Månedsupdate: April 2021

Ikke kategoriseret

Som sædvanligt er jeg i virkelig god tid med månedens update på hvordan det er gået med økonomien og porteføljen…

Så i stedet for at jeg bruger jeres tid på at skrive mig varm, skal vi så ikke bare gå lige på og hårdt?

Status på gæld

Vores gæld ser pr. maj 2021 således ud:

Mor og far: 47.000 kroner (55.000)

Banklån: 0 kroner (381.000)

Realkredit: 1.652.000 kroner (1.652.000)

Hold kæft, hvor er det fedt, at bankgælden er væk. Det har vi også fejret godt og grundigt, både med champagne og restaurantbesøg. Restauranterne nåede lige at åbne en uges tid før vi var færdige, så det var perfekt timing, kan man sige. Vi er enormt stolte af det vi har opnået ved at sætte afvikling af vores bankgæld på 381.000 på 16 måneder i stedet for de tre år, som det oprindeligt var planen. Det giver os en stor mængde økonomisk frihed nu, som vi har tænkt os at bruge på at få boostet vores opsparinger og aktiedepoter. Men i princippet kom vi jo først af med gælden med maj-lønnen, så den bliver først omtalt for alvor i næste månedsupdate.

Depotet

Hvis jeg havde været en dygtig blogger, der sørgede for at lave de her månedsupdates i starten af måneden, som jo rent faktisk giver rigtig god mening, så ville billedet se meget anderledes ud. Det gik sgu rigtig godt i starten af maj, det må jeg sige. Men for et par uger siden begyndte det at tage nogle voldsomme dyk, og sådan er det jo at investere. What goes up, must come down. Forhåbentlig bare ikke altid så meget down, at man stadig har mistet penge 20 år senere. Sådan her så portefølje-regnskabet ud 22. maj for en måned:

Som I kan se, så så det fint ud i starten af måneden, hvorefter hele lortet begyndte at vælte i midten af måneden. Selv mine Freetrailer-aktier, som ellers længe kun er gået op, og som havde et afkast på over 500%, dykkede. Sådan er det jo. Jeg forholder mig, som altid, rolig, og køber og beholder. Det, der irriterer mig mest ved det er egentlig bare, at det dykkede helt vildt dagen efter at Nordnet havde trukket til månedsopsparingen…

Der er (igen) ikke blevet ændret i indkøbene på månedsopsparingen, og fordelingen så derfor i april stadig således ud:

Det bliver dog sidste måned, at den gør det. Juni bliver den første måned, hvor vi ikke afbetaler mere end halvdelen af vores lån til banklånet, og en stor mængde penge bliver derfor frigivet til investering. I et kommende indlæg skal jeg nok vise hvad jeg køber og hvordan fordelingen er.

Forbrug

Lad mig være ærlig fra start her: Jeg har ikke lavet lagkagediagram over mit forbrug for april måned. Mest fordi jeg ikke har overblik over det.
Det skal ikke forståes sådan, at jeg er gået amokka med mit dankort, og at vores hjem nu er fyldt med Kähler-vaser og mad, der rådner i køleskabet. Jeg har stadig kun haft 1000-1500 kroner til privatforbrug, og det er jeg ikke overskredet, og vi brugte heller ikke mere end de normale 1600-2000 kroner på mad end vi plejer. Der er også stadig blevet sparet op og investeret, og vi brugte jo stadig størstedelen på afbetaling af gæld. Det skal mere forståes sådan, at jeg har været langt mere afslappet omkring det. Muligvis fordi jeg vidste, at gælden nu snart var væk.

Det med gælden har ikke været et stressmoment for mig, snarere det modsatte. Det var virkelig fedt at vide, at vi hele tiden kom et meget stort skridt tættere på at være af med de 381.000 kroner. Men det har nok påvirket mit forbrugsmønster og mine tanker på en måde, hvor jeg var nervøs eller ukomfortabel med at bruge penge, fordi jeg vidste, at der lå en stor udgift i starten af hver måned. Men i april, fordi jeg vidste, at vi nu nåede målet, så havde jeg ikke samme fornemmelse, og derfor ikke samme behov for at notere alting ned. Og så længe jeg ikke bruger mere end det beløb jeg har afsat til privatforbrug, og gerne mindre end det, så ser jeg ikke noget problem i ikke at tracke hver krone og øre.

Månedens optur/nedtur

På det personlige plan er månedens optur klart, at nogle af vores bedste venner er flyttet til vores by! I stort set al den tid vi har kendt dem, har de boet i København, men nu har de sat snuden mod Vestjylland, og det er fantastisk. Kvinden i forholdet er en af mine allerbedste veninder, og det er virkelig dejligt at kunne være sammen med hende en almindelig torsdag aften, eller svinge forbi til en kop kaffe efter arbejde, og vide, at vi kan gøre det igen i morgen, hvis det er det. Der behøver ikke gå tre måneder mellem hvert besøg, fordi det er nødt til at være en weekend hvor vi alle kan, og vi behøver ikke være så intenst sammen. Det er virkelig fantastisk.

Månedens nedtur… Månedens nedtur… Månedens nedtur… Jo, en dag kom mine forældre på besøg. De er ekstreme have-entusiaster, og de kan slet ikke overskue, at vi ikke har en rigtig have, og at vi ikke rigtig holder den smule jord vi har. Hr. Kapitalisthippies og mit hus består af et hus, en carport og to terrasser. Det er det. Alt græs rundt om ejes af grundejerforeningen, der også betaler for at få det slået og frugttræerne, der stadig er meget små, passet. Vi har ikke mere have end en stribe jord rundt om hver terrasse, hvor bygherrerne plantede nogle små pis-buske, som jeg kalder dem, der har minus funktion. De vokser ikke meget højere end til mine ankler, de er grimme og de blomstrer ikke eller noget. Så mine forældre kom over en dag, hev nogle af de døde buske ud, plantede en hindbærbusk, en solbærbusk og noget ramsløg.

Men på trods af rigelig gødning, og masser af regn, så er alle tre dele nu døde. Jeg må have et virkelig dårligt ry i planteverdenen! I samme ombæring fik vi dog en tomatplante, som jeg har indendørs, og den er i live endnu, så håbet lever stadig…

Månedsupdate: Marts 2021

Ikke kategoriseret

I skrivende stund er der 20 dage til Hr. Kapitalisthippie og jeg er færdige med at afbetale vores banklån. 20 sølle dage. Til den tid vil vi have brugt 16 måneder på at afbetale omkring 400.000 kroner inklusive renter.

Pardon my French, men fuck, hvor jeg glæder mig!

Marts har derfor været en optimismens måned. Lånet var lavere end nogensinde, solen og varmen tittede frem og Hr. Kapitalisthippies fødselsdag blev fejret ad TRE omgange for at gøre det hele så coronavenligt som muligt.

Status på gæld

Vores gæld ser pr. april 2021 således ud:

Mor og far: 47.500 kroner (55.000)

Banklån: 32.987 kroner (381.000)

Realkredit: 1.652.000 kroner (1.652.000)

I sidste månedsupdate udtrykte jeg lidt nervøsitet over, om vi nu nåede at få de famøse indefrosne feriepenge ud inden 1. maj. For her i husstanden var de naturligvis helt automatisk reserveret til banklånet. Der var tale om ca. 20.000 kroner efter skat i alt, så de var relativt vigtige, hvis vi stadig skulle kunne nå vores mål om at være færdige med afbetalingen 1. maj. Heldigvis kom de jo som bekendt til udbetaling i midten af marts, og på én måned formåede vi derfor at barbere omkring 43.400 kroner af lånet. Hold nu, hvor jeg glæder mig til at den slags penge kan gå til investering i stedet for lån! Det resterende beløb af lånet går ikke helt op med de 23.400 kroner vi afbetaler fast hver måned, men som beskrevet i sidste månedsupdate, vil de resterende ca. 10.000 kroner blive taget fra vores respektive opsparingskonti.

Jeg havde været lidt nervøs over det faktum, at der ville blive trukket renter når vi nåede april. Men det blev ikke til mere end 790 kroner, og det tror jeg lige, at vi overlever.

Depotet

Det er taget et lille stykke inde i april måned, men pt. ser porteføljen således ud:

Som I kan se gik det ret godt i marts måned. Faktisk ligger porteføljen lige nu, sammenlagt for hele året, på 6,64 procents afkast. Det lyder måske ikke af meget, men når man tænker på, at jeg går efter det historisk set gennemsnitlige markedsafkast på syv procent om året, og jeg ikke har gjort andet for det end at investere mellem 1000-2000 kroner hver måned gennem en automatiseret månedsopsparing, så synes jeg egentlig det er ganske pænt.

Selvfølgelig vil det ikke bare gå i en lige linje resten af året, det er jeg klar over. Ellers ville investering næsten være for nemt 😉

Jeg har ikke ændret i indkøbene på Nordnets månedsopsparing, så det ser stadig sådan her ud:

Det kommer jeg dog til fra juni måned, som bliver den første uden enorm afbetaling af gæld. I et kommende indlæg vil jeg gå lidt mere i dybden med mit budget som det kommer til at se ud når gælden er væk.

Forbrug

Hr. Kapitalisthippie fyldte 31 i marts, og det blev selvfølgelig fejret. Selve fødselsdagen lå på en fredag, så der var vi begge på arbejde (på hjemmekontoret), og om aftenen var det bare os to. I løbet af weekenden havde vi gæster ad flere omgang, og på trods af masser af mad, der skulle laves, så gik vi ud af måneden uden at have brugt over på madbudgettet.

Jeg ryster mere og mere på hovedet af mig selv, når jeg tænker på, at det engang var svært for mig at brødføde to mennesker for 3400 kroner om måneden, når vi nu er et sted, hvor vi bruger 2000 kroner på ALLE måltider til to fuldvoksne mennesker – og vi i det budget også kan have råd til at have gæster flere gange. Heldigvis kan man blive klogere!

Sådan her fordelte forbruget sig i marts måned:

Som tidligere kan du se, at jeg aktivt ikke har lagt penge over på Nordnet, men at jeg alligevel har investeret. På grund af udbyttebetaling samt en lillebitte opsparing på Nordnet har jeg haft penge til de sidste par måneder at opretholde den månedlige investering på omkring 1000-2000 kroner, og i stedet fokusere mine penge på opsparing og afbetaling af gæld. Det bliver også rart, når jeg ikke er nødt til at lave den prioritering mere lidt om lidt 🙂

Der blev brugt lidt penge på en fødselsdagsgave til Hr. Kapitalisthippie, og om aftenen fik vi take out fra en af hans yndlingsrestauranter – begge poster, der blev ført ind under personligt forbrug. Når posten alligevel formåede at være under 10 procent af min samlede udbetalte løn, er jeg svært tilfreds. Og det var Hr. Kapitalisthippie også med fejringen, hvilket jo er det vigtigste.

Månedens optur/nedtur

Månedens optur var nok, at jeg, ligesom i sidste måned, stolede på mine egne evner og undgik unødigt forbrug. Vi havde inviteret Hr. Kapitalisthippies familie til brunch (med coronavenlig afstand og så videre – bare rolig!), og både hans mor og ene niece har begge cøliaki. Altså ikke på den trendy helse-agtige måde, men på den måde, hvor de bliver virkelig syge, hvis de får gluten. Jeg er i min madlavning vant til at bruge både mel, pasta osv. fyldt med gluten, fordi det er gode og billige råvarer, der rækker langt. Vi ville gerne lave glutenfri vafler, men alle opskrifter jeg googlede mig frem til, krævede en eller anden færdigblanding af diverse glutenfri meltyper, som jeg ikke var i besiddelse af, og som var herredyre. Men det skulle sgu være løgn, at jeg var underlagt Semper eller Finax for at kunne lave vafler uden mel! Jeg smækkede noget kikærtemel sammen med noget rismel (som jeg alligevel havde i skabet) sammen med noget rismælk, lidt sukker og nogle æg. Og krydsede fingre.

De små niecer plejer at være relativt kræsne og ikke så glade for at blive introduceret for nye madvarer. Men ned røg stort set alle vaflerne – med masser af flødeskum og jordbær. Igen fik jeg bekræftet, at man ikke behøver at ty til dyre erstatninger eller gøre tingene på en bestemt måde. Succes!

Nedturen var ENDNU et besøg af en håndværker. Denne gang fordi vores klimaanlæg pludselig stoppede med at virke. Og denne gang havde jeg på fornemmelsen, at jeg ikke kunne redde situationen ved at rense et afløb. Det fik jeg ret i. Det var noget med en dims, der skulle udskiftes, og det endte med at koste omkring 1000 kroner. Oh well. Nu virker anlægget. Måske man skulle bruge den næste ferie på at læse samtlige manualer i huset, så man kunne blive en form for ekspert i ens eget hus?

Og apropos det, så vil jeg her til sidst lige nævne, at jeg har en artikel med i det nyeste Økonomista-magasin, der lige er kommet på gaden. Det handler netop om hvad jeg har lært efter et år som husejer – skrevet med et glimt i øjet og rigelige mængder selvironi. Se mere og køb magasinet (der har virkelig mange gode og informative artikler) lige her!

Lær at investere #5: En samtale mellem dig og mig

investering, investeringsguide, privatøkonomi

Dette er femte og foreløbigt sidste indlæg i investeringsguiden for begyndere. Læs første indlæg her. Læs andet indlæg her. Læs tredje indlæg her. Læs fjerde indlæg her.

Vi er nu nået til det femte og foreløbigt sidste indlæg i investeringsguiden til dig, der er nybegynder eller går og pønser på at gå ind i markedet. Indtil videre har vi lært lidt om aktiemarkedet generelt, forskellige typer investeringer, risikoprofil, SKAT, forskellige strategier og metoder til investering, vigtigheden i at være diversificeret og du har set hvordan jeg selv gør.

Faktisk ved du, hvis du har læst med indtil nu, alt hvad du skal vide, for at kunne gå i gang med din første investering og derfra lære videre. Jeg har givet dig al den viden jeg selv havde, og meget mere, da jeg selv kastede mig ud i det.

Så hvad er det, der holder dig tilbage? Jeg tror jeg ved det.

Frygt, usikkerhed, nervøsitet. Frygt for at miste dine penge, usikkerhed fordi du stadig ikke helt ved, hvad det der aktiemarked går ud på, og nervøsitet for at gøre noget forkert.
Du mangler måske en, der besvarer alle de spørgsmål, der ikke rigtig passer ind nogen steder, eller som du måske ikke tør stille. En at holde i hånden. En skulder at læne dig op ad. Du mangler nogen at snakke med det hele om. En du kan stille alle de spørgsmål, der måtte komme i fremtiden.

Er det ikke rigtigt?

I dette indlæg vil jeg derfor bede dig gøre følgende:
Forestil dig, at vi to er veninder. Du har kendt mig i lang tid, du stoler på mig. Du ved, at jeg ikke ville gøre noget så vildt som at lægge mine penge i aktiemarkedet, og så endda bagefter prøve at overbevise dig om at du skulle gøre det samme, hvis jeg ikke for alvor mente, at det var en god idé. Glem alt om investeringsguides og ting du skal lære. Lige nu sidder du bare i sofaen med en god kop kaffe, overfor din gode veninde, og du har mig helt for dig selv. Du er helt fri til at stille alle de spørgsmål og udtrykke alle de bekymringer og nervøsiteten du har, og så snakker vi om det sammen. Okay? Helt nede på jorden.

