Månedsupdate: April 2021

Ikke kategoriseret

Som sædvanligt er jeg i virkelig god tid med månedens update på hvordan det er gået med økonomien og porteføljen…

Så i stedet for at jeg bruger jeres tid på at skrive mig varm, skal vi så ikke bare gå lige på og hårdt?

Status på gæld

Vores gæld ser pr. maj 2021 således ud:

Mor og far: 47.000 kroner (55.000)

Banklån: 0 kroner (381.000)

Realkredit: 1.652.000 kroner (1.652.000)

Hold kæft, hvor er det fedt, at bankgælden er væk. Det har vi også fejret godt og grundigt, både med champagne og restaurantbesøg. Restauranterne nåede lige at åbne en uges tid før vi var færdige, så det var perfekt timing, kan man sige. Vi er enormt stolte af det vi har opnået ved at sætte afvikling af vores bankgæld på 381.000 på 16 måneder i stedet for de tre år, som det oprindeligt var planen. Det giver os en stor mængde økonomisk frihed nu, som vi har tænkt os at bruge på at få boostet vores opsparinger og aktiedepoter. Men i princippet kom vi jo først af med gælden med maj-lønnen, så den bliver først omtalt for alvor i næste månedsupdate.

Depotet

Hvis jeg havde været en dygtig blogger, der sørgede for at lave de her månedsupdates i starten af måneden, som jo rent faktisk giver rigtig god mening, så ville billedet se meget anderledes ud. Det gik sgu rigtig godt i starten af maj, det må jeg sige. Men for et par uger siden begyndte det at tage nogle voldsomme dyk, og sådan er det jo at investere. What goes up, must come down. Forhåbentlig bare ikke altid så meget down, at man stadig har mistet penge 20 år senere. Sådan her så portefølje-regnskabet ud 22. maj for en måned:

Som I kan se, så så det fint ud i starten af måneden, hvorefter hele lortet begyndte at vælte i midten af måneden. Selv mine Freetrailer-aktier, som ellers længe kun er gået op, og som havde et afkast på over 500%, dykkede. Sådan er det jo. Jeg forholder mig, som altid, rolig, og køber og beholder. Det, der irriterer mig mest ved det er egentlig bare, at det dykkede helt vildt dagen efter at Nordnet havde trukket til månedsopsparingen…

Der er (igen) ikke blevet ændret i indkøbene på månedsopsparingen, og fordelingen så derfor i april stadig således ud:

Det bliver dog sidste måned, at den gør det. Juni bliver den første måned, hvor vi ikke afbetaler mere end halvdelen af vores lån til banklånet, og en stor mængde penge bliver derfor frigivet til investering. I et kommende indlæg skal jeg nok vise hvad jeg køber og hvordan fordelingen er.

Forbrug

Lad mig være ærlig fra start her: Jeg har ikke lavet lagkagediagram over mit forbrug for april måned. Mest fordi jeg ikke har overblik over det.
Det skal ikke forståes sådan, at jeg er gået amokka med mit dankort, og at vores hjem nu er fyldt med Kähler-vaser og mad, der rådner i køleskabet. Jeg har stadig kun haft 1000-1500 kroner til privatforbrug, og det er jeg ikke overskredet, og vi brugte heller ikke mere end de normale 1600-2000 kroner på mad end vi plejer. Der er også stadig blevet sparet op og investeret, og vi brugte jo stadig størstedelen på afbetaling af gæld. Det skal mere forståes sådan, at jeg har været langt mere afslappet omkring det. Muligvis fordi jeg vidste, at gælden nu snart var væk.

Det med gælden har ikke været et stressmoment for mig, snarere det modsatte. Det var virkelig fedt at vide, at vi hele tiden kom et meget stort skridt tættere på at være af med de 381.000 kroner. Men det har nok påvirket mit forbrugsmønster og mine tanker på en måde, hvor jeg var nervøs eller ukomfortabel med at bruge penge, fordi jeg vidste, at der lå en stor udgift i starten af hver måned. Men i april, fordi jeg vidste, at vi nu nåede målet, så havde jeg ikke samme fornemmelse, og derfor ikke samme behov for at notere alting ned. Og så længe jeg ikke bruger mere end det beløb jeg har afsat til privatforbrug, og gerne mindre end det, så ser jeg ikke noget problem i ikke at tracke hver krone og øre.

Månedens optur/nedtur

På det personlige plan er månedens optur klart, at nogle af vores bedste venner er flyttet til vores by! I stort set al den tid vi har kendt dem, har de boet i København, men nu har de sat snuden mod Vestjylland, og det er fantastisk. Kvinden i forholdet er en af mine allerbedste veninder, og det er virkelig dejligt at kunne være sammen med hende en almindelig torsdag aften, eller svinge forbi til en kop kaffe efter arbejde, og vide, at vi kan gøre det igen i morgen, hvis det er det. Der behøver ikke gå tre måneder mellem hvert besøg, fordi det er nødt til at være en weekend hvor vi alle kan, og vi behøver ikke være så intenst sammen. Det er virkelig fantastisk.

Månedens nedtur… Månedens nedtur… Månedens nedtur… Jo, en dag kom mine forældre på besøg. De er ekstreme have-entusiaster, og de kan slet ikke overskue, at vi ikke har en rigtig have, og at vi ikke rigtig holder den smule jord vi har. Hr. Kapitalisthippies og mit hus består af et hus, en carport og to terrasser. Det er det. Alt græs rundt om ejes af grundejerforeningen, der også betaler for at få det slået og frugttræerne, der stadig er meget små, passet. Vi har ikke mere have end en stribe jord rundt om hver terrasse, hvor bygherrerne plantede nogle små pis-buske, som jeg kalder dem, der har minus funktion. De vokser ikke meget højere end til mine ankler, de er grimme og de blomstrer ikke eller noget. Så mine forældre kom over en dag, hev nogle af de døde buske ud, plantede en hindbærbusk, en solbærbusk og noget ramsløg.

