Aktier til børn: Gaven, der bliver ved med at give

Ikke kategoriseret

I et af teatrene i West End i London kører der et skuespil, der hedder The Mousetrap, som er skrevet af krimiforfatteren Agatha Christie. Det er det teaterstykke, der har kørt i længst sammenhængende tid med mere end 27.000 opførelser. Agatha Christie selv gav rettighederne til stykket til sit barnebarn, som levede af indkomsten det genererede i lang tid.

Vild nok dåbsgave.

Han gav senere disse royalties videre til et college i Wales, hvor indkomsten bruges til at drive et kunstcenter. Det er altså en gave, der er blevet ved med at give. Den har givet Agatha Christies barnebarn mulighed for at skabe et liv på hans præmisser, uafhængigt af indkomst, og senere støttet videreformidling af kunst. Virkelig cool, hvis du spørger mig!

Jeg begyndte at investere da jeg var sidst i 20’erne, hvilket er sent, hvis man gerne vil opnå økonomisk uafhængighed. Men reelt troede jeg ikke det var muligt for en privatperson for mig, som ikke hver måned kunne hælde 100.000 kroner ind i markedet. Jeg tænker ind i mellem hvordan mit liv havde set ud, hvis mine forældre havde lært mig det fra barnsben, eller måske ligefrem investeret min børneopsparing, i stedet for at udlevere den til mig da jeg flyttede hjemmefra.

Efter at jeg selv har vendt skuden har jeg tit tænkt, at jeg gerne selv vil lære mine børn om investering og pengeyngel fra en tidlig alder. Altså, hvis jeg engang får børn. Det er ikke noget der er på plakaten lige nu!

Men andre mennesker i min familie har børn, og de børn skal som regel have gaver to gange om året: Til fødselsdag og jul. Hr. Kapitalisthippie har to små niecer, som er tvillinger, og vi bliver inviteret til deres fødselsdag hvert år, hvilket er rigtig hyggeligt. Jeg ville gerne være sådan en cool tante, der gav de gode gaver. I ved, det der familiemedlem, som ikke var ens forældre, hvis gave man altid glædede sig lidt mere til at åbne? Den stilling gik jeg benhårdt efter.

Det gik… ikke så godt. Et år forsøgte vi os med noget Frozen, dengang det var populært. Vi har også været omkring kinetisk sand og bamser formet som enhjørninge. Problemet var, at der kun var to små (virkelig velopdragne) piger, men virkelig mange voksne, der var ude efter titlen, og der var mange gaver. Sikkert for mange penge, i hvert fald for vores vedkommende. De to små søde piger blev simpelthen overrendt af gaver, kan man sige. Og det er ikke et ondt ord om hverken pigerne, deres forældre eller de andre gavegivere. Men det var forståeligt nok svært for pigerne at forholde sig til alt det nye skinnende legetøj som de fik, og jeg havde lidt på fornemmelsen, at det nogle gange meget hurtigt endte i bunken på værelset. Det synes jeg var ærgerligt, både udefra et økonomisk og bæredygtigt synspunkt, men også for pigerne. At der var så meget at vælge imellem, at så meget blev valgt fra.

Det hjalp nok heller ikke på det, at pigerne havde fødselsdag få dage før juleaften, så der var dobbelt op på pakkerne. Så da de havde fødselsdag sidste år, besluttede Hr. Kapitalisthippie og jeg os for, at vi ville prøve noget andet. Vi ville give dem aktier!

Hvis du havde købt for 2000 kroners Apple-aktier…

I år 2000, så ville de i dag have en værdi af 200.000 kroner. Har du nogensinde givet nogen en gave til en værdi af 2000 kroner, som 20 år senere var det værd? Jeg blev nonfirmeret i 2012, altså blot få år senere, og jeg vil gætte på, at mange af os i hvert fald fik pengegaver til den fest, der var 2000 værd. Jeg brugte mine nonfirmationspenge på en rejse til USA, hvilket jeg ikke fortryder. Men 200.000 kroner i aktier i dag ville bestemt heller ikke have gjort mig noget.

Hr. Kapitalisthippie og jeg besluttede os altså for at introducere pigerne for aktier til deres fødselsdag. Vi spurgte deres forældre på forhånd, om de synes om idéen, og den var de med på. De investerer selv, og kan vist også ind i mellem synes, at pigerne får lige lovlig meget legetøj.