Skal vi prøve?

Nu leger vi lige, at det her er os to. Har du monstro noget havremælk? Photo by Anna Urlapova on Pexels.com

Jeg synes bare det hele er så uoverskueligt!

Det kan jeg godt forstå. Det syntes jeg også, da jeg startede. Der er så meget man ikke ved og ikke forstår, og når man prøver at læse noget om det føler man sig egentlig ofte dommere end før man gik i gang, er det ikke rigtigt?Jeg tror, at man ikke skal se sådan på det, at man først går i gang med at investere når man ved absolut alt, for investering er helt klart et learning by doing-fag. Der vil hele tiden være noget nyt at lære, og ting du først forstår, når du har fingrene nede i materien, og det er okay. Start ud simpelt: Køb en aktie i et selskab du kender og tror på. Måske noget på C25-indekset, eller måske har du en hobby, der gør, at du ved at XX selskab er en rigtig god investering. Lad være med at spekulere på om du får det til en god pris eller kurtage eller noget i den stil. Til at starte med handler det ikke om at lave big bucks – du skal bare lære.

Køb for en mængde penge du er komfortabel med, og som du ikke bliver ruineret af at miste, hvis det skulle ske. Følg dit indkøb i lidt tid, prøv at finde ud af, hvorfor aktien går op og ned som den gør og mærk hvordan det påvirker dig. Et skridt ad gangen, ik’?

Det er også en god idé at melde dig ind i nogle Facebookgrupper for investering. Der er nogen for alle køn, eksempelvis Unge Investorer, og er du kvinde er der god hjælp at hente i grupper som Kvindelogen by Ophelia Invest og Moneypenny – Kvinder som investerer. Her kan man lære meget af at være flue på væggen og se hvilke spørgsmål der bliver stillet og læse svarene. Sådan har jeg selv lært rigtig meget, ligesom det er en god mulighed for hele tiden at blive opmærksom på nye udviklinger og ting indenfor investeringsverdenen.

Husk dog at bruge søgefeltet inden du stiller spørgsmål – måske er der allerede en, der har spurgt og fået svar 🙂

Jeg er skidebange for at miste mine penge!

Selvfølgelig er du det, og det synes jeg egentlig du skal se som en god ting. Det betyder, at du er opmærksom på risici og måske tænker dig om en ekstra gang inden du laver typiske fejl som ikke at være diversificeret nok eller falde med på hype-aktier, som er lottokuponer.
Din frygt er normal. Ingen har lyst til at miste sine penge. Det er derfor aktiemarkedet nogle gange tager nogle voldsomme dyk. Når det sker, er en del af det, at mange investorer går i panik og skynder sig at hive deres penge ud – fordi de er bange for at miste dem. Hvis flere havde is i maven og troede på, at det kunne gå op igen, ville markedet være en del mere stabilt.

Der er to vigtige pointer at nævne her.
1. Invester kun penge du har råd til at tabe! Så den der yogaferie vi to skal på til næste år, de penge, du skal bruge for at betale den, dem skal du ikke investere. Du skal heller ikke investere næste måneds husleje. Jeg kan heller ikke på nogen måde anbefale at du låner penge til investering. De penge, du skal investere med, skal være de der 500-1000-2000-hvad-det-nu-end-er-for-et-beløb, som du godt kan undvære hver måned. Som din økonomi ikke bliver ødelagt af ikke at have.

Det betyder, at skulle du være så uheldig at miste alle dine penge, og der ikke er en chance for at selskabet du er investeret i kan vende skuden, så har det ikke påvirket din økonomi overhovedet. Du har stadig penge til huslejen, mad, dine regninger og alt det sjove. Smart, ik’?

2. Du har kun tabt penge, hvis du sælger med tab. Eller hvis firmaet går konkurs, selvfølgelig. Men når du står i den situation at din investering er i rød, så er det ikke rart. Virkelig ikke rart. Det er mega stressende, og man kan kun se de røde tal og man går måske en smule i panik og bliver utryg. I den situation vil vores hjerner altid forsøge at få os tilbage på rette køl, og hjernen rationaliserer ofte, at du skal fjerne det, der gør dig utryg, altså aktien, som lige nu er mindre værd end da du købte den. Hjernen vil altså gerne sælge, for at slippe for de trælse følelser.

Men hjernen er i panik og tænker ikke klart. Den tænker kun på at få fjernet udfordringen der er der lige nu. Det er din opgave at fortælle hjernen at det er ok, at aktien er i rød lige nu. For det er det. Forhåbentlig går den op igen i løbet af dage eller uger. Og hvis den ikke gør, så er det også ok. For du har kun tabt pengene, hvis du sælger. Hvis du giver op og trækker dig ud, så har du tabt. Hvis du gør det absolut nemmeste, som er ingenting, så er der stadig en mulighed for at aktien bliver grøn og giver afkast igen. Vi siger ofte “Jeg har tabt 1000 kroner i dag!” men det passer altså kun, hvis vi har solgt aktier med tab. Hvis vi bare ignorerer dem og lader dem stå, så er vi lige så rige eller fattige, som vi var i går.

Aktiemarkedet går op og ned. Sådan er det. Men efter alle slemme kriser vi har været igennem, hver eneste en, har aktiemarkedet rejst sig og priserne har været højere end før. Og det vil det blive ved med i al den tid aktiemarkedet eksisterer, er der mange der mener, for vi mennesker vil altid vækst. Vi vil altid få nye idéer, der bliver til selskaber, som bliver børsnoteret, og der vil altid være vækst. Og hvis der ikke er det, så er vores største bekymring formentlig ikke værdien af vores portefølje, for det betyder at samfundet er i langt større problemer end blot finansielle.

Jeg synes bare ikke jeg har pengene!

Hvis du er studerende, så nej, måske ikke. Hvis du følger med i de nævnte Facebookgrupper vil du dog opdage, at der også er mange studerende, der finder penge til investering. Hvis du er en helt almindelig lønmodtager, med en gennemsnitlig løn og ikke noget gæld andet end måske en bolig og en bil, så garanterer jeg dig, at du har pengene. Lige nu bruger du dem bare på noget andet som du måske ikke er opmærksom på faktisk koster dig rigtig mange penge. Det fandt jeg selv ud af ved at gøre brug af ti års-reglen.

Generelt går de fleste af os rundt og klatter en masse penge væk uden at vi selv er klar over det. Måske køber du for meget mad ind, måske køber du flere nipsTing til boligen, selvom du allerede har rigeligt. Prøv at skrive alle dine indkøb ned i din telefon i løbet af en måned og se, om der er noget der overrasker dig – og om der måske er noget af dit forbrug du kan halvere eller helt undvære.

Du kan også tjene ekstra penge. Enten ved at tage nogle ekstra vagter på dit arbejde, hvis det er en mulighed, eller begynde at sælge dine Ting. Hr. Kapitalisthippie og jeg lavede en kæmpe sortering i vores Ting, da vi rykkede ind i huset, og vi fik solgt rigtig meget. Da vi for nyligt ryddede op igen troede jeg derfor ikke, at vi havde noget, der kunne sælges, men på en uge havde jeg solgt for næsten 800 kroner. Måske det er det samme for dig?

Dog vil jeg sige, at hvis du har anden gæld end et boliglån og et billån, og det er til meget høje renter, så fokuser på at komme af med det først. Især forbrugslån kan have meget høje renter (for slet ikke at snakke om renten på kviklån!), og du kan ikke være sikker på at du kan præstere et afkast, der matcher eller er større end renten på din gæld.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om mine bedste tips til at nedbringe ens forbrug – og det er ikke de der typiske med at tage kortere bade eller huske at slukke lyset når man går ud af et rum.

Jeg er vildt bange for at lave en fejl!

I hear you. Og jeg forstår dig. Jeg arbejder i en branche, hvor ens fejl kan blive set af millioner af mennesker, så det skal nok blive opdaget, hvis man begår dem. Det er ikke superfedt.

Jeg har brugt enormt lang tid på at bekymre mig, om jeg nu lavede nogen fejl. Både på arbejdet, på aktiemarkedet og privat. Det er virkelig drænende, og heldigvis har jeg nu fundet andre og sjovere ting at bruge min tid på.
Jeg tænker på det sådan her: Der er ikke noget i vejen med at begå fejl, hvis man lærer noget af det. I så fald er fejlen faktisk en gave. Jo, den er! Hvis den fejl, du begår, er grunden til, at du aldrig begår den samme fejl igen og lærer af det, så er det enormt værdifuldt. Så er du blevet klogere og bedre i stand til at tage de rigtige beslutninger. Det er sgu da for fedt!

Du skal ikke være bange for at lave fejl på aktiemarkedet. Faktisk kan du være helt sikker på, at det vil ske. Alle investorer, uanset hvor erfarne og dygtige de er, vil sommetider lave investeringer, der munder ud i tab. Det er okay. Det vigtige er, at du lærer af din fejl og bliver klogere og stærkere.

Jamen, jeg føler mig virkelig dum!

Det gjorde jeg også da jeg startede. For at være ærlig, så anede jeg ikke hvad det var jeg havde gang i. Lige nu taler jeg ikke om de Facebookgrupper jeg har nævnt tidligere, men der er også nogle grupper på Facebook, hvor det lader til at det mere er normen at tale nybegyndere ned end op.

Hvorfor forstår jeg ikke helt, men der er jo nogen, der får det bedre med sig selv ved at hævde sig på vegne af andre. De typer skal du ignorere. Er det helt slemt, så kom herover, så åbner vi en flaske vin og bagtaler dem for vildt indtil du får det bedre. Det er ikke dig, der er noget galt med – det er helt klart dem. Hvor nederen er man ikke lige, hvis man sidder bag en skærm og nedgør nybegyndere og peger fingre ad dem?

Det er som om at aktiemarkedet er skabt til at få folk til at føle sig dumme. Der bliver konstant brugt høje lixtal-ord, som sagtens kunne have været et ganske almindeligt velkendt ord. Kurtage, eksempelvis. Hvorfor ikke bare kalde det et gebyr? Husk på, at banker og børsmæglere tjener penge på din uvidenhed. Personligt tror jeg, at de store spillere i aktieverdenen godt kan lide, at branchen er lidt utilgængelig. For jo flere hænder dine investerede penge skal igennem før de kommer ned til dig, jo bedre er det for dem. De tjener penge på din uvidenhed.

Jeg ser det sådan her: Du arbejder på at blive klogere for at skabe en bedre fremtid for dig selv, og måske din familie, ved at investere. Det gør dig til alt andet end dum i mine øjne. Det dumme her ville være, hvis du egentlig gerne ville lære at investere, men du lod være, fordi du var bange for at føle dig dum. At du gerne vil tage magten over din økonomi og dit liv kan aldrig nogensinde blive dumt – uanset hvor mange spørgsmål du er nødt til at stille. Og alle, også idioterne i Facebookgrupperne, har været nybegyndere på et tidspunkt.

Husk at du også altid er velkommen til at spørge mig, hvis der er noget du er i tvivl om, og som du er bange for andre vil dømme dig for. Jeg lover dig, at jeg aldrig nogensinde vil se ned på dig, grine af dig eller sige at du har taget et lortevalg. Jeg har selv været ny, og jeg tror på at tale folk op – ikke ned.

Åh, jeg synes bare det er en kæmpe risiko…

At investere er en risiko. Det er rigtigt. Hvis du ikke tør løbe en eller anden form for risiko, hvor lille er stor den end måtte være, så har du ingen mulighed for at opnå afkast. Hvis du vil have dine penge til at arbejde for dig, så er du nødt til at lægge dem ud i markedet. Sådan er det.

Men jeg er faktisk lidt træt af, at aktiemarkedet konstant ses som et superfarligt sted med masser af risiko. Selvfølgelig – du skal være snusfornuftig, måske endda hældende til det konservative, på aktiemarkedet, og ikke løbe voldsomme risici, men man kan også se sådan her på det:

Hvis du lod dine penge stå i banken, så kunne du være 100 procent sikker på, at de ville blive mindre værd med tiden på grund af inflation. Det er altså 100 procent sikkert en dårlig investering. Hvis du smider nogle af dine penge (dem du kan undvære) ud på markedet, så er der i det mindste en mulighed for at de kan generere noget afkast til dig eller holde deres værdi. Og så længe du ikke giver dig i kast med gearede produkter (det behøver du ikke at vide hvad er lige nu), så kan du ikke komme til at skylde nogen penge. Du kan allerhøjst miste dine penge – men du har jo kun investeret penge du har råd til at tabe, så selvom det er træls og gør ondt, så ændrer det ikke noget på din situation. Omvendt ville det sgu da være træls at gå og gemme 100.000 kroner på en bankkonto og i alle årene tænke, at nu skal du snart leve det rige liv, for så blot at opdage, at de kun er 80.000 kroner værd til den tid. That’s inflation for ya!

Jeg føler ikke jeg ved alt hvad jeg skal vide!

Okay. Så lad os lige tage den igen. Du kender overordnet til aktiemarkedet, du kender til de mest gængse investeringsformer (aktier, obligationer, fonde), du kender til aktiv og passiv investering, du kender til forskellige investeringsstrategier, du kender til diversificering, du kender til risikoprofil, du kender til forskellige investeringsplatforme, du kender til realisationsskat og lagerskat og du kan tyde hvilke investeringsformer der bliver beskattet hvordan, du kender til omkostninger ved investering samt vekselgebyr og kurtage, du kender til dollar-cost-average-konceptet, du kender til Nordnets månedsopsparing og du ved, at investering kan være en måde at undgå at dine penge går til i inflation.

Det er sgu da ret meget, når man sådan lige kigger på det! Jeg vil helt klart mene, at du lige nu ved alt det du skal vide for at kunne lave din første investering. Ved du det hele? Nej. Er det nødvendigt til at begynde med? Nej.

At investere er lidt som at lave mad. Du kan godt lave the basics, som en kødsovs med spaghetti til, uden at have den fjerneste anelse om hvordan man pocherer et æg eller laver en luftig chokolademousse. Jo mere mad du laver, jo flere skills vil du opnå og jo bedre vil du kunne gebærde dig i et køkken. Det er det samme med investering. Betyder det, at du ikke kan lave en teknisk analyse af et selskab eller ved hvordan man shorter, at du overhovedet ikke kan noget og ikke bør gå i gang? Nej. Rom blev ikke bygget på en dag, og du kan stadig lave en ganske lækker ret i din nye portefølje selvom du kun kender til the basics. Resten kommer løbende. Det lover jeg.

Jamen, jeg vil gerne vide præcis hvad jeg skal investere i!

Det ved jeg godt. Men det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Dels fordi “det rigtige” varierer fra person til person, men også fordi du skal huske på, at jeg ikke er uddannet økonom, certificeret børsmægler eller noget i den stil. Jeg er bare en privatperson, der selv tog springet og opdagede, at det slet ikke var så farligt som jeg gik og troede.

Ej, come nu lige on, vi er jo venner!

