Lær at investere #4: Sådan gør jeg selv

Ikke kategoriseret

Dette er fjerde indlæg i investeringsguiden for begyndere. Læs første indlæg her. Læs andet indlæg her. Læs tredje indlæg her.

Lige til at starte med: Dette indlæg beskriver hvordan jeg selv griber det med investering an. Det er ikke ment som en guide til hvordan du kopierer mig 1:1, for du skal altid selv lave den research der skal til for at du kan finde de investeringer, der giver mest mening for dig. Samtidig er det heller ikke reklame for den ene eller den anden platform. Men jeg lærer selv bedst med konkrete eksempler, og derfor har jeg valgt at lægge min egen portefølje og mine egne valg frem på bordet. Husk at jeg hverken er finansiel rådgiver, økonom eller andet. Blot en glad amatør og nørd.

Se min portefølje

Jeg begyndte at investere i sommeren 2019. Min allerførste investering kan du læse om her. Inden da havde jeg læst et par bøger, fulgt med i nogle Facebookgrupper og hørt et par podcasts. Jeg var velsignet af, at min søster selv var gået i gang nogle år inden da og ligesom var min mentor til at starte med. Der var en at læne sig op ad, og det gjorde processen lidt mere tryg. Jeg lærte meget af at kigge min søster over skulderen, og hvis du sidder derude og mangler en at gøre det med, så stiller jeg hermed min skulder til rådighed.

Så i dag gennemgår jeg altså min egen portefølje, mine køb, mine valg samt min strategi.

Lad os bare få svesken på disken. Her er min portefølje på Nordnet:

Jeg har en anden konto i mit Nordnet-depot, hvor der står 13 Tryg-aktier. Det var her jeg ville have købt mine enkeltaktier fra inden jeg skiftede strategi. Grunden til at obligationsfonden står i minus er, at billedet blev taget kort efter der var blevet udbetalt udbytte for denne fond, og det får kursen til at gå ned.

Som du kan se består den af lidt af hvert. Noget af det er enkeltaktier fra starten af min tid som privatinvestor, det meste er diverse fonde som er eller har været i min månedsopsparing på Nordnet.

Jeg gør udelukkende brug af Nordnet. Dels fordi jeg ikke (længere) har nogen amerikanske eller andre udenlandske aktier (bortset fra Orkla, som er norsk), og dels fordi jeg til at starte med ikke vidste, at Nordnet er rigtig dyre på kurtage og vekselgebyr på udenlandske aktier. Som eksempel tager Nordnet 13 USD i minimumskurtage på amerikanske aktier! Og vekselgebyr udover det!

Vil du bevæge dig meget i den verden kan jeg anbefale Saxo Investor, da de har nogle af de laveste gebyrer på udenlandske aktier. Generelt er Nordnet dyrere på enkeltaktier, men gode til månedsopsparing i fonde. Se evt. denne oversigt fra Unge Investorers Facebookside:

Til at starte med, dengang i sommeren 2019, fik jeg sat min månedsopsparing op med hjælp fra min søster, og så købte jeg lidt forskellige enkeltaktier. Mest for at få processen og platformen ind under huden, og fordi jeg dengang tænkte, at jeg skulle være vækstinvestor (læs evt mere om de forskellige former for investeringsstrategier i investeringsguidens andet indlæg).

Jo mere jeg læste, og jo klogere jeg blev på investering fandt jeg dog ud af, at passiv indeksinvestering (som vi lærte om i investeringsguiden #1) var det rigtige valg for mig. Det baserer jeg på følgende faktorer:

  1. Jeg gider ikke bruge alt for meget af min tid på at investere og finde ud af hvad jeg skal investere i
  2. Jeg går efter at matche det generelle markedsafkast
  3. Jeg er interesseret i udbytteaktier, da de giver mig “gratis” penge til at købe flere aktier for, og fordi jeg ikke vil beskattes efter lagerprincippet
  4. Jeg vil sprede min risiko så meget som muligt
  5. Jeg vil have så billige omkostninger som muligt, vil gerne undgå kurtage, og ønsker ikke at mere end nødvendigt af mit afkast skal gå til ÅOP

Med de faktorer in mente gav passiv indeksinvestering gennem Nordnets månedsopsparing mening for mig. Så skal vi ikke kigge lidt på den mulighed? Jo da!