Men hvad skulle vi så vælge for aktier? Grundet vores afbetaling af bankgælden på huset havde vi ikke uanede mængder af penge, og derfor var aktier som netop Apple udelukket. Vi ville gerne give dem en lille del af et firma, som de kendte, så det måske var mere håndterbart for dem. Disney var oppe at vende, sammen med Coca-Cola Company (begge for dyre), vi snakkede om Mattel (som ejer Barbie), men ingen af er specielt interesseret i Barbie-dukker, og vi vidste ikke om de ville kunne kæde Mattel-navnet sammen med Barbie.

Som de fleste små børn, så er de her to søde piger overordentligt glade for slik og søde sager. Og derfor faldt valget på Cloetta AB. Det er dem, der blandt andet laver Läkerol, Malaco, Juleskum og PEZ (kan I huske dem? De der små syrlige tabletter, som man skulle hive ud af en stor plasticdims formet som ens yndlingskarakter fra tegnefilm?). Mange af deres mærker er desuden glutenfri, hvilket passer perfekt, for den ene af niecerne har cøliaki. Samtidig anser jeg Cloetta AB for at være et stabilt firma med gode indtjeningsmuligheder, også i fremtiden. Til sidst udbetaler Cloetta AB udbytte en gang om året, mellem 0,50-1 SEK pr. aktie, og vi tænkte, at det måske ville være sjovt for pigerne at få lidt håndører ind i mellem, som de så enten kunne spare op eller bruge på legetøj eller slik.

Da vi købte dem, kostede de omkring 24 svenske kroner, hvilket svarer til ca. 17,50 danske kroner. Vi besluttede os for at købe ti aktier til hver af pigerne. Derudover købte vi også noget Cloetta-slik til dem, for at gøre det hele mere konkret. Til sidst lavede Hr. Kapitalisthippie et gammeldags aktiecertifikat, der bevidnede, at pigerne fra dags dato var indehavere af ti stk. Cloetta AB-aktier til en værdi af sådan-og-sådan, som de skulle underskrive. Igen for at gøre det mere realistisk for pigerne.

Hvordan tog de så imod det?

Indrømmet, det var lidt nervepirrende at møde op til en børnefødselsdag uden legetøj i hænderne. Vi holdt vejret lidt, da de pakkede hver deres gave op. De kiggede noget underligt på det til at starte med. Held i uheld var der, på grund af Corona, færre mennesker med til dagen, end der normalt ville være, så vi havde tid (og pigerne overskud) til at sætte os ned og forklare indholdet.

Vi forklarede dem, at alt slikket, der lå i pakken, blev produceret af et firma, der hed Cloetta AB, som lå i Sverige. Og at vi havde købt nogle aktier i det firma til dem, hvilket faktisk betød, at de nu var medejere af en slikfabrik! Jeg forsøgte at forklare dem, at de som aktionærer nu ejede en lillebitte del af det selskab, og at de, hvis de en dag ville det, kunne sælge den andel, til en forhåbentligt højere pris end vi havde givet. Dermed havde de tjent penge på det. Til sidst forklarede jeg dem meget kort om konceptet bag udbytte. Og med det forstod de, at de hvert år ville få penge til at købe slik for, så den del var de helt med på!

Til at starte med blev de nok lidt skuffede. Det er nok også meget at forvente af ni-årige piger ikke at blive skuffede over en “blød pakke”. Jeg ved jo af gode grunde heller ikke, om deres lillebitte andel vil stige i værdi med tiden eller gå nedenom og hjem. Måske er der, når de fylder 18, den præcis samme værdi som da vi købte dem, måske mere, måske mindre. Sådan er det jo.

Men senere, da vi sad og legede med noget af det legetøj de trods alt fik, satte den ene af dem sig ved siden af mig.

  • Det er faktisk lidt sejt at være medejer af en slikbutik, sagde hun.

Det gav jeg hende ret i, og hun spurgte, om jeg også investerede, og hvad man ellers kunne lægge penge i. Vi fik os en god snak på børneniveau om aktier.

Senere igen kom en af deres legekammerater forbi, og de skulle selvfølgelig vise gavebordet. Noget af det første de nævnte, var deres nyerhvervede slikfabrik. Som de godt nok fik forklaret som om de alene ejede den, men altså, tæt på!

Og who knows? Måske har netop den gave og den snak sået et lillebitte frø i pigerne, som vil komme dem til gavn senere. Jeg tror aldrig det er for tidligt at give børn en opfattelse af, at penge ikke nødvendigvis behøver at gå til forbrug.