Okay. Hvis du vrider armen om på mig, så vil jeg sige, at jeg selv, hvis jeg skulle starte ud på ny lige nu, ville lægge mine første penge i en passivt forvaltet indeksfond, der følger enten C25-indekset eller verdensindekset. På den måde opnår du en god spredning, indeksene er ikke så dyre og du har noget at lære udefra. Og så siger jeg altså ikke mere!

Er det ikke et vildt dårligt tidspunkt at gå ind på markedet på?

Det spørgsmål der er en klassiker, og jeg har en historie, der passer godt til: Min søster begyndte at investere flere år før mig, og selvom hun handler mere med enkeltaktier end jeg selv gør, så følger vi samme strategi. Da hun gik i gang havde hun lige præcis ingen at læne sig op ad eller snakke med. Hun var helt alene, og ligesom du, skidebange for at begå fejl. Så da hun hørte nogen snakke om, at lige det tidspunkt ville være et rigtig dumt et at gå ind på aktiemarkedet i, for der ville komme en krise lige om lidt, skyndte hun sig at lade være. Så hun ventede.

Og ventede.

Og ventede…

Til der var gået to år. Og den der krise var ikke rigtig kommet. To år, hvor hendes investeringer kunne have været ude i markedet og arbejdet for hende, og to år, hvor hun kunne have bygget renters rente op. Husk at “Time in the market, beats timing the market”.

Min søster faldt for det her:

Diverse medier har altid travlt med at forudsige det næste crash. Kan du huske det store krak i 2014? Det kan jeg heller ikke.

Og det er der mange der gør hvert år. Men prå’li’å’hør her: Vi er altid på vej ind i en krise. Det er det eneste vi kan være sikre på med hensyn til aktiemarkedet: På et tidspunkt går det ned igen. Betyder det, at vi skal vente med at gå ind til et andet tidspunkt? Nej. For time beats timing in the market, og kommer du ind lige når det går nedad, så får du bare et godt udsalg til at starte din portefølje ud med. Jeg kom selv ind i markedet da det var relativt højt, og nogle måneder efter gik hele lortet nedad, men jeg har stadig overordnet set afkast.

Til sidst blev min søster i øvrigt træt af at vente, og gik ind i markedet. Uden tanke på om det var et godt eller et skidt tidspunkt. Og hun er ikke blevet ruineret endnu 🙂

Kæft, hvor du egentlig snakker meget, Kapitalisthippie. Har du ikke sådan en eller anden form for bulletpoint-ting du lige kan smide op i stedet?

Jaerh, sorry, ved det godt. Jeg vil bare så gerne hjælpe dig. Og jo, vi tager lige:

Den nye investors tjekliste:

  1. Opret en konto på den platform du vælger at investere fra (du kan godt have konti flere steder, men start ud med en enkelt i starten, det gør det mindre uoverskueligt).
  2. Find din risikoprofil.
  3. Find din strategi (hvis du er usikker her, så aftal evt med dig selv, at du vil beholde dit første køb for altid eller indtil den når et vist procentmæssigt tab – men husk at du kun taber, hvis du sælger med tab).
  4. Udvælg en aktie eller en fond du gerne vil lægge nogle penge i, og sæt dig ind i hvordan den beskattes.
  5. Lad være med at investere mere end du har råd til at tabe – for altid, men især i forhold til dit første køb. Jeg lagde selv en god slat penge i min første investering, og jeg var heldig. Havde jeg vidst hvad jeg ved i dag, var jeg nok gået ind med lidt færre penge, hvilket ville have fjernet meget af den nervøsitet jeg rendte rundt med i ugevis efterfølgende.
  6. Følg aktien eller fonden i noget tid, undersøg hvordan markedet påvirker din investering. Spørg evt i Facebookgrupperne, hvis du er i tvivl, og følg med hos eksempelvis Børsen, Euroinvestor eller JP Finans.
  7. Mærk efter, hvordan svingningerne påvirker dig mentalt. Bliver du nervøs i nedgange? Bange? Utryg? Undersøg hvorfor. Hvis du forlader din strategi og sælger med tab, så spørg dig selv hvad der fik dig til at gøre det? Og viste det sig at være den rigtige beslutning?
  8. Pas på med at lytte til andres “anbefalinger”. I diverse Facebookgrupper vil der altid være nogen, der holder på at du skal investere i lige præcis den aktie de selv har investeret i. Men husk: Du skal aldrig foretage en investering du ikke selv mener er rigtig eller ikke forstår hvorfor andre tror så meget på. Mange aktier bliver hypede, og hvis alle begynder at snakke om dem, er det som regel for sent at gå med på den.
  9. Nu har du fået brast bylden og kastet dig ud i det. Tillykke! Efter noget tid kan det være, at du føler dig klar til at foretage endnu en investering. Måske lærte din første investering dig, at du skal være value investor eller kun fokusere på fonde eller noget helt tredje. Det er alt sammen okay. Du skal gøre det du selv har det bedst med og som føles rigtigt for dig.

Okay. I get you. Men altså, jeg har brug for flere råd!

Okay, fair nok. Her kommer mine bedste råd til alle investorer, nye som gamle, krydret lidt med mine egne erfaringer.

  1. Don’t believe the hype. For noget tid siden snakkede alle om cannabisfirmaer, der blev børsnoteret. DET ville bare blive det store! Nogen af dem gjorde, mange gjorde ikke. Hypede aktier skal man altid være forsigtig med.
  2. Invester ikke i ting du ikke forstår. Da jeg var ny på markedet, snakkede alle om Nustay, en dansk udgave af Expedia, kan man kalde det, som lige var blevet børsnoteret, og som blandt andet havde Lars Seier Christensen (en kendt dansk investor) blandt investorerne. Det blev spået en strålende fremtid, hvis man skulle tro alle mulige ansigtsløse mennesker på nettet.
    Problemet var bare, at jeg ikke forstod produktet. Jeg kunne ikke se hvad Nustay skulle kunne gøre, som Expedia, hotels.com og alle de andre jeg normalt brugte til den slags ikke kunne. Og jeg var i tvivl om jeg synes det var en supergod investering i tider, hvor mange fravælger udenlandsrejser på grund af klimaforandringerne. Derfor fulgte jeg et gængs råd i investeringsverdenen, som er: “Invester ikke i noget du ikke forstår”. Men det var hårdt. I lang tid havde jeg ondt i maven og spekulerede på, om det i virkeligheden ikke bare var mig, der var dum? Måske missede jeg lige nu en kæmpe mulighed, mens alle de andre var hoppet på toget? Så kom corona, og Nustay blev erklæret konkurs i Skifteretten. Det bringer mig til næste gode råd:
  3. Stol på din intuition. Din intuition er ikke den del af dig, der bare gerne vil hoppe med på alle lottokuponerne og ignorere advarsler og faretegn. Din intuition er den del af dig, der virkelig forstår alle risici, men stadig kan tænke ja eller nej. Den skal du lytte til. Den har ikke altid ret – men hellere falde med noget man selv mente var det rigtige, i stedet for at falde fordi man bare gjorde det de andre gjorde, ikke?
  4. Du har ligeså meget ret til at være på markedet som de store spillere. Man kan godt komme til at føle sig lidt ydmyg med de få tusinde kroner man kan smide ind i markedet hver måned, især hvis man er nybegynder, men det er ligemeget. Der er ingen, der har patent på markedet, og du har ligeså meget ret til at forsøge at opnå afkast som de store mappedrenge. Husk det. Altid.
  5. Kig mere på omkostninger end afkast. Dette gør sig gældende især for fonde og ETF’er og hvis du investerer gennem din bank. Fint med et godt afkast, men husk, at du også skal betale omkostningerne i de år, hvor afkastet er lavt.
  6. Start småt. Læg nogle penge i en enkelt aktie eller fond og hold dig til den indtil du føler dig mere sikker. Gør evt. brug af Nordnets månedsopsparing.
  7. Du kan godt! Jeg ved godt at det hele er nyt, at du føler dig usikker og nervøs og at du formentlig kommer til at bide dine negle helt ned før du laver din første investering. Men der er én ting jeg ikke tvivler på: Du kan godt. Om nogle måneder vil du kigge tilbage på det her øjeblik, og smile lidt ved tanken om hvad det dog egentlig var du var så bange for. At komme i gang er meget sværere end bare at fortsætte. Tro mig, om noget tid det hele være meget mere afmystificeret, og du vil opdage, at du langsomt bliver mere hjemmevant på markedet og hele tiden lærer noget nyt. Jeg tror på dig!

Og skal vi så ikke få drukket den der kaffe om tale om noget andet nu?

Dette var det femte og foreløbig sidste indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. Jeg håber, at du nu føler dig mere klar til at foretage din første investering. Hvis du er kommet i gang på baggrund af denne guide, vil jeg meget gerne høre fra dig!

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram eller Facebook. Jeg besvarer alle spørgsmål der måtte komme – og der findes ingen dumme af slagsen 🙂

God fornøjelse derude!

Månedsupdate: Januar 2021

Ikke kategoriseret

Ny måned, ny månedsupdate!

Der er blevet sat turbo på tingene. Fra januar kørte vi (igen) med et nyt budget, og nu indbetaler vi hver især 11.700 kroner, så i alt 23.400 kroner, på boliglånet. Til sammenligning var den originale aftale med banken, som blev sat i kraft i januar 2020, at vi i alt skulle betale 11.200 kroner om måneden. Så vi har lige fordoblet indsatsen og så lidt til. Det ses også tydeligt på afbetalingen – mere om det senere!

Status på gæld:

Okay. Mere om det nu så. Efter januar måned ser vores gæld sådan her ud:

Mor og far: 48.500 kroner (55.000)

Banklån: 99.999 kroner (381.000)

Realkredit: 1.652.000 kroner (1.652.000)

Vi er nået ned til de to-cifrede beløb! Woop-woop! Det er en fantastisk følelse, og tænk at vi er nået derned på lige præcis et år. Det betyder, at vi siden januar 2020, hvor vi overtog huset, har afbetalt 281.001 kroner plus renter.
Hvis vi fortsatte på den her måde, så ville vi kunne være helt af med alt vores gæld i huset, altså realkreditten, om 4,5 år. Det kommer vi dog ikke til at gøre. Jeg vælger at se sådan her på det: Der er en rente på realkreditten på 1,44 procent (skal genforhandles om fire år). Jeg har en stærk formodning om at jeg på aktiemarkedet kan lave et afkast, der årligt er bedre end 1,44 procent – og derfor giver det bedre mening at investere pengene i stedet for at bruge dem på ekstra afbetaling.

Vi satser stadig på at kunne være helt færdige med bankgælden til maj – selvom jeg nok må indrømme, at 99.999 kroner føles som rigtig mange penge i den sammenhæng. Der er kun tre måneder til!

Depotet

Januar var en virkelig interessant måned at være investor i, og det har afspejlet sig i porteføljen:

Som du kan se et rigtig fint afkast til at starte med, og så crashede hele markedet i sidste uge. Det er ved at komme lidt igen, men om vi er på vej ud i en korrektion, eller om den krise, som alle “eksperterne” har forudset ville komme siden sidste store finansielle krise, endelig kommer, det ved ingen før bagefter. Og hey, det er ikke fordi jeg er jubeloptimist. Det eneste man kan vide sig sikker på på aktiemarkedet er, at det vil gå ned. Jeg er bare ved at være en kende træt af diverse “eksperter” som i alt for skarpvinklede tv-indslag og artikler får lov at forudsige dommedag uden at have specielt meget at have det i.
Eksempelvis florerede et klip fra et Clement-program på diverse Facebooksider den forløbne uge. Her sidder en “ekspert”, der har “regnet på det” og hans konklusion var altså, at aktiemarkedet meget snart vil krakke og aldrig nogensinde komme sig. Simpelthen en ren økonomisk doom. Hvordan manden havde forestillet sig at verden ville fortsætte uden nogen former for økonomisk vækst, det ved jeg så ikke lige.
Rigtig mange blev utrygge og paniske, og det forstår man jo godt. Men i selvsamme program var der en 2-3 andre velkendte og succesfulde investorer, der var lodret uenige med ham – det var bare ikke lige så interessant at vise i et kort klip på sociale medier.

Det har selvfølgelig også noget at gøre med den krig, der er udbrudt på Wall Street lige nu. Jeg vil ikke gå forfærdeligt meget i detaljer med den (læs evt. mere her og her) men overordnet kan man sige, at der lige nu foregår en virkelig interessant kamp på børsen mellem den lille og den store mand, hvis lige vi aldrig har set før på aktiemarkedet. En flok Reddit-nørder er gået i flæsket på velrenommerede amerikanske hedgefonde fyldt med analytikere, økonomer og højtuddannede børsmæglere – og de giver dem kamp til stregen i aktiespekulation. Så hvis du ikke vidste, hvad shorting var for et par uger siden, så har du i hvert fald haft stor mulighed for at lære det nu – på alle andre sites end mit 🙂

Så altså. Opture og nedture på markedet denne måned, svært at sige hvordan det vil fortsætte, men en mindre korrektion ville ikke gøre mig så meget, faktisk. Aktierne er enormt højt prissat, så et lille udsalg ville passe mig fint.

Mine indkøb har til gengæld ikke ændret sig det mindste. Altid rart med lidt stabilitet på aktiemarkedet, ikke?

I sidste månedsupdate skrev jeg, at jeg formentlig ville blive nødt til at sætte aktiekøbene lidt på pause indtil vi var færdige med afbetalingen af banklånet til maj. Det har, indtil videre, ikke vist sig at holde stik. Og det er selvfølgelig rart. Januar var en måned, hvor man helt automatisk havde mest lyst til at blive inde, alt var lukket og vi har arbejdet hjemmefra, hvilket har minimeret mulighederne for at købe Ting og det ses i det samlede budget. Jeg har nu derfor en tro på, at jeg kan blive ved med at indbetale minimum 1000 kroner til Nordnet hver måned frem til maj. Og SÅ kommer der ENDELIG turbo på investeringerne!

Det bringer os videre til…

Forbrug

Jeg havde et personligt forbrug i januar måned på et stort rundt 0. Det er tankevækkende, synes jeg. Ikke at mit personlige forbrug normalt er højt, som regel mindre end 10% af min udbetalte løn på 20300 kroner, men alligevel vildt at jeg på en måned kan bruge lige præcis ingenting og stadig være glad og tilfreds. Det viser bare, at jeg stadig bruger unødvendige penge, selvom der er skåret så meget af. Det skal der arbejdes på.

Det, der var afsat til forbrug, men som så ikke blev brugt, blev i stedet hældt over på opsparingen. Jeg har i modellen ikke medtalt de ca. 900 kroner jeg tjente i løbet af januar på at sælge diverse Ting. Indtil videre står de på en separat konto, for jeg ved endnu ikke om det er bedst at lægge dem til bufferen, sende dem til Nordnet eller lægge dem i opsparingen. Derudover er jeg ikke helt færdig med at sælge Ting, selvom der er gået lidt lavvande i det, så når jeg ikke har mere til salg vil jeg vurdere hvad der skal ske med pengene.

Gæld fylder rigtig meget, som du kan se, og det gør mig glad. Mit håb er, når vi er ude på den anden side af den bankgæld, at min opsparings- og investeringsrate ligger deromkring, eller måske lidt højere.

