Lær at investere #3: SKAT

Ikke kategoriseret

Dette er tredje indlæg i investeringsguiden for begyndere. Læs første indlæg her. Læs andet indlæg her.

Lad os nu bare være ærlige: SKAT er herrekedeligt. Samtidig er det som om at dem, der laver skattereglerne, synes at det skal være så absolut kompliceret som overhovedet muligt. Det er nemt at fare vild i skattejunglen, for den er kringlet og indviklet, men ro på: Det er ikke så slemt som du tror.

SKAT er nødvendigt at forholde sig til når man investerer, fordi SKAT naturligvis har betydning for hvor meget man i sidste ende får i hænderne af de investeringer man har lavet. Og det skal jo helst være så meget som muligt.

I det følgende indlæg kommer jeg ind på alt, hvad du skal vide, for at kunne tage velovervejede beslutninger om hvilke investeringer der er rigtige for dig i forhold til SKAT. Det betyder ikke, at indlægget er udtømmende, for der er mange forskellige dele og ting man skal forholde sig til, når det kommer til SKAT, og meget af det er baseret på netop din private situation i forhold til løn, lån, afdrag, fradrag og så videre. Men vi kommer ind på det vigtigste, og så er det din opgave at sørge for, at du derudover sikrer dig eventuel anden nødvendig information. Der skal nok komme links til videre læsning, bare rolig 🙂 Jeg har i indlægget her taget udgangspunkt i handel fra et almindeligt aktiedepot. Allernederst vil jeg kort komme ind på beskatning på aktiesparekonto og pensioner, der beskattes på hver sin vis.

Allerførst: Kapitalindkomst og aktieindkomst

Du betaler skat af dine aktier og investeringer som du gør af stort set alt andet i dette land. Der er forskellige måder forskellige typer aktiver beskattes på, og det kommer blandt andet an på, om der er tale om kapitalindkomst eller aktieindkomst.

Kapitalindkomst er eksempelvis renter fra penge du har stående i banken, for eksempel renter fra en opsparing, eller obligationer. Har du investeret i en investeringsfond, der bygger på obligationer, så vil det også være kapitalindkomst, ligesom akkumulerende investeringsfonde (uanset om fonden består af aktier eller obligationer) er beskattet efter kapitalindkomst.

Akkumulerende fonde: Fonden udbetaler ikke udbytte

Udbyttebetalende: Fonden udbetaler udbytte

Kapitalindkomst beskattes mellem 26% og ca. 42%, og hvilken procent der er gældende for dig kommer blandt andet an på din øvrige økonomi – altså din personlige indkomst og om du har andet, der tæller ind under kapitalindkomst. Der er en bagatelgrænse for kapitalindkomstbeskatning (wow, langt ord!). Den ligger på 2000 kroner. Kommer du over 2000 kroner, skal du dog betale skat af hele beløbet, ikke blot det beløb der overstiger de 2000 kroner.

Hvis din gevinst er under 2.000 kroner, er den skattefri.

Aktieindkomst er noget nemmere at forstå, synes jeg. Det er den indkomst som du har opnået gennem afkast fra aktier og udbyttebetalende fonde, enten ved at sælge dine aktier eller modtage udbytte. Dette gælder både danske og udenlandske aktier og fonde.

Aktieindkomst beskattes efter en såkaldt progressionsgrænse (eller knækgrænsen). Det betyder, at har du afkast og udbytte for mindre end 56.500 kroner (2021-tal), så betaler du 27% i skat. Alt derover beskattes med 42%.

Eksempel:

Du sælger nogle aktier med en samlet gevinst på 57.000 kroner. De første 56.500 kroner beskattes med 27%, og de resterende 500 kroner beskattes med 42 procent. Grænsen “knækker” altså ved 56.500 kroner, så hele beløbet bliver ikke “overført” til næste skatteprocent som det gør ved kapitalindkomst.

Realisationsskat og lagerbeskatning

Godt så. Så fik vi lidt bedre styr på aktieindkomst og kapitalindkomst. Det næste du skal have styr på er, om dine investeringer beskattes efter realisationsprincippet eller lagerprincippet.

Realisationsprincippet kommer i spil ved aktier, udbyttebetalende fonde og udbytte. Det betyder, at du betaler skat når du realiserer dit afkast (eller dit tab, som kan modregnes positive afkast) eller får udbytte.

Eksempel:
Du køber en aktie for 1000 kroner, og sælger den igen, når prisen er oppe på 1500 kroner. Du betaler skat af de 500 kroner, som du har realiseret i afkast. I løbet af året har du fået udbetalt udbytte for samlet set 100 kroner. Af de 100 kroner skal du betale 27% i skat.

Lagerprincippet betyder at du løbende betaler skat af dit afkast (igen, eller dit negative afkast/tab, som man kan få fradrag for). Lagerprincippet gør sig gældende for blandt andet akkumulerende fonde og obligationer.

Eksempel: Du køber beviser i en akkumulerende fond for 1000 kroner, og i slutningen af året har du et afkast på 500 kroner, så beviset nu koster 1500 kroner. Du betaler skat af de 500 kroner, uanset om du sælger beviset eller ej. Næste år stiger bevisets pris så til 2000 kroner. Du betaler igen skat af 500 kroner, for i lagerprincippet tæller man fra sidste års udgangspunkt – ikke den originale købspris.

Ved investeringer der beskattes efter lagerprincippet betaler du altså skat løbende én gang om året, altid i slutningen af året – men ikke når du sælger, som man gør med realisationsbeskattede investeringer.

Hvornår er hvad så beskattet hvordan?

Nu kender du altså til aktieindkomst, kapitalindkomst, realisationsprincippet og lagerprincippet. Godt gået! Nu skal vi ned i nogle konkrete eksempler og se på, hvordan forskellige investeringer beskattes. Først skal du lige vide følgende: Fonde og *ETF’er kan bestå af både aktier og obligationer eller et mix af begge i samme fond. Dermed kan det være vanskeligt at vide, om de beskattes efter reglerne for obligationer eller aktier. Hvis en fond er aktiebaseret består den samlede beholdning i fonden af minimum 50% procent aktier, beskattes det som aktieindkomst. Er størstedelen af beholdningen i fonden derimod obligationsbaseret, beskattes fonden som kapitalindkomst.

Enkeltaktier, altså hvis du eksempelvis køber aktier i Ørsted, Mærsk og så videre, beskattes efter realisationsprincippet. Det betyder, at du betaler skat af dit afkast når du realiserer (sælger) aktierne igen. Som vi har lært ovenover, betyder det en skatteprocent på 27% ved 56.500 og under, og 42% ved beløb over det. Det samme skatteprincip gælder, hvis dine enkeltaktier udbetaler udbytte en eller flere gange om året.

Dette skatteprincip gør sig gældende uanset hvilken børs du handler på og uanset hvilket land aktien kommer fra.

Fonde/indeksinvesteringer beskattes forskelligt, alt efter om der er tale om en udbyttebetalende eller en akkumulerende. Husk at vi har lært, at akkumulerende betyder, at fonden tager årets afkast og geninvesterer det, mens udbyttebetalende fonde udbetaler afkastet til investorerne som udbytte. Samtidig er det afgørende, om de er aktie- eller obligationsbaserede.

Udbyttebetalende fonde beskattes efter realisationsprincippet, og det samme gør udbytte. Hvis fonden er aktiebaseret vil afkastet blive beregnet som aktieindkomst. Er fonden derimod obligationsbaseret, beskattes den som kapitalindkomst.

Akkumulerende fonde beskattes beskattes efter lagerprincippet. Det samme gælder *ETF’er. Er den akkumulerende fond aktiebaseret, beregnes den som aktieindkomst. Er den obligationsbaseret, beskattes den som kapitalindkomst.

*ETF’er plejede at blive skåret over én kam og alle være beskattede som kapitalindkomst. For at gøre det hele mere besværligt har SKAT dog nu valgt at dele dem op, så nogen beskattes efter aktieindkomst, mens andre beskattes som kapitalindkomst. Dem, der beskattes som aktieindkomst kan du altid finde på SKATs positivliste. Listen består i 2021 af omkring 1200 *ETF’er, der beskattes som aktieindkomst.

Investeringsforeningen Sparindex har lavet denne oversigt, som jeg synes forklarer det meget fint:

Så fortalt meget kort og overordnet: Hvis en fond er udbyttebetalende, så skal du betale realisationsskat. Er den akkumulerende, skal du betale lagerskat. Er en fond beskattet efter kapitalindkomst, kommer din personlige skatteprocent an på din øvrige indkomst. Er en fond beskattet efter aktieindkomst, gælder reglerne for realisationsprincippet.

Det var sådan set det mest komplicerede. Træk lige vejret dybt en gang, læs det eventuelt igennem et par gange og klap så dig selv på skulderen!

Du kan læse mere om skat i forhold til aktier og andre værdipapirer hos SKAT her.

Og så til den gode nyhed

Hvis du lige nu sidder og panikker og tænker, at alt det får du aldrig styr på og indberettet til SKAT, så bare tag det helt roligt. Danske banker samt Saxo og Nordnet (de to mest benyttede investeringsplatforme) indberetter selv alt det her til SKAT. Det gælder også eventuel udbytteskat, der trækkes automatisk når du får udbyttet udbetalt. Du skal altså ikke gøre noget selv, medmindre du har købt aktier, der findes på den danske børs First North. Det er en såkaldt minibørs, der består af mindre nordiske selskaber, der bliver børsnoteret, eksempelvis Freetrailer.

Det er dog ikke så besværligt at indberette dette. Nynoterede selskaber udbetaler sjældent udbytte de første mange år, så du behøver i princippet først at forholde dig til SKAT, når du vil sælge. Og enkeltaktier ved vi allerede beskattes efter realisationsprincippet, så indtil du vil sælge kan de bare stå og hygge sig og forhåbentlig generere en masse afkast til dig.

Og lidt mere god nyhed: Hvis du er gift og bor sammen med din ægtefælle ved udløbet af et indkomstår, så er beløbsgrænserne for aktieindkomst det dobbelte. Det betyder, at du kan lægge jeres beløber sammen. Eksempel:

Beløbsgrænsen for dig som person ved aktieindkomst er 56.500 kroner. Er dit afkast eller udbytte under dette beløb, betaler du 27% i skat. Alt over det beskattes med 42 procent. Men hvis du er gift bliver beløbet det dobbelte. I kan dermed have afkast og udbytte for i alt 113.000 kroner, hvor skatten er 27%. Kommer I over de 113.000 kroner, beskattes det beløb med 42 procent.

Hvordan ved jeg om en fond er akkumulerende eller udbyttebetalende?

Måske har du efter at have læst med indtil nu en idé om hvorvidt du vil have akkumulerende eller udbyttebetalende fonde i dit depot, alt efter om du vil beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet. Og det er heldigvis ret let. Jeg tager her udgangspunkt i nogle fonde fra Sparindex, og det skal ikke opfattes som en opfordring til at købe disse. Det er blot fordi jeg selv har en af dem i mit depot, og jeg derfor kender dem.

Ofte kan man se det på navnet, som her med denne akkumulerende fond fra Sparindex:

Du kan se, at der i navnet, som fremgår ved siden af Dannebrogsflaget øverst til venstre, står “Akk”, hvilket er en forkortelse for Akkumulerende. Dermed ved vi, at den beskattes efter lagerprincippet. Lader du øjet gå et stykke længere ned, ser du en kasse, der hedder “Nøgletal”. Fremgår det af en fonds navn ikke, om den er akkumulerende eller udbyttebetalende, kan du kigge i nøgletalskassen under “Udbyttepolitik”. Her fremgår det, at fonden er akkumulerende, og de derfor ikke betaler udbytte. Samtidig viser feltet “Aktivklasse” os, at fonden består af aktier. Altså kan vi konkludere, at “Sparindex INDEX Glob Akt Min. Risk AKK KL” som fonden så mundret hedder, er:

  1. Akkumulerende (beskattet efter lagerprincippet)
  2. Aktiebaseret (beregnes som aktieindkomst)

Lad os lige tage en til. Det er næsten den samme fond, i hvert fald indeholder den mange af de samme aktiver, men den beskattes helt modsat:

Her kan vi se, at der IKKE står noget “Akk” i navnet på fonden. Samtidig kan vi se under udbyttepolitik, at den er distribuerende, hvilket betyder, at fonden udbetaler udbytte til investorerne. Hvad kan vi så tyde udfra det? Nemlig, at fonden er:

  1. Udbyttebetalende (beskattet efter realisationsprincippet)
  2. Aktiebaseret (beregnes som aktieindkomst)

Vi tager lige en sidste. Allersidste. Det lover jeg!

Prøv at kigge på denne her. Kan du tyde, hvordan den beskattes?

Ellers får du svaret her.

“Maj Invest Globale Obligationer” er udbyttebetalende og består af obligationer. Dermed beregnes den som kapitalindkomst og beskattes efter realisationsprincippet. Hvis det ikke giver mening, så prøv at følge pilene i modellen fra Sparindex lidt længere oppe.

Du kan også kigge på investeringsforeningens hjemmeside for at finde mere information om deres fonde, hvor det også vil fremgå om de er akkumulerende eller udbyttebetalende.

Puha, det var måske lidt af en omgang. Men nu kan du tyde, om de fonde du er interesseret i, beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet, og du er dermed i stand til at konkludere, om fonden du kigger på er noget for dig. Sådan!

Hvad med udenlandske aktier?

Har du udenlandske aktier, der giver udbytte, kan der forekomme en kildeskat. Kildeskat er det, der tilbageholdes direkte ved “kilden”, altså selskabet du har aktier i. Danmark har en aftale med flere lande, eksempelvis USA, om at kildeskatten ligger på 15%, og det modregnes det beløb du ellers ville have skullet betale her i Danmark. Det sker automatisk gennem din bank eller danske børsmægler. For andre lande, heriblandt Sverige, Norge og Tyskland, er det dog lidt mere besværligt, fordi du selv skal søge om at få pengene tilbage i skat.

Læs mere hos Pengepugeren her. Hvis det virker besværligt, så hold dig evt til udbyttebetalende enkeltaktier og fonde i lande, som du ved har en aftale om kildeskat, eksempelvis USA.

SKAT og aktiesparekonto og pension

Alt beskrevet ovenover i indlægget her er med udgangspunkt i investeringer lavet med frie midler. Og frie midler er egentlig bare et fancy ord for penge du har betalt skat af, altså for eksempel din udbetalte løn. Der er lidt nogen andre regler, der gør sig gældende, hvis der er tale om penge du investerer til pensionen eller på din aktiesparekonto med.

Et pensionsdepot og Aldersopsparing (en form for pensionsopsparing) har såkaldt PAL-beskatning på 15,3%. Beskatning af pensionsmidler er faktisk det nemmeste at forstå, for det beskattes ens, uanset hvilke typer aktiv der er tale om. Skatteprocenten er altid 15,3%. Kan man så ikke bare investere alle sine penge som pension, vil nogen måske så tænke. Jo – hvis du vil vente med at have dem til rådighed til når du går på pension. Vil du trække penge fra en pensionsopsparing ud før tid, kommer der lige en skat på 60% oveni.

