent. Det vil sige, at hvis du havde 100.000 kroner stående på en opsparing i banken i hele 2019, så har de lige pludselig mistet en lille del af deres købsværdi, og er nu 99.200 kroner værd. Uden at du har rørt dem. En tommerfingerregel siger, at hvis du har 100.000 kroner stående i banken til 0% i rente, og du bare lader inflation æde af dem ligeså stille, så er de kun 80.000 kroner værd efter ti år.

Havde du modsat investeret dem i eksempelvis C25 og et par andre indeksfonde, så ville de over ti år være vokset til over 198.000 kroner, hvis man regner ud fra den historisk set gennemsnitligt årlige stigning på aktiemarkedet på 7 procent. Det leder over til…

Grund nummer to: Lad dine penge arbejde for dig

Når du investerer dine penge, kan du se det som om hver eneste investerede krone bliver ansat af dig til at arbejde for dig. Og hver eneste time, døgnet rundt, arbejder alle dine ansatte for at gøre din formue større og mere værd. Det betyder, på sigt, at du ikke behøver at arbejde helt så meget i dit lønmodtagerjob for at kunne betale dine regninger – det arbejder dine ansatte på. Også når du sover eller er på ferie. Lader du dem stå i banken, laver de til gengæld ikke en skid – og de bliver i hvert fald ikke mere værd.

Grund nummer tre: Strafrenter

Du betaler alle mulige former for gebyrer for overhovedet at få lov at være med i en bank. Et af dem er strafrenter, hvis dit indestående på en konto overstiger bankens tilladte beløb. Det varierer fra bank til bank, jeg kender til nogle, der får strafrenter, hvis der står mere end 50.000 kroner på en konto, og nogen, hvor det først bliver udløst efter 750.000. Ofte kommer det an på bankens størrelse. Selve renten varierer også, men taget i betragtning af, at stort set ingen banker i dag tilbyder opsparingskonti med en reel positiv rente, så er det en virkelig dårlig forretning for dig, hvis du ligefrem får strafrenter. Investerer du i stedet pengene, er der en mulighed for at du får afkast. Den højeste positive rente jeg har hørt om i en bank lå på 3 procent – og kun for de første 50.000 kroner. Det årlige gennemsnitlige afkast på aktiemarkedet har de sidste mange år ligget på 7 procent.

Grund nummer 4: Garantifond

Nu er det de færreste, der har en million eller to stående passivt i deres bank, men jeg synes alligevel at det følgende er en god pointe at huske på.

Jeg har læst, at danskerne er et af de folkefærd, der har flest penge gemt væk på opsparingskonti til 0 procent i rente. Samlet set er det flere milliarder kroner, og hvad sker der med dem, hvis din bank går konkurs? Den slags har vi set før, eksempelvis Amagerbanken og Tønder Bank (som jeg selv havde, dengang den eksisterede). GII er Garantifonden for Indskydere og Investorer, og er en slags forsikring for dig. Går din bank konkurs, vil denne fond sikre dig mod tab – men kun til en vis grænse.

Denne grænse ligger lige nu på 100.000 euro eller omkring 744.000 kroner. Alt indestående du måtte have haft udover det i den krakkede bank, er tabt. Det er der naturligvis også risiko for, hvis du investerer, men i det tilfælde har du i det mindste selv investeret pengene og ikke bare tænkt, at de stod i banken og var “safe”. Dette er altså også en god ting at huske på, hvis man mener, at det er tryggest og bedst bare at lade pengene stå. I hvert fald, hvis der er tale om mere end 744.000.

Grund nummer 5: Viden og empowerment

Du kan selvfølgelig godt bare ringe til din bankrådgiver og bede ham eller hende om at investere nogle af dine opsparede penge for dig. Din bank tilbyder uden tvivl diverse pakkeløsninger og investeringsmuligheder, og din bankrådgiver kan uden tvivl få det til at lyde virkelig attraktivt. Og måske er de også rigtig gode til at forvalte dine penge for dig og generere et stort afkast til dig. Men faktum er, at jo flere hænder dine penge skal igennem, før de når ned til dig, jo mindre er der tilbage til dig til sidst.

Det er blandt andet grunden til, at aktivt forvaltede investeringsforeninger har højere omkostninger (oftest over 1 procent årligt), mens de passive er noget lavere. Og hvis du lader andre gøre det, ved du så egentlig hvor dine penge er henne, og hvad de er investeret i?

Viden er magt, og tager du magten over din egen økonomi og investering, så er det dig, der er bossen. Det giver dig en uvurderlig følelse af selvstændighed, og tro mig, den følelse er værdifuld.

Alt dette snakkede jeg med den skarpe og intelligente kvinde om, og selvom hun endnu ikke er tryg ved at investere, så endte det faktisk med, at hun spurgte, om jeg ville lære hende mere. Succes!