Men på trods af rigelig gødning, og masser af regn, så er alle tre dele nu døde. Jeg må have et virkelig dårligt ry i planteverdenen! I samme ombæring fik vi dog en tomatplante, som jeg har indendørs, og den er i live endnu, så håbet lever stadig…

381.000 på 16 måneder – sådan gjorde vi det

Ikke kategoriseret

Det følgende er skrevet med tømmermænd. I går fejrede Hr. Kapitalisthippie og jeg nemlig, at vi formåede at betale banklånet på vores hus af på 16 måneder – halvandet år før tid! Vi poppede en flaske champagne og skålede sammen, inden Hr. Kapitalisthippie skulle i seng, for han har nemlig vagt hver dag her i bededagsferien. Vi er måske mindre begældede nu end før, men vi er ikke frie fra at skulle arbejde 🙂

I dette indlæg vil jeg fortælle og beskrive hvordan vi fandt pengene til det, og ikke mindst hvorfor vi gjorde det. Så skal vi ikke bare komme i gang?

Hvad?

Da vi overtog vores hus i januar 2020 fik vi naturligvis også en del gæld med i købet. Husets pris var 2.065.000 kroner, og vores gæld var opdelt i et realkreditlån på 1.652.000 kroner og et banklån på 381.000 kroner. Vi har afdragsfrihed i huset frem til 2025, og den oprindelige plan var at bruge den periode på at afbetale banklånet, som havde den største rente.

Realkredit: Rente på 1,44 procent
Banklån: Rente på 3,25 procent

Den oprindelige aftale vi lavede med banken var, at vi ville afbetale banklånet over tre år, så vi havde to år med ren afdragsfrihed og lave udgifter. Det betød, at vi ifølge den oprindelige aftale skulle afbetale lånet med 11.200 kroner om måneden. I løbet af sommeren sidste år blev vi dog enige om, at vi godt kunne oppe beløbet, og dermed komme af med gælden før tid. Den oprindelige løbeperiode var frem til marts 2023.

Hvor meget?

Til at starte med, hævede vi afbetalingsbeløbet fra august 2020 med 6.800 kroner, så det i alt lød på 18.000 kroner. Det betød, at vi ville være færdige med lånet til oktober 2021. Vi blev ret overraskede over, hvor meget tid der lige blev barberet af gælden, blot ved at vi hver især undværede yderligere 3400 kroner om måneden.

Det gav os blod på tanden, og i november 2020 begyndte vi at snakke om, hvorvidt vi kunne afsætte yderligere midler til gældsafvikling. Det kunne vi godt, blev vi enige om, og fra januar 2021 oppede vi afviklingen med 5.400 kroner, så vi i alt hver måned afviklede banklånet med 23.400 kroner. Altså lidt mere end en fordobling af den oprindelige afbetalingsaftale.

Januar 2020: 11.200 kroner til gældsafvikling
Januar 2021: 23.400 kroner til gældsafvikling

Budgettet?

Da vi overtog huset i januar 2020 så mit budget ca. sådan her ud:

Løn: 20.300 kroner (udbetalt)
Budget: 3600 kroner
Gældsafvikling: 6100 kroner (til bankgæld og privatgæld til mine forældre)
Mad: 1600 kroner
Transport: 950 kroner
Opsparing: 2000 kroner
Investering: 2500 kroner
Privatforbrug: 3550 kroner

Fra januar til 1. maj 2021 har mit budget set sådan her ud:

Løn: 20.600 kroner (udbetalt)
Budget: 3400 kroner
Gældsafvikling: 12.200 kroner
Mad: 1000 kroner
Transport: 450 kroner
Opsparing: 2000 kroner
Investering: 0-550 kroner
Privatforbrug: 1000 kroner

Som I kan se en væsentlig ændring i prioriteringen. En fordobling af gældsafviklingen, men hvad tænker du, når du kigger på de to budgetter? Er der nogle af de andre poster, der ser væsentligt forandret ud for dig? Der blev stadig indbetalt penge til opsparing og (for det meste) investering, der var stadig penge til sjov og spas i privatforbruget, der var stadig penge til ordentlig mad og så videre.

Så hvad ændrede sig?

Hvordan fandt vi pengene?

For at forklare hvordan to normaltlønnede unge mennesker uden nævneværdige opsparinger er i stand til at betale så mange penge af på så kort tid, er vi nødt til at kigge på to ting: De praktiske ændringer og vigtigst: Den mentale ændring.

Lad os tage de praktiske først.

Forsikringer: Når man køber et hus, stiger ens mængde af forsikringer helt vildt. Du skal have en husforsikring, formentlig nogle flere ulykkesforsikringer og de fleste banker kræver før du får lov at låne, at du tegner en livsforsikring gennem et selskab som de samarbejder med. Kort sagt: Vi er forsikrede i hoved og røv, og det koster mange penge. I januar 2020 kostede vores forsikringer os årligt 14.000 kroner, inklusive bilforsikring. Da vi blev enige om at vi ville af med gælden før tid, tog vi en eftermiddag i vores sommerferie i juni 2020, hvor vi ringede rundt til forskellige forsikringsselskaber og pressede dem på priserne. Det fik os til at skifte forsikringsselskab, og i dag er vores forsikringer på i alt 10.000 kroner – altså en besparelse på 4000 kroner. Derudover fik vi kigget på vores forsikringsbehov. Eftersom corona hærgede allerede dengang (stopper det nogensinde?) kunne vi godt se, at vi nok ikke havde behov for en rejseforsikring, så den har vi valgt fra indtil vi engang igen kan komme udenfor Danmarks grænser på ferie. Det bliver for vores vedkommende ikke lige foreløbig, fordi vi har andre prioriteter. Desuden viste det sig, at vi i vores nuværende ulykkesforsikring betalte ekstra for ski-ulykker – og jeg har ikke stået på ski siden jeg var 18…

Så det kan klart betale sig at bruge tiden på at kigge på forsikringerne ind i mellem. Måske en gang om året eller hverandet år.