Har du en aktiesparekonto (er du i tvivl om du har det, så har du formentlig ikke, for det er en speciel konto du aktivt selv skal oprette) så beskattes den efter lagerbeskatning med 17 procent.

Aktiesparekontoen adskiller sig en smule fra andre typer aktiver købt med frie midler (som man også gør med aktiesparekontoen). En aktiesparekonto beskattes som sagt med 17% uanset aktivtype. Til gengæld er det ikke alle typer aktiver du kan købe på en aktiesparekonto, så du er lidt mere begrænset i udvalget. Samtidig er der en beløbsgrænse for hvor meget du må indbetale – lige nu er det omkring 100.000 kroner. Også her kan tab modregnes i senere års gevinster.

Jeg gør ikke selv brug af aktiesparekontoen, men der er flere, der har spurgt ind til den, så jeg har besluttet mig for at lave et selvstændigt indlæg om den senere.

Det var det!

Okay. Træk lige vejret dybt engang. Måske fiser det hele rundt i hovedet på dig lige nu, og det er også helt ok. Det med skat ER bare mega indviklet, og det er helt fint, hvis du ikke er sikker på at du har forstået det helt rigtigt. Det vigtigste at være opmærksom på er, at du får købt ind i de aktiver (eksempelvis fonde) som beskattes på den måde som du synes er den mest optimale for dig. Ellers kan du bruge indlægget her som et opslagsværk, hvis du støder på noget med SKAT du ikke forstår.

*Vi har vist ikke fået gennemgået ETF’er før. Bare rolig, det er ikke så svært. En ETF (Exchange Traded Funds) er en særlig form for fond, da den handles direkte på børsen som en aktie. ETF’ere er lagerbeskattede, og der findes ikke danske udgaver. Du skal derfor også være opmærksom på valuta og kursgebyr, hvis du vil handle ETF’ere.

Dette var det tredje af fem indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. I næste uge deler jeg min egen portefølje, fremgangsmetode og personlige valg til inspiration. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram. Jeg besvarer alle spørgsmål der måtte komme – og der findes ingen dumme af slagsen 🙂

NB: Jeg er ikke økonom, revisor eller noget andet. Blot en nørd med en passion. Jeg tager derfor forbehold for fejl, mangler, ændrede forhold mv. Du skal derfor altid selv huske at tjekke skattereglerne for dine investeringer, og blot bruge indlægget her som en oversigt og inspiration til videre læring.

Lær at investere #2: Strategi og diversificering

Ikke kategoriseret

Dette er andet indlæg i investeringsguiden for begyndere. Læs første indlæg her.

I sidste uge gennemgik vi kort aktiemarkedet, de forskellige ting man kan investere i, hvor man kan investere og hvorfor investering er en god idé.

I dag går vi så videre til næste skridt, som handler om hvordan du skal agere på aktiemarkedet. Hvordan vi handler og sælger har nemlig stor indflydelse på vores afkast og valg af aktiver.

Et aktiv, når vi snakker investering, er eksempelvis din aktieportefølje eller din bolig (hvis du selv ejer den). Det omvendte, altså et passiv, er eksempelvis en to go-kaffe eller en ny jakke. Dine aktiver kan stige i værdi og generere flere penge til dig, mens dine passive koster dig penge, kan man sige.

Aktiv eller passiv investering

Dette berørte vi en lille smule i sidste uge, og gør sig blandt andet gældende indenfor indeksinvestering. Vælger du en investeringsforening eller fond, der er aktiv, så sidder der en porteføljeforvalter, der gør hvad de kan for at slå markedet for at generere et så stort afkast som muligt for dig. Vælger du en passiv, så er deres mission at følge markedet og få et afkast, der svarer til det markedet har opnået i løbet af året. Den aktivt forvaltede fond har derfor større omkostninger end den passive, og det går i sidste ende ud over dit afkast.

Det betyder, at hvis du investerer 100.000 kroner om året i en aktivt forvaltet fond, der har årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 1,56, så skal du hvert år aflevere 1560 kroner til investeringsforeningen. Lægger du 100.000 kroner om året i en passivt forvaltet fond, der har en ÅOP på 0,5 procent, så skal du hvert år betale 500 kroner til fonden. Dine omkostninger trækkes fra dit afkast, og dit afkast bliver dermed mindre alt efter hvor store omkostninger en specifik fond har.

Med aktiv investering har du altså en formodning om du selv, eller den aktivt forvaltede fond du vælger, vil være i stand til at slå markedet. Og det sker også nogle gange. Men fordi omkostningerne ved at være i en aktivt forvaltet fond er langt større, i mange tilfælde flere procent, end omkostningerne ved en passivt forvaltet fond, kan dit afkast blive ædt op af omkostningerne.

Forbrugermagasinet TÆNK lavede i juni sidste år en stor undersøgelse af 57 investeringsforeninger, der viste, at de fem investeringsforeninger, der klarede sig bedst, var passive.

Mit yndlingseksempel på hvordan passiv investering ofte er en bedre forretning end aktiv er et helt tilbage fra 2008. Her indgik verdens mest kendte (og anerkendte) private investor, Warren Buffet, der også er en af verdens rigeste mænd, et væddemål med den aktive investeringsforening Protegé Partners LLC. Væddemålet gik ud på hvem der ville opnå det bedste afkast over en periode på 10 år ved at investere 500.000 dollars.

Protegé Partners lagde pengene i en aktiv investeringsfond, mens Warren Buffet puttede alle pengene i en passiv investeringsfond, der følger det amerikanske S&P-indeks (de 500 største amerikanske børsnoterede selskaber). Den aktive fond fulgte altså en lille håndfuld specielt udvalgte aktier, mens Warren Buffets valg fulgte hele markedet. De væddede om 1 million dollars. Det er vist det, man kan kalde dyre lærepenge.

Efter de ti år kunne Warren Buffet så gå i banken og indkassere sin check på 1 million dollars, for hans passive investering havde givet et afkast på 7,1 procent, mens Protegé Partners’ aktive havde givet et afkast på 2,2 procent.

  • Performance comes, performance goes. Fees never falter, sagde Warren Buffet efterfølgende om lærestregen i væddemålet. Med det mener han, at uanset om markedet går op og ned, og uanset om den aktivt forvaltede portefølje er i stand til at slå markedet et år eller ej, så er omkostningerne de samme. Det er altså, ifølge Warren Buffet, bedre at give lave omkostninger og håbe på et gennemsnitligt afkast, der svarer til markedsafkastet.

Så altså: Det kan godt være, at en aktivt forvaltet investeringsforening kan give dig et godt afkast – men om de også kan det, når omkostningerne er trukket fra, er en helt anden sag.

Hvorfor er der så nogle, der sværger til aktive investeringsforeninger? Af samme årsag til, at der er rigtig mange, der spiller lotto. Vi mennesker har det med godt at vide rationelt set, at chancen for gevinst er lille, men vi tror stadig rigtig meget på at det kan lade sig gøre, og vi er dermed nemme at lokke.

Risikoprofil

Nu har vi så fået fastlagt, at der grundlæggende findes aktive eller passive måder at investere på. Men når du som investor bevæger dig ud på markedet, skal du også være bevidst om din risikoprofil. Den hjælper dig med at navigere i aktiemarkedets kringlede kroge og til at holde hovedet koldt i krisetider. Hvilken en, der er den rigtige for dig, er helt op til dig, og kommer an på hvor mange penge du vil smide i markedet samt hvad du har det godt med. Du skal kunne sove godt om natten og ikke hele tiden gå og være nervøs for hvordan det går med dine penge.

Man kan med fordel dele sin risikoprofil op i to dele: Den mentale risikoprofil og den økonomiske risikoprofil.

Din mentale risikoprofil: Hvordan du håndterer det, når markedet går ned. Undersøgelser viser faktisk, at vi mennesker får mere ondt af at tabe penge, end vi får det godt af at “vinde” penge i form af et afkast. At være investor er lidt ligesom at sidde i en båd på vandet – nogle gange vil den rokke og havet vil være i oprør, og så skal du have redskaberne til at kunne sidde stille og komme igennem stormen sikkert og trygt. Din risikoprofil er altså med til at afgøre, hvordan fordelingen af “sikre” investeringer (såsom obligationer) og højrisiko-aktier skal være i din portefølje.

Her er et par illustrerede eksempler på risikoprofil. I alle eksemplerne er der investeret 100.000 kroner i aktier og obligationer, som er noget af det mest almindelige at købe på aktiemarkedet:

Her ses et eksempel på en portefølje med lav risikovillighed. Størstedelen af pengene er lagt i obligationer, der generelt betragtes som værende “sikre” investeringer, selvom intet naturligvis nogensinde er sikkert i investeringsbranchen.
Her ses et eksempel på en lidt mere risikovillig portefølje. Dog er der stadig et stort antal obligationer.
En noget mere risikovillig portefølje, der giver mulighed for et stort afkast – eller et stort minus. Dog stadig en smule sikkerhed i en god håndfuld obligationer.
En portefølje med stor risikovillighed, hvor der kun er investeret i aktier

Er man helt ny på markedet, og usikker på hvordan man vil reagere, hvis det hele pludselig går i rødt, så anbefales det generelt at man har en lav risikoprofil, indtil man er kommet lidt mere ind i tingene og kender sig selv som investor. Husk at det altid er muligt at ændre strategi senere, hvis man får mere mod på tingene. Og husk ikke mindst, at der ikke er noget forkert i hele livet at gå med en portefølje med lav risiko, hvis det er det man har det bedst med. Det er muligt, at man med en lav risikovillighed opnår et mindre afkast end nogle af dem, der virkelig køber lottokuponer på aktiemarkedet, men hvis valget gør, at man ikke går og er nervøs, så er det det værd.

Din økonomiske risikoprofil: Hvornår skal du bruge de penge du smider ind på markedet? Er det penge du regner med skal supplere din pension om 10, 20, 30 eller 40 år? Eller satser du denne sommers ferieopsparing med håbet om et hurtigt afkast?

Din tidshorisont spiller meget ind i din risikovillighed. Står du først og skal bruge pengene om 10 år eller mere, så er der måske mere værdi for dig i at spille lidt mere risikovilligt, men skal du bruge pengene om fem år eller mindre, så skal du måske være mere påpasselig – og overveje, om det overhovedet er penge du skal investere. At investere penge, som har en kort tidshorisont anses ofte som ren gambling og meget risikovilligt, for udsvingene kan være store, jo kortere tidsramme du har, og du kan ende med at være tvunget til at sælge med tab. Og det vil vi naturligvis gerne undgå. Jo længere tid dine penge har til at ligge og vokse, jo bedre.

Din risikoprofil skal altså derfor afspejle både hvordan du håndterer tab, stress samt gode og dårlige udsving på aktiemarkedet samt tage højde for din tidshorisont. Det eneste man kan vide sig sikker på på aktiemarkedet er, at det vil gå ned. Heldigvis går det som regel også altid op igen. Ellers ville der være meget få, der gad at være med 🙂

Investeringsstrategier

Når du har fundet din risikovillighed er det tid til at kigge på hvilken strategi du skal følge. Tænk på det som et slags mål du skal følge. Hvis du har besluttet dig for, at dit mål er at du kun vil gå ligeud, så hjælper du ikke dig selv, hvis du pludselig går til venstre eller højre. Din investeringsstrategi hjælper dig altså med at opnå dit mål og holde dig på rette kurs. Der er mange forskellige slags strategier og metoder til investering, og jeg vil her komme ind på nogle af de mest brugte.

Hvis det med investeringsstrategier virker stort og forvirrende, og kan være svært at tage stilling til lige nu og her, så bare tag det roligt. Til at starte med behøver du ikke følge en strategi. Så længe du er bekendt med din mentale og økonomiske risikovillighed, så er du godt kørende.

Valueinvesting: Value-investorer udvælger aktier eller selskaber, som de vurderer er prissat under aktiens eller selskabets egentlige værdi. Når de så har opnået deres egentlige værdi, eller derover, så sælger de igen med afkast. Man kan kalde dem udsalgsjægere. Det er det mange gør, når aktiemarkedet krakker, som det eksempelvis gjorde i februar og marts sidste år på grund af corona. Her kom mange nye investorer til og lavede et godt afkast, fordi mange aktier var langt nede under den værdi de havde før krakket. Dem købte de så, og solgte igen i april og maj, da markedet begyndte at vende igen.

Du kan læse mere om value investing her.

Vækstinvestering: Hvis value investing handler om at opnå et godt tilbud nu og her, så handler vækstinvestering om at opnå et godt afkast i fremtiden. Vækstinvestering, eller growth-aktier, som det også kaldes, er ofte det man forbinder med Wall Street-børsen. En flok mappebærende mænd i flotte suits, der diskuterer “den næste store aktie”. Det er det, vækstinvestering går ud på: At finde de aktier, der vil flyve opad med raketfart i fremtiden. Dermed ikke sagt, at det er spekulation. Vækstinvestering handler om at finde selskaberne, der måske er små nu, men har potentiale til at blive store. Her kigges der blandt andet på fremtiden i firma – laver de produkter, som der vil komme efterspørgsel på i fremtiden? Et eksempel fra mig selv:

Jeg har aktier i det danske selskab Freetrailer, som udlejer trailere gennem eksempelvis Bilka, IKEA og mange tankstationer. Du kan leje en trailer gratis, eller, hvis du vil være sikker på at der er en, når du skal bruge den, kan du reservere en fra 29 kroner, og derudover tilvælge eksempelvis forsikring. Jeg har en tro på, at deleøkonomi vil blive et mere brugt koncept i fremtiden og at vi mennesker i fremtiden vil blive mere bevidste om vores forbrug, hvorfor det for mig gav mening at investere i freetrailer. Med dette køb har jeg dermed en vækststrategi. OBS: Dette er ikke ment som et tip til at investere i Freetrailer!

Copy trading: Ved copy trading kopierer du andre investorers portefølje, som har gjort det godt. Dem, der vælger denne strategi er ofte folk, der ikke vil bruge for meget tid på at overvåge deres beholdning eller analysere om en aktie er det rigtige køb for dem. Dermed overlader de i princippet ansvaret til andre.

Indeksinvestering: Disse er omtalt før, både længere oppe i dette indlæg og i det forrige. Investeringsforeningers indeks kan være både passive og aktive, og dækker ofte over hundredvis eller tusindvis af selskaber, så man dermed opnår en god spredning.

Buy and hold: Eller køb og hold på dansk. Denne strategi går ud på, at investorerne tror på, at tid i markedet er bedre end at forsøge at time markedet. Man køber altså aktier og beholder dem i mange år, fordi man tror på et afkast på lang sigt på trods af udsvingninger på kort sigt. Dette minimerer også handelsomkostningerne (kurtage) for dig. Dermed bliver det mindre vigtigt om Danske Bank (hvis man nu har en beholdning af dem) har problemer lige nu, for du skal alligevel først tage stilling til et eventuelt salg om mange år, hvor kursen vil være en helt anden.

Daytrading: Daytrading er en aktiv investeringsstrategi, hvor man følger sine investeringer tæt og køber og sælger ofte. Nogle gange sælges og købes den samme aktie flere gange om dagen. Man prøver at få mere ud af små opsving i markedet, sammenlignet med passive investorer. Denne strategi kræver en del viden om aktiemarkedet samt meget erfaring.