Hvordan giver du aktier til børn?

Alt i alt synes jeg det var en succes at prøve at give pigerne den anderledes gave. Helt sikkert noget, vi kunne finde på igen en anden gang. Men hvordan gør man så? Der er flere måder at gribe det an på.

Først lidt om SKAT, som med alt andet i livet også spiller ind her. Børn og børnebørn kan i 2021 gives for op til 68.700 kroner, før der skal betales 15 procent i skat. Det gælder også for ugifte samboende, oldebørn osv. Svigerbørn kan man give 23.500 kroner før der skal svares skat. Mellem ægtefæller er der ingen grænser.

Penge/aktier til alle andre, også niecerne, skal modtager angive på selvangivelsen som anden indkomst.

Rent lavpraktisk kan du:

  • Selv oprette en konto og købe for personen
  • Købe aktierne på dit eget depot og overføre dem til en andens.
    Her skal du dog være opmærksom på beskatning. Når aktierne at stige i værdi inden du overfører dem, så skal du betale skat på stigningen. Også selvom aktierne, og dermed afkastet, faktisk ikke er dit. Der kan også være rimeligt store omkostninger forbundet med at flytte aktier fra et depot til et andet.
  • Oprette en konto med personen, som har modtaget aktierne i gave, og købe dem sammen med personen.
    Er personen nybegynder på markedet, har du dermed også hjulpet dem igang og måske gjort dem lidt mere fortrolige i en handelsplatform. Dobbelt win!

Vi valgte den endnu mere lavpraktiske udgave, som var at overføre beløbet til deres forældre på MobilePay, hvorefter aktierne blev købt på morens Nordnet-konto. Der var tale om et så lille beløb, at vi ikke synes andet gav mening, og eftersom de ikke er vores børn eller børnebørn, ville jeg ikke være komfortabel med at skulle oprette et depot i deres navn. Forældrene valgte efterfølgende selv at fordoble antallet af Cloetta AB-aktier til pigerne, så de nu har 20 hver i deres mors depot.

Lær at investere #1 – Introduktion til investering

Ikke kategoriseret

Okay. Investering. Klart det vigtigste redskab til at opnå finansiel uafhængighed og øge din formue, men også klart det finansielle område, der er omgivet af flest myter og forkerte fakta.

Du har måske en opfattelse af, at investering er svært. Det er det ikke. Tro mig. Jeg fik 02 i skriftlig matematik og sneg mig lige op på et 4-tal i mundtlig – mest fordi min lærer vist havde ondt af mig. Hvis jeg kan, så kan du også. Og det kan jeg! Investering er ikke svært, selvom mange gerne vil have dig til at tro det, fordi børsmæglere og banker tjener penge på din uvidenhed. Når du først har lært det basale omkring investering, er det ikke længere stort og farligt, men helt almindeligt og faktisk ikke særlig spændende.

Over de næste fem uger vil jeg hver uge bringe et nyt indlæg i denne investeringsserie, og hvis du ikke føler dig klædt på til selv at begynde at investere, når du har læst det sidste indlæg, så giver jeg en øl. På ære!

Hvorfor skal vi investere?

Det er der flere årsager til, hvoraf den primære nok er for at undgå at tabe penge til inflation. I en nogenlunde sund økonomi er der hvert år prisstigninger i samfundet svarende til omkring to procent. Det betyder, at hvis dine penge står passivt i banken, eller måske endda ligger syet ind i din madras, så bliver de mindre værd for hvert år der går, og dine penges købekraft vil være formindsket. Som hovedregel kan det siges, at hvis du har 100.000 kroner stående på en opsparing i banken, så vil de være 80.000 kroner værd om ti år.

En anden grund til at vi skal investere, er afkast og fortjeneste. Det kan du opnå på to måder:

  1. Hvis du køber en aktie til 100 kroner, og sælger den igen når den er steget til 250 kroner, så har du tjent 150 kroner (før skat).
  2. Mange firmaer, der er børsnoterede, vælger at udbetale udbytte til deres aktionærer. Man kan kalde det en form for tak for, at du som investor har valgt at lægge dine penge hos firmaet. Hvert år (eller i nogle tilfælde flere gange om året) udbetaler firmaet altså udbytte til deres aktionærer. Beløbet varierer meget, men lad os sige, at du har aktier i XX og de vælger i 2021 at udbetale 5 kroner pr. aktie man ejer hos dem. Vi antager, at du ejer 100 aktier i XX, dermed er dit udbytte 500 kroner (før skat). De penge kan du vælge at få udbetalt eller geninvestere, så du får flere aktier, og du dermed næste år får udbytte for endnu flere aktier.