Mit første aktiekøb: Sådan kommer du i gang

Ikke kategoriseret

Hvordan kommer du i gang med at investere?

Det er det spørgsmål jeg som oftest får, når folk hører hvad det er jeg render og laver på Nordnet. Altså, efter de har fundet ud af, at jeg ved hvad det er jeg gør og jeg har fået aflivet et par myter om investering. Som fx at det er et vildt farligt og risikabelt sted at gebærde sig, og at man er sikker på at miste alle sine penge meget hurtigt.

Jeg oplever faktisk, at mange af dem jeg taler med, der endnu ikke investerer, gerne vil i gang, men at det er et helt nyt og ukendt felt for dem, som virker overvældende og uoverskueligt. Hvor starter man henne og hvordan ved man, hvad man skal sætte sine penge i?

Når vi når dertil i samtalen fortæller jeg altid en forkortet version af den jeg vil fortælle nu: Om dengang jeg fik taget min børs-mødom og købte mine første aktier.

Mine allerførste aktier købte jeg i begyndelsen af maj 2019. Jeg var stærkt igang med at pløje igennem bøger, podcasts og blogs om investering på både dansk og engelsk. Jeg følte, at jeg var ved at være klar, faktisk utålmodig, for at komme ind i markedet og få noget hands-on erfaring. Og råd nummer ét når man skulle igang med at investere var som regel, at man skulle investere i noget man kendte.

Efter mange år som vegetar og nyslået veganer gav det mening for mig at investere i amerikanske Beyond Meat, der netop ville blive børsnoteret om få dage. Beyond Meat laver, efter min vurdering, verdens allerbedste køderstatninger, som selv kødspisere ofte må indrømme smager ret meget som kød. Som i virkelig meget som kød. Samtidig vidste jeg, at de havde aftaler med mange store restaurantkæder og forlystelsesparker i USA og deres plan om ekspansion til Europa var godt i gang. Det virkede nogenlunde sikkert. Jeg troede på foretagendet.

Jeg havde få måneder før overført 10.000 kroner til Nordnet. Jeg ville ønske, at jeg havde en fagligt god grund fyldt med analyser og kvalificerede årsager til, at det netop var Nordnet jeg åbnede som mit første depot. Men det var fordi min søster sagde, at det var det jeg skulle bruge.

Da Beyond Meat blev børsnoteret, købte jeg for 7000 danske kroner i aktier i firmaet, der kostede 25 dollars pr. stk. Ka-ching, sagde det, da Nordnet slugte mine penge med det samme jeg havde trykket “køb”.

Og så gik jeg i panik. “7000 kroner! Det er jo VIRKELIG mange penge! Og hvad nu, hvis det hele flopper? Og hvorfor i alverden skulle kødspiserne NOGENSINDE acceptere erstatningsprodukter? Nej nej neeeeeeeeeej, er der fortrydelsesret på det her?!”

Det var der ikke, men jeg fortrød virkelig. På trods af al den viden jeg havde opsamlet i min research på investering, så var det min første handel, og jeg var ikke inde i skattereglerne for amerikanske aktier eller hvordan en handel rent praktisk fungerede, så jeg følte mig utryg og usikker og kunne lige se for mig, hvordan mine penge var blevet forvandlet til et stort fedt 0 efter et par dage. Selv efter al min læsning.

Det var de ikke. Langt fra. Mine aktier steg mere end 100 procent den første dag, og da jeg solgte små to måneder senere, var mit afkast på over 500 procent. Beyond Meat havde den største kursstigning på første handelsdag i næsten to årtier for et børsnoteret selskab, og frem mod slutningen af juli blev den ved med at stige.

Jeg nåede at komme ud inden den dykkede lidt, og Beyond Meat er ikke kommet så højt op i kurs siden. Det kan den sagtens nå endnu, men pointen er, at jeg formåede i mit første forsøg at gøre det, som alle investorer drømmer om: Jeg købte på bunden og solgte (næsten) på toppen. Jeg fik altså det maksimale ud af de 7000 kroner jeg investerede.

Det gav mig blod på tanden. Til at oprette en månedsopsparing på Nordnet. Sexet, I know.

Til dem, der ikke kender konceptet, så har investeringsplatformen Nordnet en månedsopsparing, der giver dig mulighed for at opsætte et automatisk køb af op til fire forskellige fonde, som du har udvalgt på forhånd, til et bestemt beløb, som du har valgt. Og som du så selvfølgelig skal sørge for er tilgængeligt på din Nordnet-konto hver måned.

Min søster hjalp mig med at sætte min månedsopsparing op på en café over en kop havre-latte i København, og hun viste mig, hvordan jeg kunne undersøge de forskellige fondes benchmarke, risikoprofiler og indhold. Og så har den egentlig bare kørt helt automatisk siden. Det gode ved månedsopsparingen er blandt andet, at du ikke betaler kurtage, altså købsgebyr, som man ellers gør ved aktiekøb, og det betyder mange penge sparet. Det betyder også, at det ikke er alle indeksfonde Nordnet har, der er at finde derinde, men udvalget er alligevel ret bredt.