Der findes mange flere investeringsstrategier, såsom ejendomsinvestering og crowdfunding. De nævnte her baserer sig mest af alt på aktiemarkedet.

Det vigtigste at tage højde for når du vælger en investeringsstrategi er følgende: Din risikoprofil, din tidshorisont, dit mål med at investere, hvor meget tid du vil bruge på dine investeringer og at kigge på omkostningerne.

Diversificering

Et vigtigt redskab at kende til når man investerer, er diversificering. Det går ud på, at du spreder dine investeringer godt ud over store dele af markedet, så du er investeret bredt.

Hvorfor skal du det? Lad os tage et eksempel.

Du har 10.000 kroner, og du fordeler dem på aktier i fire forskellige selskaber. Du har hørt, at det er godt at investere i rejseindustrien, og dine penge fordeles derfor sådan her:

25% går til SAS

25% går til Norwegian

25% går til Finnair

25% går til Lufthansa

Dine penge er altså delt ud på fire forskellige selskaber. Så føler du dig lidt mere sikker, for det er trods alt fire forskellige kurve, ikke?

Nej.

Lad os sige, at du investerede dine 10.000 kroner i februar måned 2020. Måneden efter ville din investering være nede med over 90% på grund af coronakrisen, der umuliggjorde flyrejser og udenlandsferier for de fleste af os. Dine penge var ganske rigtigt lagt i fire forskellige selskaber, men alle selskaberne var indenfor den samme branche.

Diversificering går altså ud på at sprede din risiko over flere brancher og sektorer på aktiemarkedet.

Verden er på aktiemarkedet inddelt i 11 forskellige sektorer eller brancher, og alle selskaber på aktiemarkedet hører til i en af disse sektorer. Det er vigtigt at have for øje når man investerer, for når det går godt for nogle brancher, går det mindre godt for andre. Ved at sprede vores investeringer over flere brancher undgår vi at være for eksponeret overfor nedgang i én sektor.

Sektorerne er som følger:

  • Teknologi
  • Finans
  • Sundhed
  • Cyklisk forbrug
  • Kommunikation
  • Industri
  • Forbrug
  • Råvarer
  • Energi
  • Forsyning
  • Ejendom

En diversificeret portefølje er dermed en, der berører flere af sektorerne. Ikke nødvendigvis dem alle, men flere. Samtidig er de med til at give et godt overblik over aktiemarkedet, som ellers godt kan være lidt af en jungle. Sektorerne spiller mod hinanden på aktiemarkedet hele tiden og har betydning for hinanden. Går det eksempelvis nedad med økonomien generelt (finans) går det som oftest også udover vores cykliske forbrug samt vores forbrug. Er der krig, kan det gå dårligt for forsyningen og råvarerne, mens det kan buldre opad i dele af industrien.

Indeksinvestering er et godt redskab til diversificering. I en fond er der ofte flere hundrede, eller tusindvis, af selskaber, og hvis et par af dem krakker undervejs kommer du derfor ikke til at mærke meget til det. Nogle investorer har i deres portefølje blot to fonde; en, der dækker obligationer og en, der følger verdensmarkedet. Dermed opnår du maksimal spredning og repræsentation af alle sektorerne.

Ved diversificering spreder du altså risikoen, modsat dem, der lægger alle deres æg i samme kurv. Hver sektor fylder en vis andel af det samlede verdensmarked, hvilket du kan læse mere om her, og nogle anbefaler, at din egen portefølje afspejler den samme inddeling. Der er dog en generel konsensus om, at omkring 20-25 aktier spredt ud over de forskellige sektorer giver en tilstrækkelig diversificering, medmindre du altså beskæftiger dig med indeksinvestering. Her skal du dog også være opmærksom på hvilke sektorer, den valgte fond beskæftiger sig med.

Med den rette risikoprofil for dig, en solid investeringsstrategi og en god og bred diversificering kan du dermed sove godt om natten, selvom du har bevæget dig ud på aktiemarkedet – selv når hele lortet krakker og de andre investorer løber rundt og panikker som hovedløse høns.

Dette var det andet af fem indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. I næste uge kommer vi ind på skat. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram. Jeg besvarer alle spørgsmål der måtte komme – og der findes ingen dumme af slagsen 🙂

Mine (anderledes) tips til at bruge færre penge

Ikke kategoriseret

For nyligt talte jeg med en veninde om den store afbetaling Hr. Kapitalisthippie og jeg har lavet på vores boliglån. Hun var vist lidt imponeret over, hvor meget vi havde formået at barbere af gælden på 12 måneder, og hun spurgte hvordan vi havde gjort det.

Det spørgsmål har jeg det altid lidt svært med, fordi svaret for mig er så simpelt. Vi har indskrænket vores forbrug og sat alt ind på gælden. Simple as that. Min veninde er både intelligent og veluddannet, og økonomi er ikke et fremmed begreb for hende, men jeg tror ikke hun sidder alene med spørgsmålet. Jeg hører tit, at folk synes det er helt vildt hvad vi formår at smide ind på lånet hver måned, vores lønninger taget i betragtning, og det undrer mig, fordi det for mig er en naturlighed. Hvis jeg vil opnå økonomisk uafhængighed, er jeg nødt til at komme af med min gæld og investere en masse penge, og det kan jeg kun opnå hvis jeg begrænser mit forbrug.

Men sådan er vores samfund ikke indrettet, og jeg tror det er derfor min veninde spørger. Vi lever i et samfund, hvor alle har ret til et fedt køkken, og både bil og hus er noget vi låner penge til uden at blinke. Vi fejrer vores små og store sejre, eller bare det faktum at det er hverdag, med mad udefra eller restaurantbesøg, tager på dyre ferier flere gange om året, køber nyt når det vi har går i stykker og overdænger hinanden med gaver. Og vi synes vi har lov og at det er rigtigt.

Der er for så vidt, udover det bæredygtige aspekt i det, heller ikke noget galt med det, og jeg dømmer ingen, der forbruger anderledes end mig selv. Men min venindes spørgsmål undrede mig alligevel, for når man som hende nu engang er både intelligent og veluddannet, så er regnestykket måske ikke så indviklet. Og så alligevel. For hvis vi alle er vant til at vi skal have mange Ting og ikke tænker over hvad vores penge bliver brugt på, så er det en selvfølge, at en større del af dem vil blive brugt på unødvendige Ting. Min veninde, og alle andre, for den sags skyld, kan sagtens google sig til “Gode råd til dig, der skal spare op”, men af en eller anden grund ender alt for mange alligevel med ikke at opnå deres økonomiske mål.

Så hvorfor?

Personligt tror jeg det handler om noget indre. Når vi nu lever i et samfund, hvor vi alle har ret til et fedt køkken og fire streamingtjenester, så lever vi alle med en sjæl, der konstant skal mættes og underholdes. Og det er de færreste sparetips, der kan fjerne den slags. Min veninde spurgte, om jeg ikke kunne lære hende at begrænse sig. Det ved jeg ikke om jeg kan, men jeg kan komme med mine egne erfaringer udi nøjsomhed og indskrænkning.

Så de kommer her:

  1. Accepter at du lever i luksus

Har du tag over hovedet, strøm, rent vand i hanen og mad i køleskabet? Godt. Så har du allerede der mere end de omkring 700 millioner mennesker på verdensplan, der lever i ekstrem fattigdom med en indkomst på mindre end 12 kroner om dagen. Hvad tror du de allerhelst vil have: Et fedt køkken eller bare muligheden for at få mad i morgen?

Vi mennesker har i princippet brug for utrolig lidt for at trives: Ly, mad, vand, luft og menneskelig kontakt. Stort set alle andre behov er menneskeskabte. Dette er ekstremt vigtigt at være opmærksom på, hvis man for alvor vil indskrænke sit forbrug. Internet, mobiltelefoner, nyt tøj, fancy møbler, biler, nuttede babysko, eksotiske rejser og så meget andet er “behov” som vi mennesker selv har skabt for os selv.

Jo flere “behov” du kan overbevise dig selv om, at du har, jo flere steder kan dine penge forsvinde hen. Hvis de helt basale behov allerede er opfyldte, så er du rimelig godt kørende. Jaja, jeg er godt klar over, at mobiltelefoner, internet og så videre efterhånden betegnes som basale behov i den vestlige verden. Men nyt tøj hver måned? Og restaurantbesøg eller fastfood hver uge? Samtlige kopper to go-kaffe du køber? Ting til vindueskarmen? En tur i bilen, hvor cyklen eller dine ben ligeså godt kunne gøre det? En spritny mobil, fordi den gamle er ved at være langsom? Not so much.

2. Det er ikke farligt at nøjes

Hele vores liv bliver vi bombarderet med reklamer konstant. Og reklamefolkene er sindssygt gode til at skabe nye behov for os. Tænk engang, at både børn og voksne for 50 år siden levede fint uden mobiltelefoner og helt uden at vide at de havde brug for dem!

Reklamer er også gode til at få os til at føle, at vi gør noget godt for os selv eller vores nærmeste, hvis vi køber netop dette produkt. Jeg kender den fra mig selv. Tidligere i mit liv kunne jeg sagtens tænke, at mit liv blev bedre, hvis jeg fik købt lige præcis dén ferie eller havde lige præcis dén sofa, taske, indsæt-selv-et-overflødigt-køb. Heldigvis fandt jeg også ud af, at mit liv ikke var blevet bedre, når jeg kom hjem fra ferien, og at tasken ikke fjernede mine problemer. Det er så nemt at tænke “Hvis nu bare jeg fik” eller “Hvis nu bare jeg havde”.

Lad være. For din egen skyld. Det er ok, at vinterjakken tager en sæson eller to mere. Det er faktisk rigtig godt. Det er også ok, at der ikke står Royal Copenhagen i bunden af dine frokosttallerkner, eller at dine børns tøj ikke matcher hver dag. Det behøver heller ikke blive den store udlandstur hvert år. Der findes også gode oplevelser i et sommerhus i en for dig ukendt del af Danmark – eller i din baghave.

Det samme gælder streamingtjenester, som virkelig kan være et område hvor man tænker, at græsset er grønnere på den anden side. Tidligere har vi herhjemme både haft TV2 Play, Netflix, Viaplay, Dplay og HBO på samme tid, og alligevel været i stand til ikke at finde noget vi ville se, men ikke haft lyst til at afmelde noget, “hvis der nu kommer en mega god film et af stederne i næste uge!”.

Hav tillid til dig selv. Du rummer meget mere end du tror, og du behøver ikke underholdning fra en streamingtjeneste for at holde dig beskæftiget. Faktisk vil du formentlig blive langt mere effektiv hvis du ikke har en, og i hvert fald ikke fem, på samme tid. Og den der film, der måske kommer, kommer om et par måneder eller år på en af de andre tjenester. Eller du kan låne den på biblioteket. Helt gratis. Og hvis ikke, så lover jeg, at dit liv fremover også forbliver ok, hvis du ikke får den set. På ære!

3. Brug hvad du har

Den her gælder eksempelvis med mad. Hvis du hver dag åbner dit køleskab og ser posen med peberfrugt, ignorerer den, og tager en færdigpizza fra fryseren eller ringer efter en, så har du fejlet.

Hvert år bliver der i Danmark smidt over 700.000 ton mad ud, som kunne være blevet spist, og det koster os 11 milliarder kroner om året. 11 milliarder! Derudover står madspild for en tredjedel af klimabelastningen fra fødevareproduktionen.

Det er virkelig nedern tal. 700.000 ton mad, som kunne have været anvendt til globale befolkningsgrupper, dem længere oppe i teksten, der lever i ekstrem fattigdom. Som vi bare ikke lige får brugt.

Ifølge foreningen Stop Spild af Mad svarer danskernes madspild til 20 procent af vores samlede udgifter til mad. Så hvis en gennemsnitlig familie på fire bruger 60.000 kroner om året på mad (5000 kroner om måneden) betyder det, at de hvert år køber ind for 12.000 kroner for meget. Det ville være mere miljøvenligt bare at gå ned i Rema 1000 en gang om måneden og stikke købmanden en ekstra tusindkroneseddel.

At bruge hvad man har i stedet for at anskaffe sig nyt, er essensen af nøjsomhed. En gammel dyd, der desværre er ukendt for mange i dag. Vi reparerer ikke længere – vi smider ud og køber nyt. Og det koster os kassen. Så det skal vi i gang med. Hvis du ikke kan fikse din ødelagte telefon, så har du sikkert en gammel du kan bruge. Ellers flyder Facebook Marketplace og dine venner over med ældre udgaver du kan købe for en slik. Og jo, selvfølgelig kan du sy den lynlås på igen. Ellers kan din mor, og så kan du lære det, og I kan hygge jer sammen en eftermiddag. Win-win. Trælim kan fikse mangt og meget på de fleste møbler og YouTube kan efterhånden løse alle dine problemer i hjemmet. Selv lærte jeg for nyligt at adskille badeværelsets vandlås, så jeg kunne rense den.

Så det kan godt være, at du ikke vil have mad med peberfrugt i dag, men så SKAL du altså have det i morgen, for du har købt den skide peberfrugt og dermed er det dit ansvar, at den bliver brugt. Og hvis du ikke gør det, så vil jeg aldrig nogensinde høre dig klage over, at du ikke har nok penge eller ikke får nok i løn, capiche?

For som Mr. Money Mustache siger: “If you’ve ever blown a dollar on frivolous spending, and years later find yourself a dollar short due to the arrival of hard times, it’s not the hard times that broke you. It was that dollar blown long ago“.

4. Du skal planlægge

.Jo du skal! Du skal vide sådan ca hvor mange gange du skal lave mad hjemme den kommende uge, hvornår den næste elregning kommer, hvornår dit barn er vokset ud af flyverdragten, hvornår bilen skal til syn igen, om du regner med en stor regning ved næste tandlægebesøg og hvad du vil bruge på folks julegaver næste år.

Og det skal du, fordi hvis du ikke har styr på hvilke udgifter du ser ind i, så risikerer du trælse økonomiske overraskelser. Og trælse økonomiske overraskelser i en husholdning, der stadig er i gang med at blive bygget op, vælter hele korthuset.

Så hvis du ikke allerede har gjort det, så sæt dig ned nu. Lige nu! Med pen og papir. Tænk dig om. Skal dit barn konfirmeres/på efterskole indenfor de næste par år? Skal I have ny bil? Skal taget på huset repareres? Er der styr på hvilke regninger der kommer hvornår, og er der penge på budgetkontoen til dem?

Planlægning er også sindssygt vigtigt i forhold til mad og for at undgå madspild. Personligt bruger jeg ikke madplaner, men det fungerer for mange. Vær ærlig overfor dig selv, om I er typerne, der skal have en madplan. Er I det, så lav den, og lav den hver uge. Og husk at få brugt resterne 🙂

Planlæg indkøb og vid hvad du skal bruge. Ellers risikerer du at stå ved køledisken en onsdag kl. 17.30 med minus overskud og en sulten familie, der venter derhjemme, og du er herretræt og William skal til fodbold om en time og I kan faktisk ikke nå andet end drivethru på McDonald’s, og der røg så 400 kroner, der kunne have delt ud på tre eller fire hele dages madforbrug. Hvis jeres liv er travlt, så køb stort ind én gang om ugen. Du sparer tid og overskud og giver dig selv mindre stress. Og penge, selvfølgelig.