Ingen af os er medlem af sygesikringen Danmark. Hr. Kapitalisthippie fordi han ikke kan på grund af tidligere sygdom – jeg fordi jeg ikke føler behov for det.

Abonnementer: Vi gjorde brug af ti års-reglen, da vi skulle nedbringe vores udgifter. Hvor vi før havde både Netflix, Viaplay, HBO, DPlay, Mofibo og TV2 Play samt Spotify, har vi i dag Netflix, Familie-Spotify som mindsker vores udgifter, og et delt Disney+-abonnement, som vi betaler 1/3 af prisen for. Dermed har vi sparet rimelig mange penge, synes vi selv.

Netflix, Viaplay, HBO, Dplay, Mofibo, TV2 Play og Spotify i et år: Ca. 8000 kroner
Netflix, Familie-Spotify og 1/3 Disney+: 3.359 kroner

Hr. Kapitalisthippie valgte også at opsige sit bilvask-abonnement, som månedligt kostede ham 79 kroner, samt et fitnessabonnement på ca. 200 kroner om måneden. En besparelse på i alt omkring 3348 kroner.

Mad: For to år siden lå vores månedlige madbudget på 3400 kroner, og jeg havde svært ved at få det til at hænge sammen. Da vi flyttede i hus, skar vi det ned til først 3200 kroner, og senere til 2000 kroner. Uden problemer. Jeg begyndte at gøre brug af Too Good To Go-poser, hvilket virkelig har lettet vores frugt- og grøntpost. Vi har skåret væsentligt ned på fastfood, hvilket selvfølgelig gør en kæmpe forskel, og jeg begyndte at praktisere at undgå madspild. Hr. Kapitalisthippie har yderligere skåret ned på sit kødforbrug (kød er dyrt!) og det meste kød han får i dag kommer også fra Too Good To Go-poser. Så vidt jeg ved, er han tilfreds med mængden han får nu, som er et par gange om ugen. Derudover er jeg begyndt at lave flere ting fra bunden selv, eksempelvis det brød vi spiser, samt snacks. Vi er også blevet bedre til at købe ind i store mængder, når noget vi bruger ofte, er på tilbud, eksempelvis plantemælk.

Vi sulter ikke på nogen måde, vi får god, sund og nærende mad, mindre takeout og undgår så vidt muligt madspild. I budgettet er der også plads til gæster flere gange om måneden. Win-win.

Transport: Denne gælder kun mig. I januar 2020 arbejdede jeg i en by, der ligger ca. 15 kilometer fra vores hus, og jeg plejede at tilbagelægge distancen med tog. Det kostede mig månedligt 510 kroner. Derudover indbetaler jeg 450 kroner til benzin og lån på vores bil, en VW Polo fra 2019. I alt 960 kroner om måneden. I januar 2020 valgte jeg, for at nedbringe mine transportudgifter, at købe en elcykel, som kunne transportere mig på arbejde gratis. Elcyklen var på tilbud, og kostede 4000 kroner.

Transportudgifter i januar 2020 i løbet af et år: 11.520 kroner
Transportudgifter efter januar 2020: 5400 kroner (+ masser af gratis motion!)

A-kasse/fagforening: Denne var klart den sværeste for os. Som de fleste andre nyder vi godt af en overenskomstbaseret løn og et net af tillidsrepræsentanter og medarbejderforeninger, der er på vores side. Jeg har dog oplevet flere gange, at fagforeningen (ikke medarbejderforeningen eller tillidsrepræsentanten) IKKE var på min side, og ikke kæmpede min sag hvor de burde. Samtidig var vores fagforening dyr – især når jeg ikke følte jeg fik hjælp fra den når det var nødvendigt. Vi opsagde derfor vores fagforening og tilhørende a-kasse, og skiftede til en billigere.

Fagforening/a-kasse årligt for to før skift: 23.600 kroner
Fagforening/a-kasse årligt for to efter skift: 12.858 kroner

Vi oplevede nogle ubehageligheder i forbindelse med skiftet, som jeg ikke ønsker at uddybe her. Fagforening er et ømt emne, og noget, der virkelig kan få sindene i kog. I hvert fald i vores branche. I forbindelse med de oplevelser, ønsker jeg ikke at melde mig ind i vores “egen” fagforening igen, nu hvor lånet er væk, hvilket ellers var planen. Det har Hr. Kapitalisthippie dog valgt at gøre, og det accepterer jeg selvfølgelig fuldt ud. Det er her vigtigt for mig at nævne, at vi har 100 procent frit fagforeningsvalg i Danmark.

Når min opsparing er kommet på rette fod igen, overvejer jeg at melde mig helt ud af både fagforening samt a-kasse, men det har jeg ikke taget endelig stilling til endnu.

Skønhed/pleje: Denne gælder også kun for mig. Før det store skift, blev jeg hver måned vokset ved en skønhedssalon til en værdi af 500 kroner, og jeg blev klippet og farvet stort set hver måned, hvilket kostede mig omkring 1000 kroner om måneden. Begge disse ting blev skåret væk. Sidst jeg blev klippet (hvilket var i sommeren sidste år), bad jeg om en frisure, der var nem at holde og ikke krævede så mange besøg, og det fik jeg. En enkelt gang før det blev jeg klippet af en veninde. Det blev ikke kønt, men vi havde det sjovt!