Hvad så, hvis dit første køb ikke havde været en succes, ville du så være fortsat?

Det er som regel det næste folk spørger om. Og svaret er 100% ja. Fordi fejl er også læring, når det kommer til investering, og ja, vel egentlig også alle andre aspekter af livet.

Da jeg havde købt mine Beyond Meat-aktier gik jeg ind på Nordnet hver dag og så, hvordan de gik op og ned. Samtidig holdt jeg øje med det danske C25-indeks, og langsomt lærte jeg at tyde, hvorfor kursen var som den var og hvad der påvirkede den i løbet af dagen. Selv hvis alle mine aktier havde fejlet, så havde jeg stadig fået brast bylden, så at sige. Nordnet var ikke længere stort og uoverskueligt, jeg vidste hvordan køb og salg foregik og jeg var fortrolig med platformen.

Min første “store” fejl på aktiemarkedet lavede jeg efter cirka et halvt år. Efter månedsopsparingen var mit næste enkeltkøb for omkring 1000 kroners Orkla-aktier. Orkla er et norsk firma, der blandt andet ejer danske Naturli’, der laver produkter til vegetarer og veganere, samt Kim’s Chips, LongoVital og mange flere. Igen havde jeg en tro på, at der i fremtiden vil være en større efterspørgsel efter vegetariske og veganske produkter, og vi har altid brug for chips og vitaminpiller, så den virkede sikker. Også denne aktie steg godt, og jeg begyndte at fortryde, at jeg ikke havde investeret mere. Så jeg købte for yderligere 2000 danske kroner hos Orkla – og havde så ikke lige gennemskuet, at det fine afkast, der var på de allerede eksisterende Orkla-aktier i min portefølje, ligesom forsvandt når jeg købte mere af samme aktie, men til en højere pris.

Ups.

Orkla-aktierne kom dog efter det efterfølgende.

Så altså:

Mit bedste råd til nybegyndere er; Bare kom i gang! Det er fuldstændig ligegyldigt om du rammer guldåren i første forsøg, eller om du går ud af dit første år som privatinvestor med et tab. Det vigtigste er, at du kommer i gang. Er du fornuftig, er du alligevel ikke ude efter en hurtig gevinst, men efter et stabilt og gennemsnitligt afkast år efter år, og en portefølje, der langsomt, men sikkert bliver mere værd. Og så er det lige meget, om der i dag står -5 procent eller mere.

Time in the market beats timing in the market, skulle Warren Buffet, verdens bedste privatinvestor, have sagt.

Tror du på markedskræfterne, så tror du på, at markedet gennemsnitligt har en årlig stigning på omkring syv procent. Det betyder altså, at din portefølje langsomt, men sikkert bliver mere værd år efter år, fordi du kontinuerligt investerer og renters rente dermed kommer i spil.

Ja, der vil være år, hvor dit afkast ikke er særlig stort, måske endda ikke-eksisterende. Jeg mistede alt mit afkast og mere til tilbage i februar måned, da Corona for alvor inficerede aktiemarkedet. Men nu, otte måneder senere, er min portefølje mere værd end den var i februar. Igennem dit liv som investor vil der komme kriser. Det eneste man kan vide sig sikker på, på aktiemarkedet er, at det altid går op og ned.

Så længe du sørger for at have spredt din risiko rimelig bredt, og du er eksponeret indenfor flere brancher, så kan det aldrig gå helt galt. Og jo, det kan det selvfølgelig godt. Men hvis det går så galt, at du mister ALLE DE PENGE du har investeret og der ikke er sandsynlighed for at du nogensinde får dem igen, så er aktiemarkedet sandsynligvis gået fuldstændig nedenom og hjem på grund af en verdenskrise så ekstrem, at dine penge formentlig alligevel er værdiløse.

Er du kommet i gang med at investere? Og hvis ikke, hvad er det så der holder dig tilbage?

Månedsupdate: September 2020

Ikke kategoriseret

En kende forsinket af en månedsupdate, men oktober har vist sig at være en travl måned fra start. Mange aftaler, meget arbejde og en del milepæle. Men det må I høre mere om i næste månedsupdate.

September var… en hård måned at komme igennem. Det lykkedes, jovist, og der blev både investeret, sparet op og afbetalt gæld. Men det var en LANG måned, synes jeg, og der var en del ekstraudgifter, der tærede på budgettet, blandt andet en cykel, der skulle have helt nye dæk, en fødselsdagsgave og nye forsikringer til sammenlagt 8000 kroner. Det kan godt mærkes, for at sige det mildt. Forsikringspengene var ventede, og vi havde i budgettet til dem, og de tæller derfor ikke med i opgørelsen, men ikke desto mindre var det en stor udgift. Derudover var det også måneden hvor vi skiftede a-kasse og fagforening, og de skulle have hele beløbet på én gang.