5. Accepter, at lykke ikke er lig at bruge penge

Den sætning dér er muligvis den allerbedste at have in mente, hvis man vil ændre sit forbrug. Hvis du kan lære at adskille det “at være lykkelig” fra det “at bruge penge”, så er du på en sikker vej mod en mindre forbrugerisk og mere tilstedeværende fremtid.

At være lykkelig og at bruge penge hænger ikke sammen. Du kan sagtens være lykkelig uden penge, og du kan ligeså nemt være ulykkelig med adskillige millioner på kontoen. Du kan sagtens have et både sjovt, spændende og indholdsrigt liv uden at skulle finde dankortet frem. En dyb samtale med din partner eller din bedste ven koster ingenting. Det gør en dejlig gåtur i naturen med en interessant podcast i ørerne heller ikke.

Når jeg tænker tilbage på vores Disney World-tur i Orlando, som klart er den dyreste ferie Hr. Kapitalisthippie og jeg har været på, så er det ikke den dyre middag eller det store hotelværelse jeg husker på. Det er at stå med Hr. Kapitalisthippie om armen og se fyrværkeriet fra slottet i Magic Kingdom sent om aftenen og de lange snakke vi havde på hotelværelset med ømme fødder.

Når man lærer at adskille lykke fra forbrug sker der det, at man begynder at bruge færre penge, men ikke lider nogen last af den grund, fordi man jo har indset, at man slet ikke havde brug for at bruge pengene for at have det godt. Dermed bliver dit liv billigere, samtidig med at du bliver rigere. Du indser, at alt det andet, alt det “ekstra”, egentlig er unødvendigt.

Hvis du ikke tror mig, så tror jeg, at du har et langt større problem end for få penge. Hvis du ikke er i stand til at være sammen, altså virkelig være tilstede, med de mennesker, der er i dit liv, og nyde det, og så være fuldstændig ligeglad med om I sidder på en restaurant med dyr rødvin eller derhjemme med ingenting, så forbinder du lykke med penge. Og gør du det, vil du aldrig opnå ægte rigdom.

6. Følg dit forbrug

Det her kan ikke siges nok. Du. Skal. Følge. Dit. Forbrug.

Hvis du ikke ved præcist hvad hver eneste krone du har brugt er blevet brugt på, så risikerer du at bruge for mange, og have “pengehuller”, som dine penge falder ned i uden at du er klar over det. Du kan tracke dit forbrug på flere måder; nogen gør brug af apps som Spiir eller følger med på kontoen i banken. Selv skriver jeg hvert eneste køb jeg foretager ind i et dokument på min telefon. Prøv det – resultatet vil formentlig overraske dig. Du vil nok opdage, at du bruger væsentligt flere penge på en eller flere ting end du troede.

Sæt dig ned hver måned og kig på dit forbrug. Reflekter over det. Har forbruget gjort dit liv bedre? Er du gladere end før du brugte pengene? Har de ændret noget til den positive side? Dette er Kakeibo-metoden, en japansk pengesparingsmetode, i sin nøddeskal. Når du ved præcist hvor dine penge forsvinder hen, har du mulighed for at opnå 100 procent kontrol over dem. Og det er en kæmpe gave at give sig selv.

Og til sidst et citat, der måske kan inspirere dig, som det har inspireret mig:

“Don’t tell me where your priorities are. Show me where you spend your money and I’ll tell you what they are.”
James W. Frick

Lær at investere #1 – Introduktion til investering

Ikke kategoriseret

Okay. Investering. Klart det vigtigste redskab til at opnå finansiel uafhængighed og øge din formue, men også klart det finansielle område, der er omgivet af flest myter og forkerte fakta.

Du har måske en opfattelse af, at investering er svært. Det er det ikke. Tro mig. Jeg fik 02 i skriftlig matematik og sneg mig lige op på et 4-tal i mundtlig – mest fordi min lærer vist havde ondt af mig. Hvis jeg kan, så kan du også. Og det kan jeg! Investering er ikke svært, selvom mange gerne vil have dig til at tro det, fordi børsmæglere og banker tjener penge på din uvidenhed. Når du først har lært det basale omkring investering, er det ikke længere stort og farligt, men helt almindeligt og faktisk ikke særlig spændende.

Over de næste fem uger vil jeg hver uge bringe et nyt indlæg i denne investeringsserie, og hvis du ikke føler dig klædt på til selv at begynde at investere, når du har læst det sidste indlæg, så giver jeg en øl. På ære!

Hvorfor skal vi investere?

Det er der flere årsager til, hvoraf den primære nok er for at undgå at tabe penge til inflation. I en nogenlunde sund økonomi er der hvert år prisstigninger i samfundet svarende til omkring to procent. Det betyder, at hvis dine penge står passivt i banken, eller måske endda ligger syet ind i din madras, så bliver de mindre værd for hvert år der går, og dine penges købekraft vil være formindsket. Som hovedregel kan det siges, at hvis du har 100.000 kroner stående på en opsparing i banken, så vil de være 80.000 kroner værd om ti år.

En anden grund til at vi skal investere, er afkast og fortjeneste. Det kan du opnå på to måder:

  1. Hvis du køber en aktie til 100 kroner, og sælger den igen når den er steget til 250 kroner, så har du tjent 150 kroner (før skat).
  2. Mange firmaer, der er børsnoterede, vælger at udbetale udbytte til deres aktionærer. Man kan kalde det en form for tak for, at du som investor har valgt at lægge dine penge hos firmaet. Hvert år (eller i nogle tilfælde flere gange om året) udbetaler firmaet altså udbytte til deres aktionærer. Beløbet varierer meget, men lad os sige, at du har aktier i XX og de vælger i 2021 at udbetale 5 kroner pr. aktie man ejer hos dem. Vi antager, at du ejer 100 aktier i XX, dermed er dit udbytte 500 kroner (før skat). De penge kan du vælge at få udbetalt eller geninvestere, så du får flere aktier, og du dermed næste år får udbytte for endnu flere aktier.

Altså investerer vi for at holde på pengenes værdi, og måske endda øge deres værdi. Det er investering i en nøddeskal.

Det siger sig selv, at investering dermed er et glimrende bud på passiv indkomst. Passiv indkomst er, når dine penge arbejder for dig, i stedet for at du arbejder for dine penge. Hver investerede krone arbejder dag og nat på at øge eller vedligeholde din formue – også når du sover eller er på ferie.

Dette er i øvrigt præcist det samme, som foregår med de penge, som du indbetaler til et pensionsselskab. Hvis du tog det samme beløb som dit pensionsselskab hver måned får fra dig, og bare lagde dem ind i madrassen, ville du være væsentligt dårligere stillet, når du skulle på pension, end hvis dine penge var blevet investeret.

Så faktisk er du allerede investor, hvis du altså har en pensionsopsparing. Og den synes du vel ikke er så farlig, vel?

Kort introduktion til aktiemarkedet

En aktie er en lillebitte andel af et firma, som du køber. Det kan eksempelvis være i store firmaer som Vestas, Carlsberg eller Novo Nordisk, eller helt nye børsnoterede selskaber som Freetrailer, Fluoguide og mange andre. Det betyder sådan set, at du ejer en mikrodel af et firma. Det giver dig også stemmeret til selskabets generalforsamling og til fortjenester i form af udbytte, hvis firmaet udbetaler dette. (Note: Nogle firmaer opdeler deres aktier i A og B-aktier, hvor B-aktien er en slags fattigmandsaktie, der som regel er billigere, men ikke giver stemmeret ved generalforsamlinger og andet).

Firmaer vælger at blive børsnoteret for at tilføre kapital til deres virksomhed og opnå finansiering på en anden måde end eksempelvis at låne til det i banken. Det gøres ofte i takt med at firmaerne vil udvikle nye produkter for på den måde at vækste, så de kan tjene endnu flere penge. Nogle af firmaerne vælger så, som beskrevet længere oppe, at udbetale udbytte til deres aktionærer på årlig basis, mens andre satser hele årets omsætning på mere udvikling i håbet om at kursprisen bliver endnu højere, så de kan få endnu flere investorer og dermed endnu mere kapital.

Børsværdien af et selskab, altså et børsnoteret selskabs samlede markedsværdi på en børs, finder man ved at gange kursen på en aktie med antallet af aktier i selskabet. Bare fordi et selskab har udstedt mange aktier er det ikke ensbetydende med, at der er en høj børsværdi, for kursen på aktierne går op og ned hele tiden, og børsværdien vil derfor svinge frem og tilbage hele tiden.

Man kan sige, at en akties sande værdi vil findes i den mængde afkast og udbytte den aktie vil give dig over tid, og det afhænger af hvor succesfuldt firmaet er og hvor meget de formår at omsætte for.

Men hvor meget det er, kan vi jo ikke vide på forhånd, da ingen af os kan se ind i fremtiden, desværre. Derfor afhænger mange aktiers priser af, ja… Gætværk. Der findes diverse formler og udregningsanalyser- og metoder, som alle mener at kunne udregne om et firma er en god investering. Men det meste af det er altså gætværk.

Eksempel:

Vi elsker alle at rejse, og vi kommer til at få brug for fly altid! Køb fly-aktier!

Kan pludselig blive til:

Fååååårk, der er coronakrise, og vi kan ikke flyve nogen steder! Vi kommer aldrig til at flyve mere! Sælg dine fly-aktier!

Og så videre og så videre. Hver eneste dag løber millionvis af investorer i den retning, de nu synes er den rigtige, og alle bevægelserne, nyhederne og verdens begivenheder påvirker på forskellig vis aktiemarkedet. Men ingen ved, før bagefter, hvilken vej der var den rigtige at gå.

Frygt ej. I næste uge kommer vi ind på hvordan du så finder ud af, hvilken strategi der er den rigtige for dig.

Hvad skal jeg investere i?

Det er helt op til dig. Kig dig omkring hvor du sidder og læser det her lige nu. Kan du se nogle firmaer, du kender til og som måske er på aktiemarkedet? Måske læser du på en Mac eller en iPhone, som er lavet af Apple, måske er din streamingtjeneste Netflix og måske er dit tøj fra H&M? Det er alle firmaer, som du kan investere i.

Det siges, at det er en god idé at investere i noget man kender og ved noget om. Mit første køb på aktiemarkedet var eksempelvis i det amerikanske selskab Beyond Meat, der laver køderstatningsprodukter. Efter mange år som vegetar og veganer kendte jeg til produktet, og jeg havde en idé om, at der ville komme mere efterspørgsel på det i fremtiden, og derfor valgte jeg at lægge mine penge der.

Her er et udvalg af forskellige investeringsformer:

Aktiehandel: Har vi lige gennemgået. Kaldes også enkeltaktier, fordi du køber aktier i enkelte firmaer. De 25 mest handlede danske selskabsaktier finder du i C25-indekset, men der er tusindvis at vælge imellem. Google er din ven.

Obligationer: Hvor du med aktier ejer en lille andel af et selskab, så er obligationer lidt det modsatte. Her låner du penge ud til eksempelvis banker eller stater, der udsteder obligationslån for dem. Der findes også erhvervsudgaver af obligationer, kaldet virksomhedsobligationer, hvor du låner penge til selskaber. Fælles for dem begge er, at dit “lån” betales tilbage med renter som alle lån nu engang gør.

At investere i obligationer er generelt forbundet med lavere risiko – selvom det dog IKKE er tilfældet, hvis du lægger dine penge i virksomhedsobligationer, for der risikerer du naturligvis, ligesom med aktiehandel, at et firma går konkurs. Nogen synes de er herrekedelige, og jeg er ikke uenig (mine obligationer rykkede sig under coronakrisen mindre end 0,5 procent i hele perioden). Men det er egentlig også meget rart at have en mindre beholdning, når hele markedet er i panik.

Det danske realkreditsystem, som består af obligationer, opfattes ofte som værende en “sikker” investering i krisetider, og generelt ses risikoen for at være lavere. Den eventuelle indtjening og afkast er dermed også væsentligt mindre. Sådan er det i investeringsverdenen: Høj risiko – højt afkast. Lav risiko – lavere afkast. Dog mener de fleste økonomer, at alle investeringsporteføljer bør have en vis mængde obligationer som en slags “sikkerhedsnet”.

Crowdlending: Kaldes også peer-to-peer lending. En slags lån, der foregår udenom banken, hvor du som investor går sammen med mange andre investorer om at finansiere et projekt, eksempelvis et byggeri. Dermed bliver risikoen spredt, da din andel som regel er relativt lille, samtidig med at du får afkast i form af tilbagebetaling af din del af lånet med renter. Dette foregår gennem online portaler som Kameo og Mintos.

Crowdlending blev populært i kølvandet på finanskrisen, hvor ingen banker rigtig turde låne store penge ud til nye projekter. Dermed måtte iværksætterne finde andre måder at opnå finansiering, og jeg kan egentlig meget godt lide, at det giver dig mulighed for at investere i eksempelvis mobiltelefoner i Uganda, hvis det nu er noget du tænker der er en nice fremtid i.

OBS: I 2020 gik flere af disse crowdlendingportaler konkurs, og der er generelt meget uro på markedet lige nu.

REIT: Et begreb og koncept der ikke rigtig findes i Danmark. Det tætteste vi kommer på det her i landet er ejendomsinvestering og firmaer som The Many og Fundbricks, hvor flere investorer går sammen om at finansiere lejemål rundt om i Danmark. REITs er primært et amerikansk koncept, og står for Real Estate Investment Trust, og er egentlig bare firmaer, der investerer i fast ejendom. Det er et godt alternativ til at købe ejendomme selv og slippe for lejere og ejendomsmæglere, og samtidig udbetaler de fleste REITs månedligt udbytte. For den dovne udlejer og vicevært, kan man sige.

Fonde/investeringsforeninger: Personligt mit foretrukne værdipapir at investere i. En investeringsforening (eksempelvis Sparindex) består af investeringsfonde. En investeringsfond er en form for pulje, der administreres af en investeringsforening, og hver fond har sit eget investeringsområde, eksempelvis danske obligationer, amerikanske tech-aktier, bæredygtige aktier ov. Når du lægger dine penge i en investeringsfond, bliver dine penge spredt ud på alle de aktier, der er i den valgte fond. Eksempelvis kan det være dyrt for en enkeltperson at købe aktier i hvert enkelt selskab man er interesseret i at eje, da det kræver mange penge, men i en investeringsfond er I mange om det, og I deler således også afkast, omkostninger og tab. Fonde kan både udbetale udbytte, dette kaldes en udbyttebetalende fond, eller vælge at geninvestere eventuelt afkast, så investorerne får flere aktier, hvilket kaldes en akkumulerende fond.

Investeringsfonde kan håndteres på to måder: Passivt eller aktivt. Er der tale om en aktiv fond, er der fra investeringsforeningens (og investorernes) side en forventning om, at børsmægleren eller børsmæglerne, der handler og sælger på vegne af fonden, kan slå markedet. Børsmæglerens arbejde er altså at sørge for maksimalt afkast til kunderne. Det kræver naturligvis en stor indsats, og aktivt forvaltede fonde er dermed også dyrere i omkostninger end de passive, som regel over 1 procent årligt.