Altså investerer vi for at holde på pengenes værdi, og måske endda øge deres værdi. Det er investering i en nøddeskal.

Det siger sig selv, at investering dermed er et glimrende bud på passiv indkomst. Passiv indkomst er, når dine penge arbejder for dig, i stedet for at du arbejder for dine penge. Hver investerede krone arbejder dag og nat på at øge eller vedligeholde din formue – også når du sover eller er på ferie.

Dette er i øvrigt præcist det samme, som foregår med de penge, som du indbetaler til et pensionsselskab. Hvis du tog det samme beløb som dit pensionsselskab hver måned får fra dig, og bare lagde dem ind i madrassen, ville du være væsentligt dårligere stillet, når du skulle på pension, end hvis dine penge var blevet investeret.

Så faktisk er du allerede investor, hvis du altså har en pensionsopsparing. Og den synes du vel ikke er så farlig, vel?

Kort introduktion til aktiemarkedet

En aktie er en lillebitte andel af et firma, som du køber. Det kan eksempelvis være i store firmaer som Vestas, Carlsberg eller Novo Nordisk, eller helt nye børsnoterede selskaber som Freetrailer, Fluoguide og mange andre. Det betyder sådan set, at du ejer en mikrodel af et firma. Det giver dig også stemmeret til selskabets generalforsamling og til fortjenester i form af udbytte, hvis firmaet udbetaler dette. (Note: Nogle firmaer opdeler deres aktier i A og B-aktier, hvor B-aktien er en slags fattigmandsaktie, der som regel er billigere, men ikke giver stemmeret ved generalforsamlinger og andet).

Firmaer vælger at blive børsnoteret for at tilføre kapital til deres virksomhed og opnå finansiering på en anden måde end eksempelvis at låne til det i banken. Det gøres ofte i takt med at firmaerne vil udvikle nye produkter for på den måde at vækste, så de kan tjene endnu flere penge. Nogle af firmaerne vælger så, som beskrevet længere oppe, at udbetale udbytte til deres aktionærer på årlig basis, mens andre satser hele årets omsætning på mere udvikling i håbet om at kursprisen bliver endnu højere, så de kan få endnu flere investorer og dermed endnu mere kapital.

Børsværdien af et selskab, altså et børsnoteret selskabs samlede markedsværdi på en børs, finder man ved at gange kursen på en aktie med antallet af aktier i selskabet. Bare fordi et selskab har udstedt mange aktier er det ikke ensbetydende med, at der er en høj børsværdi, for kursen på aktierne går op og ned hele tiden, og børsværdien vil derfor svinge frem og tilbage hele tiden.

Man kan sige, at en akties sande værdi vil findes i den mængde afkast og udbytte den aktie vil give dig over tid, og det afhænger af hvor succesfuldt firmaet er og hvor meget de formår at omsætte for.

Men hvor meget det er, kan vi jo ikke vide på forhånd, da ingen af os kan se ind i fremtiden, desværre. Derfor afhænger mange aktiers priser af, ja… Gætværk. Der findes diverse formler og udregningsanalyser- og metoder, som alle mener at kunne udregne om et firma er en god investering. Men det meste af det er altså gætværk.

Eksempel:

Vi elsker alle at rejse, og vi kommer til at få brug for fly altid! Køb fly-aktier!

Kan pludselig blive til:

Fååååårk, der er coronakrise, og vi kan ikke flyve nogen steder! Vi kommer aldrig til at flyve mere! Sælg dine fly-aktier!

Og så videre og så videre. Hver eneste dag løber millionvis af investorer i den retning, de nu synes er den rigtige, og alle bevægelserne, nyhederne og verdens begivenheder påvirker på forskellig vis aktiemarkedet. Men ingen ved, før bagefter, hvilken vej der var den rigtige at gå.

Frygt ej. I næste uge kommer vi ind på hvordan du så finder ud af, hvilken strategi der er den rigtige for dig.

Hvad skal jeg investere i?