På den anden side, så barberede vi 500 kroner af madbudgettet, så vi i alt brugte for omkring 2000 kroner i september måned. Rimelig godt gået, synes vi selv! Det skyldes blandt andet, at vi er kommet ind i en god rytme med at købe Too Good To Go-poser, hvor man virkelig får smæk for skillingen, og at mine forældre, som kom på besøg i starten af måneden, generøst medbragte kartofler, persille, bolsjebeder, grønne bønner og gulerødder fra deres egen have, hvilket naturligvis gjorde, at vi i næsten en uge ikke behøvede at købe ind.

Alt i alt så forbruget i september måned således ud:

Faktisk er det lidt misvisende, for en del af budgettet, hvori blandt andet forsikrings- og a-kasseindbetalingen ligger, er sket fra vores budgetkonto med penge der stod der i forvejen. Jeg har alligevel valgt at tage det med, da det trods alt var en udgift vi havde denne måned. At der blev brugt 500 kroner mindre på madbudgettet kommer også først til at vise sig fra næste måned, da vi har et decideret mad-dankort, som vi fast overfører til, og det var først fra oktober måned, at vi valgte at overføre 250 kroner mindre per person. Et personligt forbrug på lige omkring ti procent af ens samlede udbetaling er måske lavt for nogen, men højt for mig, specielt taget i betragtning at det er væsentligt højere end både investering og opsparing, og det nager mig. Det bliver forhåbentlig bedre i næste måned, og jeg har trods alt bufferen til det.

Investeringsmæssigt gik det lidt bedre i september, hvis man kigger overordnet på procenterne:

Et lille forsigtigt skridt opad, med en del usikkerhed, som I kan se. Jeg kan afsløre, at det her, midt på måneden, ser væsentligt bedre ud. Med frygt for at begå hybris. Igen er det Freetrailer-aktierne, der trækker snittet op – afkastet ligger nu på omkring 200 procent! Det svinger lidt op og ned som den slags jo gør, men med et solidt plus på bundlinjen.

Igen har jeg ikke købt enkeltaktier, men holdt mig til Nordnets månedsopsparing med samme fordeling som sidst, som er:

Jeg har endnu ikke foretaget nogen ændringer der, og hvorvidt jeg kommer til at gøre det ved jeg endnu ikke helt. Jeg vil gerne have lidt flere obligationer ind i porteføljen, for det er lige nu en meget lillebitte del af det samlede beløb, og jeg kunne mærke, at det under coronakrisen, som var min første krise på aktiemarkedet, egentlig var meget rart, at de bare lå der og var rimelig stabile med et meget lille minus, modsat aktierne.

Månedens optur/nedtur

Man mærker virkelig at man kører med et meget stramt budget, når man står med uforudsete udgifter. Og selvom jeg netop har en opsparing til den slags, så piner det mig når jeg er nødt til at trække fra den for noget så åndssvagt som at jeg er nødt til at tage toget på arbejde, fordi min cykel er til reparation. Jeg skal blive bedre til at huske mig selv på at den slags sker og vil blive ved med at ske, og at det ikke betyder, at jeg er dårlig til at budgettere eller bruger forkerte penge. Jeg bruger stadig ikke penge på to go-kaffe, tøj eller andre luksus-Ting og jeg er hele tiden opdateret på hvad jeg har tilbage. Der er ingen overraskelser på den måde. Men træls er det uanset hvad. På den anden side er det egentlig lidt fedt at have den modsatte reaktion til forbrug end mange andre: Det kan virkelig pine mig at skulle bruge penge jeg ikke er absolut nødt til at bruge. Jeg føler ikke det er et strejf af luksus eller lykke, jeg føler udelukkende at det sætter mig tilbage i forhold til mit mål. Jeg vælger at tolke det sådan, at jeg næppe bliver typen, der ødsler mine penge væk, når der engang står 750.000 eller en million på mit depot.

Til gengæld virkelig fedt at vi brugte 500 kroner mindre på madbudgettet. Jeg bliver nogle gange overrasket når jeg hører, hvad andre bruger på mad og undrer mig virkelig over hvordan de kan bruge så mange penge. Det er fedt at mærke, at jeg bliver bedre til at udnytte råvarerne, så vi får det maksimale ud af det og vi undgår madspild. Samtidig bliver man med Too Good To Go-poser nødt til at være kreativ, og det udvider mine madkundskaber.

Status på gæld

Gælden ser nu således ud:

Mor og far: 50.500 (55.000)

Banklån: 288.402 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

Jeg har i september måned indbetalt 5.600 kroner til banklånet, 3.400 kroner til “banklånsopsparingen” og 500 kroner til mine forældre.