En passivt forvaltet investeringsfond har ingen forventninger om at slå markedet, men derimod opnå et afkast som svarer til gennemsnittet i markedet. Markedet er det, som investeringsfonden er sat efter, altså de amerikanske tech-aktier eller de bæredygtige aktier, eksempelvis.

Fælles for de to er, at markedsudviklingen måles via et såkaldt benchmark. Hvilket egentlig bare er et fancy ord for et indeks, som måler den gennemsnitlige kursudvikling på et aktie- eller obligationsmarked.

Hvis vi nu siger, at C25-indekset er benchmark for både en aktiv og en passiv investeringsfond, og at C25 et år har haft en gennemsnitlig kursudvikling på 9 procent. I så fald skal den aktivt forvaltede investeringsfond helst opnå et afkast over ni procent for at leve op til investorernes forventninger, mens den passivt forvaltede investeringsfond skal have et afkast, der svarer til ni procent for at have succes. Det betyder naturligvis også, at den passivt forvaltede fond har lavere omkostninger.

Kort sagt:

Aktier: For dig, der er en smartass og syntes, at fyrene i Wolf of Wall Street virkede som nogle nice typer der havde styr på deres liv.

Obligationer: For dig, der helst ser at der ikke sker en skid i dit liv det meste af tiden.

Crowdlending: For dig, der ikke rigtig gider sætte dig ind i investering eller aktiehandel og bare kigger på et højt afkast og tænker “Nice! Det skal jeg være med i!”

REITs: For dig, der tænker “Gad godt eje en ejendom. Gider ikke deale personligt med lejerne”.

Fonde/investeringsforeninger: For dig, der virkelig gerne vil lege med i aktiehulen, men ikke har råd.

Hvor skal jeg investere?

Der er flere steder hvor du kan købe værdipapirer. Crowdlending foregår på sine egne platforme, og kan nemt googles frem.

De mest almindelige steder er at investere gennem sin bank eller en online platform som eksempelvis Saxo Bank og Nordnet, som er blandt de største i Danmark.

Saxo og Nordnet har hver deres fordele og ulemper. Jeg plejer at sige, at Nordnet er bedst hvis man vil gøre brug af deres eget koncept, månedsopsparing. Det går helt simpelt ud på, at du gennem Nordnet opsætter en månedlig opsparing på et beløb, du selv bestemmer. Så vælger du nogle fonde, du kan vælge op til 4, og så er det sådan set det. Du skal lige angive, hvilken procentdel der skal købes af hver af fondene, men ellers er det eneste, du skal fremover at sørge for, at der står det antal kroner som Nordnet skal købe for hver måned. Denne investeringsform kaldes også dollars-cost-average, og det kommer vi ind på i næste indlæg. Det allerbedst ved Nordnets månedsopsparing er, at du ikke betaler kurtage.

Saxo Bank er blandt privatinvestorerne kendt for at have den laveste kurtage på udenlandske aktier, og gennem Saxo Bank kan du også få dig en aktiesparekonto. Det er ikke noget jeg selv gør brug af, og jeg kommer formentlig aldrig til det, og derfor vil jeg ikke komme mere ind på det her.

Du kan selvfølgelig også investere gennem din bank. Ring ned til din bankrådgiver, og hun vil være ellevild for at hive dine penge ind i bankens helt egne investeringspakker, der som udgangspunkt er aktivt forvaltede med høje omkostninger. En lille fingerregel: Jo flere hænder dit afkast skal igennem før det kommer ned til dig, jo mindre vil der være tilbage.

Jeg investerer ikke selv gennem min bank, og jeg kommer aldrig til det. Nordnet, som er den eneste investeringsplatform, jeg gør brug af indtil videre, er langt billigere. Det man skal være opmærksom på ved ens valgte investeringsplatform er kurtage (gebyr du betaler for at få lov at købe), årlige omkostninger i procent og vekselgebyrer (hvis du køber udenlandske aktier).

Hvor meget skal jeg investere?

Den er dejlig nem: Det er helt op til dig!

Jo lavere beløb du investerer for, jo højere vil dit afkast dog skulle være, hvis du også skal tage højde for kurtagen (og det skal du).

Pt. investerer jeg selv blot 1000 kroner om måneden via Nordnets månedsopsparing, hvilket deles lige ud på fire forskellige fonde. Men når jeg har mulighed for det om fire måneder, så ryger den op på mellem 7000 og 10000 kroner om måneden. Du behøver heller ikke investere hver måned, men kan også gøre det en eller to gange om året, når du har fået skrabet nok penge sammen. I dag (medmindre det er din bank) behøver du ikke stille an med 10.000 kroner før du må være med i hulen. Danske Banks investeringsplatform June lader dig investere for helt ned til 100 kroner om måneden. Det er altså helt og holdent op til dig at bestemme hvor mange moneys du vil lade arbejde for dig.

Så hvad venter du på?

Dette var det første af fem indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. I næste uge kommer vi ind på investeringsstrategier og diversificering. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentar (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram.

Du køber med dine følelser

Ikke kategoriseret

Dette indlæg skrev jeg i sommer, men jeg fandt aldrig en god anledning til at få det udgivet. Nu, hvor de fleste butikker er lukkede, men vi stadig i stor stil bliver bombarderet med tilbud på Ting vi i virkeligheden slet ikke har brug for i det årlige januarudsalgshelvede, føler jeg, at det har sin relevans. God fornøjelse – og pas på dine penge.

For nyligt var Hr. Ny Finans og jeg i København. Vi skulle besøge gode venner, deltage i en af de gode venners kandidatfest, og kombinerede det med et par dage ekstra, nu vi alligevel var der og havde ferie.

Så vi tog på udstilling. Noget vi ind i mellem gør, hvis vi finder noget, der er interessant for os. Nærmere bestemt Nick Cave-udstillingen Stranger Than Kindness, der kørte i Den Sorte Diamant. Jeg er stor Nick Cave-fan, og han er et virkelig interessant menneske, og derfor gav det mening at bruge de 90 kroner pr. person for at få lov at komme ind.

Udstillingen var også super god, kreativ og informativ, og det var ikke de 2×90 kroner, der var dagens udskejelse. Da vi kom ud på den anden side, gik vi lige ind i diamantens butik. Og det skal man aldrig gøre, hvis man endnu ikke er der, hvor man kan styre sine impulser. For der på hylden lå en plakat. Plakater er en af mine store svagheder. Jeg elsker dem. Min forbrugeriske side elsker, at jeg på et stykke glittet papir ophængt i en ramme på en væg kan fortælle omverdenen, at jeg er sådan en, der hører alternativ musik og ved alt muligt om det. Jeg er lidt anderledes. Uh, det varmer i maven.

Og det var ikke bare en hvilken som helst plakat. Det var en plakat med en tidlig udgave af forsidekunsten til singlen Into My Arms, min absolutte yndlingssang, og som jeg altid har drømt om skulle være involveret i mit bryllup på en eller anden måde. Nick Caves egne skriblerier.

Eiiiijh! Udbrød min indre Forbruger.

– Det er jo LIGE sagen! Og den vil passe PERFEKT ind i huset! Og Hr. Ny Finans kender også sangen, og vi har hørt den live sammen, så det er faktisk også noget der er OS BEGGE! KØB KØB KØB!

Og uden at tænke videre over det, rev jeg dankortet igennem og var i løbet af ingen tid 100 kroner fattigere og en plakat rigere.

Problemet er ikke de 100 kroner. Naturligvis har jeg råd til at give 100 kroner for en plakat. Problemet er, at købet overhovedet ikke var gennemtænkt. Jeg havde ikke engang overvejet hvor den skulle hænge, og om der overhovedet var plads. Mine impulser og Forbrugeren i mig overrulede alting i mit hoved, og jeg fik ikke stillet mig selv de vigtigste spørgsmål, man altid bør stille sig selv før man køber noget:

  • Vil denne Ting gøre mit liv nemmere/bedre/rigere?
  • Vil denne Ting gøre mig gladere?
  • Vil denne Ting give mit liv mere værdi?
  • Har jeg brug for denne Ting?

Og nej. En plakat med skriblerier som Nick Cave lavede engang for mange år siden, og i øvrigt selv frasorterede i processen, gør ikke mit liv hverken nemmere, bedre eller rigere. Jeg vil måske blive lidt glad i starten, når jeg kigger på plakaten, men efterhånden vil den blive en af mange her i vores hjem, som jeg stort set ikke bemærker, medmindre jeg begynder at tænke over dem. Og nej, den bidrager ikke med mere værdi. Den bidrager blot til forbruger-tanken om, at mine Ting er med til at identificere hvem jeg er som person – eller nærmere hvem jeg gerne vil fremstå som. Og nej… Den tjener heller ikke noget praktisk formål, så jeg har ikke brug for den.

Altså alt i alt et lortekøb, lavet udelukkende ud fra følelser og impulser. Og netop den lærdom er vigtig at forstå, hvis man vil leve et liv med finansiel frihed: Du køber med dine følelser.

Åh, hvor har jeg haft en dårlig dag. Nu køber jeg lige denne her kjole, så kan jeg forkæle mig selv lidt.

Nu skal vi på god restaurant/ferie/whatever, for nu skal vi rigtig hygge os.

Med denne her ting bliver vores hjem endelig perfekt! Så vil jeg aldrig få lyst til at købe noget nogensinde igen!

Lyder det bekendt? Det er oftest i situationer, hvor vi er i vores følelsers vold, at vi tager de dårligste beslutninger omkring forvaltning af vores penge. For nej, din dårlige dag bliver ikke bedre i det øjeblik kjolen er købt, og der er mange andre måder at anerkende en sejr end at spilde penge på selvforkælelse eller restaurantbesøg. Og jo, du vil sandsynlig få lyst til at købe en ny Perfekt Ting i næste uge.

Og som om en plakat er beviset på, at jeg går op i musik, eller at Hr. Ny Finans eller jeg elsker hinanden og har gode oplevelser sammen.

For at komme ud af tankegangen om, at den næste Ting vil ændre alting må vi lære at udøve selvdisciplin og trække vejret dybt før vi laver køb, der ikke tæller dagligvarer, der står på vores indkøbsliste.

Lær at stille dig selv spørgsmålene nævnt ovenover – og vær ærlig overfor dig selv. Hvis du ikke kan tænke klart, så giv dig selv to uger. Aftal med dig selv, at hvis du stadig higer efter at eje den Ting når de to uger er gået, så kan du overveje at købe den. Men inden da skal du lige huske dig selv på det her:

Hvis jeg ikke havde brugt de 100 kroner på plakaten, men i stedet havde investeret dem, så var de i løbet af ti år med renters rente-effekten vokset til 192,87 kroner.

Og nej nej, 92,87 kroner oveni hatten på ti år er da ikke meget. Men overvej lige hvor mange impulskøb de fleste laver, som ikke er nødvendige. Skal vi være konservative og sige 10.000 kroner om året? Det bliver til 19.288,82 kroner på ti år! Helt uden at du har behøvet at gøre noget, andet end at investere dem og lad være med at bruge dem på Ting.

Så køb endelig den Ting som din indre Forbruger higer så meget efter. Men gør det med bevidstheden om, at dit liv ikke bliver bedre på grund af den, og at du går glip af næsten det dobbelte af beløbet om ti år. Du snyder egentlig bare dit fremtidige jeg for penge.

Månedsupdate: December 2020

Ikke kategoriseret

De er allerede begyndt at fyre fyrværkeri af udenfor. Selv sidder jeg i sofaen med en kop kaffe på vores nye sofabord, mens jeg tænker, at de i virkeligheden bare fyrer penge af. Jeg tror faktisk ikke at jeg nogensinde har købt nytårsfyrværkeri selv, og Hr. Kapitalisthippie, der ellers plejer at fyre nogle penge af på den måde, har selv sagt fra i år. Han ville hellere bruge pengene på afbetaling af lånet.

Jeg var nervøs for december, for det kan som bekendt være en dyr måned, men det er gået over al forventning. Som barn i en familie, hvor der bliver gået meget op i gaver (altså ikke prisen på gaver, men gaverne gives gerne i en lind strøm og med omtanke og kærlighed) var jeg bekymret for om mit gavebudget, som, indrømmet, var noget mindre end tidligere år, var “nok”, hvis I forstår. Men jeg tror ikke, at nogen var utilfredse. Derudover er der tre fødselsdage i december og en nytårsaften, og Hr. Kapitalisthippie skulle holde jul i vores hus med sine forældre, hvilket naturligvis kostede lidt på madkontoen, men alt i alt er jeg godt tilfreds. Jeg tror jeg var bange for, at jeg på et tidspunkt ville falde i og sige “Fuck det, så bruger vi bare de penge, altså”, i stedet for at finde den mest optimale løsning for vores økonomi, fordi der er røvmange ting man skal ordne og tage stilling til i december måned. Og jeg blev da også en smule presset da de lukkede indkøbscentrene på grund af corona, og fødselsdags- OG julegaven til min far lå netop i sådan en indelåst butik. Der ligger det stadig, jeg fandt en anden løsning og så ligger der nogle hundrede kroner og venter på at blive returneret til mig. Egentlig en meget rar tanke.

Status på gæld:

Mor og far: 49.000 (55.000)

Banklån: 128.498 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

Der er blevet barberet en ordentlig luns af banklånet, svarende til næsten 50.000 kroner! Det stammer fra den afbetaling vi har fast hver måned, som er 18.000 kroner, mediepenge fra os begge på i alt 9000 kroner, i alt 20.000 kroner fra vores respektive opsparingskonti og så vores seneste tiltag, som jeg også skrev lidt om i sidste månedsopdatering:

Efter den oprindelige plan skulle vi være af med lånet til oktober næste år, hvis vi afbetale 18.000 kroner hver måned. Men nu er vi blevet enige om at indbetale yderligere 2700 kroner per mand, og på den måde bliver vi færdige allerede til maj næste år. Det betyder, at vi fast afbetaler banklånet med 23.400 kroner – mere end en af os får udbetalt. Vi lever altså de næste fem måneder for lidt mindre end det, der svarer til én persons lønudbetaling her i husstanden.

I alt har vi siden januar 2020, hvor vi fik lånet, afbetalt 254.095 kroner. Shit, det er mange penge, og shit, det føles godt! Havde vi fulgt den plan vi fik fra banken helt i starten, havde vi på nuværende tidspunkt afbetalt mindre end 140.000 kroner. Jeg glæder mig til at begynde at regne på hvor mange renter vi har undgået!

Depotet

December gik op og ned, men mest op. Jeg har for længst indhentet det tabte tilbage fra krisen i februar/marts, og jeg går ud af 2020 med et overskud på omkring 6-7 procent, hvilket jeg er fint tilfreds med. Coronakrisen var min første rigtige af slagsen, og selv jeg gik fra altid at være glad for at åbne Nordnet og kigge på udviklingen i porteføljen, til at være nervøs og have en smule ondt i maven, så fulgte jeg min strategi og kom fint ud af det på den anden side. Jeg stolede på mig selv, på at jeg havde styr på det og at jeg havde valgt den rigtige strategi for mig, og det viste sig at holde stik. Selvom det ikke er sjovt at se værdien af ens penge falde med over 23 procent (især når man ikke har flere penge at investere for end jeg har pt!), så er opturen så meget sjovere, og man bliver mere robust. Jeg regner med at skulle være på aktiemarkedet resten af mit liv, og der vil hele tiden komme nye kriser, der ryster markedet. Om ti eller 20 år betyder nedturen under coronakrisen ingenting, da vil den bare være en note i det samlede gigantiske regnskab.