Det er helt op til dig. Kig dig omkring hvor du sidder og læser det her lige nu. Kan du se nogle firmaer, du kender til og som måske er på aktiemarkedet? Måske læser du på en Mac eller en iPhone, som er lavet af Apple, måske er din streamingtjeneste Netflix og måske er dit tøj fra H&M? Det er alle firmaer, som du kan investere i.

Det siges, at det er en god idé at investere i noget man kender og ved noget om. Mit første køb på aktiemarkedet var eksempelvis i det amerikanske selskab Beyond Meat, der laver køderstatningsprodukter. Efter mange år som vegetar og veganer kendte jeg til produktet, og jeg havde en idé om, at der ville komme mere efterspørgsel på det i fremtiden, og derfor valgte jeg at lægge mine penge der.

Her er et udvalg af forskellige investeringsformer:

Aktiehandel: Har vi lige gennemgået. Kaldes også enkeltaktier, fordi du køber aktier i enkelte firmaer. De 25 mest handlede danske selskabsaktier finder du i C25-indekset, men der er tusindvis at vælge imellem. Google er din ven.

Obligationer: Hvor du med aktier ejer en lille andel af et selskab, så er obligationer lidt det modsatte. Her låner du penge ud til eksempelvis banker eller stater, der udsteder obligationslån for dem. Der findes også erhvervsudgaver af obligationer, kaldet virksomhedsobligationer, hvor du låner penge til selskaber. Fælles for dem begge er, at dit “lån” betales tilbage med renter som alle lån nu engang gør.

At investere i obligationer er generelt forbundet med lavere risiko – selvom det dog IKKE er tilfældet, hvis du lægger dine penge i virksomhedsobligationer, for der risikerer du naturligvis, ligesom med aktiehandel, at et firma går konkurs. Nogen synes de er herrekedelige, og jeg er ikke uenig (mine obligationer rykkede sig under coronakrisen mindre end 0,5 procent i hele perioden). Men det er egentlig også meget rart at have en mindre beholdning, når hele markedet er i panik.

Det danske realkreditsystem, som består af obligationer, opfattes ofte som værende en “sikker” investering i krisetider, og generelt ses risikoen for at være lavere. Den eventuelle indtjening og afkast er dermed også væsentligt mindre. Sådan er det i investeringsverdenen: Høj risiko – højt afkast. Lav risiko – lavere afkast. Dog mener de fleste økonomer, at alle investeringsporteføljer bør have en vis mængde obligationer som en slags “sikkerhedsnet”.

Crowdlending: Kaldes også peer-to-peer lending. En slags lån, der foregår udenom banken, hvor du som investor går sammen med mange andre investorer om at finansiere et projekt, eksempelvis et byggeri. Dermed bliver risikoen spredt, da din andel som regel er relativt lille, samtidig med at du får afkast i form af tilbagebetaling af din del af lånet med renter. Dette foregår gennem online portaler som Kameo og Mintos.

Crowdlending blev populært i kølvandet på finanskrisen, hvor ingen banker rigtig turde låne store penge ud til nye projekter. Dermed måtte iværksætterne finde andre måder at opnå finansiering, og jeg kan egentlig meget godt lide, at det giver dig mulighed for at investere i eksempelvis mobiltelefoner i Uganda, hvis det nu er noget du tænker der er en nice fremtid i.

OBS: I 2020 gik flere af disse crowdlendingportaler konkurs, og der er generelt meget uro på markedet lige nu.

REIT: Et begreb og koncept der ikke rigtig findes i Danmark. Det tætteste vi kommer på det her i landet er ejendomsinvestering og firmaer som The Many og Fundbricks, hvor flere investorer går sammen om at finansiere lejemål rundt om i Danmark. REITs er primært et amerikansk koncept, og står for Real Estate Investment Trust, og er egentlig bare firmaer, der investerer i fast ejendom. Det er et godt alternativ til at købe ejendomme selv og slippe for lejere og ejendomsmæglere, og samtidig udbetaler de fleste REITs månedligt udbytte. For den dovne udlejer og vicevært, kan man sige.

Fonde/investeringsforeninger: Personligt mit foretrukne værdipapir at investere i. En investeringsforening (eksempelvis Sparindex) består af investeringsfonde. En investeringsfond er en form for pulje, der administreres af en investeringsforening, og hver fond har sit eget investeringsområde, eksempelvis danske obligationer, amerikanske tech-aktier, bæredygtige aktier ov. Når du lægger dine penge i en investeringsfond, bliver dine penge spredt ud på alle de aktier, der er i den valgte fond. Eksempelvis kan det være dyrt for en enkeltperson at købe aktier i hvert enkelt selskab man er interesseret i at eje, da det kræver mange penge, men i en investeringsfond er I mange om det, og I deler således også afkast, omkostninger og tab. Fonde kan både udbetale udbytte, dette kaldes en udbyttebetalende fond, eller vælge at geninvestere eventuelt afkast, så investorerne får flere aktier, hvilket kaldes en akkumulerende fond.