Vi slap også godt fra januar måned på madkortet – 1600 kroner endte vi med at bruge. Resten er blevet overført til februar måned, hvor jeg har fødselsdag i slutningen af måneden. Det er Hr. Kapitalisthippie, der beslutter hvad der skal ske den dag, og vi har begge en klar aftale om, at vi ikke skal gå amok bare fordi en af os fylder år, men det er alligevel meget godt at have en buffer.

Månedens optur/nedtur

Det er vel egentlig ikke en reel nedtur som sådan, men i sidste måned havde jeg som mål at få gennemgået vores budgetkonto for hele 2020 fordi jeg var overbevist om, at vi indbetaler for meget til den. Sådan ser det altså bare ud, for eksempel lige nu, hvor alle regninger for februar måned er betalt, og der stadig er et plus på 13.000 kroner. Det irriterer mig at de penge bare står der, passivt, og ikke gør en skid. Men gennemgangen, som Hr. Kapitalisthippie og jeg satte os ned og lavede i midten af januar, viste altså, at tallene stemmer meget godt overens.

Vi indbetaler tilsammen 216.000 kroner til budgetkontoen om året. Fuck, det er mange penge, når man sådan lige lægger dem sammen. 134.400 af dem går til banklånet (resten af den månedlige afbetaling kommer fra hver vores lønkonti), og de resterende 81.600 kroner fordeles ud på andre budgetmæssige udgifter såsom el, vand, varme, reparationer, A-kasse og fagforening, forsikringer, ejendomsskat, grundejerforening osv. Og det passede altså meget godt i sidste ende, viste det sig. Jo egentlig fint, fordi vi havde regnet rigtigt i første omgang og ikke “spildt” penge på kontoen som sådan, og jo klart bedre, end hvis der havde manglet penge. Men 81.600 kroner årligt til budgetudgifter synes jeg er MANGE penge i en husstand på to (tænk hvis vi havde børn!), så i løbet af året skal vi have kigget på om vi ikke kan få nogle af de poster lidt ned.

Månedens optur, til gengæld, er virkelig fed. Jeg har fået supergod respons for investeringsindlæggene her på bloggen, og masser af god feedback på indlæg generelt på Facebook og Instagram. Det er jeg mega glad for! Mit håb med Kapitalisthippie var at jeg kunne inspirere og hjælpe andre i gang, og indtil videre lader det til at være tilfældet, så det er jeg virkelig tilfreds med.

Så til jer, der sidder derude og har læst med helt hertil: Tusind tak ❤
På søndag kommer det foreløbigt sidste indlæg i investeringsguiden for begyndere, og jeg glæder mig vildt til det, for det bliver et lidt specielt indlæg, synes jeg selv. Jeg er i fuld gang med at skrive det, og forhåbentlig bliver det det allersidste der skal til for nogen til selv at komme i gang.

Hvordan gik din januar måned?

Lær at investere #4: Sådan gør jeg selv

Ikke kategoriseret

Dette er fjerde indlæg i investeringsguiden for begyndere. Læs første indlæg her. Læs andet indlæg her. Læs tredje indlæg her.

Lige til at starte med: Dette indlæg beskriver hvordan jeg selv griber det med investering an. Det er ikke ment som en guide til hvordan du kopierer mig 1:1, for du skal altid selv lave den research der skal til for at du kan finde de investeringer, der giver mest mening for dig. Samtidig er det heller ikke reklame for den ene eller den anden platform. Men jeg lærer selv bedst med konkrete eksempler, og derfor har jeg valgt at lægge min egen portefølje og mine egne valg frem på bordet. Husk at jeg hverken er finansiel rådgiver, økonom eller andet. Blot en glad amatør og nørd.

Se min portefølje

Jeg begyndte at investere i sommeren 2019. Min allerførste investering kan du læse om her. Inden da havde jeg læst et par bøger, fulgt med i nogle Facebookgrupper og hørt et par podcasts. Jeg var velsignet af, at min søster selv var gået i gang nogle år inden da og ligesom var min mentor til at starte med. Der var en at læne sig op ad, og det gjorde processen lidt mere tryg. Jeg lærte meget af at kigge min søster over skulderen, og hvis du sidder derude og mangler en at gøre det med, så stiller jeg hermed min skulder til rådighed.

Så i dag gennemgår jeg altså min egen portefølje, mine køb, mine valg samt min strategi.

Lad os bare få svesken på disken. Her er min portefølje på Nordnet:

Jeg har en anden konto i mit Nordnet-depot, hvor der står 13 Tryg-aktier. Det var her jeg ville have købt mine enkeltaktier fra inden jeg skiftede strategi. Grunden til at obligationsfonden står i minus er, at billedet blev taget kort efter der var blevet udbetalt udbytte for denne fond, og det får kursen til at gå ned.

Som du kan se består den af lidt af hvert. Noget af det er enkeltaktier fra starten af min tid som privatinvestor, det meste er diverse fonde som er eller har været i min månedsopsparing på Nordnet.

Jeg gør udelukkende brug af Nordnet. Dels fordi jeg ikke (længere) har nogen amerikanske eller andre udenlandske aktier (bortset fra Orkla, som er norsk), og dels fordi jeg til at starte med ikke vidste, at Nordnet er rigtig dyre på kurtage og vekselgebyr på udenlandske aktier. Som eksempel tager Nordnet 13 USD i minimumskurtage på amerikanske aktier! Og vekselgebyr udover det!

Vil du bevæge dig meget i den verden kan jeg anbefale Saxo Investor, da de har nogle af de laveste gebyrer på udenlandske aktier. Generelt er Nordnet dyrere på enkeltaktier, men gode til månedsopsparing i fonde. Se evt. denne oversigt fra Unge Investorers Facebookside:

Til at starte med, dengang i sommeren 2019, fik jeg sat min månedsopsparing op med hjælp fra min søster, og så købte jeg lidt forskellige enkeltaktier. Mest for at få processen og platformen ind under huden, og fordi jeg dengang tænkte, at jeg skulle være vækstinvestor (læs evt mere om de forskellige former for investeringsstrategier i investeringsguidens andet indlæg).

Jo mere jeg læste, og jo klogere jeg blev på investering fandt jeg dog ud af, at passiv indeksinvestering (som vi lærte om i investeringsguiden #1) var det rigtige valg for mig. Det baserer jeg på følgende faktorer:

  1. Jeg gider ikke bruge alt for meget af min tid på at investere og finde ud af hvad jeg skal investere i
  2. Jeg går efter at matche det generelle markedsafkast
  3. Jeg er interesseret i udbytteaktier, da de giver mig “gratis” penge til at købe flere aktier for, og fordi jeg ikke vil beskattes efter lagerprincippet
  4. Jeg vil sprede min risiko så meget som muligt
  5. Jeg vil have så billige omkostninger som muligt, vil gerne undgå kurtage, og ønsker ikke at mere end nødvendigt af mit afkast skal gå til ÅOP

Med de faktorer in mente gav passiv indeksinvestering gennem Nordnets månedsopsparing mening for mig. Så skal vi ikke kigge lidt på den mulighed? Jo da!

Nordnets månedsopsparing

Månedsopsparing er et koncept som kun kan findes på Nordnet. Normalt når du køber aktiver på børsen, hvadenten det så er aktier, fonde eller noget helt andet, så betaler du diverse gebyrer, eksempelvis vekselgebyr, hvis der er tale om udenlandske aktiver, og kurtage. Kurtage er bare et fancy ord for gebyr, og det er den betaling din bank eller børsmæglerplatform tager for at du investerer hos dem. Kurtagen slipper man ikke for, uanset om man køber dansk eller udenlandsk, og den er vigtig at have i tankerne når man handler. Hos Nordnet er kurtagen som minimum 29 kroner pr. handel, se evt. mere her. Og du betaler også, når du sælger igen, så der skal altså et vist afkast til før det giver mening rent økonomisk for dig.

Men gør du brug af Nordnets månedsopsparing, så slipper du helt for kurtage. Månedsopsparingen er egentlig bare en form for automatiseret månedlig investering, hvor du udvælger nogle fonde, sætter et beløb, bestemmer hvor meget, der procentmæssigt skal købes af hver fond, og så sørger for, at der hver måned er det beløb til rådighed på din Nordnet-konto. Det kan gøres nemt ved at oprette en automatisk overførsel fra din bank til Nordnet hver måned. Og for at gøre det mere attraktivt for små-investorer som dig og mig, lokker de altså med 0 kroner i kurtage.

Du behøver altså én gang at udvælge hvilke fonde du vil have, sætte det op og så kører det automatisk. Det er naturligvis ikke alle fonde på hele verdensmarkedet du kan finde i månedsopsparingen. Formentlig har Nordnet en form for aftale med diverse investeringsforeninger, men du kan finde mange både passive og aktive samt ETF’er, der dækker enkelte sektorer på verdensmarkedet, dækker overordnet, dækker bestemte lande og så videre.

Her er min månedsopsparing, som den ser ud lige nu:

Allerøverst har vi Maj Invest Globale Obligationer. Som en form for sikkerhedsnet for mig selv (selvom der naturligvis aldrig er noget, der er helt sikkert på aktiemarkedet) så har jeg valgt at investere i globale obligationer. Dengang jeg startede opsparingen var der ikke mange muligheder at vælge af i forhold til obligationer, og da jeg gerne ville have, at det skulle være en passiv fond, blev det denne. Den har performet fint og udbetaler et fint udbytte årligt, så pt. er jeg tilfreds med den.

Dernæst har vi Danske Inv. Danmark Indeks kl DKK d. Skønt og ligetil navn…
Det er en passiv, udbyttebetalende fond fra Danske Invest, der har det danske C25-indeks som benchmark. Det betyder altså, at denne fond har som mål at opnå nogenlunde samme afkast som C25-indekset på årlig basis. Det danske C25-indeks består af de 25 mest handlede børsnoterede selskaber i Danmark. Det giver dig dermed en god spredning i nogle populære firmaer, der som regel også har rimeligt styr på økonomien. Selskaberne omfatter blandt andet Ørsted, Mærsk (B-aktierne – husker du det med at nogle selskaber deler deres aktier op i A- og B-udgaver?), Danske Bank og Carlsberg (B-aktierne). Danske Inv. Danmark Indeks kl DKK d er den nyeste tilføjelse til min månedsopsparing. Jeg har tidligere gjort brug af Sparindex INDEX OMX C25 KL (igen, skidegodt navn) som følger det samme indeks og har samme benchmark – men jeg opdagede, at den fra Danske Invest performede nogenlunde ligeså godt (nogle gange endda bedre), havde lavere årlige omkostninger og kostede omkring 100 kroner mindre per bevis. Det fik mig til at skifte, og det har jeg ikke fortrudt.

Så kommer Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk KL (kan vi godt lige blive enige om, at alle de her navne kan forkortes væsentligt ned og at det måske ville gøre det mindre intimiderende for nye investorer?). Denne fond baserer sig på globale aktier, altså et godt snit over hele linjen, af aktier som har “minimum risiko”. Tja… Det var denne fond jeg tabte flest penge på tilbage i marts, da coronakrisen inficerede aktiemarkedet, og som I kan se i min portefølje er den aldrig rigtig kommet op igen. Ikke endnu, i hvert fald, modsat stort set alle andre aktier. Det viser bare, at man ikke skal tage investeringsforeningens vurdering for gode varer. Jeg beholder den i min månedsopsparing indtil jeg får GAV-prisen (Gennemsnitlig Anskaffelses Værdi) ned på minimum den nuværende pris, så den i det mindste ikke er i minus. Hver gang du køber en aktie, som du allerede har i dit depot, og du køber den til en lavere pris end sidst, så falder din GAV-pris. Det er faktisk kun derfor jeg bliver ved med at købe ind i den.

Til sidst har vi Sparindex INDEX Globale Aktier KL. Det her er helt klart min favoritfond i porteføljen. Der er nogen, der mener, at hvis du køber ind i denne fond, så har du sådan set ikke brug for mere. Jeg er tilbøjelig til at være enig, bortset fra at jeg altid vil supplere med en vis mængde obligationer. Sparindex INDEX Globale Aktier KL følger et indeks ved navn MSCI ACWI. ACWI står for All Country World Index, og det er noget nær det bredest mulige indeks. Kort sagt dækker den over mere end 9000 forskellige aktiver i 49 forskellige markeder, i både store, små og mellemstore selskaber og i mange forskellige lande. Det er altså virkelig en bred kam du køber ind i her, som skaber stor spredning og som kommer meget tæt på verdensindekset, som den også har som benchmark. Når verdensmarkedet et år et afkast på 7 procent (som er gennemsnittet), så har denne fond til formål at følge det. Du får, kort fortalt, lidt af det hele med her.

Som du kan se på billedet fra månedsopsparingen, så køber jeg ikke ind for et særligt stort beløb lige nu. Det er fordi vi fokuserer vores penge på at afbetale vores banklån på huset. Når vi er færdige med det til maj, så vil beløbet være væsentligt højere, og der skal ske en udskiftning i månedsopsparingen. Lige nu køber jeg lige meget ind i hver fond, men du kan selv dreje på procenterne, hvis du eksempelvis vil have en højere indkøbsprocent af obligationer eller mere af en bestemt ETF. Efter maj vil jeg formentlig fokusere på blot Sparindex INDEX Globale Aktier KL og Maj Invest Globale Obligationer. Formentlig i en form for 80-20, hvor 80% af beløbet bliver brugt på Sparindex INDEX Globale Aktier og 20% på Maj Invest Globale Obligationer.

Nordnet selv har lavet en udmærket videoguide, der viser hvordan man opretter en månedsopsparing. Den kan du se her.

Ellers er det, du skal vide om Nordnets månedsopsparing at:

  • Der bliver købt aktier gennem din månedsopsparing hver den 5. i måneden eller den første hverdag efter den 5. Hver måned ser jeg flere spørgsmål på diverse Facebookgrupper fra frustrerede nybegyndere, der hver den 5. sidder klar for at se deres månedsopsparings første opkøb, som ikke har indset, at markedet ikke er åbent eksempelvis lørdag og søndag eller på helligdage.
  • De indkøbte aktiver kan som regel ses sidst på dagen, i nogle tilfælde først dagen efter. Den pris, dine fonde bliver købt til, beregnes udfra et gennemsnit over hele dagen på indkøbsdagen. Aktiemarkedet rykker sig jo konstant lidt frem og tilbage på prisen, og det er altså sådan Nordnet har valgt at gøre det. Alternativet ville være, at jeg selv sad og prøvede at regne ud, hvornår prisen var bedst, ved at holde konstant øje, og det ønsker jeg ikke at bruge min tid på.
  • Du kan sagtens skifte ud i fondene i din månedsopsparing, som jeg selv har gjort flere gange. Gør du det, sker der ikke noget med købene i de fonde du skifter ud. De ligger trygt i dit depot, som du altid kan se på Nordnet. Du kan også nemt ændre beløbet du køber ind for hver måned.
  • Husk ti procent. Fordi aktiepriserne konstant ændrer sig, så vil dine udvalgte fonde ikke koste det samme hver måned. Forhåbentlig stiger de jo langsomt i værdi. Det betyder, at hvis du eksempelvis har sat månedsopsparingen til at købe ind for 1000 kroner om måneden, så kan det samlede indkøbsbeløb godt være 1027 kroner eller 988 kroner. Du skal derfor altid sørge for, at der som minimum står lidt mere end det beløb du har valgt at købe ind for, for at være sikker på, at der er lidt at tage af. Omkring 10 procent anbefaler Nordnet selv.
  • Månedsopsparingen køber ikke ind, hvis der ikke er dækning på kontoen.
  • Hvis du på et tidspunkt ikke længere ønsker at gøre brug af månedsopsparingen, så sker der ikke noget ved det. Dine indkøbte fonde vil stadig være i dit depot, for du har jo købt dem. Du kan bare lade være med at overføre flere penge eller slette månedsopsparingen – dine indkøb forsvinder ikke. Dem ejer du nu.
  • Månedsopsparingen gør brug af dollar-cost-average-metoden.
  • Du kan kun købe fonde og ETF’er i månedsopsparingen – ikke enkeltaktier eller andre former for aktiver.