Jeg kalder det banklånsopsparingen, da den ekstra afbetaling vi selv vælger at lave ikke trækkes automatisk hver måned, som den “aftalte” afbetaling gør. Når vi når oktober har vi overført så meget til denne opsparing, at vi vil bede vores bankdame om at overføre til lånet, så det bliver mindre.

Mål for oktober

Nu er vi jo godt nok midt i måneden… Men jeg vil kigge på hvordan jeg sætter budgettet op i disse månedsupdates, for jeg synes det kan se både forvirrende og misvisende ud. Det skyldes nok, at Hr. Kapitalisthippie og jeg ikke har fællesøkonomi og derfor har forskellige udgifter. Derudover vil jeg i et par indlæg også komme mere ind på hvordan vi styrer vores økonomi og hvordan den er opdelt.

Og så skal jeg i gang med investeringsindlæggene! De tager lang tid at skrive, og der er meget information, så måske der bliver lidt stille på bloggen i oktober måned (som der har været indtil videre…). Men de kommer.

Oktober bliver også måneden hvor vi får vores indefrosne feriepenge udbetalt, og det kommer til at rykke med gældsafviklingen!

Hvordan gik din september måned?

Ryd op i dit liv og bliv rigere

Ikke kategoriseret

Der er to måder man kan rydde op på – mentalt og fysisk. Den fysiske udgave udfører de fleste nok et par gange om ugen, om ikke andet når der kommer gæster.

Et rent og opryddet hjem giver os en følelse af velvære. Pludselig er der plads, rene linjer, orden. Alt er rent og pænt. For slet ikke at tale om den mentale highfive man lige giver sig selv for veludført opgave. For mig er det personligt nemmere at slappe af eller koncentrere mig om et specifikt gøremål, hvis mit hjem er opryddet. Det er som om ens hjerne tænker “Godt, det var det. Næste!”.

På samme måde fungerer det, når du rydder op mentalt. At rydde op mentalt, at udføre en form for mental minimalisme, er noget jeg vil komme meget mere ind på i senere indlæg, men det vigtigste du skal vide lige nu er, at fysisk og mentalt rod har samme ulempe: Det skaber uoverskuelighed, det giver dårlig samvittighed og det påvirker dit billede af dig selv negativt. Og vigtigst af alt: Det dræner din økonomi. For når linjerne ikke er rene, når man ikke har overblik eller styr på sine fysiske ejendele, så bliver ens billede af sig selv mudret, og man kan ende med at tro at man har brug for flere ting for at få det bedre og opnå bedre lykke, hvilket koster penge. Og den slags går ikke, når man vil have styr på sin økonomi. At lave store livsstilsændringer kræver motivation, engagement, hårdt arbejde og ikke mindst en tro på at det kan lade sig gøre, og især det sidste er næsten umuligt, hvis man har et negativt billede af sig selv.

Så derfor er lektion nummer et i dag: Ryd op i dine fysiske ting! Jeg lover dig, at du bliver overrasket over, hvad det gør ved din opfattelse af dig selv samt både dit fysiske og psykiske velvære. Og selvfølgelig absolut ikke mindst din pengepung.

Et eksempel fra mit eget liv: Da vi skulle flytte i hus var det 7. gang på ti år, at jeg flyttede adresse. Og jeg hader at flytte. Helt vildt meget. Hver eneste gang jeg hev flyttekasserne frem, gjorde jeg det altid i god tid inden flytningen (når det var muligt), og sagde til mig selv, at denne gang ville jeg gennemgå ALTING og sortere det i respektive bunker, der enten skulle med videre, sælges, doneres eller smides ud.

Men fordi at jeg dengang var en ganske almindelig forbruger, så var mængden af Ting ukritisk akkumuleret så meget, at opgaven blev uoverskuelig. Mit negative billede af mig selv, der kom fra selve det fysiske og mentale rod, overophedede, og jeg endte altid med at give op og bare smide det hele i flyttekasser og slæbe det med videre til næste sted. Og mængden af Ting fortsatte med at akkumulere, så til sidst havde jeg bare virkelig mange ting. Som i: Virkelig mange ting. Der var massevis af tøj jeg aldrig brugte, måske 50 forskellige neglelakker, hvoraf flere aldrig var blevet åbnet, tonsvis af cremer, shampooer og parfumer, der bare lå, sko, bøger, køkkenredskaber, der samlede støv, en stor sort pose med gamle tøjdyr, Tupperware-bokse, hvor låg-til-boks-ratio aldrig matchede for slet ikke at tale om opbevaringsrummene.

Åh, opbevaringsrummene. Det endegyldige bevis på, at menneskets evne til at samle på ting er gået helt over gevind. Når vi er derude, hvor vi er nødt til at have et ekstra rum udenfor vores bolig til ren opbevaring af ting (som mange af os aldrig ser eller bruger nogensinde igen), så er det gået alt, alt for vidt. I min holdning skal der i et opbevaringsrum ikke være andet end en eller to kasser med julepynt, udstyr til at reparere ens cykel eller bil, en vandslange, overskudsmaling, værktøj og måske havemøblerne (om vinteren, altså). Men hos alt for mange (mig selv inklusive, i tiden før Kapitalisthippie) bliver rummet i stedet brugt til opbevaring af alt det, der ikke er plads til i vores bolig, fordi vi har alt for mange Ting.