På grund af corona har mine udgifter til makeup samt makeupfjerner været minimale, da jeg simpelthen ikke har gået med det på hjemmekontoret. Og det har virkelig været skønt. Nu er jeg vendt tilbage til kontoret, men jeg er fortsat med ikke at gå med makeup til daglig, og det er en beslutning som jeg (og mine øjenvipper og min hud) er meget glade for. Jeg savner ikke at skulle bruge tiden om morgenen på det, og bestemt heller ikke at skulle fjerne det hver aften når jeg er mega træt. Jeg vurderer, at jeg årligt før nok brugte omkring 500 kroner om året på makeup.

Skønhed/pleje om året før: Ca. 18.500 kroner
Skønhed/pleje om året nu: Ca. 450 kroner (til klipning, en smule makeup osv.)

Okay. Det var det praktiske.

Og nu til det mentale, som klart er det, der har gjort den største forskel for os:

Som du kan se, var der mange besparelser at hente her, ved blot at lave små tweaks i forbruget. Vi har ikke skåret noget væk, som vi gerne ville have – blot skåret det ind til det, der var det nødvendige, og som virkelig betød noget for os. Det, vi gerne ville prioritere. Vi kunne sagtens have skåret mere fra.
Behøver vi så mange streamingkanaler? Nej. Men det vil vi gerne have.
Kunne vi ikke have klaret os med en lavere internethastighed? Jo, men det gider vi ikke.
Kunne jeg ikke have fået en brugt cykel uden el gratis? Jo, men jeg er mega doven.
Kunne vi ikke have ladet være med at købe fastfood overhovedet, og ikke bruge penge på snacks, vin og andre unødvendige ting i madbudgettet? Jo, sagtens. Men det er ting vi godt kan lide, som vi ikke vil undvære.

Vi har stadig kunnet hente takeout, tage i biografen, tage på bar og restaurant, invitere venner og familie til aftensmad, forkæle hinanden, hente morgenbrød ved bageren og alt det andet, der giver livet værdi.

Vi har bare prioriteret det, der var vigtigt for os, og skåret det overflødige fra.

Det gælder også i vores privatforbrug. Jeg har ikke brug for, at Hr. Kapitalisthippie bringer mig blomster i forbindelse med Valentinsdag (fuck, jeg hader det lort) eller køber gaver til flere tusinde kroner for at bevise sin kærlighed overfor mig til jul og fødselsdage. Jeg har heller ikke behov for at spise på restaurant hver uge eller hver måned. Jeg bliver ikke mere lykkelig af nyt tøj hver måned eller en Kähler-vase i vindueskarmen. Jeg har brug for, at vi har gode, lange snakke, kigger hinanden i øjnene og nyder hinandens selskab, og hygger os med venner og familie. Og så er det ligegyldigt hvor og hvordan det foregår.

Når folk har hørt lidt mere om vores gældsafvikling og mindskede forbrug, får jeg ofte fornemmelsen af, at de tror vi lever i ren armod. At vi går sultne i seng, aldrig tænder for lyset, konstant bare sidder derhjemme og keder os og at det hele er mega surt. Og at vi er nærige.
Det er IKKE tilfældet. Vi mangler ikke noget, og vi har ikke manglet noget i de 16 måneder det har taget os at betale lånet af. Og på trods at det “stramme” budget, er det alligevel lykkedes Hr. Kapitalisthippie at spare op til og købe den gamer-computer til 12.000 kroner, som han havde sukket efter længe. Hvis det var det han kunne finde på at bruge 12.000 kroner på, på trods af et lavt forbrug, så tror jeg virkelig ikke vi har oplevet stor mangel på noget 🙂

Jeg mener det virkelig når jeg siger, at vi ikke har manglet noget. Det har været virkelig godt for os, at få skåret tingene ind til benet, og få lidt perspektiv på vores eget forbrug. Når jeg i dag tænker på, at jeg i løbet af 16 måneder har brugt hvad der svarer til næsten 200.000 kroner på gældsafvikling på 16 måneder, så kan jeg simpelthen ikke komme i tanker om, hvad jeg skulle have brugt de penge på ellers.
Jo, nogle af dem var nok gået til mere opsparing og investering. Men kender jeg mig selv i januar 2020 godt nok, så ved jeg også, at det ikke ville have talt for hele beløbet. Måske 90.000-100.000 kroner, hvis jeg er gavmild ved mig selv. Det betyder, at næsten 100.000 kroner ville være gået til… ja… ingenting? Fastfood, to go-kaffe, hårfarvninger? Nyt og unødvendigt tøj? Koncerter jeg ikke har savnet? Dims? Jeg tror, at jeg foretrækker at pengene er blevet brugt som de er.

Men nogle af pengene kom jo også udefra

Det plejer folk ofte at tage op, når vi snakker med andre om det. Og ja, det er rigtigt. Noget af gældsafviklingen er kommet fra de famøse indefrosne feriepenge samt vores opsparinger. I mit tilfælde omkring 45.000 kroner, og det samme fra Hr. Kapitalisthippie, så i alt ca. 90.000 ud af de 381.000 kroner, kommer fra indefrosne feriepenge og opsparing.

Men hvis vi dividerer 381.000 med 16, så bliver det 23.812. Det vil sige, at vi, hvis vi havde strammet ordentligt ind fra start, næsten kunne have afviklet lånet på samme mængde tid uden at gøre brug af indefrosne feriepenge eller opsparinger. Så egentlig bed vi blot os selv i røven ved ikke at gøre det fra start.

Jeg har taget opgørelsen fra vores bank, så du her kan se hvad der er blevet indbetalt hvornår:

Jeg har overstreget personfølsomme oplysninger

Som du kan se, har vi i løbet af de 16 måneder betalt renter for sammenlagt 10.665 kroner. I alt har vi altså afbetalt 391.665 kroner på 16 måneder.