Jeg køber stadig kun ind gennem Nordnets månedopsparing, og der ser opdelingen ud som den altid gør:

Der kommer dog formentlig ikke til at gå mere end et par måneder, før jeg er nødt til at sætte investeringerne helt på pause indtil maj 2021. Med den ekstra afbetaling vi laver på banklånet, er der ikke plads i mit budget, uanset hvordan jeg vender og drejer det, til at afgive 1000-2000 kroner til investering hver måned. I mit nye budget, som jeg vil komme ind på i et kommende indlæg, har jeg afsat 1000 kroner til min bankopsparing månedligt, og ikke noget til investering.

Hvorfor så ikke afsætte de 1000 kroner til Nordnet, tænker du måske? Fordi min opsparing er ved at være helt i bund, hvilket vil sige, at min buffer næsten er væk. Det er den så ikke, for vi betaler stadig for meget ind på vores budgetkonto, men min egen personlige opsparing er næsten væk, og det giver mig en utryghed som jeg helst ikke vil have. Med tiden vil jeg gerne have en bankopsparing på omkring 100.000 kroner, så der både er til uforudsete udgifter, hvis jeg pludselig skulle blive arbejdsløs eller noget i den stil. Det tager tid at bygge den form for opsparing op, og hvem ved, om vi inden maj pludselig skal have bilen repareret eller får en kæmpe tandlægeregning? Har jeg ikke selv den økonomiske buffer til den slags ting, så skal jeg ud at låne, enten privat eller i banken, og så sætter jeg mig selv endnu længere tilbage rent frihedsmæssigt. Og når der blot er tale om tre måneders tid, og jeg efter de tre måneder på én måned vil kunne investere mere, end jeg ellers ville have kunnet på de tre måneder, så vælger jeg at gøre det sådan.

Giver det mening?

Forbrug

Jeg har aldrig som sådan haft et gavebudget til jul. Jeg har heller aldrig brugt flere penge end jeg har haft på gaver, men i år var pengene ekstra små, så der blev tænkt væsentligt mere over hver gave. Det betyder ikke, at vi ikke har brugt penge, for det har vi, men jeg var faktisk lidt stolt over at der stod 100 kroner tilbage på min konto, da januar-lønnen tikkede ind 30. december.

Vi har brugt lidt mere på mad og husholdning end vi plejer, omkring 2900 kroner mod normalt 2500 kroner. Det stammer fra juleaften, som Hr. Kapitalisthippie som nævnt holdt her hos os med sine forældre, en julefrokost vi var værter for 1. juledag, og så menuen nytårsaften, som vi besluttede os for skulle være 4-retters og med drinks. Det havde vi dog ikke behøvet, for vi gik ud af måneden med et overskud på lidt over 200, så reelt set har vi “kun” brugt 200 kroner mere end vi plejer – i en måned, hvor vi ellers ikke har holdt os tilbage med hjemmebag, julegodter, træ og pynt og hvor der er blevet brugt mere kaffe, plantemælk og spist mere morgenmad, fordi vi har arbejdet hjemme siden midten af december. Det synes jeg er ganske pænt klaret. Derudover havde vi også en træls regning på 750 kroner for en servicetekniker, som vi måtte have ud og kigge på husets klimaanlæg. Lige pludselig en dag begyndte der at dryppe vand ud på gulvet… Men det var heldigvis bare et filter, der skulle skiftes. Det tog ham 15 minutter minutter, og vi supplerede selv med filtret. Måske man skulle have taget den uddannelse – så ville der nok være lidt flere penge til investering 🙂

Således her forbruget i december 2020:

Under personligt forbrug har jeg lagt julegaveindkøb. Jeg har ikke talt de 10.000 kroner til gældsafviklingen fra min opsparing med, og heller ikke de 4500 kroners mediepenge, der også vil gå direkte til gældsafvikling, da jeg ikke har fået dem udbetalt endnu. Mit personlige forbrug er omkring 10 procent højere end normalt – penge, der ellers ville være gået til opsparing eller investering. Men eftersom jeg fik plads til begge poster alligevel, så må det være sådan. Jeg er endnu ikke et sted, hvor jeg vil undvære det (meste) materialistiske ved julen, og så må det koste lidt.

Mål for januar

Jeg har længe haft en mistanke om, at vi indbetaler et for højt beløb til vores budgetkonto, og den har jeg stadig. Pt. står der 17.000 kroner på den konto – og det er efter at der er blevet betalt renter på realkredit og banklån, betalt til gæld osv. Ja, i januar måned skal vi også betale halvdelen af årets regning på grundskyld på ca. 5000 kroner, og det er også derfra vi trækker til eksempelvis elektrikerregninger eller andet, der har med huset at gøre. Men 17.000 på én måned i overskud er meget. Derfor vil jeg i januar sætte mig ned og gennemgå alle vores betalinger fra budgetkontoen i 2020, så jeg får et overblik over hvad vi reelt har af udgifter som vi betaler fælles, og så se om den månedlige indbetaling ikke skal tilpasses lidt.

Det bliver også fra januar, at jeg ugentligt vil komme med en opgørelse over hvad vi bruger på mad om ugen på Instagram, som du kan følge lige her.

Året 2020

Helt ærligt? Shit, det har været et vildt år. Jeg tror ikke nogen af os havde regnet med, at håndtryk og kram overhovedet ville være noget man skulle tænke over, eller ligefrem kunne være farligt i starten af dette år. Eller at aktiemarkedet ville tage sådan et kæmpe dyk, som det gjorde tilbage i februar-april – eller at opturen efterfølgende ville komme så hurtigt og voldsomt. Jeg er stadig ikke helt overbevist om, at der ikke ligger en gigantisk nedtur og venter på aktiemarkedet i 2021. Men på den anden side: Det eneste man kan være helt sikker på i investeringsverdenen er, at markedet vil gå ned. Heldigvis går det også altid op igen 🙂

Men krisen kastede også noget godt af sig. Personligt var det krisen, og den lønnedgang som den tvang Hr. Kapitalisthippie og jeg ud i, der gjorde, at vi begyndte at afdrage endnu mere på vores banklån, som vi nu efter planen bliver færdige med halvandet år før tid. Samtidig lærte vi, at vi sagtens kan hygge os og have det godt uden at bruge penge på drinks, restauranter og biografture. Et af mine yndlingsminder fra nedlukningen i marts er den dag, hvor Hr. Kapitalisthippie bad mig gå ind i soveværelset og tage pænt tøj på. Da jeg kom ud igen, havde han forvandlet vores stue til en biograf. Han havde taget det slik vi havde i huset og lavet en lille kiosk, fundet en film vi skulle se og de reklamer man som regel ser i biografen på YouTube, og i LEGO bygget en lille mekanisk foranstaltning, der trak to stofservietter fra fjernsynets skærm, ligesom i biografen. Det kostede os ikke noget, og det var så hyggeligt.

Jeg slutter 2020 sammen med Hr. Kapitalisthippie, bare os to. Nu vi har været så meget alene i løbet af året tænkte vi, at vi ligeså godt kunne tage nytårsaften med. Vi har splurget på en fire-retters hjemmelavet menu, som kulminerer ved midnat, hvor vi tænder grillen udenfor og laver veganske hottere mens himlen er fuld af fyrværkeri. Vi skal drikke drinks, høre god musik, sikkert spille Harry Potter Trivial Pursuit, hvis jeg kender os ret og gøre status over året. Og bare snakke. Det er noget af det vi er bedst til, og vi er blevet endnu bedre til det i løbet af 2020.

Til næste år får vi barberet resten af bankgælden af i løbet af de første fem måneder, og så er det fuld fart fremad med opsparing og investering. Jeg fortsætter linjen som jeg har gjort hidtil: Hele tiden arbejde mig frem mod mere frihed ved at investere mine penge, i stedet for at bruge dem, og lære at indrette mig liv efter hvad der gør mig lykkelig og giver mig værdi. Kæft, hvor jeg glæder mig!

Jeg håber I alle får et rigtig godt nytår. Måske 2021 bliver året, hvor du selv bliver investor?

Hvad jeg fik i julegave – og hvorfor jeg har ønsket mig det

Ikke kategoriseret
Vi går virkelig meget op i jul i min familie, og det tager blandt andet mindst et par timer at pynte træet. Og ja, vi har en nisse i toppen. Skal det være helt rigtigt, skal han helst bøje 🙂

Jeg elsker jul. Helt ind i det inderste af mig. Det har jeg altid gjort, og jeg vil formentlig altid være typen, der bliver virkelig lykkelig ved synet af julepynt, og som straks skifter abonnement til den streamingtjeneste, der viser National Lampoon’s Christmas Vacation det år.

Da jeg var mindre betød gaverne naturligvis også meget. Jeg kommer fra en familie, hvor der altid er blevet gået meget op i gaverne, og især mine forældre har altid givet meget store gaver, eller i hvert fald for relativt store beløb. Større end de fleste af mine kammerater i skolegården, kunne jeg i hvert fald konstatere. Det gør de stadig, og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg stadig elsker gaver. Og at min mor altid gemmer dem væk, fordi hun ved at jeg, i en alder af 30, stadig ikke kan lade være med at kigge på dem.

Som 30-årig med et nyt syn på økonomi og forbrug, og en drøm om et mere simpelt liv med mere frihed og færre ting er mine følelser omkring gaverne dog noget anderledes. Det ses tydeligt på min ønskeseddel. Den plejede tidligere at være fyldt med alskens ting og sager som tøj, bøger, gejl til mit hjem, koncertbilletter, gavekort og andet halløj. Nogle ting fyrede jeg endda på sedlen bare fordi jeg ikke synes den var lang nok.

Sådan er det ikke i dag. Både til min 30-års fødselsdag tidligere i år og nu til jul, havde jeg faktisk svært ved at finde på reelle ønsker. Fordi jeg ikke ønsker flere Ting ind i mit hjem. Fordi jeg er tilfreds med det jeg har. Fordi jeg ikke mangler noget. Det er faktisk en ret fed erkendelse at komme til. Jeg mangler ikke noget. Altså lige bortset fra et par millioner på investeringskontoen, men det opnår jeg jo selv med tiden.

Naturligvis er der Ting jeg gerne vil have, som jeg begærer som et almindeligt dødeligt menneske. Men der er faktisk meget få Ting som jeg reelt set har brug for, som jeg ikke har. Sikke en ting at kunne skrive. Det er da lige til at blive glad af 🙂 Jeg fik dog fyret en ønskeseddel afsted, og jeg fik nogle dejlige gaver. Nogle fra sedlen, andre ikke. Jeg forsøgte at ønske mig Ting udfra samme devise som jeg bruger, når jeg vurderer, om jeg skal købe en ting:

  • Vil denne Ting gøre mit liv nemmere/bedre/rigere/klogere på et vigtigt emne?
  • Vil denne Ting gøre mig gladere?
  • Vil denne Ting give mit liv mere værdi?
  • Har jeg brug for denne Ting?

Her kommer et udsnit af nogle af de Ting, der lå under træet hjemme hos mine forældre til mig, og min forklaring (eller undskyldning?) for hvorfor det stod på min ønskeseddel:

En Mason Pearson-hårbørste: Til dem, der ikke kender konceptet, så laver det engelske firma Mason Pearson jordens absolut dyreste, men efter min mening også bedste, hårbørster i verden. De består blandt andet af vildsvinehår, der hjælper med at trække olie fra din hovedbund ud i hele håret, hvilket gør dit hår mindre fedtet, stimulerer hovedbunden, hindrer skæl og plejer dit hår helt naturligt. Det har indtil videre betydet, at jeg har kunnet nøjes med at vaske mit hår en enkelt gang siden juleaften (dette indlæg er skrevet 30. december), simpelthen fordi mit hår ikke har haft brug for det. Dermed sparer jeg altså penge på både hårprodukter og hårvask. Win!

Diverse bøger om Disney: Nej, bøger om Disney gør for så vidt ikke mit liv bedre, nemmere eller rigere. Og jeg har ikke brug for dem. Men Disney er min hobby og min store interesse, foruden investering og økonomi, så jeg bliver gladere, og på den måde rigere, af at kunne dyrke den. Og for mig er viden, som jeg finder interessant, uanset hvilket emne det så går under, aldrig en dårlig ting.

Gavekort til investering: Når vi afbetaler så meget på vores banklån som vi gør, så siger det sig selv, at jeg ikke har mulighed for at investere helt så meget som jeg gerne ville. Derfor ønskede jeg mig penge til investering, og det efterkom mine forældre med et gavekort på 550 kroner til Nordnet. Dermed kan månedsopsparingen blive holdt i live lidt endnu.

Suppegryde og pande fra GreenPan: Da vi rykkede i hus for et år siden måtte vi desværre skille os af med en del af vores køkkenudstyr, selvom det ikke fejlede noget. Men i huset var der induktionskomfur, og det var ikke alle vores gryder og pander, der kunne klare det. I lang tid valgte jeg at klare mig med hvad vi nu havde, men måtte indse, at vi manglede en stor pande og en stor suppegryde. Vi er glade for mærket GreenPan, som ikke er det dyreste på markedet, men stadig et godt stykke op ad prislisten, fordi det er god kvalitet, bæredygtigt produceret og holder længe. Med en stor suppegryde og ditto pande, kan jeg lave større portioner mad, som kan fryses ned, så vi altid har lidt på lager og dermed kan spare på madkortet. Win.

Sofabord/skammel fra FDB Møbler: Vi har et sofabord som Hr. Kapitalisthippies far har lavet. Men vores sofa er meget bred, fordi vi godt kan lide slængesofaer, og jeg lagde mærke til, at den person, der sad yderst, sjældent fik drukket sin kaffe helt op, fordi den stod for langt væk. First world problem? Ja, 100 procent. Men vores hjem er vores helle, og jeg vil gerne, at det bliver indrettet efter vores vaner og er et sted hvor vi kan slappe af. Hvis der er et irritationsmoment, så skal det fjernes. Derfor ønskede jeg mig sofabordet. Derudover er det designet, så det også kan fungere som en skammel, som vi eksempelvis kan bruge, hvis vi har flere gæster end de seks vi har stole til, så vi ikke skal ud og købe flere, eller leje eller låne af andre. Samtidig er det af god kvalitet, hvilket er afgørende for mig, når jeg vælger at tage nye Ting ind i mit hjem. Jeg valgte netop dette møbel, da det er fra et godt mærke og fra en dygtig designer, så jeg har en forventning om, at det vil kunne holde sin værdi, eller måske endda er blevet mere værd, hvis vi engang vil sælge det igen.

En æbleskivepande: Som en ægte juleentusiast spiser jeg gerne mange æbleskiver i løbet af december måned. Som veganer er det dog lettere indviklet, for indtil i år har der ikke rigtig været veganske æbleskiver på markedet, og hvis der har, så er de rigtig dyre. Hvilket “almindelige” købe-æbleskiver som regel også er. Derfor ønskede jeg mig en æbleskivepande – så kan jeg lave dem selv, så ved jeg hvad der er i og det er billigere.