Dollar-cost-average-metoden

Dollar-cost-average, eller DCA, er hvad jeg vil kalde en metode til investering. Mange kalder konceptet en investeringsstrategi, men fordi DCA ikke sporer dig ind på hvad du skal købe, men nærmere hvornår du skal købe på aktiemarkedet, så ser jeg det mere som en metode.

DCA er en bestemt måde at købe aktier på, og formålet med den er at forsøge at udligne udsving i en akties kurs og opnå den bedst mulige købspris. Som vi ved bestemmes aktiernes kurs ud fra udbud og efterspørgsel, og de kan svinge med flere kroner eller procenter i løbet af en dag. Så hvordan ved man hvornår det er bedst at købe ind? Det behøver man slet ikke bekymre sig om, hvis man gør brug af DCA. DCA går nemlig ud på, at vi hver måned investerer for det samme beløb, så vi køber flest aktier, når priserne er lave, og færrest aktier, når prisen er høj. Dermed opnår vi en nogenlunde gennemsnitspris, i stedet for at smide alle vores penge ind på én gang, hvor vi risikerer at komme til at købe på toppen.

Eksempel:

Du har 10.000 kroner, som du gerne vil sende ud og arbejde for dig på aktiemarkedet. Du har besluttet dig for, at du gerne vil sætte pengene i en bestemt fond (eller aktie, eller ETF osv), og denne fond koster i øjeblikket 500 kroner pr. bevis. Du har besluttet dig for at gøre brug af DCA-metoden, og vil hver måned investere 2000 kroner, indtil de 10.000 kroner er brugt op.

I den første måned koster fonden 500 kroner, og du kan dermed købe 4 beviser.

Måneden efter er prisen så røget op på 1000 kroner (wow, vild fond du har fundet dig, alligevel!) og du kan dermed købe to beviser.

I tredje måned går det knap så godt. Her er prisen røget ned på 400 kroner, og du kan dermed købe fem beviser.

I fjerde måned er det helt skidt, og prisen er nu nede på 100 kroner. Det betyder, at du kan købe 20 beviser for dine 2000 kroner.

Heldigvis går det mega godt i 5. måned, hvor et bevis koster 2000 kroner. Dermed kan du købe 1 bevis.

Det betyder, at når de fem måneder er gået, og alle dine 10.000 kroner er kommet ud på markedet og arbejder for dig, så har du købt i alt 32 beviser i din valgte fond. Hvis du havde lagt alle 10.000 kroner ind i fonden i den første måned, havde gennemsnitsprisen været 500 kroner, og du havde fået 20 beviser i fonden. Men fordi du købte ind efter DCA-metoden over fem måneder, så fik du i stedet 32 beviser og en gennemsnitspris på 312,50 kroner. DCA går simpelthen ud på at købe ind for det samme beløb hver måned, uanset om prisen stiger eller ej, for at opnå det lavest mulige gennemsnit på prisen. Dermed undgår vi at komme til at købe på toppen, altså til aktiens allerhøjeste pris, som vi jo helst ikke vil. Du behøver med andre ord ikke at forsøge at time markedet.

Der er altså masser af fordele ved DCA-metoden, men selvfølgelig også nogle ulemper. Ved DCA gør man som udgangspunkt ikke brug af pludselige nedsving i prisen, som der eksempelvis var tilbage i marts sidste år eller nu her i januar i år. Dermed går man også potentielt glip af en god udsalgspris. Typisk er der også flere handelsomkostninger forbundet med at købe flere gange. Det siger sig selv, at hvis du betaler kurtage pr. handel, og du med DCA handler eksempelvis 5 gange, så betaler du mere i handelsomkostninger end hvis du havde smidt alle pengene ind på én gang. Sådan hænger det dog ikke sammen, hvis du gør brug af Nordnets månedsopsparing, da der jo ikke er kurtage på månedsopsparingen. Det er altså kun en ulempe, hvis du gør brug af konceptet udenfor månedsopsparingen.

Og så er der undersøgelser, der viser, at eftersom markedet historisk set har været konstant stigende, så giver det mere mening, på den lange bane, at smide alle pengene ind på én gang for at lade tiden arbejde for dig mest muligt. Jeg går dog stadig ind for DCA personligt, da jeg ikke har store summer at smide ind, så ved at gøre brug af DCA med de summer jeg nu engang har, giver jeg stadig mig selv chancen for at opnå en god gennemsnitspris.

Hvilken strategi bruger jeg?

Som vi lærte lidt om i andet indlæg i investeringsguiden, så er det altid en god idé at have en strategi. Den jeg har valgt, der fungerer for mig, er buy and hold, eller køb og behold. Det betyder, at når jeg foretager et køb på aktiemarkedet, så er det fordi jeg har en forventning om, at købet skal være en del af min portefølje i meget lang tid. Det kaldes at være langsigtet. Formentlig vil der være mange fonde og aktier i min portefølje, som jeg aldrig nogensinde sælger. Det er det modsatte af daytrading, som er kortsigtet, og hvor du flere gange om dagen køber og sælger hele tiden – ofte kan daytradere købe den samme aktie flere gange om dagen, og sælge den adskillige gange ligeså.

Hvad er så meningen med det? Er du langsigtet har du en forventning om, at dine investeringer over tid, i nogle tilfælde meget lang tid, vil vækste. Og tid og tålmodighed gør meget for aktier.

Havde du eksempelvis købt for 2000 kroners Apple-aktier tilbage i år 2000, så ville de nu have en værdi af 200.000 kroner. Altså på 20 år. En gigantisk stigning, som du ville være gået glip af, hvis du solgte ud da du opnåede et afkast på 10 procent eller lignende, som man jo ellers godt kan synes er et fint afkast.

At være langsigtet i mine investeringer giver mig også en indre ro, når uroen og kaosset indtager aktiemarkedet, som det altid gør ved korrektioner og kriser. Lige nu her i januar falder det meste af markedet, og det gør mange urolige. Hvad vil der ske med deres aktier? Skal de sælge? Købe mere? Er vi på vej ind i en krise? Dem, der ender med at gå i panik og sælge, er som oftest dem, der ikke har en klar strategi eller i hvert fald ikke er langsigtede. Og jo flere, der går i panik og sælger ud, jo mere kaos og nedgang kommer der på markedet. Samtidig risikerer de at sælge med tab eller et meget lavt afkast.
Jeg er ikke urolig for tiden. Jeg ved, at mine aktiver skal ligge og hygge sig i mange år, før jeg skal begynde at leve af afkastet, og den nuværende situation, og den næste krise, og den næste korrektion og den næste krise igen, er derfor blot små streger i regningen for mig. Jeg tror på, at tiden arbejder for mig og mine investeringer. Og som Warren Buffett altid har sagt:

“Time in the market beats timing the market”

Sælger du ud når markedet går nedad, risikerer du at sælge på bunden og måske tabe penge. Samtidig kan det blive dyrt for dig at komme ind i markedet igen, hvis du prøver at time det perfekte tidspunkt, for det er umuligt at gøre, og du risikerer dermed at købe aktier til en dyr pris. Bliver du siddende i båden i urolige tider, vil havet (eller aktiemarkedet) på et tidspunkt blive roligt igen.

Investering skal helst være kedeligt

Puha, det var lige en større omgang. Men nu kender du til Nordnets månedsopsparing, dollar-cost-average og vigtigheden i at kigge på kurtage. Nu skal vi til noget som er meget vigtigt for mig at pointere.

Jeg har nogle gange opfattelsen af, at folk, når de lærer at jeg investerer, tror at jeg daytrader for vildt, har en gigantisk portefølje med en milliard forskellige aktiver og at jeg altid er med på den nyeste trend og de nyeste hype-aktier.

Det er jeg ikke. Overhovedet.

Jeg har ingen interesse i enkeltaktier, og dem, der er i mit depot lige nu, er nogle der blev købt før jeg valgte min nuværende strategi, som altså går ud på at købe passive, udbyttebetalende indeksfonde, der giver en så bred diversificering som muligt via dollar-cost-average-konceptet.

Hvorfor gør jeg sådan? Det er helt simpelt. Jeg tror ikke på at jeg kan slå markedet. Det handler ikke om at jeg ikke er dygtig eller ved en masse om aktier, men helt simpelt om at det er de færreste der kan, og endnu færre, hvis nogen overhovedet, der kan blive ved med det. Så længe jeg ikke tror at jeg kan det, så er indeksinvestering det eneste, der giver mening for mig.

Hvis du lige nu sidder og tænker, at det da lyder virkelig kedeligt og som totalt minus-actionpræget, så gør det mig glad. For jeg tror nemlig på dette citat af Paul Samuelson:

“Investing should be more like watching paint dry or watching grass grow. If you want excitement, take $800 and go to Las Vegas.”

Investering for mig skal helst være så kedeligt som muligt og samtidig give mig et gennemsnitligt afkast. Jeg er ikke interesseret i lottokuponer. Hvis jeg får et grimt sug i maven hver gang markedet dykker eller jeg skal logge på Nordnet, så gør jeg noget forkert. Det er SÅ nemt at tabe penge på markedet, og ingen investorer vil nogensinde gå igennem deres liv på aktiemarkedet uden at lide tab mindst én gang, men man kan gøre det man selv føler er bedst i forhold til at minimere risikoen.

Med mine investeringer vil jeg:

  • Opnå et afkast, der svarer til markedsgennemsnittet
  • Betale så lidt som muligt i omkostninger
  • Skulle bruge så lidt tid på det som muligt
  • Minimere risici for tab
  • Få den bedste gennemsnitlige pris, igen uden at skulle bruge for meget tid på det

Investering kan være spændende at lære om, men generelt set vil jeg ikke bruge mit liv foran en computer på at skabe mest muligt afkast. Jeg investerer for at frigive tid – ikke bruge den. For mig er investering midlet til mere frihed og mindre arbejde, men ikke noget jeg skal bruge min tid på.

Derfor investerer jeg som jeg gør.

Dette var det fjerde af fem indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. I næste uge be- og afkræfter vi nogle af de mest vedholdende myter på aktiemarkedet, som måske afholder nye investorer fra at tage springet, og vi gennemgår privatinvestorens tjekliste samt generelle gode råd.

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram eller Facebook. Jeg besvarer alle spørgsmål der måtte komme – og der findes ingen dumme af slagsen 🙂

Ti års-reglen – princippet, der kan få dig til at sige nej til det meste

Ikke kategoriseret

Der var engang, før jeg fik min økonomiske åbenbaring, hvor jeg hver morgen slog et sving ind forbi 7-Eleven på vej til arbejde. Den lå jo lige på vejen. Der røg som minimum en to go-latte med, ofte også et eller andet morgenmadsprodukt. 45 kroner, måske. Jeg tænkte ikke engang over det, det var en ren vane. Altså, 45 kroner. Det er jo ingenting, ikke?

Sådan tror jeg, at mange ser på et beløb som 45 kroner. Eller 30 kroner. Eller 50 kroner. Det er dråber i vandet i forhold til de beløb vi får udbetalt hver måned (for de fleste af os), så vi skænker dem ikke en tanke.

Vi lejer da bare en film, det koster jo kun 35 kroner.

Skal vi ikke lige have den i kurven også? Vi skal nok få det spist. Og hvis ikke, så er det kun 25 kroner.

Nå, jeg fik ikke stofposen med. Fuck det, en pose koster kun 3,50 kroner.

Det er vildt billigt, det er kun 75 kroner om måneden.

Men alle de små beløb hober sig op. Det gik op for mig på det tidspunkt, hvor jeg flyttede sammen med Hr. Kapitalisthippie. Faktisk husker jeg det meget tydeligt. Jeg var lige kommet hjem fra en festival i Berlin, og skulle med bankende hjerte, der sidst i måneden, åbne netbank og se hvor galt det stod til. Og jeg blev ærlig talt overrasket over at se, at min konto ikke engang var tæt på at gå i minus. Jeg tænkte, at der måske var nogen regninger, der ikke var blevet trukket endnu, men nej. Det hele så ud som det skulle. Og så lagde jeg mærke til, at der ikke var nogen transaktioner fra 7-Eleven. For Hr. Kapitalisthippie boede i den anden ende af byen, så jeg købte ikke længere kaffe om morgenen, men drak den bare når jeg mødte ind på kontoret.

Det var simpelthen kaffen, der havde drænet min konto, måned efter måned, mens jeg gik og var overbevist om at det var fordi jeg ikke fik nok i løn eller at vi brugte alt for mange penge på varmt vand. Og jeg havde jo ikke engang savnet papkaffen. Så på én og samme måned havde jeg altså formået at tage på festival i et andet land med alt hvad det indebærer af transport, mad og overnatning og skeje ud dér, og stadig få min morgenkaffe, bare på en anden måde, og stadig ikke gå i minus. På grund af købekaffe!

Tænk på hvad det kan blive til i løbet af et år. Eller ti år! tænkte jeg.

Hvad er ti års-reglen?

Mød ti års-reglen. En lille regel jeg satte op for mig selv, da jeg selv begyndte at tænke mere over hvor mine penge røg hen. For jeg var en af dem der. En af dem, der lystigt betalte 45 kroner for kaffe og to go-morgenmad uden at tænke over, at det egentlig var penge, og som så senere på måneden undrede mig over, hvor alle mine penge mon var blevet af. Jeg købte jo ikke nogen store ting til flere hundrede kroner. What’s up with that?

Men det er ligemeget. For de små beløb tæller ligeså meget som de store – og det lærer ti års-reglen dig.

Lad os tage mit eget eksempel med 7-Eleven-morgenmaden:

Lad os antage, at jeg fem dage om ugen gik på stationen for at få min kaffe og min morgenmad. Det er 225 kroner om ugen. Jeg har seks ugers ferie om året, så dem trækker vi fra, og så er der 46 uger tilbage. 46 uger, hvor jeg hver uge brugte 225 kroner på kaffe og morgenmad. Det er 10.350 kroner om året.

Altså, 10.350 om året er altså heller ikke særlig meget, sidder du så måske nu og tænker. Og nej, det er det ikke nødvendigvis, hvis man har et gennemsnitligt lønnet job. Havde man været på SU, havde det til gengæld været ca. 1/10 af ens rådighedsbeløb på årsbasis. Og man har sgu da lov til at købe to go-kaffe, når man er færdiguddannet og voksen og tjener rigtige penge! Men okay, hvis du ikke er overbevist endnu.

Så gang det lige med ti år.