Investeringsfonde kan håndteres på to måder: Passivt eller aktivt. Er der tale om en aktiv fond, er der fra investeringsforeningens (og investorernes) side en forventning om, at børsmægleren eller børsmæglerne, der handler og sælger på vegne af fonden, kan slå markedet. Børsmæglerens arbejde er altså at sørge for maksimalt afkast til kunderne. Det kræver naturligvis en stor indsats, og aktivt forvaltede fonde er dermed også dyrere i omkostninger end de passive, som regel over 1 procent årligt.

En passivt forvaltet investeringsfond har ingen forventninger om at slå markedet, men derimod opnå et afkast som svarer til gennemsnittet i markedet. Markedet er det, som investeringsfonden er sat efter, altså de amerikanske tech-aktier eller de bæredygtige aktier, eksempelvis.

Fælles for de to er, at markedsudviklingen måles via et såkaldt benchmark. Hvilket egentlig bare er et fancy ord for et indeks, som måler den gennemsnitlige kursudvikling på et aktie- eller obligationsmarked.

Hvis vi nu siger, at C25-indekset er benchmark for både en aktiv og en passiv investeringsfond, og at C25 et år har haft en gennemsnitlig kursudvikling på 9 procent. I så fald skal den aktivt forvaltede investeringsfond helst opnå et afkast over ni procent for at leve op til investorernes forventninger, mens den passivt forvaltede investeringsfond skal have et afkast, der svarer til ni procent for at have succes. Det betyder naturligvis også, at den passivt forvaltede fond har lavere omkostninger.

Kort sagt:

Aktier: For dig, der er en smartass og syntes, at fyrene i Wolf of Wall Street virkede som nogle nice typer der havde styr på deres liv.

Obligationer: For dig, der helst ser at der ikke sker en skid i dit liv det meste af tiden.

Crowdlending: For dig, der ikke rigtig gider sætte dig ind i investering eller aktiehandel og bare kigger på et højt afkast og tænker “Nice! Det skal jeg være med i!”

REITs: For dig, der tænker “Gad godt eje en ejendom. Gider ikke deale personligt med lejerne”.

Fonde/investeringsforeninger: For dig, der virkelig gerne vil lege med i aktiehulen, men ikke har råd.

Hvor skal jeg investere?

Der er flere steder hvor du kan købe værdipapirer. Crowdlending foregår på sine egne platforme, og kan nemt googles frem.

De mest almindelige steder er at investere gennem sin bank eller en online platform som eksempelvis Saxo Bank og Nordnet, som er blandt de største i Danmark.

Saxo og Nordnet har hver deres fordele og ulemper. Jeg plejer at sige, at Nordnet er bedst hvis man vil gøre brug af deres eget koncept, månedsopsparing. Det går helt simpelt ud på, at du gennem Nordnet opsætter en månedlig opsparing på et beløb, du selv bestemmer. Så vælger du nogle fonde, du kan vælge op til 4, og så er det sådan set det. Du skal lige angive, hvilken procentdel der skal købes af hver af fondene, men ellers er det eneste, du skal fremover at sørge for, at der står det antal kroner som Nordnet skal købe for hver måned. Denne investeringsform kaldes også dollars-cost-average, og det kommer vi ind på i næste indlæg. Det allerbedst ved Nordnets månedsopsparing er, at du ikke betaler kurtage.

Saxo Bank er blandt privatinvestorerne kendt for at have den laveste kurtage på udenlandske aktier, og gennem Saxo Bank kan du også få dig en aktiesparekonto. Det er ikke noget jeg selv gør brug af, og jeg kommer formentlig aldrig til det, og derfor vil jeg ikke komme mere ind på det her.

Du kan selvfølgelig også investere gennem din bank. Ring ned til din bankrådgiver, og hun vil være ellevild for at hive dine penge ind i bankens helt egne investeringspakker, der som udgangspunkt er aktivt forvaltede med høje omkostninger. En lille fingerregel: Jo flere hænder dit afkast skal igennem før det kommer ned til dig, jo mindre vil der være tilbage.