Jeg er heldigvis ligeså glad for at give gaver som jeg er for at modtage dem. Jeg forsøger altid at gå ud fra folks ønskesedler, men kan også, hvis jeg kender personen godt og ved, at en ellers uønsket gave vil falde i god jord, gå rogue. Det gjorde jeg eksempelvis med min søster i år, som fik en Harry Potter-kogebog. Da hun åbnede den, var hendes første kommentar, at hun lige havde siddet og kigget på den på nettet.

Hr. Kapitalisthippie og jeg plejer at give hinanden relativt store gaver. I år havde Hr. Kapitalisthippie dog en god idé, som jeg straks hoppede med på. For nogle måneder siden skiftede vi fagforening i forbindelse med en sparerunde, og hos den nye fagforening fik vi, uventet, hver et gavekort på 200 kroner til gogift.com. Vi snakkede om hvorvidt gavekortene måske skulle bruges på den gryde eller pande vi manglede, men vi vidste, at beløbet ikke var nok til at dække købet. Så han foreslog, at vi hver især skulle bruge vores gavekort på gaven til den anden, så vi i alt gav for 200 kroner til hinanden. Han gav mig en Disney-bog jeg længe har ønsket mig, og jeg købte ham en bordeauxrød morgenkåbe, som jeg syede et Gryffindor- og et Hogwarts-emblem på. Er det en nødvendig gave? Well, Hr. Kapitalisthippie har længe snakket om at han gerne ville have en morgenkåbe, og at en Harry Potter-udgave kunne være ret nice. Derudover er han endnu ikke der, hvor han helt har frasagt sig diverse jordiske fristelser og goder (ligesom jeg tydeligvis heller ikke selv har), og det accepterer jeg fuldt ud. Og for 250 kroner kunne jeg lave en Harry Potter-morgenkåbe, der kostede omkring 400 mindre end det, de fleste butikker ville have. Og han blev glad.

Det er jo det vigtigste 🙂

Månedsupdate: November 2020

Ikke kategoriseret

Lo and behold: Et nyt indlæg på bloggen!

Det er alt for lang tid siden sidst, og det giver næsten ikke mening at lave en månedsopdate for november, når jeg alligevel skal til at lave den for december om et par uger. Men for overblikkets skyld gør jeg det alligevel.

November var uden tvivl den hårdeste måned i hele 2020. Heldigvis ikke økonomisk (hej, jul!), men rent privat. Mere om det lidt længere nede.

I starten af november lavede jeg jo en challenge for mig selv, som jeg skrev om i sidste månedsupdate, og også undervejs opdaterede om på Instagram. Jeg satte mig selv den udfordring kun at bruge 200 kroner på madkortet i løbet af to uger, både for at udfordre mig selv på kreativitet, fordi nød lærer som bekendt frihedsbesat kvinde at spinne, men i høj grad også for at få tømt ud i vores lagre. Det er ikke fordi jeg nogensinde har hamstret i mit liv, men jeg har altid været (lidt for) god til lige at hælde et par poser gryn og bælgfrugter eller noget fra frost i kurven i supermarkedet, hvis der er et godt tilbud. Og så bare lade det ligge. Og efterhånden var mængden af der-er-lige-mad-til-en-enkelt-af-os-en-anden-aften-resterne i fryseren ved at hobe sig op.

Alt i alt et godt tidspunkt at få ryddet ud i reserverne og spare nogen penge. Og det lykkedes! I løbet af de to uger brugte vi i alt 177,50 kroner, blandt andet på Too Good To Go-poser, så der også var nogle friske grøntsager, og så mest af alt basisvarer som mel, gær, hakkede tomater og den slags. Da jeg løb tør for løg (sker det nogensinde?!) brugte jeg porrer i stedet. Ekstra krydderier gjorde det ud for bouillon i en enkelt ret, og en veganerlasagne blev lavet uden køderstatning eller svampe som jeg plejer, da det manglede, og jeg lærte, at røde linser er en udmærket erstatning. Vi fik lækker hjemmelavet mad hver eneste dag, samt nok til morgenmad, snacks og madpakker, og enkelte dage havde vi endda gæster til aftensmad. Det siger både noget om mine evner til at være kreativ og få det jeg har til at række – men sandsynligvis mere om, at vi havde alt for meget mad liggende. Jeg blev god til virkelig at kigge på de grøntsager jeg nu engang havde og prøve at være kreativ.

“Hmm, jeg har noget spaghetti, et blomkålshoved og nogle tomater jeg virkelig skal have brugt. Der er ikke mere ketchup. Hvad hvis man kogte blomkålen, hældte den i blenderen med lidt kogevand, krydderier og tahin og laver det til en sovs, stegte løg og tomater sammen med de der spinatrester fra fryseren og så hælder spaghettien ind i det?” eksempelvis.

Det var faktisk ret godt. Hvis jeg selv skal sige det. Selvfølgelig var retterne mere inspirerede nogen aftener end andre, men overall tror jeg ikke hverken Hr. Kapitalisthippie eller jeg manglede noget, og alle gik fra bordet mætte. Her nogle eksempler på vores tøm reserverne-mad:

Øverst fra venstre: Bagte auberginer med linsesalat og tahindressing, blomkålscurry med ris, hjemmelavede samosas med grønne linser, spinat, kartofler og porrer med spaghetti i guacamole, ovnbagte kartofler med stegt spinat og spaghetti, hjemmelavede spinatpandekager med stegt spidskål og tahindressing, rød linselasagne med granatæble-salat og førnævnte blomkålsret.

Jeg har besluttet mig for at det er en øvelse jeg vil gennemgå et par gange om året. Det giver én en godt overblik over hvad man har i skabene, for slet ikke at snakke om en kæmpe besparelse.

Statis på gæld

Sådan ser min samlede gæld ud nu:

Mor og far: 49.500 (55.000)

Banklån: 174.830 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

I sidste måned skrev jeg, at vi næppe ville få flere overraskelser i form af pludseligt udbetalte penge som vi ville kunne smide oveni lånet. Man skal som bekendt aldrig sige aldrig, for i mellemtiden er politikerne blevet enige om at udbetale de sidste to ugers indefrosne feriepenge. Det giver omkring 10.000 kroner til Hr. Kapitalisthippie og jeg samlet, for vi vil naturligvis vælge at få dem udbetalt og smide dem over i lånet. Her i december får vi også udbetalt nogle såkaldt mediepenge i forbindelse med vores jobs, hvilket giver 9000 ekstra til afbetaling. Derudover er vi blevet enige om at smide 10.000 kroner ekstra hver fra vores respektive opsparinger over i lånet, som vi også gjorde i oktober måned. Det vil sige, at når vi når 31. december, så hedder tallet 127.830 kroner. Det betyder, at vi på et år har afbetalt 253.170 kroner på 12 måneder!

Som I kunne læse i indlægget om min løn, så svarer det sådan ca. til hvad jeg har udbetalt på et år. Ser man bort fra indbetalingerne til gælden, der kommer fra indefrosne feriepenge og opsparing, så har vi altså levet for det, der svarer til én persons lønning i vores husstand. Det er da meget godt gået, ikke?

Depotet

Det gik heldigvis mere op i november måned, og der er pt. et lille afkast på beholdningen. Men eftersom vi er over to uger inde i december, giver det ikke mening at komme med en større update her, synes jeg. Fordelingen på Nordnets månedopsparing er den samme, og i stedet vil jeg hellere snakke om:

Hvorfor jeg har været tavs

Corona påvirker som så mange andre oplever det også min branche, og november var en travl måned. Meget travl. Der var corona-relaterede sygemeldinger eller folk, der ikke kunne møde ind fordi de ventede på testsvar, hvilket naturligvis gav ekstra arbejde, og meget andet i den stil. Alle på kontoret var pressede, og så skete det, som bare ikke må ske: En dag, et kvarter før deadline, kogte min kollega sammen. Han har været i branchen i over 25 år, og vi var de eneste på kontoret. Det var meget ubehageligt, både for ham og for mig.

Kollegaen har det heldigvis bedre i dag og er begyndt til psykolog, fordi han godt selv var klar over, at der var tale om stress. Det viste sig nemlig, at det ikke er første gang det er sket for ham, men han har bare buldret afsted som de fleste nu engang gør, og netop det påvirkede mig rigtig meget. En af grundene til at jeg går så meget op i at skabe frihed for mig selv er netop for at undgå den slags. At skade mit fysiske eller psykiske helbred på grund af et arbejde, det virker så forkert på mig. Naturligvis er der forskel på hvilken branche man er i, og hvilket job man udfører, men jeg kan godt afsløre, at jeg ikke er i sundhedsbranchen og jeg ikke på daglig basis reder liv. Og så er det ikke det værd i mine øjne.

Selv var jeg også presset, og der var mange dage med mange timers overarbejde. Så da vi havde en planlagt ferie sidst i november på to uger, så gik jeg nærmest ud som et lys. Jeg havde brug for at tage afstand fra alt der hed computere og bimlende telefoner, og i stedet brugte jeg tiden sammen med Hr. Kapitalisthippie på at pynte op til den første jul i huset. Det var tiltrængt og det var godt. Nu er vi begge tilbage på arbejde – dog herhjemme på hver vores hjemmekontor på grund af de stigende smittetal. Og det er ok med mig. Det giver mig mere frihed samt muligheden for at sove en time længere hver morgen, og det nyder jeg.

Men situationen med min kollega har efterladt et indtryk på mig, og givet både Hr. Kapitalisthippie og jeg mere blod på tanden. Hr. Kapitalisthippie, som er virkelig god til at nørkle med tal, opdagede, at hvis vi indbetaler omkring 2700 ekstra kroner hver måned, sammenholdt med 10.000 fra hver mands opsparing og de ekstra indefrosne feriepenge, så kan vi være færdige med banklånet til maj 2021, modsat oktober 2021, som det oprindeligt var planen. Og med den oplevelse i bagagen var jeg klar, selvom vi kommer til at sidde max stramt i det. For bliver vi færdige i maj, så har vi næsten 3,5 år med afdragsfrihed, og her får vi rig mulighed for at spare op, investere og skabe mere frihed i vores tilværelse. Hvem ved, måske går jeg på deltid i løbet af et af de kommende år?

Forbrug

Fordi jeg var presset på stort set alle fronter i november måned, så blev der også brugt flere penge. Jeg er heldigvis ikke typen, der følelsesshopper, eller får lyst til at give mig selv ting fordi jeg har det dårligt eller er ked af det. Men jeg har svært ved at drive mig selv op til en cykeltur på 15 kilometer i mørke hver morgen, når jeg kun har sovet 3-4 timer eller ved at jeg står overfor en arbejdsdag på 9+ timer. Derfor er der blevet brugt en del penge på DSB-billetter og hurtige løsninger som fastfood. Heldigvis havde vi jo plads i madbudgettet til det på grund af den udfordring jeg gav mig selv i starten af måneden. Desværre brugte jeg også penge på cigaretter, min værste vane, som jeg ellers var kommet af med, og det er eddermame en dum ting at bruge penge på, så det skal jeg have rettet op på lige nu. Som i LIGE nu.

Dog er jeg også opmærksom på ikke at presse mig selv for hårdt eller slå mig selv i hovedet. Det tror jeg ikke på gør noget bedre, og når man i forvejen ikke er på toppen, så vil jeg hellere cutte mig selv noget slack end fortælle mig selv hvor dum jeg er. Det giver mig ikke frikort til at gå amok i forbrug, men jeg accepterer, at nogle dage er der mere overskud til at træffe de rigtige valg end andre. Og de dage, hvor der ikke er overskud, der må jeg bide i æblet og tage toget, spise takeout og lade opvasken (og bloggen) stå.

I november brugte vi også nogle penge på julepynt, omkring 500 kroner. En stor udgift umiddelbart, men vi har købt ting, som vi kan bruge mange år frem endnu og som passer til huset. Til gengæld var jeg stolt over ikke at gøre det nemmeste her, som ville være at købe granbundter fra Bilka til 50 kr. stykket, men i stedet cykle ud til en nærliggende gård og købe det for 20 kr. stykket, så der er stadig blevet tænkt over hvert enkelt køb. Pengene er taget fra vores fællesbudget, som vi har et relativt stort overskud på, pt. 16.000 kroner.

Eftersom det hele har sejlet i november måned, er det samtidig meget svært for mig at lave et diagram over hvordan pengene har fordelt sig, fordi jeg har været virkelig dårlig til at holde track. Jeg lover, at der bliver rettet op på det i næste opdatering.

Månedens optur/nedtur

Nedturen er helt klart at alt har været presset, travlt og lidt hårdt, hvilket har resulteret i ekstra udgifter. Det var godt at have lidt ferie, for nu har jeg klart mere energi og overskud end før. Opturen må til gengæld være, at det ikke gik mere skidt med budgettet. Der var ingen overtræk, der var stadig rigelig med afbetaling på gælden samt indbetaling til investering og opsparing.

Til gengæld var der ingen store reparationer på cyklen for engangs skyld. Det er vel også en slags optur!

Mål for december

Altså, nu er det ikke fordi der er vildt mange dage tilbage af december måned… Men mit mål er at holde budgettet på trods af julegaveindkøb, hvilket indtil videre går fint. Derudover vil jeg forsøge at udgive et indlæg om ugen fra i næste uge.

Jeg har tænkt på at lave en ugentlig opdatering på Instagram med vores dagligvarekøb. Mest af alt så jeg også selv kan holde lidt styr på det, og hvis jeg gør det, bliver det fra januar måned. En god måde at starte et nyt år på, tænker jeg.

Hvordan gik din november måned – og hvordan går det her i december?

Månedsupdate: Oktober 2020

Ikke kategoriseret

Jeg har glædet mig enormt meget til at lave denne månedsopdatering. Der er nemlig sket et voldsomt stort fremskridt på et af vores punkter. Mere om det senere.

Generelt var oktober en god måned. Vi brugte omkring 500 kroner mindre end vi havde til rådighed på madkortet i september måned, hvilket gjorde, at vi blot overførte 1000 kroner per mand til madkortet i oktober måned. Og alligevel gik vi ud af måneden med et lille plus på ca. 250 kroner. Selvom vi brugte (i mine øjne) virkelig mange penge, omkring 300 kroner, på havre- og rismælk, fordi det var på tilbud i både Rema1000 samt Føtex til 10 kroner. Når det er det, så køber jeg altid et så stort lager ind som muligt, så vi slipper for at betale den vanvittige pris på 20 kroner for en liter plantemælk.

Jeg føler virkelig vi er blevet rigtig gode til at undgå madspild, bruge hvad vi har og tænke over hvert indkøb. Det er ikke sådan at vi tilbudsjager, overhovedet ikke, faktisk, men jeg er begyndt at blive skarp til hvor meget vi spiser, hvor meget jeg har brug for at købe ind og få Too Good To Go-poserne, som jeg virkelig elsker, til at række langt. Det er fedt.