Og så når vi op på 103.500 kroner, som jeg ville have givet til 7-Eleven i bytte for middelmådig kaffe og ligegyldige kalorier.

103.500 kroner. Til noget, som jeg jo egentlig allerede havde derhjemme, og ligeså godt kunne have smækket i en termokop med en bolle ved siden af og bare taget med i tasken.

Seriøst, smag lige på den. Ethundredeogtretusindfemhundrede kroner! For mig er det voldsomt mange penge at give for noget så ligegyldigt som kaffe i et papkrus. Så blev de 45 kroner pludselig til lidt mere end blot 45 ligegyldige kroner.

Men det stopper ikke her. For hvis jeg i stedet havde taget de 45 kroner om dagen og lagt dem i investering, så var de i løbet af de ti år blevet til over 200.000 kroner, hvis vi regner med et gennemsnitligt årligt markedsafkast på 7 procent.

Kan de fleste af os ikke undvære 45 kroner om dagen?

Dit forbrug bestemmer din formue – ikke din løn

En udbredt misforståelse omkring penge og formue er, at grundlaget for vores formue mest af alt bygger på størrelsen af vores indtægt. Tjener du godt, så bliver du rig. Dette er ikke sandt – eller det behøver det i hvert fald ikke at være. I virkeligheden handler det i langt højere grad om hvordan du bruger dine penge – eller ikke bruger dem. Men langt de fleste af os er slet ikke opmærksomme på alle de små beløb, som min to go-kaffe, som med tiden kan akkumulere til virkelig store beløb. Penge, der kunne være blevet brugt mere fornuftigt, sparet op eller investeret.

Jeg bruger kaffen som eksempel da den kommer fra mit eget liv og samtidig bygger på teorien bag The Latté Factor, men småbeløbene kan i virkeligheden være mangt og meget. Er du typen, der ofte finder “gode tilbud” på nips til vindueskarmen i genbrugsbutikker og på loppemarkeder? Køber sjove genstande til pakkekalendre/julefrokoster/den næste fest i Tiger? Køber blade i kiosken, handler tøj bare fordi det er på udsalg eller flere gange om måneden lystigt lejer film på nettet?

Købekaffen blev en øjenåbner for mig. Den første af mange. Og det var der jeg lavede ti års-reglen for mig selv. Fra da af har jeg altid lavet regnestykket i mit hoved, hvis jeg pludselig får en fiks idé om et nyt streamingabonnement, ikke gider lave frokost til dagen efter eller pludselig synes at det er så synd for mig at jeg skal møde på et arbejde hver dag, så jeg må faktisk godt “forkæle” mig selv med papkaffe.

For min hjerne kan stadig tænke “Det er jo bare 30/45/50 kroner, det er jo ingenting!

Men det bliver det i det lange løb, og selvom vores hjerner kan have svært ved at acceptere det, fordi vi kun ser nu-prisen på 45 kroner, så gør vi altså os selv en kæmpe tjeneste ved at se prisen som den ser ud om ti år – og så lige lægger flødeskummen på til sidst som er værdien, hvis de penge så i stedet var blevet investeret.

Lad os lige tage et par andre eksempler – bare fordi det er sjovt.

Den hurtige sandwich

Flere af mine kolleger kigger hånligt på min frokosttallerken i kantinen, der indeholder resterne af aftensmaden fra dagen før, som jeg har opvarmet i mikroen. Så går de så ned på en sandwichbar i nærheden og køber en sandwich til 39 kroner.

Det er billigere end hvis jeg skal lave frokost derhjemme, mener en af mine kolleger.

Oh, really?

5 sandwiches om ugen: 195 kroner

Hver arbejdsdag i et år: 8.970 kroner

Hver arbejdsdag i ti år: 89.700 kroner

Hvis de i stedet var blevet investeret: 196.715 kroner

Til sammenligning er 89.700 kroner nogenlunde det, som Hr. Kapitalisthippie og jeg bruger på samtlige af døgnets måltider i løbet af ca. 3,7 år. Og 8.970 kroner svarer til 4,5 måneders madforbrug i vores budget.

Luksusbilvask

Hr. Kapitalisthippie er bilentusiast, og da vi fik ny bil i november 2019 købte han et abonnement til bilvask på 69 kroner i måneden. Det kan næsten ikke gøres billigere, mente han.

Bilvask i en måned: 69 kroner

Bilvask i et år: 828 kroner

Bilvask i ti år: 8.280 kroner

Hvis de i stedet var blevet investeret: 17.700 kroner

Jeg tror nok det havde været billigere bare at vaske bilen selv…

Tøjkøb

Hvis vi nu siger, at du er glad for at købe tøj, og du hver måned bruger 500 kroner på det både i butikkerne og på nettet. Så i alt 1000 kroner.

Tøjkøb i en måned: 1000 kroner

Tøjkøb i et år: 12.000 kroner

Tøjkøb i ti år: 120.000 kroner

Hvis de i stedet var blevet investeret: 236.000 kroner

Jowjow, vi skal jo alle have nyt tøj ind i mellem, kan man sige. Og ja, det skal vi da. Men man kan eddermame få meget tøj i almindelige butikker for 236.000 kroner, og man skal arbejde VIRKELIG hårdt for at slide alt det tøj op!

Hvad ti års-reglen har sparet mig

Jeg lavede på et tidspunkt en cirka-opgørelse over hvad min brug af ti års-reglen har sparet mig. Altså penge, som jeg nu er blevet opmærksom på er blevet brugt forkert og derfor har sendt ud at arbejde for mig som investering i stedet for – eller vil gøre, for flere af dem nåede jeg heldigvis at få stoppet før der var gået ti år.

Mobilspil: 4.800 kroner

Pendlerkort DSB: 63.600 kroner (i stedet begyndte jeg at cykle)

To go-kaffe og morgenmad: 103.500 kroner

Ekstra lagringsplads i iCloud: 840 kroner

Div. streamingabonnementer: 21.360 kroner

Månedlig boks med unødvendige lækkerier fra vegansk shop: 24.000 kroner

I alt en besparelse på over 218.000 kroner over ti år – helt uden at jeg har følt noget voldsomt afsavn. Ikke noget med at sælge bilen, ikke kunne tage på ferie eller skulle følge en stram madplan. Bare en helt simpel gennemgang af unødvendige små pengehuller, som mine penge fossede ud af, uden jeg var opmærksom på det.

De vil i øvrigt, igen med et gennemsnitligt årligt afkast på aktiemarkedet på 7 procent, stige til over 400.000 kroner i løbet af ti år.

Ti års-reglen er tatoveret langt ind under huden på mig. Den hjælper mig, hver gang min Indre Forbruger tager over og synes, at jeg skal “berige” mit liv med endnu en Ting eller et abonnement til “få” penge. For hvert køb jeg foretager mig, bringer mig en lille smule mindre tæt på mit mål om at opnå økonomisk uafhængighed. Derfor er det ikke længere så svært for mig at modstå eventuelle fristelser. Dermed ikke sagt, at jeg aldrig nogensinde køber noget som helst andet end mad. Selvfølgelig gør jeg det. Men så er det et bevidst valg og noget, der er gennemtænkt.

Så hvis du ikke føler, at pengene slår til, eller at du slet ikke kan overskue, hvordan du skal finde penge til investering, selvom du egentlig har lyst, så er det her måske et godt sted at starte. Find dine små pengehuller, og få så hullet lappet.

Eller hvis du er typen, der har svært ved at stoppe med at shoppe, eller bare elsker følelsen når dankortet bliver revet igennem og du spankulerer gennem gågaden med en ny Ting i en skinnende pose. Så brug ti års-reglen. Lav regnestykket, og præsentér dig selv for det. Vil du opbygge din formue og lægge din fremtid i dine egne hænder, eller vil du have endnu en Ting? Den ene Ting tæller, ligeså meget som den næste gør. Og den før det. Og alle de andre små køb, du vil få muligheden for at lave resten af dit liv.

Og hey, hvis du efter at have læst det her stadig føler, at dit forbrug er lige præcis som det skal være, og du ikke kan se et problem i de akkumulerede tal, så er det også helt fint. Nu kan du så bare foretage de køb og fortsætte det forbrug på et oplyst grundlag.

Det er stadig en win, hvis du spørger mig 🙂

Lær at investere #3: SKAT

Ikke kategoriseret

Dette er tredje indlæg i investeringsguiden for begyndere. Læs første indlæg her. Læs andet indlæg her.

Lad os nu bare være ærlige: SKAT er herrekedeligt. Samtidig er det som om at dem, der laver skattereglerne, synes at det skal være så absolut kompliceret som overhovedet muligt. Det er nemt at fare vild i skattejunglen, for den er kringlet og indviklet, men ro på: Det er ikke så slemt som du tror.

SKAT er nødvendigt at forholde sig til når man investerer, fordi SKAT naturligvis har betydning for hvor meget man i sidste ende får i hænderne af de investeringer man har lavet. Og det skal jo helst være så meget som muligt.

I det følgende indlæg kommer jeg ind på alt, hvad du skal vide, for at kunne tage velovervejede beslutninger om hvilke investeringer der er rigtige for dig i forhold til SKAT. Det betyder ikke, at indlægget er udtømmende, for der er mange forskellige dele og ting man skal forholde sig til, når det kommer til SKAT, og meget af det er baseret på netop din private situation i forhold til løn, lån, afdrag, fradrag og så videre. Men vi kommer ind på det vigtigste, og så er det din opgave at sørge for, at du derudover sikrer dig eventuel anden nødvendig information. Der skal nok komme links til videre læsning, bare rolig 🙂 Jeg har i indlægget her taget udgangspunkt i handel fra et almindeligt aktiedepot. Allernederst vil jeg kort komme ind på beskatning på aktiesparekonto og pensioner, der beskattes på hver sin vis.

Allerførst: Kapitalindkomst og aktieindkomst

Du betaler skat af dine aktier og investeringer som du gør af stort set alt andet i dette land. Der er forskellige måder forskellige typer aktiver beskattes på, og det kommer blandt andet an på, om der er tale om kapitalindkomst eller aktieindkomst.

Kapitalindkomst er eksempelvis renter fra penge du har stående i banken, for eksempel renter fra en opsparing, eller obligationer. Har du investeret i en investeringsfond, der bygger på obligationer, så vil det også være kapitalindkomst, ligesom akkumulerende investeringsfonde (uanset om fonden består af aktier eller obligationer) er beskattet efter kapitalindkomst.

Akkumulerende fonde: Fonden udbetaler ikke udbytte

Udbyttebetalende: Fonden udbetaler udbytte

Kapitalindkomst beskattes mellem 26% og ca. 42%, og hvilken procent der er gældende for dig kommer blandt andet an på din øvrige økonomi – altså din personlige indkomst og om du har andet, der tæller ind under kapitalindkomst. Der er en bagatelgrænse for kapitalindkomstbeskatning (wow, langt ord!). Den ligger på 2000 kroner. Kommer du over 2000 kroner, skal du dog betale skat af hele beløbet, ikke blot det beløb der overstiger de 2000 kroner.

Hvis din gevinst er under 2.000 kroner, er den skattefri.

Aktieindkomst er noget nemmere at forstå, synes jeg. Det er den indkomst som du har opnået gennem afkast fra aktier og udbyttebetalende fonde, enten ved at sælge dine aktier eller modtage udbytte. Dette gælder både danske og udenlandske aktier og fonde.

Aktieindkomst beskattes efter en såkaldt progressionsgrænse (eller knækgrænsen). Det betyder, at har du afkast og udbytte for mindre end 56.500 kroner (2021-tal), så betaler du 27% i skat. Alt derover beskattes med 42%.

Eksempel:

Du sælger nogle aktier med en samlet gevinst på 57.000 kroner. De første 56.500 kroner beskattes med 27%, og de resterende 500 kroner beskattes med 42 procent. Grænsen “knækker” altså ved 56.500 kroner, så hele beløbet bliver ikke “overført” til næste skatteprocent som det gør ved kapitalindkomst.

Realisationsskat og lagerbeskatning

Godt så. Så fik vi lidt bedre styr på aktieindkomst og kapitalindkomst. Det næste du skal have styr på er, om dine investeringer beskattes efter realisationsprincippet eller lagerprincippet.

Realisationsprincippet kommer i spil ved aktier, udbyttebetalende fonde og udbytte. Det betyder, at du betaler skat når du realiserer dit afkast (eller dit tab, som kan modregnes positive afkast) eller får udbytte.

Eksempel:
Du køber en aktie for 1000 kroner, og sælger den igen, når prisen er oppe på 1500 kroner. Du betaler skat af de 500 kroner, som du har realiseret i afkast. I løbet af året har du fået udbetalt udbytte for samlet set 100 kroner. Af de 100 kroner skal du betale 27% i skat.

Lagerprincippet betyder at du løbende betaler skat af dit afkast (igen, eller dit negative afkast/tab, som man kan få fradrag for). Lagerprincippet gør sig gældende for blandt andet akkumulerende fonde og obligationer.

Eksempel: Du køber beviser i en akkumulerende fond for 1000 kroner, og i slutningen af året har du et afkast på 500 kroner, så beviset nu koster 1500 kroner. Du betaler skat af de 500 kroner, uanset om du sælger beviset eller ej. Næste år stiger bevisets pris så til 2000 kroner. Du betaler igen skat af 500 kroner, for i lagerprincippet tæller man fra sidste års udgangspunkt – ikke den originale købspris.

Ved investeringer der beskattes efter lagerprincippet betaler du altså skat løbende én gang om året, altid i slutningen af året – men ikke når du sælger, som man gør med realisationsbeskattede investeringer.

Hvornår er hvad så beskattet hvordan?

Nu kender du altså til aktieindkomst, kapitalindkomst, realisationsprincippet og lagerprincippet. Godt gået! Nu skal vi ned i nogle konkrete eksempler og se på, hvordan forskellige investeringer beskattes. Først skal du lige vide følgende: Fonde og *ETF’er kan bestå af både aktier og obligationer eller et mix af begge i samme fond. Dermed kan det være vanskeligt at vide, om de beskattes efter reglerne for obligationer eller aktier. Hvis en fond er aktiebaseret består den samlede beholdning i fonden af minimum 50% procent aktier, beskattes det som aktieindkomst. Er størstedelen af beholdningen i fonden derimod obligationsbaseret, beskattes fonden som kapitalindkomst.

Enkeltaktier, altså hvis du eksempelvis køber aktier i Ørsted, Mærsk og så videre, beskattes efter realisationsprincippet. Det betyder, at du betaler skat af dit afkast når du realiserer (sælger) aktierne igen. Som vi har lært ovenover, betyder det en skatteprocent på 27% ved 56.500 og under, og 42% ved beløb over det. Det samme skatteprincip gælder, hvis dine enkeltaktier udbetaler udbytte en eller flere gange om året.

Dette skatteprincip gør sig gældende uanset hvilken børs du handler på og uanset hvilket land aktien kommer fra.

Fonde/indeksinvesteringer beskattes forskelligt, alt efter om der er tale om en udbyttebetalende eller en akkumulerende. Husk at vi har lært, at akkumulerende betyder, at fonden tager årets afkast og geninvesterer det, mens udbyttebetalende fonde udbetaler afkastet til investorerne som udbytte. Samtidig er det afgørende, om de er aktie- eller obligationsbaserede.