Nordnets månedsopsparing

Månedsopsparing er et koncept som kun kan findes på Nordnet. Normalt når du køber aktiver på børsen, hvadenten det så er aktier, fonde eller noget helt andet, så betaler du diverse gebyrer, eksempelvis vekselgebyr, hvis der er tale om udenlandske aktiver, og kurtage. Kurtage er bare et fancy ord for gebyr, og det er den betaling din bank eller børsmæglerplatform tager for at du investerer hos dem. Kurtagen slipper man ikke for, uanset om man køber dansk eller udenlandsk, og den er vigtig at have i tankerne når man handler. Hos Nordnet er kurtagen som minimum 29 kroner pr. handel, se evt. mere her. Og du betaler også, når du sælger igen, så der skal altså et vist afkast til før det giver mening rent økonomisk for dig.

Men gør du brug af Nordnets månedsopsparing, så slipper du helt for kurtage. Månedsopsparingen er egentlig bare en form for automatiseret månedlig investering, hvor du udvælger nogle fonde, sætter et beløb, bestemmer hvor meget, der procentmæssigt skal købes af hver fond, og så sørger for, at der hver måned er det beløb til rådighed på din Nordnet-konto. Det kan gøres nemt ved at oprette en automatisk overførsel fra din bank til Nordnet hver måned. Og for at gøre det mere attraktivt for små-investorer som dig og mig, lokker de altså med 0 kroner i kurtage.

Du behøver altså én gang at udvælge hvilke fonde du vil have, sætte det op og så kører det automatisk. Det er naturligvis ikke alle fonde på hele verdensmarkedet du kan finde i månedsopsparingen. Formentlig har Nordnet en form for aftale med diverse investeringsforeninger, men du kan finde mange både passive og aktive samt ETF’er, der dækker enkelte sektorer på verdensmarkedet, dækker overordnet, dækker bestemte lande og så videre.

Her er min månedsopsparing, som den ser ud lige nu:

Allerøverst har vi Maj Invest Globale Obligationer. Som en form for sikkerhedsnet for mig selv (selvom der naturligvis aldrig er noget, der er helt sikkert på aktiemarkedet) så har jeg valgt at investere i globale obligationer. Dengang jeg startede opsparingen var der ikke mange muligheder at vælge af i forhold til obligationer, og da jeg gerne ville have, at det skulle være en passiv fond, blev det denne. Den har performet fint og udbetaler et fint udbytte årligt, så pt. er jeg tilfreds med den.

Dernæst har vi Danske Inv. Danmark Indeks kl DKK d. Skønt og ligetil navn…
Det er en passiv, udbyttebetalende fond fra Danske Invest, der har det danske C25-indeks som benchmark. Det betyder altså, at denne fond har som mål at opnå nogenlunde samme afkast som C25-indekset på årlig basis. Det danske C25-indeks består af de 25 mest handlede børsnoterede selskaber i Danmark. Det giver dig dermed en god spredning i nogle populære firmaer, der som regel også har rimeligt styr på økonomien. Selskaberne omfatter blandt andet Ørsted, Mærsk (B-aktierne – husker du det med at nogle selskaber deler deres aktier op i A- og B-udgaver?), Danske Bank og Carlsberg (B-aktierne). Danske Inv. Danmark Indeks kl DKK d er den nyeste tilføjelse til min månedsopsparing. Jeg har tidligere gjort brug af Sparindex INDEX OMX C25 KL (igen, skidegodt navn) som følger det samme indeks og har samme benchmark – men jeg opdagede, at den fra Danske Invest performede nogenlunde ligeså godt (nogle gange endda bedre), havde lavere årlige omkostninger og kostede omkring 100 kroner mindre per bevis. Det fik mig til at skifte, og det har jeg ikke fortrudt.