Jeg investerer ikke selv gennem min bank, og jeg kommer aldrig til det. Nordnet, som er den eneste investeringsplatform, jeg gør brug af indtil videre, er langt billigere. Det man skal være opmærksom på ved ens valgte investeringsplatform er kurtage (gebyr du betaler for at få lov at købe), årlige omkostninger i procent og vekselgebyrer (hvis du køber udenlandske aktier).

Hvor meget skal jeg investere?

Den er dejlig nem: Det er helt op til dig!

Jo lavere beløb du investerer for, jo højere vil dit afkast dog skulle være, hvis du også skal tage højde for kurtagen (og det skal du).

Pt. investerer jeg selv blot 1000 kroner om måneden via Nordnets månedsopsparing, hvilket deles lige ud på fire forskellige fonde. Men når jeg har mulighed for det om fire måneder, så ryger den op på mellem 7000 og 10000 kroner om måneden. Du behøver heller ikke investere hver måned, men kan også gøre det en eller to gange om året, når du har fået skrabet nok penge sammen. I dag (medmindre det er din bank) behøver du ikke stille an med 10.000 kroner før du må være med i hulen. Danske Banks investeringsplatform June lader dig investere for helt ned til 100 kroner om måneden. Det er altså helt og holdent op til dig at bestemme hvor mange moneys du vil lade arbejde for dig.

Så hvad venter du på?

Dette var det første af fem indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. I næste uge kommer vi ind på investeringsstrategier og diversificering. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentar (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram.

Fem grunde til at du skal investere dine penge

Ikke kategoriseret

Jeg kender en kvinde, som er både skarp og intelligent. Jeg holder meget af hende, og jeg håber derfor, at hun vil tilgive mig, hvis hun nogensinde læser det her.

Denne kvinde er til en vis grad en tryghedsnarkoman, og hun kan godt lide, at der er styr på tingene. Hun bruger ikke flere penge end hun har, faktisk bruger hun overhovedet heller ikke alle dem hun har. Hendes kistebund er godt polstret. Hun er fornuftig. Hun har været på arbejdsmarkedet i mere end 30 år, og der er mindre end ti år til hun kan gå på pension. For et par år siden blev hun skilt, og i den forbindelse fik hun kigget sin økonomi igennem. Igen et fornuftigt valg.

Men der stoppede fornuften så for mig. En dag, da vi sad og snakkede om investering og økonomi proklamerede hun skarpt, at det bestemt ikke var noget for hende, og at hun synes det var en meget bedre løsning at have pengene stående i banken. Derudover havde hun jo huset (som ikke var betalt af), og hun var i fuld gang med at indbetale det årlige beløb hun måtte til en aldersopsparing, foruden den pension hun havde i kraft af sit job.

På sin bankkonto havde hun selv sparet næsten 400.000 kroner op, konkluderede hun stolt.

Hvilket i mine øjne, pardon my language, er fuldstændig åndssvagt.

  • Hvad er det meningen du gerne vil med de penge? spurgte jeg.

Hun trak på skuldrene. De skulle vist mest bare stå der, som en form for sikkerhed, så der var lidt til fremtiden også.

Okay. Fair nok. Altid godt med en form for buffer. Men en passiv buffer på 400.000, der bare står og ikke gør noget?

Kvinden gør for så vidt ikke noget forkert, og hun gør ikke noget som rigtig mange andre på hendes alder ikke gør. Jeg tror der er rigtig mange mennesker derude i 50’erne og 60’erne, der har usigeligt store beløb stående i banken til nogenlunde 0,00% i årlig rente. Det betyder, at dine penge faktisk står og bliver mindre værd.

Grund nummer 1: Inflation

Mød inflation. Inflation er dybest set stigninger i samfundets priser, og hvis dine penge ikke følger med inflationen, så bliver din købekraft løbende forringet i takt med inflationsstigningerne. De sidste par år har inflationen sammenlagt for 2018 og 2019 ligget på 0,8 procent. Det vil sige, at hvis du havde 100.000 kroner stående på en opsparing i banken i hele 2019, så har de lige pludselig mistet en lille del af deres købsværdi, og er nu 99.200 kroner værd. Uden at du har rørt dem. En tommerfingerregel siger, at hvis du har 100.000 kroner stående i banken til 0% i rente, og du bare lader inflation æde af dem ligeså stille, så er de kun 80.000 kroner værd efter ti år.