Havde vi ikke oppet indbetalingen, men kørt med de oprindelige 11.200 kroner frem til 2023, havde det beløb heddet 400.196 kroner. Vi har altså sparet 8.531 kroner ved at afvikle lånet 20 måneder før tid. Det er ikke meget, når man ser på det store billede.

Til gengæld åbner vores nye budget op for enorme muligheder. Vi har hver især fået frigivet 11.700 kroner om måneden. Tænk på, hvilke opsparinger og investeringsdepoter vi kan nå at lave inden 2025! Det er der vi begynder at afbetale realkreditlånet.

Hvad vi har lært

Det var Hr. Kapitalisthippies idé, at vi skulle prøve at afbetale lånet før tid.
Det skete i løbet af sommeren 2020, hvor corona hærgede, og alle brancher, inklusive vores egen, mistede masser af penge. Hr. Kapitalisthippie og jeg gik ned i løn, sammen med størstedelen af vores kolleger, i tre måneder. Ti procent. Det var helt frivilligt, selvom det gjorde ondt på et ungt par, der lige havde købt hus. Det gjorde, at firmaet, som vi arbejder for, kunne overleve. Der var stadig fyringer, men færre end der ellers ville have været.

Jeg tror, at det var det, der startede den for os. Det var utrygt at vide, at vi så ind i besparelser og fyringer på arbejdet og vide, at vi lige havde stiftet gæld for 2 millioner. Tænk, hvis en af os blev fyret! Ved at komme af med banklånet før tid, kunne det måske fjerne noget af den frygt og bekymring.

Det fjernede meget mere end det.

Jeg er i dag ikke bange for at miste mit job. Jo, det vil da være træls, for jobs i vores branche hænger ikke på træerne. Men jeg er ikke bange for at miste en indtægt. Jeg ved, at vi kan leve for meget få midler og stadig ikke føle, at vi mangler noget. Det er vel dybest set det vi mennesker er allermest bange for. At have følelsen af, at vi mangler noget. At vi må undvære.
Det ved jeg, at jeg ikke vil få, hvis vi en dag står økonomisk dårligere i det, end vi gør i dag.

For jeg har lært, at jeg virkelig ikke har behov for mange ting for at føle mig glad og tilfreds. Jeg har lært, at mad ikke behøver at koste mange penge for at være og smage godt. Jeg har lært, at store gaver ikke er det, der udgør en god jul eller fødselsdag. Jeg har lært, at jeg sagtens kan føle mig forkælet og veltilpas uden restaurantbesøg, frisør og meget andet. Jeg har lært, at jeg sagtens kan holde en god ferie uden at den behøver at foregå i et andet land eller være fyldt med pengesugende aktiviteter.

Det giver mig en følelse af magt. Det er MIG, der kontrollerer mit forbrug – ikke mit forbrug, der kontrollerer mig.

Det er mig, der bestemmer.

Og med den viden kan jeg bruge de 11.700 kroner, der nu er blevet frigivet til andre formål, til at skabe en fremtid, hvor jeg har meget mere frihed. Måske siger jeg mit job op om nogle år, eller går på deltid? Måske tager vi orlov og rejser rundt i verden i et år? Hvem ved?

Verden ligger for vores fødder lige nu. For det har vi arbejdet for, at den gør.

Og den følelse er sgu både gældsafviklingen og tømmermændene værd.

Månedsupdate: Februar 2021

Ikke kategoriseret

I februar havde jeg fødselsdag. 31 år er jeg nu. Jeg holdt ikke nogen stor fødselsdagskomsammen på grund af den der globale pandemi vi er midt i, men mine forældre kom lige forbi en eftermiddag til en frokost på afstand og en kop kaffe. På væggen i vores køkken-alrum hænger der en tavle, som den forrige ejer af huset klistrede så godt fast, at vi ikke har turdet fjerne den. Nu bruger vi den til at vise vores countdown til vi siger farvel til boliglånet. Især Hr. Kapitalisthippie synes det er vildt fedt at rette i tallene hver den første i måneden.

“Hold da op, I er godt nok nået langt!”, udbrød min mor, da hun kiggede dybere på tallene på tavlen.

Og ja, det er vi 🙂

Status på gæld

Vores gæld ser pr. marts 2021 nu således ud:

Mor og far: 48.000 kroner (55.000)

Banklån: 76.599 kroner (381.000)

Realkredit: 1.652.000 kroner (1.652.000)

Overvej lige det lige. I januar 2020 startede vi ud med en bankgæld på 381.000 kroner. Nu, blot 13 måneder senere, er den gæld barberet ned til 76.599 kroner. Det er vi fandme stolte af!

Vores mål var jo, at banklånet var helt væk pr. 1. maj, og det er det stadig. Men selvom 76.000 kroner i princippet er et noget mindre beløb end 381.000, så virker det ret stort, taget i betragtning af at det skal være væk om sølle to måneder. Vi overfører fast 23.400 kroner til lånet hver måned, sådan som vores budget er nu, så der kommer de første 46.800 kroner fra. Så mangler vi 29.799 kroner. Fåårk, det er mange penge! Vi bliver reddet af de sidste indefrosne feriepenge, som jeg virkelig snart håber de åbner for udbetaling af. Det er ca. 20.000 kroner i alt, og de resterende 9.799 kroner (og hvad der måtte nå at komme af renter inden maj) snupper vi fra vores respektive opsparinger. Så alt i alt har vi stadig en tro på, at det nok skal gå. Men hvis de pludselig beslutter sig for at udskyde udbetalingen af feriepengene til senere eller lignende… ja… så er vi fucked. Eller, nej, vi er jo ikke fucked, for vi har selv valgt at betale lånet af før tid, så når vi ikke det, så sker der sådan set ikke andet end at det tager en måned mere. Men vi er meget opsatte på at nå det der mål, der hedder 1. maj.