Særligt opbevaringsrummet i Hr. Kapitalisthippies sidste lejlighed inden vi flyttede i hus var slemt. Her var vi to husholdninger med komplette køkkensæt og så videre, der rykkede sammen, og fordi vi ikke kunne overskue opgaven, blev det meste af alt mit presset ind i kælderrummet. Og mere kom til i løbet af de to år vi boede i lejligheden sammen.

Mit åbenbaringsøjeblik kom nogle måneder før vi flyttede. Vi kunne se rundt i vores lejlighed og konkludere, at det ville kræve en del flyttekasser at få alle Tingene pakket ned og sendt videre til vores nye hjem. Samtidig havde vi længe været trætte af, at der ikke rigtig var plads til alle vores Ting, og vi var enige om, at der nok var et par stykker af dem, som vi egentlig ikke havde brug for. Derfor blev vi enige om at få styr på kælderrummet og sorteret Tingene der, så vi ligesom havde en slags headstart.

Og hold. Nu. OP! Hvor var der mange Ting. Ikke mindst Ting vi ikke anede vi stadig ejede. Rummet var måske 15 kvadratmeter dybt, og det var fuldstændig proppet. Vi kiggede kort på hinanden, nikkede, smøgede ærmerne op og gik i gang. Rummet blev fuldstændig tømt i løbet af få dage. Det meste blev sendt til genbrug, enkelte ting blev sat til salg og resten blev smidt ud, fordi det ikke var værd at give til genbrug.

Efterfølgende fortsatte jeg arbejdet med mine egne Ting oppe i lejligheden. Jeg opdagede eksempelvis, at jeg havde ikke mindre end tre glattejern. Og at jeg, selvom jeg ikke anså mig selv for at være shoppe-typen, alligevel havde en del tøj, der stadig havde prismærket i nakken. At bøger fra min barndom, som jeg aldrig nogensinde ville komme til at læse igen, stod og fyldte i de i forvejen proppede boghylder. Og alle de andre Ting.

Vi samlede begge sammen af vores respektive Ting, købte stande på to loppemarkeder af to omgange, og solgte for over 3000 kroner i alt. Derudover solgte vi via Marketplace på Facebook. Alt det, der ikke blev solgt, sendte vi til genbrug eller smed ud.

Vi fortsatte på denne måde helt indtil vi fyldte flyttekasserne med de ting, der rent faktisk skulle med os videre. Og faktisk også lidt da vi først var flyttet ind, da vi fortsatte med at træne Oprydningsmentaliteten og lidt efter lidt indså, at der stadig var Ting vi ikke havde brug for.

Resultatet?

Resultatet blev, at vi nok har smidt omkring 60 procent af vores Ting videre. Vores hus har hverken kælder eller loft, og det er helt med vilje. Det holder Oprydningsmentaliteten veltrænet hele tiden. For vi vil ikke falde i samme fælde hvor vi tror, at vi hele tiden har brug for nye Ting for at forbedre vores liv og opnå mere lykke. I vores arbejdsværelse har vi en lille hems, og der står en kasse med julepynt og så en kasse til os hver med personlige affekter, som vi af diverse årsager endnu ikke er klar til at skille os af med, selvom de ikke nødvendigvis tjener et praktisk formål.

Rent æstetisk er vores hjem langt mere strømlinet og enkelt end før. Det i sig selv giver, som skrevet før, mere energi, overskud og overblik. Og så er der sket noget magisk: Det er gået op for mig, at jeg har brug for utroligt få Ting. Så meget, at jeg til min 30 års fødselsdag for nyligt faktisk havde svært ved at finde på reelle ønsker. Og dermed har jeg sparet mig selv for tusindvis af kroners fejlkøb. Penge, som jeg i stedet kan bruge på investeringer, som kan vokse sig til flere penge og mere frihed i sidste ende.

Faktisk vil jeg mene, at der stadig er store muligheder for at sortere ud i mængden af bøger, tøj osv. Men vigtigst er, at når jeg har indset, at jeg ikke har brug for Ting, så køber jeg ikke Ting. Og dermed kommer jeg til at spare penge resten af mit liv.

Simple as that. Hvert eneste køb, der bliver gennemført og får en plads i huset, er gennemtænkt og velovervejet og har som oftest en praktisk funktion. Dermed bliver der brugt færre penge, og man sætter pris på de Ting, der nu engang er der. Fordi de er særligt udvalgte. Når 60 procent af alle ens Ting bliver sendt videre i systemet, så er dem, der fik lov at stå tilbage, specielle og værdsatte. Og det er som regel nok til, at der ikke er brug for flere Ting.