Så kommer Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL (kan vi godt lige blive enige om, at alle de her navne kan forkortes væsentligt ned og at det måske ville gøre det mindre intimiderende for nye investorer?). Denne fond baserer sig på globale aktier, altså et godt snit over hele linjen, af aktier som har “minimum risiko”. Tja… Det var denne fond jeg tabte flest penge på tilbage i marts, da coronakrisen inficerede aktiemarkedet, og som I kan se i min portefølje er den aldrig rigtig kommet op igen. Ikke endnu, i hvert fald, modsat stort set alle andre aktier. Det viser bare, at man ikke skal tage investeringsforeningens vurdering for gode varer. Jeg beholder den i min månedsopsparing indtil jeg får GAV-prisen (Gennemsnitlig Anskaffelses Værdi) ned på minimum den nuværende pris, så den i det mindste ikke er i minus. Hver gang du køber en aktie, som du allerede har i dit depot, og du køber den til en lavere pris end sidst, så falder din GAV-pris. Det er faktisk kun derfor jeg bliver ved med at købe ind i den.

Til sidst har vi Sparindex INDEX Globale Aktier KL. Det her er helt klart min favoritfond i porteføljen. Der er nogen, der mener, at hvis du køber ind i denne fond, så har du sådan set ikke brug for mere. Jeg er tilbøjelig til at være enig, bortset fra at jeg altid vil supplere med en vis mængde obligationer. Sparindex INDEX Globale Aktier KL følger et indeks ved navn MSCI ACWI. ACWI står for All Country World Index, og det er noget nær det bredest mulige indeks. Kort sagt dækker den over mere end 9000 forskellige aktiver i 49 forskellige markeder, i både store, små og mellemstore selskaber og i mange forskellige lande. Det er altså virkelig en bred kam du køber ind i her, som skaber stor spredning og som kommer meget tæt på verdensindekset, som den også har som benchmark. Når verdensmarkedet et år et afkast på 7 procent (som er gennemsnittet), så har denne fond til formål at følge det. Du får, kort fortalt, lidt af det hele med her.

Som du kan se på billedet fra månedsopsparingen, så køber jeg ikke ind for et særligt stort beløb lige nu. Det er fordi vi fokuserer vores penge på at afbetale vores banklån på huset. Når vi er færdige med det til maj, så vil beløbet være væsentligt højere, og der skal ske en udskiftning i månedsopsparingen. Lige nu køber jeg lige meget ind i hver fond, men du kan selv dreje på procenterne, hvis du eksempelvis vil have en højere indkøbsprocent af obligationer eller mere af en bestemt ETF. Efter maj vil jeg formentlig fokusere på blot Sparindex INDEX Globale Aktier KL og Maj Invest Globale Obligationer. Formentlig i en form for 80-20, hvor 80% af beløbet bliver brugt på Sparindex INDEX Globale Aktier og 20% på Maj Invest Globale Obligationer.

Nordnet selv har lavet en udmærket videoguide, der viser hvordan man opretter en månedsopsparing. Den kan du se her.

Ellers er det, du skal vide om Nordnets månedsopsparing at:

  • Der bliver købt aktier gennem din månedsopsparing hver den 5. i måneden eller den første hverdag efter den 5. Hver måned ser jeg flere spørgsmål på diverse Facebookgrupper fra frustrerede nybegyndere, der hver den 5. sidder klar for at se deres månedsopsparings første opkøb, som ikke har indset, at markedet ikke er åbent eksempelvis lørdag og søndag eller på helligdage.
  • De indkøbte aktiver kan som regel ses sidst på dagen, i nogle tilfælde først dagen efter. Den pris, dine fonde bliver købt til, beregnes udfra et gennemsnit over hele dagen på indkøbsdagen. Aktiemarkedet rykker sig jo konstant lidt frem og tilbage på prisen, og det er altså sådan Nordnet har valgt at gøre det. Alternativet ville være, at jeg selv sad og prøvede at regne ud, hvornår prisen var bedst, ved at holde konstant øje, og det ønsker jeg ikke at bruge min tid på.
  • Du kan sagtens skifte ud i fondene i din månedsopsparing, som jeg selv har gjort flere gange. Gør du det, sker der ikke noget med købene i de fonde du skifter ud. De ligger trygt i dit depot, som du altid kan se på Nordnet. Du kan også nemt ændre beløbet du køber ind for hver måned.
  • Husk ti procent. Fordi aktiepriserne konstant ændrer sig, så vil dine udvalgte fonde ikke koste det samme hver måned. Forhåbentlig stiger de jo langsomt i værdi. Det betyder, at hvis du eksempelvis har sat månedsopsparingen til at købe ind for 1000 kroner om måneden, så kan det samlede indkøbsbeløb godt være 1027 kroner eller 988 kroner. Du skal derfor altid sørge for, at der som minimum står lidt mere end det beløb du har valgt at købe ind for, for at være sikker på, at der er lidt at tage af. Omkring 10 procent anbefaler Nordnet selv.
  • Månedsopsparingen køber ikke ind, hvis der ikke er dækning på kontoen.
  • Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at gøre brug af månedsopsparingen, så sker der ikke noget ved det. Dine indkøbte fonde vil stadig være i dit depot, for du har jo købt dem. Du kan bare lade være med at overføre flere penge eller slette månedsopsparingen – dine indkøb forsvinder ikke. Dem ejer du nu.
  • Månedsopsparingen gør brug af dollar-cost-average-metoden.
  • Du kan kun købe fonde og ETF’er i månedsopsparingen – ikke enkeltaktier eller andre former for aktiver.

Dollar-cost-average-metoden

Dollar-cost-average, eller DCA, er hvad jeg vil kalde en metode til investering. Mange kalder konceptet en investeringsstrategi, men fordi DCA ikke sporer dig ind på hvad du skal købe, men nærmere hvornår du skal købe på aktiemarkedet, så ser jeg det mere som en metode.

DCA er en bestemt måde at købe aktier på, og formålet med den er at forsøge at udligne udsving i en akties kurs og opnå den bedst mulige købspris. Som vi ved bestemmes aktiernes kurs ud fra udbud og efterspørgsel, og de kan svinge med flere kroner eller procenter i løbet af en dag. Så hvordan ved man hvornår det er bedst at købe ind? Det behøver man slet ikke bekymre sig om, hvis man gør brug af DCA. DCA går nemlig ud på, at vi hver måned investerer for det samme beløb, så vi køber flest aktier, når priserne er lave, og færrest aktier, når prisen er høj. Dermed opnår vi en nogenlunde gennemsnitspris, i stedet for at smide alle vores penge ind på én gang, hvor vi risikerer at komme til at købe på toppen.

Eksempel:

Du har 10.000 kroner, som du gerne vil sende ud og arbejde for dig på aktiemarkedet. Du har besluttet dig for, at du gerne vil sætte pengene i en bestemt fond (eller aktie, eller ETF osv), og denne fond koster i øjeblikket 500 kroner pr. bevis. Du har besluttet dig for at gøre brug af DCA-metoden, og vil hver måned investere 2000 kroner, indtil de 10.000 kroner er brugt op.

I den første måned koster fonden 500 kroner, og du kan dermed købe 4 beviser.

Måneden efter er prisen så røget op på 1000 kroner (wow, vild fond du har fundet dig, alligevel!) og du kan dermed købe to beviser.

I tredje måned går det knap så godt. Her er prisen røget ned på 400 kroner, og du kan dermed købe fem beviser.

I fjerde måned er det helt skidt, og prisen er nu nede på 100 kroner. Det betyder, at du kan købe 20 beviser for dine 2000 kroner.

Heldigvis går det mega godt i 5. måned, hvor et bevis koster 2000 kroner. Dermed kan du købe 1 bevis.