Udbyttebetalende fonde beskattes efter realisationsprincippet, og det samme gør udbytte. Hvis fonden er aktiebaseret vil afkastet blive beregnet som aktieindkomst. Er fonden derimod obligationsbaseret, beskattes den som kapitalindkomst.

Akkumulerende fonde beskattes beskattes efter lagerprincippet. Det samme gælder *ETF’er. Er den akkumulerende fond aktiebaseret, beregnes den som aktieindkomst. Er den obligationsbaseret, beskattes den som kapitalindkomst.

*ETF’er plejede at blive skåret over én kam og alle være beskattede som kapitalindkomst. For at gøre det hele mere besværligt har SKAT dog nu valgt at dele dem op, så nogen beskattes efter aktieindkomst, mens andre beskattes som kapitalindkomst. Dem, der beskattes som aktieindkomst kan du altid finde på SKATs positivliste. Listen består i 2021 af omkring 1200 *ETF’er, der beskattes som aktieindkomst.

Investeringsforeningen Sparindex har lavet denne oversigt, som jeg synes forklarer det meget fint:

Så fortalt meget kort og overordnet: Hvis en fond er udbyttebetalende, så skal du betale realisationsskat. Er den akkumulerende, skal du betale lagerskat. Er en fond beskattet efter kapitalindkomst, kommer din personlige skatteprocent an på din øvrige indkomst. Er en fond beskattet efter aktieindkomst, gælder reglerne for realisationsprincippet.

Det var sådan set det mest komplicerede. Træk lige vejret dybt en gang, læs det eventuelt igennem et par gange og klap så dig selv på skulderen!

Du kan læse mere om skat i forhold til aktier og andre værdipapirer hos SKAT her.

Og så til den gode nyhed

Hvis du lige nu sidder og panikker og tænker, at alt det får du aldrig styr på og indberettet til SKAT, så bare tag det helt roligt. Danske banker samt Saxo og Nordnet (de to mest benyttede investeringsplatforme) indberetter selv alt det her til SKAT. Det gælder også eventuel udbytteskat, der trækkes automatisk når du får udbyttet udbetalt. Du skal altså ikke gøre noget selv, medmindre du har købt aktier, der findes på den danske børs First North. Det er en såkaldt minibørs, der består af mindre nordiske selskaber, der bliver børsnoteret, eksempelvis Freetrailer.

Det er dog ikke så besværligt at indberette dette. Nynoterede selskaber udbetaler sjældent udbytte de første mange år, så du behøver i princippet først at forholde dig til SKAT, når du vil sælge. Og enkeltaktier ved vi allerede beskattes efter realisationsprincippet, så indtil du vil sælge kan de bare stå og hygge sig og forhåbentlig generere en masse afkast til dig.

Og lidt mere god nyhed: Hvis du er gift og bor sammen med din ægtefælle ved udløbet af et indkomstår, så er beløbsgrænserne for aktieindkomst det dobbelte. Det betyder, at du kan lægge jeres beløber sammen. Eksempel:

Beløbsgrænsen for dig som person ved aktieindkomst er 56.500 kroner. Er dit afkast eller udbytte under dette beløb, betaler du 27% i skat. Alt over det beskattes med 42 procent. Men hvis du er gift bliver beløbet det dobbelte. I kan dermed have afkast og udbytte for i alt 113.000 kroner, hvor skatten er 27%. Kommer I over de 113.000 kroner, beskattes det beløb med 42 procent.

Hvordan ved jeg om en fond er akkumulerende eller udbyttebetalende?

Måske har du efter at have læst med indtil nu en idé om hvorvidt du vil have akkumulerende eller udbyttebetalende fonde i dit depot, alt efter om du vil beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet. Og det er heldigvis ret let. Jeg tager her udgangspunkt i nogle fonde fra Sparindex, og det skal ikke opfattes som en opfordring til at købe disse. Det er blot fordi jeg selv har en af dem i mit depot, og jeg derfor kender dem.

Ofte kan man se det på navnet, som her med denne akkumulerende fond fra Sparindex:

Du kan se, at der i navnet, som fremgår ved siden af Dannebrogsflaget øverst til venstre, står “Akk”, hvilket er en forkortelse for Akkumulerende. Dermed ved vi, at den beskattes efter lagerprincippet. Lader du øjet gå et stykke længere ned, ser du en kasse, der hedder “Nøgletal”. Fremgår det af en fonds navn ikke, om den er akkumulerende eller udbyttebetalende, kan du kigge i nøgletalskassen under “Udbyttepolitik”. Her fremgår det, at fonden er akkumulerende, og de derfor ikke betaler udbytte. Samtidig viser feltet “Aktivklasse” os, at fonden består af aktier. Altså kan vi konkludere, at “Sparindex INDEX Glob Akt Min. Risk AKK KL” som fonden så mundret hedder, er:

  1. Akkumulerende (beskattet efter lagerprincippet)
  2. Aktiebaseret (beregnes som aktieindkomst)

Lad os lige tage en til. Det er næsten den samme fond, i hvert fald indeholder den mange af de samme aktiver, men den beskattes helt modsat:

Her kan vi se, at der IKKE står noget “Akk” i navnet på fonden. Samtidig kan vi se under udbyttepolitik, at den er distribuerende, hvilket betyder, at fonden udbetaler udbytte til investorerne. Hvad kan vi så tyde udfra det? Nemlig, at fonden er:

  1. Udbyttebetalende (beskattet efter realisationsprincippet)
  2. Aktiebaseret (beregnes som aktieindkomst)

Vi tager lige en sidste. Allersidste. Det lover jeg!

Prøv at kigge på denne her. Kan du tyde, hvordan den beskattes?

Ellers får du svaret her.

“Maj Invest Globale Obligationer” er udbyttebetalende og består af obligationer. Dermed beregnes den som kapitalindkomst og beskattes efter realisationsprincippet. Hvis det ikke giver mening, så prøv at følge pilene i modellen fra Sparindex lidt længere oppe.

Du kan også kigge på investeringsforeningens hjemmeside for at finde mere information om deres fonde, hvor det også vil fremgå om de er akkumulerende eller udbyttebetalende.

Puha, det var måske lidt af en omgang. Men nu kan du tyde, om de fonde du er interesseret i, beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet, og du er dermed i stand til at konkludere, om fonden du kigger på er noget for dig. Sådan!

Hvad med udenlandske aktier?

Har du udenlandske aktier, der giver udbytte, kan der forekomme en kildeskat. Kildeskat er det, der tilbageholdes direkte ved “kilden”, altså selskabet du har aktier i. Danmark har en aftale med flere lande, eksempelvis USA, om at kildeskatten ligger på 15%, og det modregnes det beløb du ellers ville have skullet betale her i Danmark. Det sker automatisk gennem din bank eller danske børsmægler. For andre lande, heriblandt Sverige, Norge og Tyskland, er det dog lidt mere besværligt, fordi du selv skal søge om at få pengene tilbage i skat.

Læs mere hos Pengepugeren her. Hvis det virker besværligt, så hold dig evt til udbyttebetalende enkeltaktier og fonde i lande, som du ved har en aftale om kildeskat, eksempelvis USA.

SKAT og aktiesparekonto og pension

Alt beskrevet ovenover i indlægget her er med udgangspunkt i investeringer lavet med frie midler. Og frie midler er egentlig bare et fancy ord for penge du har betalt skat af, altså for eksempel din udbetalte løn. Der er lidt nogen andre regler, der gør sig gældende, hvis der er tale om penge du investerer til pensionen eller på din aktiesparekonto med.

Et pensionsdepot og Aldersopsparing (en form for pensionsopsparing) har såkaldt PAL-beskatning på 15,3%. Beskatning af pensionsmidler er faktisk det nemmeste at forstå, for det beskattes ens, uanset hvilke typer aktiv der er tale om. Skatteprocenten er altid 15,3%. Kan man så ikke bare investere alle sine penge som pension, vil nogen måske så tænke. Jo – hvis du vil vente med at have dem til rådighed til når du går på pension. Vil du trække penge fra en pensionsopsparing ud før tid, kommer der lige en skat på 60% oveni.

Har du en aktiesparekonto (er du i tvivl om du har det, så har du formentlig ikke, for det er en speciel konto du aktivt selv skal oprette) så beskattes den efter lagerbeskatning med 17 procent.

Aktiesparekontoen adskiller sig en smule fra andre typer aktiver købt med frie midler (som man også gør med aktiesparekontoen). En aktiesparekonto beskattes som sagt med 17% uanset aktivtype. Til gengæld er det ikke alle typer aktiver du kan købe på en aktiesparekonto, så du er lidt mere begrænset i udvalget. Samtidig er der en beløbsgrænse for hvor meget du må indbetale – lige nu er det omkring 100.000 kroner. Også her kan tab modregnes i senere års gevinster.

Jeg gør ikke selv brug af aktiesparekontoen, men der er flere, der har spurgt ind til den, så jeg har besluttet mig for at lave et selvstændigt indlæg om den senere.

Det var det!

Okay. Træk lige vejret dybt engang. Måske fiser det hele rundt i hovedet på dig lige nu, og det er også helt ok. Det med skat ER bare mega indviklet, og det er helt fint, hvis du ikke er sikker på at du har forstået det helt rigtigt. Det vigtigste at være opmærksom på er, at du får købt ind i de aktiver (eksempelvis fonde) som beskattes på den måde som du synes er den mest optimale for dig. Ellers kan du bruge indlægget her som et opslagsværk, hvis du støder på noget med SKAT du ikke forstår.

*Vi har vist ikke fået gennemgået ETF’er før. Bare rolig, det er ikke så svært. En ETF (Exchange Traded Funds) er en særlig form for fond, da den handles direkte på børsen som en aktie. ETF’ere er lagerbeskattede, og der findes ikke danske udgaver. Du skal derfor også være opmærksom på valuta og kursgebyr, hvis du vil handle ETF’ere.

Dette var det tredje af fem indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. I næste uge deler jeg min egen portefølje, fremgangsmetode og personlige valg til inspiration. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram. Jeg besvarer alle spørgsmål der måtte komme – og der findes ingen dumme af slagsen 🙂

NB: Jeg er ikke økonom, revisor eller noget andet. Blot en nørd med en passion. Jeg tager derfor forbehold for fejl, mangler, ændrede forhold mv. Du skal derfor altid selv huske at tjekke skattereglerne for dine investeringer, og blot bruge indlægget her som en oversigt og inspiration til videre læring.

Lær at investere #1 – Introduktion til investering

Ikke kategoriseret

Okay. Investering. Klart det vigtigste redskab til at opnå finansiel uafhængighed og øge din formue, men også klart det finansielle område, der er omgivet af flest myter og forkerte fakta.

Du har måske en opfattelse af, at investering er svært. Det er det ikke. Tro mig. Jeg fik 02 i skriftlig matematik og sneg mig lige op på et 4-tal i mundtlig – mest fordi min lærer vist havde ondt af mig. Hvis jeg kan, så kan du også. Og det kan jeg! Investering er ikke svært, selvom mange gerne vil have dig til at tro det, fordi børsmæglere og banker tjener penge på din uvidenhed. Når du først har lært det basale omkring investering, er det ikke længere stort og farligt, men helt almindeligt og faktisk ikke særlig spændende.

Over de næste fem uger vil jeg hver uge bringe et nyt indlæg i denne investeringsserie, og hvis du ikke føler dig klædt på til selv at begynde at investere, når du har læst det sidste indlæg, så giver jeg en øl. På ære!

Hvorfor skal vi investere?

Det er der flere årsager til, hvoraf den primære nok er for at undgå at tabe penge til inflation. I en nogenlunde sund økonomi er der hvert år prisstigninger i samfundet svarende til omkring to procent. Det betyder, at hvis dine penge står passivt i banken, eller måske endda ligger syet ind i din madras, så bliver de mindre værd for hvert år der går, og dine penges købekraft vil være formindsket. Som hovedregel kan det siges, at hvis du har 100.000 kroner stående på en opsparing i banken, så vil de være 80.000 kroner værd om ti år.

En anden grund til at vi skal investere, er afkast og fortjeneste. Det kan du opnå på to måder:

  1. Hvis du køber en aktie til 100 kroner, og sælger den igen når den er steget til 250 kroner, så har du tjent 150 kroner (før skat).
  2. Mange firmaer, der er børsnoterede, vælger at udbetale udbytte til deres aktionærer. Man kan kalde det en form for tak for, at du som investor har valgt at lægge dine penge hos firmaet. Hvert år (eller i nogle tilfælde flere gange om året) udbetaler firmaet altså udbytte til deres aktionærer. Beløbet varierer meget, men lad os sige, at du har aktier i XX og de vælger i 2021 at udbetale 5 kroner pr. aktie man ejer hos dem. Vi antager, at du ejer 100 aktier i XX, dermed er dit udbytte 500 kroner (før skat). De penge kan du vælge at få udbetalt eller geninvestere, så du får flere aktier, og du dermed næste år får udbytte for endnu flere aktier.

Altså investerer vi for at holde på pengenes værdi, og måske endda øge deres værdi. Det er investering i en nøddeskal.

Det siger sig selv, at investering dermed er et glimrende bud på passiv indkomst. Passiv indkomst er, når dine penge arbejder for dig, i stedet for at du arbejder for dine penge. Hver investerede krone arbejder dag og nat på at øge eller vedligeholde din formue – også når du sover eller er på ferie.

Dette er i øvrigt præcist det samme, som foregår med de penge, som du indbetaler til et pensionsselskab. Hvis du tog det samme beløb som dit pensionsselskab hver måned får fra dig, og bare lagde dem ind i madrassen, ville du være væsentligt dårligere stillet, når du skulle på pension, end hvis dine penge var blevet investeret.

Så faktisk er du allerede investor, hvis du altså har en pensionsopsparing. Og den synes du vel ikke er så farlig, vel?

Kort introduktion til aktiemarkedet

En aktie er en lillebitte andel af et firma, som du køber. Det kan eksempelvis være i store firmaer som Vestas, Carlsberg eller Novo Nordisk, eller helt nye børsnoterede selskaber som Freetrailer, Fluoguide og mange andre. Det betyder sådan set, at du ejer en mikrodel af et firma. Det giver dig også stemmeret til selskabets generalforsamling og til fortjenester i form af udbytte, hvis firmaet udbetaler dette. (Note: Nogle firmaer opdeler deres aktier i A og B-aktier, hvor B-aktien er en slags fattigmandsaktie, der som regel er billigere, men ikke giver stemmeret ved generalforsamlinger og andet).

Firmaer vælger at blive børsnoteret for at tilføre kapital til deres virksomhed og opnå finansiering på en anden måde end eksempelvis at låne til det i banken. Det gøres ofte i takt med at firmaerne vil udvikle nye produkter for på den måde at vækste, så de kan tjene endnu flere penge. Nogle af firmaerne vælger så, som beskrevet længere oppe, at udbetale udbytte til deres aktionærer på årlig basis, mens andre satser hele årets omsætning på mere udvikling i håbet om at kursprisen bliver endnu højere, så de kan få endnu flere investorer og dermed endnu mere kapital.