Også fordi jeg fandermer ikke gider lave den slags oprydning nogensinde igen, for shit, hvor er det hårdt og tager lang tid!

Uddybet (men ikke altomfattende) liste af ting, der måtte lade livet:

  • Bøger, der aldrig vil blive læst igen
  • DVD-film samt serier på DVD
  • Make up, hårdimser, neglelak og cremer en masse (tilbage har jeg det mest basic make up jeg bruger til daglig samt en børste)
  • Hårtørrer(e) og glattejern(e)
  • Tøj
  • Sko
  • Gamle ting fra barndommen uden sentimental værdi
  • Køkkenudstyr, der aldrig blev brugt
  • CD’er
  • Gammelt elektronik
  • Plakater og billedrammer
  • Tasker
  • Håndklæder (INGEN har brug for så mange håndklæder, at de ikke kan være i to store skuffer på et stort badeværelse)
  • Gamle brætspil, der ikke er blevet spillet i årevis
  • Armbånd fra samtlige festivaler jeg har været på siden 2003 (samt koncertbilletter)

Det hedder “at optimere” – ikke at spare

Ikke kategoriseret

Det er et af de ord, der virkelig kan clickbaite for vildt. “Spar”, “sparer”, “spare”. Du kender det sikkert selv.

“Sådan kan du spare 1000 kroner om måneden”, “Spar penge på madbudgettet” og “Hanne sparede 20 kroner op hver dag i en måned – resultatet vil overraske dig”.

Selve ordet at spare har fået enormt meget værdi lagt i sig. Det er lidt ligesom med at tabe sig. Det er som om der er en forventning lagt i ordet. Det kan også være noget negativt, har jeg oplevet. Sparer man for meget på pengene, så er man en gnier og en fedterøv.

Derfor bruger jeg ikke ordet selv. Jo, vi “sparer” en masse penge på vores el- og vandforbrug ved at være fornuftige med forbruget, og vi “sparer” en masse penge på madbudgettet ved at lave madplan. Men sparer man bare de penge, og lader være med at bruge dem på noget efterfølgende, så har man ikke opnået noget væsentligt ved det.

At spare associeres i dag med at man undværer, undlader. Mangler. Det man får, er ikke helt ligeså godt som det man kunne have fået, hvis man havde valgt ikke at spare. Det er blevet en træls ting. Og det skal det ikke være, for det er ikke sandt.

Derfor bruger jeg ordet at optimere. Jeg har optimeret mit forbrug. Så kom der pludselig en helt anden energi ned over ordet, ikke? Vi har optimeret vores el- og vandforbrug mest muligt. Vi har optimeret vores ugentlige madindkøb. Jeg har optimeret min økonomi. Pludselig betyder den præcis samme handling noget helt andet.

Jeg har sparet 500 kroner på vores månedlige vandforbrug = Jeg er en nærigrøv, der ikke gider bruge vand på brusebad

Jeg har optimeret vores vandforbrug, så vi forbruger for 500 kroner mindre hver måned = Jeg har effektiviseret vores forbrug mest muligt

To sider af samme sag, men to vidt forskellige udfald. Derfor skal du nu til at bruge udtrykket optimere i stedet for at spare. Se hvad det gør ved folk omkring dig. Jeg har selv testet den af. Når jeg sagde, at vi havde sparet penge på vores vandforbrug var folk ligeglade, tenderende grinende, fordi de forestillede sig at jeg gik mindre i bad fordi jeg var nærig. Men da jeg sagde, at vi havde optimeret vores vandforbrug var reaktionen en helt anden.

“Nå, hvordan det?” ville de så pludselig vide.

Og det virker også på dig selv. Når du pludselig “optimerer” i stedet for at “spare”, så gør du noget godt for dig selv, du er effektiv, i stedet for at du afholder dig selv fra at gøre noget, du egentlig gerne vil.

Vi har “optimeret” vores vandforbrug ved at tage præcis samme mængde minutter om at gå i bad – men ved at få en vandbesparende bruser. Vi har “optimeret” vores elforbrug ved at gøre lige præcis ingenting anderledes – vi har bare indført spareskinner og købt et hus med solceller på taget.

Dermed har vi også sparet penge, men det er ikke det vigtige. Det vigtige er, at vi har optimeret et forbrug, der er uundgåeligt. Vi vil ikke undvære hverken mad, bad eller strøm. Men vi vil gerne undgå at spilde unødigt, så vi bruger flere penge end vi er nødt til og skader miljøet mere end højst nødvendigt. Hvis jeg kan få samme rene følelse ved et brusebad på 20 liter vand i stedet for 50 liter – så gør jeg da det. Dermed har jeg optimeret. Hvis jeg kan bruge mindre unødig strøm ved at indføre en spareskinne, så vi ikke bruger standby-strøm – så gør jeg da det. Jeg har optimeret. Men opnået det samme.