Det betyder, at når de fem måneder er gået, og alle dine 10.000 kroner er kommet ud på markedet og arbejder for dig, så har du købt i alt 32 beviser i din valgte fond. Hvis du havde lagt alle 10.000 kroner ind i fonden i den første måned, havde gennemsnitsprisen været 500 kroner, og du havde fået 20 beviser i fonden. Men fordi du købte ind efter DCA-metoden over fem måneder, så fik du i stedet 32 beviser og en gennemsnitspris på 312,50 kroner. DCA går simpelthen ud på at købe ind for det samme beløb hver måned, uanset om prisen stiger eller ej, for at opnå det lavest mulige gennemsnit på prisen. Dermed undgår vi at komme til at købe på toppen, altså til aktiens allerhøjeste pris, som vi jo helst ikke vil. Du behøver med andre ord ikke at forsøge at time markedet.

Der er altså masser af fordele ved DCA-metoden, men selvfølgelig også nogle ulemper. Ved DCA gør man som udgangspunkt ikke brug af pludselige nedsving i prisen, som der eksempelvis var tilbage i marts sidste år eller nu her i januar i år. Dermed går man også potentielt glip af en god udsalgspris. Typisk er der også flere handelsomkostninger forbundet med at købe flere gange. Det siger sig selv, at hvis du betaler kurtage pr. handel, og du med DCA handler eksempelvis 5 gange, så betaler du mere i handelsomkostninger end hvis du havde smidt alle pengene ind på én gang. Sådan hænger det dog ikke sammen, hvis du gør brug af Nordnets månedsopsparing, da der jo ikke er kurtage på månedsopsparingen. Det er altså kun en ulempe, hvis du gør brug af konceptet udenfor månedsopsparingen.

Og så er der undersøgelser, der viser, at eftersom markedet historisk set har været konstant stigende, så giver det mere mening, på den lange bane, at smide alle pengene ind på én gang for at lade tiden arbejde for dig mest muligt. Jeg går dog stadig ind for DCA personligt, da jeg ikke har store summer at smide ind, så ved at gøre brug af DCA med de summer jeg nu engang har, giver jeg stadig mig selv chancen for at opnå en god gennemsnitspris.

Hvilken strategi bruger jeg?

Som vi lærte lidt om i andet indlæg i investeringsguiden, så er det altid en god idé at have en strategi. Den jeg har valgt, der fungerer for mig, er buy and hold, eller køb og behold. Det betyder, at når jeg foretager et køb på aktiemarkedet, så er det fordi jeg har en forventning om, at købet skal være en del af min portefølje i meget lang tid. Det kaldes at være langsigtet. Formentlig vil der være mange fonde og aktier i min portefølje, som jeg aldrig nogensinde sælger. Det er det modsatte af daytrading, som er kortsigtet, og hvor du flere gange om dagen køber og sælger hele tiden – ofte kan daytradere købe den samme aktie flere gange om dagen, og sælge den adskillige gange ligeså.

Hvad er så meningen med det? Er du langsigtet har du en forventning om, at dine investeringer over tid, i nogle tilfælde meget lang tid, vil vækste. Og tid og tålmodighed gør meget for aktier.

Havde du eksempelvis købt for 2000 kroners Apple-aktier tilbage i år 2000, så ville de nu have en værdi af 200.000 kroner. Altså på 20 år. En gigantisk stigning, som du ville være gået glip af, hvis du solgte ud da du opnåede et afkast på 10 procent eller lignende, som man jo ellers godt kan synes er et fint afkast.

At være langsigtet i mine investeringer giver mig også en indre ro, når uroen og kaosset indtager aktiemarkedet, som det altid gør ved korrektioner og kriser. Lige nu her i januar falder det meste af markedet, og det gør mange urolige. Hvad vil der ske med deres aktier? Skal de sælge? Købe mere? Er vi på vej ind i en krise? Dem, der ender med at gå i panik og sælge, er som oftest dem, der ikke har en klar strategi eller i hvert fald ikke er langsigtede. Og jo flere, der går i panik og sælger ud, jo mere kaos og nedgang kommer der på markedet. Samtidig risikerer de at sælge med tab eller et meget lavt afkast.
Jeg er ikke urolig for tiden. Jeg ved, at mine aktiver skal ligge og hygge sig i mange år, før jeg skal begynde at leve af afkastet, og den nuværende situation, og den næste krise, og den næste korrektion og den næste krise igen, er derfor blot små streger i regningen for mig. Jeg tror på, at tiden arbejder for mig og mine investeringer. Og som Warren Buffett altid har sagt:

“Time in the market beats timing the market”

Sælger du ud når markedet går nedad, risikerer du at sælge på bunden og måske tabe penge. Samtidig kan det blive dyrt for dig at komme ind i markedet igen, hvis du prøver at time det perfekte tidspunkt, for det er umuligt at gøre, og du risikerer dermed at købe aktier til en dyr pris. Bliver du siddende i båden i urolige tider, vil havet (eller aktiemarkedet) på et tidspunkt blive roligt igen.

Investering skal helst være kedeligt

Puha, det var lige en større omgang. Men nu kender du til Nordnets månedsopsparing, dollar-cost-average og vigtigheden i at kigge på kurtage. Nu skal vi til noget som er meget vigtigt for mig at pointere.

Jeg har nogle gange opfattelsen af, at folk, når de lærer at jeg investerer, tror at jeg daytrader for vildt, har en gigantisk portefølje med en milliard forskellige aktiver og at jeg altid er med på den nyeste trend og de nyeste hype-aktier.

Det er jeg ikke. Overhovedet.

Jeg har ingen interesse i enkeltaktier, og dem, der er i mit depot lige nu, er nogle der blev købt før jeg valgte min nuværende strategi, som altså går ud på at købe passive, udbyttebetalende indeksfonde, der giver en så bred diversificering som muligt via dollar-cost-average-konceptet.

Hvorfor gør jeg sådan? Det er helt simpelt. Jeg tror ikke på at jeg kan slå markedet. Det handler ikke om at jeg ikke er dygtig eller ved en masse om aktier, men helt simpelt om at det er de færreste der kan, og endnu færre, hvis nogen overhovedet, der kan blive ved med det. Så længe jeg ikke tror at jeg kan det, så er indeksinvestering det eneste, der giver mening for mig.

Hvis du lige nu sidder og tænker, at det da lyder virkelig kedeligt og som totalt minus-actionpræget, så gør det mig glad. For jeg tror nemlig på dette citat af Paul Samuelson:

“Investing should be more like watching paint dry or watching grass grow. If you want excitement, take $800 and go to Las Vegas.”

Investering for mig skal helst være så kedeligt som muligt og samtidig give mig et gennemsnitligt afkast. Jeg er ikke interesseret i lottokuponer. Hvis jeg får et grimt sug i maven hver gang markedet dykker eller jeg skal logge på Nordnet, så gør jeg noget forkert. Det er SÅ nemt at tabe penge på markedet, og ingen investorer vil nogensinde gå igennem deres liv på aktiemarkedet uden at lide tab mindst én gang, men man kan gøre det man selv føler er bedst i forhold til at minimere risikoen.

Med mine investeringer vil jeg:

  • Opnå et afkast, der svarer til markedsgennemsnittet
  • Betale så lidt som muligt i omkostninger
  • Skulle bruge så lidt tid på det som muligt
  • Minimere risici for tab
  • Få den bedste gennemsnitlige pris, igen uden at skulle bruge for meget tid på det

Investering kan være spændende at lære om, men generelt set vil jeg ikke bruge mit liv foran en computer på at skabe mest muligt afkast. Jeg investerer for at frigive tid – ikke bruge den. For mig er investering midlet til mere frihed og mindre arbejde, men ikke noget jeg skal bruge min tid på.

Derfor investerer jeg som jeg gør.

Dette var det fjerde af fem indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. I næste uge be- og afkræfter vi nogle af de mest vedholdende myter på aktiemarkedet, som måske afholder nye investorer fra at tage springet, og vi gennemgår privatinvestorens tjekliste samt generelle gode råd.

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram eller Facebook. Jeg besvarer alle spørgsmål der måtte komme – og der findes ingen dumme af slagsen 🙂