Havde du modsat investeret dem i eksempelvis C25 og et par andre indeksfonde, så ville de over ti år være vokset til over 198.000 kroner, hvis man regner ud fra den historisk set gennemsnitligt årlige stigning på aktiemarkedet på 7 procent. Det leder over til…

Grund nummer to: Lad dine penge arbejde for dig

Når du investerer dine penge, kan du se det som om hver eneste investerede krone bliver ansat af dig til at arbejde for dig. Og hver eneste time, døgnet rundt, arbejder alle dine ansatte for at gøre din formue større og mere værd. Det betyder, på sigt, at du ikke behøver at arbejde helt så meget i dit lønmodtagerjob for at kunne betale dine regninger – det arbejder dine ansatte på. Også når du sover eller er på ferie. Lader du dem stå i banken, laver de til gengæld ikke en skid – og de bliver i hvert fald ikke mere værd.

Grund nummer tre: Strafrenter

Du betaler alle mulige former for gebyrer for overhovedet at få lov at være med i en bank. Et af dem er strafrenter, hvis dit indestående på en konto overstiger bankens tilladte beløb. Det varierer fra bank til bank, jeg kender til nogle, der får strafrenter, hvis der står mere end 50.000 kroner på en konto, og nogen, hvor det først bliver udløst efter 750.000. Ofte kommer det an på bankens størrelse. Selve renten varierer også, men taget i betragtning af, at stort set ingen banker i dag tilbyder opsparingskonti med en reel positiv rente, så er det en virkelig dårlig forretning for dig, hvis du ligefrem får strafrenter. Investerer du i stedet pengene, er der en mulighed for at du får afkast. Den højeste positive rente jeg har hørt om i en bank lå på 3 procent – og kun for de første 50.000 kroner. Det årlige gennemsnitlige afkast på aktiemarkedet har de sidste mange år ligget på 7 procent.

Grund nummer 4: Garantifond

Nu er det de færreste, der har en million eller to stående passivt i deres bank, men jeg synes alligevel at det følgende er en god pointe at huske på.

Jeg har læst, at danskerne er et af de folkefærd, der har flest penge gemt væk på opsparingskonti til 0 procent i rente. Samlet set er det flere milliarder kroner, og hvad sker der med dem, hvis din bank går konkurs? Den slags har vi set før, eksempelvis Amagerbanken og Tønder Bank (som jeg selv havde, dengang den eksisterede). GII er Garantifonden for Indskydere og Investorer, og er en slags forsikring for dig. Går din bank konkurs, vil denne fond sikre dig mod tab – men kun til en vis grænse.

Denne grænse ligger lige nu på 100.000 euro eller omkring 744.000 kroner. Alt indestående du måtte have haft udover det i den krakkede bank, er tabt. Det er der naturligvis også risiko for, hvis du investerer, men i det tilfælde har du i det mindste selv investeret pengene og ikke bare tænkt, at de stod i banken og var “safe”. Dette er altså også en god ting at huske på, hvis man mener, at det er tryggest og bedst bare at lade pengene stå. I hvert fald, hvis der er tale om mere end 744.000.

Grund nummer 5: Viden og empowerment

Du kan selvfølgelig godt bare ringe til din bankrådgiver og bede ham eller hende om at investere nogle af dine opsparede penge for dig. Din bank tilbyder uden tvivl diverse pakkeløsninger og investeringsmuligheder, og din bankrådgiver kan uden tvivl få det til at lyde virkelig attraktivt. Og måske er de også rigtig gode til at forvalte dine penge for dig og generere et stort afkast til dig. Men faktum er, at jo flere hænder dine penge skal igennem, før de når ned til dig, jo mindre er der tilbage til dig til sidst.

Det er blandt andet grunden til, at aktivt forvaltede investeringsforeninger har højere omkostninger (oftest over 1 procent årligt), mens de passive er noget lavere. Og hvis du lader andre gøre det, ved du så egentlig hvor dine penge er henne, og hvad de er investeret i?

Viden er magt, og tager du magten over din egen økonomi og investering, så er det dig, der er bossen. Det giver dig en uvurderlig følelse af selvstændighed, og tro mig, den følelse er værdifuld.

Alt dette snakkede jeg med den skarpe og intelligente kvinde om, og selvom hun endnu ikke er tryg ved at investere, så endte det faktisk med, at hun spurgte, om jeg ville lære hende mere. Succes!