Depotet

Februar så store nedture på aktiemarkedet. Noget af det stammede fra udbetaling af udbytte, som for mange fondes vedkommende ofte finder sted omkring februar måned, eksempelvis Sparindex. Meget af det er generel usikkerhed og urolighed. Aktiemarkedet er steget næsten uafbrudt siden marts sidste år, midt i en global krise. What gives? Kan det fortsætte? Er nedturen på vej? Dør det hele nu?

Nogen, som mig, gør lige præcis ingenting. Andre bliver utrygge, går måske i panik, sælger alt eller meget og venter. Jo flere, der hiver deres penge ud af markedet, jo mindre er efterspørgslen, og jo større er faldet.

Jeg ved ikke, om vi er på vej ind i en stor aktiekrise, om der blot er tale om en lille korrektion, eller om det hele går helt amokka i grønne tal igen i næste uge. Og jeg er egentlig også ligeglad. Jeg tror på et gennemsnitligt mindre afkast over årene. Som altid.

Ikke desto mindre var februar en kende hård ved porteføljen:

Som I kan se, endte det med et lille opsving efter en ret heftig nedtur. Jeg har ikke ændret i min månedsopsparing siden jeg startede bloggen, og det ser derfor stadig således ud:

Når man er langsigtet investor skal man altid væbne sig med tålmodighed, for med et historisk gennemsnitligt årligt afkast på 7 procent, så tager det lang tid før noget bliver til millioner. Alligevel glæder jeg mig efterhånden virkelig til at bankgælden er væk, så jeg for alvor kan begynde at investere store beløb hver måned. Det bliver virkelig rart!

Forbrug

Jeg brugte nogle penge på mig selv i denne måned. Hr. Kapitalisthippie og jeg gik sammen om en online bootcamp hos Stinna Briks. Disclaimer: Jeg kender Stinna personligt, men der er ikke tale om betalt reklame eller noget. Bare en thumbs up til et godt projekt! Normalt laver hun bootcamps af ti ugers længde, hvor man får to ugentlige træninger med fysisk fremmøde (og rigeligt med sved på panden…), kostoplæg, måling og vejning og masser af motivation i en lukket Facebookgruppe. Derudover tips til hjemmetræning udover den fælles træning. Men her i corona har hun udvidet til online bootcamps af en måneds varighed, og for mig, der elsker personlig frihed, er det mega fedt selv at kunne bestemme hvornår jeg vil træne, og ikke være afhængig af at være et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Nu, hvor jeg ikke længere cykler 30 kilometer om dagen, fordi vi alle arbejder hjemme, så er det vigtigt for mig, at jeg stadig får en eller anden form for motion. Jeg har det nemlig ultimativt bedst når jeg ikke laver noget som helst, så det kommer ikke af sig selv, det der med motion.

Som I kan se står der et stort fedt 0 ved investering. Og jeg har ganske rigtigt ikke overført nogle midler til min Nordnet-konto i februar. Til gengæld havde jeg nogle penge stående i forvejen, og med lidt over 1000 kroner i udbetalt udbytte i februar måned, så blev der også råd til at bruge 1000 kroner på månedsopsparingen i denne måned.

Månedens optur/nedtur

De to ting hænger sammen denne måned. Lad os starte med nedturen:

En dag dybderengjorde jeg diverse ting i huset, eksempelvis filtret i vores vaskemaskine. Den skulle også køre et rengøringsprogram på tromlen, men knapt havde jeg sat det i gang en torsdag aften sidst på måneden, før maskinen bimlede og bamlede – og hældte vand i store mængder ud på gulvet.

Fuuuuuuuck.

Når sådan noget sker, så går jeg i panik. Dels fordi bip-lyden, som maskinen kom med, var meget insisterende og irriterende, og jeg ved absolut ingenting om vaskemaskiner, så i mit hoved kan den være sekunder fra at springe i luften. Og det der med vand, der fosser ud på gulvet, er bare heller ikke særlig fedt. Vi fik stoppet programmet, men bip-lyden fortsatte, og maskinen ville ingenting. Vi endte med at ringe efter en VVS’er. Og jeg lukkede øjnene for, hvad det mon kostede at få sådan en ud akut en torsdag aften klokken 21.

Han kom, sparkede lidt til maskinen, fik bip-lyden til at stoppe og sagde “Prøv igen i morgen”. Øhm, okay. Han var væk, da der var gået et kvarter. Det eneste han reelt gjorde var at stoppe bip-lyden – ved at gøre maskinen lydløs…

Men fint nok. Dagen efter prøver vi igen. Denne vælter det også ud med vand – fra afløbet, som maskinen er tilknyttet! Fuuuuuuuck, altså. Maskinen vaskede altså som den skulle, men det fossede stadig ud med vand, bare fra et nyt sted. Vi ringede til VVS’eren igen, som foreslog, at han kom forbi med slamsugeren, for det var tilsyneladende den eneste løsning.

Og så blev jeg sur. For det kan simpelthen ikke være rigtigt at man skal ud i en slamsuger-løsning med en vaskemaskine, der kun er seks år gammel! Han så 100% bare to idioter, der ikke anede noget om noget som helst og så blev hans øjne lavet om til dollartegn. Hvilket er mærkeligt, eftersom vi i Danmark jo kører med DKK, men alligevel… I øvrigt krævede han 1500 kroner (!!!) for det 15 minutter lange besøg, der ikke løste udfordringerne. Det er 100 kroner i minuttet!