Det handler om at bruge de penge, du er nødt til at bruge, bedst muligt, så du får mest muligt ud af dem. Så du kan bruge resten af dem på at gøre det, der vil gøre dig glad. I mit tilfælde at investere i aktier, så jeg er et skridt nærmere økonomisk frihed.

Månedsupdate: August 2020

Ikke kategoriseret

Den første måned med et nyt budget er nu officielt gået. Hr. Kapitalisthippie og jeg startede den store nedskrivning af vores banklån i august, da vi var tilbage på normal løn efter en frivillig lønnedgang i forbindelse med Covid-19.

Jeg tænkte, at det i samme ombæring gav mening at starte det blogprojekt jeg længe havde haft i tankerne. Og her er vi så 🙂
Den første måned er egentlig gået fint, synes jeg. Vi havde en konto, der var blevet oprettet i forbindelse med huskøbet, og den har vi brugt som opsparingskonto til banklånet. Når der står et beløb af en vis størrelse, vil vi overføre det til banklånet. Grunden til at vi gør det på den måde er, at vi ikke ønskede at sætte beløbet vi i forvejen betaler op, HVIS vi nu skulle komme i en situation, hvor vi ikke kan indbetale det ekstra beløb en måned af en eller anden grund. Det regner vi bestemt ikke med, for vi har diverse økonomiske buffere til den slags situationer, men vi vil hellere være på den sikre side. Det er aldrig en god situation at stå i, hvis man pludselig ikke kan betale sine regninger.

På den konto står der nu 20.000 kroner. Rimelig ok gået, eftersom vi startede i august, synes vi selv! Der stod 5000 på kontoen i forvejen, dertil kommer 4×3400 kroner fra os hver for august og september måned, og så fik vi nogle penge tilbage for strøm vi har solgt fra vores solceller på omkring 1300 kroner. Det føles sgu meget godt, må jeg indrømme.

Mit private budget var en smule stramt, da der både skulle betales indboforsikring og licens. Alligevel fik jeg overført både til opsparing og Nordnet, og forbruget i august måned så dermed således ud:

Som I kan se går størstedelen af min løn til afbetaling af gæld. Det er rart at se, selvom jeg gerne vil have den op på 50%. Jeg er glad for at se, at mit personlige forbrug ligger i den lave ende, selvom jeg gerne så at det lå under det jeg bruger på mad om måneden. De store forbrugssyndere i august måned var vores årsdag (fire år!), og selvom vi brugte noget mindre end vi ellers ville have gjort før Kapitalisthippie-tanken blev skabt, så bonger det alligevel ud på resultatet. Derudover skulle der betales for vejfest samt en ekstraudgift til grundejerforeningen på 2000 kroner. Det kan mærkes. Jeg lægger også skarpt ud her i september med en cykel, der skal have nye dæk, så det bliver spændende at se, hvad det betyder for resultatet i september. Derudover er Kapitalisthippie kommet både på Facebook og Instagram, og du skal være velkommen til at følge med der.

I forhold til investeringerne, så har august været en fin måned. Der ligger stadig lidt corona og lurer i nogle af beholdningerne, men overordnet har det været en måned med plus:

Det er især mine Freetrailer-aktier, der er gået helt amok, pt. med et afkast på over 90%. Jeg har ikke købt nogle enkeltaktier i august måned, og det kommer der nok til at gå noget tid før jeg gør igen på grund af de lave beløb jeg kan overføre i disse afbetalingsmåneder. Jeg har dermed kun gjort brug af månedsopsparingen på Nordnet, og her ser fordelingen således ud:

Jeg gjorde i lang tid brug af Sparindex’ OMX C25-indeksfond, men fandt at den fra Danske Invest performede nogenlunde ligeså godt og koster omkring 100 kroner mindre per bevis. Jeg har skruet op for antallet af obligationer og lidt ned for Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk, og overvejer helt at droppe sidstnævnte for stedet for at koncentrere mig om Sparindex Globale Aktier KL, da man her får en langt større luns af markedet.

Månedens optur/nedtur

Nedturen er helt klart, at det var svært at holde sig indenfor mit private budget. Det skal helst køre ret automatisk, og det kommer det også til, for i de kommende måneder ligger der ingen store regninger og venter. Opturen er dels at være i gang og at vi kunne se, at budgettet fungerede (til trods for det stramme privatbudget for mig). Og at madposten er så lille en del af det samlede budget, men at det stadig løber fint rundt. Det er sgu fedt at se!

Mål for september

Målet for september måned er at kunne spare en smule mere op og investere en smule mere. Samtidig vil jeg ransage huset for ting, der kan sælges, så jeg kan nå at gøre dem i stand/shine dem lidt op til den kommende julesæson, hvor jeg har en idé om at der er lidt større mulighed for at sælge nogle ting.

Hvordan er din måned gået?