Oktober var også måneden, hvor vi fik vores indefrosne feriepenge udbetalt, i alt omkring 30.000 kroner efter skat. Der var på intet tidspunkt nogen snak om hvad de skulle bruges til, vi vidste begge, at de skulle direkte ind på banklånet. De 30.000 kroner svarer til næsten to måneders afbetaling, så det var virkelig fedt. Som jeg fortalte om i sidste månedsupdate, så overfører vi fast 11.200 kroner til banklånet, og de resterende 6800 kroner, som skal til hvis vi skal nå vores mål om at være færdige med afbetalingen til oktober næste år, bliver sat ind på en “banklånsopsparing”. Så de 11.200 er det vi “skal” overføre fast jævnført vores aftale med banken, og de 6800 kroner er dem, vi selv vælger at lægge til side for at komme hurtigere af med lånet. Når der står nok på den konto, så beder vi vores bankrådgiver om at overføre dem for os. Og da vi nåede oktober, stod der 77.500 kroner på den konto. Opsparet fra juli måned og frem. Nuj, det var nice at ringe til bankrådgiveren og sige, at hun gerne lige måtte overføre de der 77.500 kroner til lånet. Bare sådan helt casual når du lige får tid. Hun spærrede øjnene lidt op 🙂

De 30.000 var som sagt indefrosne feriepenge fra os begge, derudover var der 20.000 i alt fra vores respektive opsparingskonti og resten er penge vi hver måned har lagt til side til formålet. Det betyder, at vores gæld nu ser således ud:

Status på gæld

Gælden ser nu således ud:

Mor og far: 50.000 (55.000)

Banklån: 211.202 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

Vi overtog huset i december måned sidste år, og begyndte afbetalingen i januar i år, hvilket vil sige, at vi på ti måneder har betalt næsten 170.000 kroner! Det føles godt nok jævnt fantastisk, næsten bedre end afkast på ens aktier, må jeg indrømme. Vi fortsætter ufortrødent med afbetalingen, og selvom vi næppe får flere overraskelser i form af skjulte penge vi pludselig får udbetalt, så føler jeg mig meget sikker på at vi når vores mål med oktober næste år.

Depotet

Det er godt, at der var en succeshistorie i bankgælden, for oktober var ikke en fed måned at være investor i. Alt raslede ned, og alt det afkast jeg havde fået opbygget efter krakket i marts måned er faktisk væk igen. Jeg er ikke så langt nede som dengang, langt fra, men afkast er blevet til underskud.

Det er selvfølgelig træls, men jeg kan mærke, at det ikke påvirker mig på samme måde som det gjorde tilbage i marts, som var min første krise på aktiemarkedet. Jeg stoler på min strategi, beholder hvad jeg har købt og fortsætter med at købe efter dollar-cost-average-metoden. Beholdningen ser derfor nu således ud:

Alt er egentlig gået ned, omend den første åbne markedsdag i november endte i plus, hvor noget af det tabte blev hentet ind, men som I kan se langt fra det hele. Jeg tilskriver Corona-uroen, det amerikanske valg og flere dårlige nyheder for Danske Bank en del af skylden, samt min egen teori om, at dem, der tjente stort på at gå ind i markedet i marts, da det hele var nede, nu begynder at trække deres gevinster ud, hvilket påvirker hele markedet. Buy and hold, people, buy and hold!

Jeg fortsætter den normale (og efterhånden kedelige) linje med Nordnets månedsopsparing med samme opdeling som altid:

Forbrug

Jeg brugte en smule penge på mig selv i oktober måned. Først var jeg en tur ved frisøren, for første gang i næsten halvandet år. Før Kapitalisthippie og mit nye syn på penge og forbrug ville det formentlig have været en timelang omgang, der både ville involvere farvning, hårvask, klipning og indkøb af nye hårprodukter som jeg ville være overbevist om ville ændre mit liv, men som ville ende i skuffen ved siden af de andre. Normalt for omkring 1000 kroner per gang. Denne gang vaskede jeg mit hår hjemmefra, frabad mig produkter i mit hår og slap med 169 kroner hos en sød elev, der synes det var lidt spændende ikke at måtte bruge alskens produkter. Det føltes rart.

Derudover har jeg købt to wetbags, en medium og en lille, samt tre stofbind til at supplere dem jeg allerede har til når jeg har menstruation. I alt 302 kroner.

Og så måtte cyklen til reparation igen… Endda lige i slutningen af måneden. Igen et hjul, der var punkteret, selvom det er mindre end en måned siden jeg sidst havde den inde. Måtte en (halv)billig elcykel til 4000 kroner ikke lige er skabt til over 100 km om ugen. Denne gang splurgede jeg på gode og forhåbentlig holdbare dæk i meget sliddygtig kvalitet. Det håber jeg holder cykelmanden for døren. Måske jeg bare skulle lære at lappe selv.

Fordi jeg er så vanvittigt stolt af vores store afbetaling på banklånet, har jeg talt de indefrosne feriepenge og opsparingspengene, der også gik over på lånet, med i mine indtægter denne måned, og forbruget for oktober så derfor således ud:

Jeg kan godt afsløre, at det føles virkelig godt at overføre så meget til én post, der er så vigtig. Gid det var sådan hver måned 🙂

Månedens optur/nedtur

Jeg endte med at bruge en del penge på cykelreparationer. Eller, ikke mange penge, men flere end jeg har lyst til. Hele idéen med at cykle i stedet for at køre eller tage offentlig transport var jo netop for at undgå udgifter, og det har vist sig ikke at holde stik. Nu har min baglygte også lige sat ud, for anden gang, i en af årets mørkeste måneder… Jeg må nok bare bide i det sure æble, og fokusere på kvalitet over kvantitet, men øv, den er træls.

Opturen har jeg vist nævnt et par gange allerede: VI HAR AFBETALT 170.000 KRONER AF VORES GÆLD PÅ TI MÅNEDER! OG VI HAR KUN ET ÅR TILBAGE!

Vi markerede det ved at tage pænt tøj på, jeg tog endda make up på (så ved man det er vildt!) og så gik vi ud og spiste på vores yndlingsrestaurant. Sår’n en med rigtig gode råvarer, virkelig gode drinks og tjenere, der ved hvad de snakker om. Og lidt for meget vin og gin. Og det føltes virkelig fantastisk. Et af mine yndlingsminder er dog fra hjemturen, som selvfølgelig foregik på cykel i regnvejr, mens vi sang Roben og Knud (igen, fordi vin og gin). Det er noget af det jeg elsker allermest ved Hr. Kapitalisthippie og mig sammen: Vi kan sagtens sidde på en fancy restaurant og virkelig nyde det, dresse op og ligne nogen, der har styr på tilværelsen. For så bagefter at sætte os ud på hver sin slidte cykel i stedet for en taxa, også selvom det regner, fordi vi er nøjsomme og virkelig nede på jorden.

Mål for november

I november har vi ferie (yay!) i to uger, for første gang siden juni. Det ser jeg voldsomt frem til, hungrer faktisk nærmest efter det. Der har jeg planer om at begynde at udgive de første investeringsindlæg. Det er, som jeg har nævnt før, omfattende stof, selvom selve budskabet egentlig er enkelt nok, og jeg vil gerne udgive det i den rigtige rækkefølge, så det giver mening for investeringsnovicer.

Og så har jeg lavet en lille challenge til mig selv: De første to uger af november vil jeg kun bruge 200 kroner fra madkortet. Så 100 kroner per uge. Hvorfor? For at få opbrugt vores lager i fryser og tørskab. Og fordi det er sjovt 🙂 Samtidig har vi så måske lidt ekstra på kontoen til når det bliver ferie, for der skal jeg eddermame jule den for sygt og bage for viiiiiildt.

Kan I mærke, at jeg er ret meget oppe at køre over den afbetaling der? Jeg elsker nøjsomhed!

Hvad jeg får i løn: Vi skal turde tale mere om økonomi

Ikke kategoriseret

Da jeg var helt nyuddannet og fuldstændig ny indenfor min branche blev jeg tilbudt mit første fuldtidsjob. Sådan et med pensionsopsparing og det hele.

Chefen inviterede mig til lønforhandling, og jeg ringede til stedets tillidsrepræsentant, for det havde jeg fået at vide at man skulle, og spurgte, om han ville tage med til samtalen. Jeg anede nemlig intet om hvordan sådan en samtale foregik eller hvornår et udkast fra chefen var godt eller skidt. Tillidsrepræsentanten var dog på ferie lige på det tidspunkt, så jeg begyndte at kontakte alle dem jeg kendte, der selv havde lønforhandlet for nylig.

Ud af de måske 7 mennesker, jeg kontaktede, heriblandt nogle, som jeg nu stod og skulle arbejde i samme firma som, var der én eneste, der gav mig et klart svar a la “Jeps, jeg får 31.547 kroner om måneden før skat, og ud af det ligger mit personlige tillæg på 11.000.”

Resten var en del mere vage, og sagde ting som “Jamen, det er i omegnen af XX” eller “På den gode side af XX”. En enkelt påstod slet ikke at vide det, husker jeg. Man må håbe, at der aldrig har været fejl på den persons lønseddel. Tendensen fortsatte efter at jeg var blevet ansat. Det blev meget hurtigt klart, at man helst ikke skulle spørge, hvad ens kolleger fik i løn, og gjorde man, skabte man akavet stemning og fik meget tavse kolleger. Også selvom jeg gerne selv lagde ud med mit eget tal.

Hvorfor, spurgte jeg dengang mig selv, og det gør jeg sådan set stadig. Hvorfor er det så farligt at sige, hvad man får i løn? Er vi bange for, at vores kolleger synes vi enten er blevet taget ved næsen, eller er lidt for gode til at forhandle i forhold til hvad de synes vi er værd som arbejdskraft? Hvordan kan vi gå i fagforeninger sammen, gå på barrikaderne med og for hinanden og snakke om nødvendige lønstigninger, der følger med inflationen, hvis vi reelt ikke ved hvad vores sidemand tjener?

Gennemsigtighed

Så kan man kigge på gennemsnittet, lyder svaret som regel. Og ja, det kan man da også, men gennemsnittet er, i hvert fald i min branche, ekstremt misvisende, hvis du spørger mig. Der er MEGET store forskelle på hvad folk i min branche tjener. Jeg kender til folk, der har fået 79.000 om måneden før skat som menig medarbejder (og 40 års anciennitet) og jeg kender til unge nyuddannede, hvis lønudspil var så ringe, at vores tillidsrepræsentanter valgte at tage det op på stormøde. Og jeg tør godt love, at tiden, hvor en almindelig dødelig medarbejder i min branche kan komme op på 79.000 kroner er helt slut. Så kan det godt være, at gennemsnittet mellem de to viser 38.000 før skat eller sådan noget, men hvad skal man bruge det til?

Når man vælger at lave en blog som Kapitalisthippie, så synes jeg også det kalder på gennemsigtighed. Hvis jeg mener, at jeg har noget at sige om hvordan vi bruger vores penge, og hvordan vi ikke skal bruge dem, så må jeg også spille med helt åbne kort. Og jeg har virkelig ikke noget problem med at folk ved hvad jeg tjener eller hvordan jeg bruger mine penge. For mig er det ikke et udtryk for hvad jeg er værd som medarbejder eller hvor dygtig jeg er, udelukkende hvordan økonomien så ud i firmaet dengang, og hvad jeg kunne forhandle mig til da jeg blev ansat.

Så her er de farlige tal altså; min seneste lønseddel:

Jeg har overstreget enkelte ting, som jeg anser som personlig information. Forhåbentlig fremgår selve lønsedlens tal dog rimelig gennemskueligt.

Ud af det får jeg 20.300 kroner udbetalt hver måned, eventuelle genetimer ikke indberegnet. Min grundløn er 21.587 kroner, og mit personlige tillæg er 10.545 kroner. Altså en månedsløn på 32.041 kroner, firmabetalt pension ikke medregnet. Kommer den oveni, ligger lønnen på 34.804 kroner. I november måned har vi medarbejdere derudover mulighed for at afskrive mediekøb (eksempelvis licens, streamingtjenester, internet mv) for op til 4.500 kroner, som firmaet betaler. I juni måned får vi også 1 procent af vores berettigede feriepenge udbetalt, i mit tilfælde som regel omkring 2500 kroner.

Det betyder, at min udbetalte årsløn kommer lige op over 250.000 kroner. En kvart million. Det lyder fandme af meget, når det lige står listet op på den måde. Hvis jeg ingen udgifter havde og ingen penge brugte overhovedet, kunne jeg være millioner i løbet af 4 år. Men det er naturligvis en utopisk tanke.

Det man til gengæld kan bruge ens fulde udbetalte årsløn er at se, hvordan ens forbrug fordeler sig. Hvor meget af din løn går til gæld, budget, mad, rejser, forbrug? Er det fornuftigt? Stemmer det overens med dine prioriteter og det billede du havde af dit eget forbrug? Ser din egen løn pludselig også ud af rigtig meget?

Det andet gode…

… ved fuldstændig åbenhed er, at det hele bliver meget mere tilgængeligt og relaterbart. Når folk hører, hvor meget og hvor hurtigt Hr. Kapitalisthippie og jeg har barberet 170.000 kroner af vores bankgæld på 381.000 kroner (spoiler alert: 10 måneder) er deres første indskydelse som regel “Nå, men du får sikkert også en rigtig god løn” eller “Så meget tjener jeg slet ikke, at det er en mulighed for mig”. Det bliver lynhurtigt deres konklusion, og så behøver de ikke beskæftige sig mere med det, men gid man dog tjente så mange penge, at der var råd til den slags.

Jeg har 20.000 kroner udbetalt. Næsten halvdelen af det beløb går til gæld, og når gælden er væk vil det og mere til gå til investering. Derudover kommer der penge til opsparing, investering, budget og mad. Sammenlagt omkring 18.000 kroner, og jeg plejer som oftest at overføre noget fra mine “lommepenge” til enten opsparingen eller mit investeringsdepot i slutningen af måneden alligevel.

Så nej, jeg har ikke en ekstraordinært høj løn. Faktisk vil jeg tro at den er rimelig gennemsnitlig. Jeg kender nogle, særligt offentligt ansatte indenfor sundhedssektoren, der tjener mindre, og jeg kender nogle, både i min egen og i andre brancher, der tjener mere. Så jeg ved, at det kan lade sig gøre, at betale høje summer af på sin gæld eller investere 60% eller mere af sin månedlige indtægt i aktier og obligationer, også selvom man ikke tjener en million om året. Det hele handler om hvordan man prioriterer. Havde jeg tjent mindre, havde jeg også brugt mange penge på gæld og investering, i stedet for mad og Ting. Havde jeg tjent mere, same story.

Misforstå mig ikke, jeg synes mit lønniveau er udmærket, særligt efter jeg er blevet opmærksom på hvor få penge jeg egentlig har brug for. Jeg klager bestemt ikke. Ifølge min seneste årsopgørelse ligger min samlede indtægt før skat osv. på omkring 366.000 kroner, og ifølge Danmarks Statistik ligger gennemsnittet på 326.000. Det vil jo faktisk sige, at mange af dem, der i deres hoved har konkluderet, at de slet ikke har råd til at gøre som jeg gør, faktisk måske har en lille smule bedre råd.

Tør du snakke om løn – og tør du måske selv skrive hvad du tjener, i kommentarfeltet?