Det var nedturen. Puha, jeg blev næsten helt sur igen bare af at skrive det! Lad os skynde os til opturen:

Nogle måneder før var vores håndvask stoppet til. Altså som i HELT stoppet, intet vand undslap til sidst vasken. Og fordi vi på det tidspunkt ikke lige havde råd til et VVS-besøg (specielt ikke, hvis det koster 100 kroner pr. minut!) gik jeg selv i gang med at google, hvordan man løste sådan en udfordring.

Og her fik jeg bekræftet noget, som jeg længe har mistænkt men ikke turdet tænke til ende: Vi mennesker kan faktisk selv mange af de ting, som vi outsourcer til andre. For det viste sig, at det ikke var skidesvært at lokalisere og skille vandlåsen på badeværelset ad og rengøre den, som var løsningen på problemet. Det var heller ikke skidesvært at finde ud af, at det var det, der skulle til. Men fordi det ikke er noget vi ved noget om, og vi ikke kan være HELT SIKRE på, at gør-det-selv-manden på YouTube har ret, så føles det ofte tryggere at overlade det til den grådige VVS-mand, der så får 1500 kroner for noget, som du godt kan selv.

Med vaskemaskinen gav det mening for mig, at vi måske også her var ude i en vandlås eller et afløb, der lige skulle renses. Hr. Kapitalisthippie var noget mere skeptisk og mente ikke, at det var noget vi skulle begynde at pille ved selv. Men det gjorde jeg altså. Efter at have renset både vandlås og afløb, som godt nok trængte til det, satte jeg gang i en vask igen. Med hjertet helt oppe under halsen. Forestil dig en tegneseriefigur, hvor svedperler og neglestumper fra neglebidningen flyver rundt til alle sider, mens panikken står malet i øjnene. Det var mig.

Men det virkede. En rensning af vandlåsen, så der var bedre gennemgang, når vaskemaskinen udsendte store mængder vand på én gang, var alt, der skulle til. Ingen slamsuger, ingen reparation og ingen ny maskine, som VVS’eren også konkluderede at vi nok havde brug for. En rensning af vandlåsen. Som kostede os 0 kroner.

Dermed har jeg fået understreget overfor mig selv én gang for alle, at det ikke er farligt at forsøge selv først. Hvis noget er i stykker, så kan man alligevel ikke ødelægge det igen, til gengæld kan man lære noget. Og jeg har lært ALDRIG at tage en timebetalt håndværkers ord for gode varer!

Månedsupdate: Oktober 2020

Ikke kategoriseret

Jeg har glædet mig enormt meget til at lave denne månedsopdatering. Der er nemlig sket et voldsomt stort fremskridt på et af vores punkter. Mere om det senere.

Generelt var oktober en god måned. Vi brugte omkring 500 kroner mindre end vi havde til rådighed på madkortet i september måned, hvilket gjorde, at vi blot overførte 1000 kroner per mand til madkortet i oktober måned. Og alligevel gik vi ud af måneden med et lille plus på ca. 250 kroner. Selvom vi brugte (i mine øjne) virkelig mange penge, omkring 300 kroner, på havre- og rismælk, fordi det var på tilbud i både Rema1000 samt Føtex til 10 kroner. Når det er det, så køber jeg altid et så stort lager ind som muligt, så vi slipper for at betale den vanvittige pris på 20 kroner for en liter plantemælk.

Jeg føler virkelig vi er blevet rigtig gode til at undgå madspild, bruge hvad vi har og tænke over hvert indkøb. Det er ikke sådan at vi tilbudsjager, overhovedet ikke, faktisk, men jeg er begyndt at blive skarp til hvor meget vi spiser, hvor meget jeg har brug for at købe ind og få Too Good To Go-poserne, som jeg virkelig elsker, til at række langt. Det er fedt.

Oktober var også måneden, hvor vi fik vores indefrosne feriepenge udbetalt, i alt omkring 30.000 kroner efter skat. Der var på intet tidspunkt nogen snak om hvad de skulle bruges til, vi vidste begge, at de skulle direkte ind på banklånet. De 30.000 kroner svarer til næsten to måneders afbetaling, så det var virkelig fedt. Som jeg fortalte om i sidste månedsupdate, så overfører vi fast 11.200 kroner til banklånet, og de resterende 6800 kroner, som skal til hvis vi skal nå vores mål om at være færdige med afbetalingen til oktober næste år, bliver sat ind på en “banklånsopsparing”. Så de 11.200 er det vi “skal” overføre fast jævnført vores aftale med banken, og de 6800 kroner er dem, vi selv vælger at lægge til side for at komme hurtigere af med lånet. Når der står nok på den konto, så beder vi vores bankrådgiver om at overføre dem for os. Og da vi nåede oktober, stod der 77.500 kroner på den konto. Opsparet fra juli måned og frem. Nuj, det var nice at ringe til bankrådgiveren og sige, at hun gerne lige måtte overføre de der 77.500 kroner til lånet. Bare sådan helt casual når du lige får tid. Hun spærrede øjnene lidt op 🙂

De 30.000 var som sagt indefrosne feriepenge fra os begge, derudover var der 20.000 i alt fra vores respektive opsparingskonti og resten er penge vi hver måned har lagt til side til formålet. Det betyder, at vores gæld nu ser således ud:

Status på gæld

Gælden ser nu således ud:

Mor og far: 50.000 (55.000)

Banklån: 211.202 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

Vi overtog huset i december måned sidste år, og begyndte afbetalingen i januar i år, hvilket vil sige, at vi på ti måneder har betalt næsten 170.000 kroner! Det føles godt nok jævnt fantastisk, næsten bedre end afkast på ens aktier, må jeg indrømme. Vi fortsætter ufortrødent med afbetalingen, og selvom vi næppe får flere overraskelser i form af skjulte penge vi pludselig får udbetalt, så føler jeg mig meget sikker på at vi når vores mål med oktober næste år.

Depotet

Det er godt, at der var en succeshistorie i bankgælden, for oktober var ikke en fed måned at være investor i. Alt raslede ned, og alt det afkast jeg havde fået opbygget efter krakket i marts måned er faktisk væk igen. Jeg er ikke så langt nede som dengang, langt fra, men afkast er blevet til underskud.

Det er selvfølgelig træls, men jeg kan mærke, at det ikke påvirker mig på samme måde som det gjorde tilbage i marts, som var min første krise på aktiemarkedet. Jeg stoler på min strategi, beholder hvad jeg har købt og fortsætter med at købe efter dollar-cost-average-metoden. Beholdningen ser derfor nu således ud:

Alt er egentlig gået ned, omend den første åbne markedsdag i november endte i plus, hvor noget af det tabte blev hentet ind, men som I kan se langt fra det hele. Jeg tilskriver Corona-uroen, det amerikanske valg og flere dårlige nyheder for Danske Bank en del af skylden, samt min egen teori om, at dem, der tjente stort på at gå ind i markedet i marts, da det hele var nede, nu begynder at trække deres gevinster ud, hvilket påvirker hele markedet. Buy and hold, people, buy and hold!

Jeg fortsætter den normale (og efterhånden kedelige) linje med Nordnets månedsopsparing med samme opdeling som altid:

Forbrug

Jeg brugte en smule penge på mig selv i oktober måned. Først var jeg en tur ved frisøren, for første gang i næsten halvandet år. Før Kapitalisthippie og mit nye syn på penge og forbrug ville det formentlig have været en timelang omgang, der både ville involvere farvning, hårvask, klipning og indkøb af nye hårprodukter som jeg ville være overbevist om ville ændre mit liv, men som ville ende i skuffen ved siden af de andre. Normalt for omkring 1000 kroner per gang. Denne gang vaskede jeg mit hår hjemmefra, frabad mig produkter i mit hår og slap med 169 kroner hos en sød elev, der synes det var lidt spændende ikke at måtte bruge alskens produkter. Det føltes rart.

Derudover har jeg købt to wetbags, en medium og en lille, samt tre stofbind til at supplere dem jeg allerede har til når jeg har menstruation. I alt 302 kroner.

Og så måtte cyklen til reparation igen… Endda lige i slutningen af måneden. Igen et hjul, der var punkteret, selvom det er mindre end en måned siden jeg sidst havde den inde. Måtte en (halv)billig elcykel til 4000 kroner ikke lige er skabt til over 100 km om ugen. Denne gang splurgede jeg på gode og forhåbentlig holdbare dæk i meget sliddygtig kvalitet. Det håber jeg holder cykelmanden for døren. Måske jeg bare skulle lære at lappe selv.

Fordi jeg er så vanvittigt stolt af vores store afbetaling på banklånet, har jeg talt de indefrosne feriepenge og opsparingspengene, der også gik over på lånet, med i mine indtægter denne måned, og forbruget for oktober så derfor således ud:

Jeg kan godt afsløre, at det føles virkelig godt at overføre så meget til én post, der er så vigtig. Gid det var sådan hver måned 🙂

Månedens optur/nedtur

Jeg endte med at bruge en del penge på cykelreparationer. Eller, ikke mange penge, men flere end jeg har lyst til. Hele idéen med at cykle i stedet for at køre eller tage offentlig transport var jo netop for at undgå udgifter, og det har vist sig ikke at holde stik. Nu har min baglygte også lige sat ud, for anden gang, i en af årets mørkeste måneder… Jeg må nok bare bide i det sure æble, og fokusere på kvalitet over kvantitet, men øv, den er træls.

Opturen har jeg vist nævnt et par gange allerede: VI HAR AFBETALT 170.000 KRONER AF VORES GÆLD PÅ TI MÅNEDER! OG VI HAR KUN ET ÅR TILBAGE!

Vi markerede det ved at tage pænt tøj på, jeg tog endda make up på (så ved man det er vildt!) og så gik vi ud og spiste på vores yndlingsrestaurant. Sår’n en med rigtig gode råvarer, virkelig gode drinks og tjenere, der ved hvad de snakker om. Og lidt for meget vin og gin. Og det føltes virkelig fantastisk. Et af mine yndlingsminder er dog fra hjemturen, som selvfølgelig foregik på cykel i regnvejr, mens vi sang Roben og Knud (igen, fordi vin og gin). Det er noget af det jeg elsker allermest ved Hr. Kapitalisthippie og mig sammen: Vi kan sagtens sidde på en fancy restaurant og virkelig nyde det, dresse op og ligne nogen, der har styr på tilværelsen. For så bagefter at sætte os ud på hver sin slidte cykel i stedet for en taxa, også selvom det regner, fordi vi er nøjsomme og virkelig nede på jorden.

Mål for november

I november har vi ferie (yay!) i to uger, for første gang siden juni. Det ser jeg voldsomt frem til, hungrer faktisk nærmest efter det. Der har jeg planer om at begynde at udgive de første investeringsindlæg. Det er, som jeg har nævnt før, omfattende stof, selvom selve budskabet egentlig er enkelt nok, og jeg vil gerne udgive det i den rigtige rækkefølge, så det giver mening for investeringsnovicer.

Og så har jeg lavet en lille challenge til mig selv: De første to uger af november vil jeg kun bruge 200 kroner fra madkortet. Så 100 kroner per uge. Hvorfor? For at få opbrugt vores lager i fryser og tørskab. Og fordi det er sjovt 🙂 Samtidig har vi så måske lidt ekstra på kontoen til når det bliver ferie, for der skal jeg eddermame jule den for sygt og bage for viiiiiildt.

Kan I mærke, at jeg er ret meget oppe at køre over den afbetaling der? Jeg elsker nøjsomhed!