Børsværdien af et selskab, altså et børsnoteret selskabs samlede markedsværdi på en børs, finder man ved at gange kursen på en aktie med antallet af aktier i selskabet. Bare fordi et selskab har udstedt mange aktier er det ikke ensbetydende med, at der er en høj børsværdi, for kursen på aktierne går op og ned hele tiden, og børsværdien vil derfor svinge frem og tilbage hele tiden.

Man kan sige, at en akties sande værdi vil findes i den mængde afkast og udbytte den aktie vil give dig over tid, og det afhænger af hvor succesfuldt firmaet er og hvor meget de formår at omsætte for.

Men hvor meget det er, kan vi jo ikke vide på forhånd, da ingen af os kan se ind i fremtiden, desværre. Derfor afhænger mange aktiers priser af, ja… Gætværk. Der findes diverse formler og udregningsanalyser- og metoder, som alle mener at kunne udregne om et firma er en god investering. Men det meste af det er altså gætværk.

Eksempel:

Vi elsker alle at rejse, og vi kommer til at få brug for fly altid! Køb fly-aktier!

Kan pludselig blive til:

Fååååårk, der er coronakrise, og vi kan ikke flyve nogen steder! Vi kommer aldrig til at flyve mere! Sælg dine fly-aktier!

Og så videre og så videre. Hver eneste dag løber millionvis af investorer i den retning, de nu synes er den rigtige, og alle bevægelserne, nyhederne og verdens begivenheder påvirker på forskellig vis aktiemarkedet. Men ingen ved, før bagefter, hvilken vej der var den rigtige at gå.

Frygt ej. I næste uge kommer vi ind på hvordan du så finder ud af, hvilken strategi der er den rigtige for dig.

Hvad skal jeg investere i?

Det er helt op til dig. Kig dig omkring hvor du sidder og læser det her lige nu. Kan du se nogle firmaer, du kender til og som måske er på aktiemarkedet? Måske læser du på en Mac eller en iPhone, som er lavet af Apple, måske er din streamingtjeneste Netflix og måske er dit tøj fra H&M? Det er alle firmaer, som du kan investere i.

Det siges, at det er en god idé at investere i noget man kender og ved noget om. Mit første køb på aktiemarkedet var eksempelvis i det amerikanske selskab Beyond Meat, der laver køderstatningsprodukter. Efter mange år som vegetar og veganer kendte jeg til produktet, og jeg havde en idé om, at der ville komme mere efterspørgsel på det i fremtiden, og derfor valgte jeg at lægge mine penge der.

Her er et udvalg af forskellige investeringsformer:

Aktiehandel: Har vi lige gennemgået. Kaldes også enkeltaktier, fordi du køber aktier i enkelte firmaer. De 25 mest handlede danske selskabsaktier finder du i C25-indekset, men der er tusindvis at vælge imellem. Google er din ven.

Obligationer: Hvor du med aktier ejer en lille andel af et selskab, så er obligationer lidt det modsatte. Her låner du penge ud til eksempelvis banker eller stater, der udsteder obligationslån for dem. Der findes også erhvervsudgaver af obligationer, kaldet virksomhedsobligationer, hvor du låner penge til selskaber. Fælles for dem begge er, at dit “lån” betales tilbage med renter som alle lån nu engang gør.

At investere i obligationer er generelt forbundet med lavere risiko – selvom det dog IKKE er tilfældet, hvis du lægger dine penge i virksomhedsobligationer, for der risikerer du naturligvis, ligesom med aktiehandel, at et firma går konkurs. Nogen synes de er herrekedelige, og jeg er ikke uenig (mine obligationer rykkede sig under coronakrisen mindre end 0,5 procent i hele perioden). Men det er egentlig også meget rart at have en mindre beholdning, når hele markedet er i panik.

Det danske realkreditsystem, som består af obligationer, opfattes ofte som værende en “sikker” investering i krisetider, og generelt ses risikoen for at være lavere. Den eventuelle indtjening og afkast er dermed også væsentligt mindre. Sådan er det i investeringsverdenen: Høj risiko – højt afkast. Lav risiko – lavere afkast. Dog mener de fleste økonomer, at alle investeringsporteføljer bør have en vis mængde obligationer som en slags “sikkerhedsnet”.

Crowdlending: Kaldes også peer-to-peer lending. En slags lån, der foregår udenom banken, hvor du som investor går sammen med mange andre investorer om at finansiere et projekt, eksempelvis et byggeri. Dermed bliver risikoen spredt, da din andel som regel er relativt lille, samtidig med at du får afkast i form af tilbagebetaling af din del af lånet med renter. Dette foregår gennem online portaler som Kameo og Mintos.

Crowdlending blev populært i kølvandet på finanskrisen, hvor ingen banker rigtig turde låne store penge ud til nye projekter. Dermed måtte iværksætterne finde andre måder at opnå finansiering, og jeg kan egentlig meget godt lide, at det giver dig mulighed for at investere i eksempelvis mobiltelefoner i Uganda, hvis det nu er noget du tænker der er en nice fremtid i.

OBS: I 2020 gik flere af disse crowdlendingportaler konkurs, og der er generelt meget uro på markedet lige nu.

REIT: Et begreb og koncept der ikke rigtig findes i Danmark. Det tætteste vi kommer på det her i landet er ejendomsinvestering og firmaer som The Many og Fundbricks, hvor flere investorer går sammen om at finansiere lejemål rundt om i Danmark. REITs er primært et amerikansk koncept, og står for Real Estate Investment Trust, og er egentlig bare firmaer, der investerer i fast ejendom. Det er et godt alternativ til at købe ejendomme selv og slippe for lejere og ejendomsmæglere, og samtidig udbetaler de fleste REITs månedligt udbytte. For den dovne udlejer og vicevært, kan man sige.

Fonde/investeringsforeninger: Personligt mit foretrukne værdipapir at investere i. En investeringsforening (eksempelvis Sparindex) består af investeringsfonde. En investeringsfond er en form for pulje, der administreres af en investeringsforening, og hver fond har sit eget investeringsområde, eksempelvis danske obligationer, amerikanske tech-aktier, bæredygtige aktier ov. Når du lægger dine penge i en investeringsfond, bliver dine penge spredt ud på alle de aktier, der er i den valgte fond. Eksempelvis kan det være dyrt for en enkeltperson at købe aktier i hvert enkelt selskab man er interesseret i at eje, da det kræver mange penge, men i en investeringsfond er I mange om det, og I deler således også afkast, omkostninger og tab. Fonde kan både udbetale udbytte, dette kaldes en udbyttebetalende fond, eller vælge at geninvestere eventuelt afkast, så investorerne får flere aktier, hvilket kaldes en akkumulerende fond.

Investeringsfonde kan håndteres på to måder: Passivt eller aktivt. Er der tale om en aktiv fond, er der fra investeringsforeningens (og investorernes) side en forventning om, at børsmægleren eller børsmæglerne, der handler og sælger på vegne af fonden, kan slå markedet. Børsmæglerens arbejde er altså at sørge for maksimalt afkast til kunderne. Det kræver naturligvis en stor indsats, og aktivt forvaltede fonde er dermed også dyrere i omkostninger end de passive, som regel over 1 procent årligt.

En passivt forvaltet investeringsfond har ingen forventninger om at slå markedet, men derimod opnå et afkast som svarer til gennemsnittet i markedet. Markedet er det, som investeringsfonden er sat efter, altså de amerikanske tech-aktier eller de bæredygtige aktier, eksempelvis.

Fælles for de to er, at markedsudviklingen måles via et såkaldt benchmark. Hvilket egentlig bare er et fancy ord for et indeks, som måler den gennemsnitlige kursudvikling på et aktie- eller obligationsmarked.

Hvis vi nu siger, at C25-indekset er benchmark for både en aktiv og en passiv investeringsfond, og at C25 et år har haft en gennemsnitlig kursudvikling på 9 procent. I så fald skal den aktivt forvaltede investeringsfond helst opnå et afkast over ni procent for at leve op til investorernes forventninger, mens den passivt forvaltede investeringsfond skal have et afkast, der svarer til ni procent for at have succes. Det betyder naturligvis også, at den passivt forvaltede fond har lavere omkostninger.

Kort sagt:

Aktier: For dig, der er en smartass og syntes, at fyrene i Wolf of Wall Street virkede som nogle nice typer der havde styr på deres liv.

Obligationer: For dig, der helst ser at der ikke sker en skid i dit liv det meste af tiden.

Crowdlending: For dig, der ikke rigtig gider sætte dig ind i investering eller aktiehandel og bare kigger på et højt afkast og tænker “Nice! Det skal jeg være med i!”

REITs: For dig, der tænker “Gad godt eje en ejendom. Gider ikke deale personligt med lejerne”.

Fonde/investeringsforeninger: For dig, der virkelig gerne vil lege med i aktiehulen, men ikke har råd.

Hvor skal jeg investere?

Der er flere steder hvor du kan købe værdipapirer. Crowdlending foregår på sine egne platforme, og kan nemt googles frem.

De mest almindelige steder er at investere gennem sin bank eller en online platform som eksempelvis Saxo Bank og Nordnet, som er blandt de største i Danmark.

Saxo og Nordnet har hver deres fordele og ulemper. Jeg plejer at sige, at Nordnet er bedst hvis man vil gøre brug af deres eget koncept, månedsopsparing. Det går helt simpelt ud på, at du gennem Nordnet opsætter en månedlig opsparing på et beløb, du selv bestemmer. Så vælger du nogle fonde, du kan vælge op til 4, og så er det sådan set det. Du skal lige angive, hvilken procentdel der skal købes af hver af fondene, men ellers er det eneste, du skal fremover at sørge for, at der står det antal kroner som Nordnet skal købe for hver måned. Denne investeringsform kaldes også dollars-cost-average, og det kommer vi ind på i næste indlæg. Det allerbedst ved Nordnets månedsopsparing er, at du ikke betaler kurtage.

Saxo Bank er blandt privatinvestorerne kendt for at have den laveste kurtage på udenlandske aktier, og gennem Saxo Bank kan du også få dig en aktiesparekonto. Det er ikke noget jeg selv gør brug af, og jeg kommer formentlig aldrig til det, og derfor vil jeg ikke komme mere ind på det her.

Du kan selvfølgelig også investere gennem din bank. Ring ned til din bankrådgiver, og hun vil være ellevild for at hive dine penge ind i bankens helt egne investeringspakker, der som udgangspunkt er aktivt forvaltede med høje omkostninger. En lille fingerregel: Jo flere hænder dit afkast skal igennem før det kommer ned til dig, jo mindre vil der være tilbage.

Jeg investerer ikke selv gennem min bank, og jeg kommer aldrig til det. Nordnet, som er den eneste investeringsplatform, jeg gør brug af indtil videre, er langt billigere. Det man skal være opmærksom på ved ens valgte investeringsplatform er kurtage (gebyr du betaler for at få lov at købe), årlige omkostninger i procent og vekselgebyrer (hvis du køber udenlandske aktier).

Hvor meget skal jeg investere?

Den er dejlig nem: Det er helt op til dig!

Jo lavere beløb du investerer for, jo højere vil dit afkast dog skulle være, hvis du også skal tage højde for kurtagen (og det skal du).

Pt. investerer jeg selv blot 1000 kroner om måneden via Nordnets månedsopsparing, hvilket deles lige ud på fire forskellige fonde. Men når jeg har mulighed for det om fire måneder, så ryger den op på mellem 7000 og 10000 kroner om måneden. Du behøver heller ikke investere hver måned, men kan også gøre det en eller to gange om året, når du har fået skrabet nok penge sammen. I dag (medmindre det er din bank) behøver du ikke stille an med 10.000 kroner før du må være med i hulen. Danske Banks investeringsplatform June lader dig investere for helt ned til 100 kroner om måneden. Det er altså helt og holdent op til dig at bestemme hvor mange moneys du vil lade arbejde for dig.

Så hvad venter du på?

Dette var det første af fem indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. I næste uge kommer vi ind på investeringsstrategier og diversificering. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentar (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram.

Du køber med dine følelser

Ikke kategoriseret

Dette indlæg skrev jeg i sommer, men jeg fandt aldrig en god anledning til at få det udgivet. Nu, hvor de fleste butikker er lukkede, men vi stadig i stor stil bliver bombarderet med tilbud på Ting vi i virkeligheden slet ikke har brug for i det årlige januarudsalgshelvede, føler jeg, at det har sin relevans. God fornøjelse – og pas på dine penge.

For nyligt var Hr. Ny Finans og jeg i København. Vi skulle besøge gode venner, deltage i en af de gode venners kandidatfest, og kombinerede det med et par dage ekstra, nu vi alligevel var der og havde ferie.

Så vi tog på udstilling. Noget vi ind i mellem gør, hvis vi finder noget, der er interessant for os. Nærmere bestemt Nick Cave-udstillingen Stranger Than Kindness, der kørte i Den Sorte Diamant. Jeg er stor Nick Cave-fan, og han er et virkelig interessant menneske, og derfor gav det mening at bruge de 90 kroner pr. person for at få lov at komme ind.

Udstillingen var også super god, kreativ og informativ, og det var ikke de 2×90 kroner, der var dagens udskejelse. Da vi kom ud på den anden side, gik vi lige ind i diamantens butik. Og det skal man aldrig gøre, hvis man endnu ikke er der, hvor man kan styre sine impulser. For der på hylden lå en plakat. Plakater er en af mine store svagheder. Jeg elsker dem. Min forbrugeriske side elsker, at jeg på et stykke glittet papir ophængt i en ramme på en væg kan fortælle omverdenen, at jeg er sådan en, der hører alternativ musik og ved alt muligt om det. Jeg er lidt anderledes. Uh, det varmer i maven.

Og det var ikke bare en hvilken som helst plakat. Det var en plakat med en tidlig udgave af forsidekunsten til singlen Into My Arms, min absolutte yndlingssang, og som jeg altid har drømt om skulle være involveret i mit bryllup på en eller anden måde. Nick Caves egne skriblerier.

Eiiiijh! Udbrød min indre Forbruger.

– Det er jo LIGE sagen! Og den vil passe PERFEKT ind i huset! Og Hr. Ny Finans kender også sangen, og vi har hørt den live sammen, så det er faktisk også noget der er OS BEGGE! KØB KØB KØB!

Og uden at tænke videre over det, rev jeg dankortet igennem og var i løbet af ingen tid 100 kroner fattigere og en plakat rigere.

Problemet er ikke de 100 kroner. Naturligvis har jeg råd til at give 100 kroner for en plakat. Problemet er, at købet overhovedet ikke var gennemtænkt. Jeg havde ikke engang overvejet hvor den skulle hænge, og om der overhovedet var plads. Mine impulser og Forbrugeren i mig overrulede alting i mit hoved, og jeg fik ikke stillet mig selv de vigtigste spørgsmål, man altid bør stille sig selv før man køber noget:

  • Vil denne Ting gøre mit liv nemmere/bedre/rigere?
  • Vil denne Ting gøre mig gladere?
  • Vil denne Ting give mit liv mere værdi?
  • Har jeg brug for denne Ting?

Og nej. En plakat med skriblerier som Nick Cave lavede engang for mange år siden, og i øvrigt selv frasorterede i processen, gør ikke mit liv hverken nemmere, bedre eller rigere. Jeg vil måske blive lidt glad i starten, når jeg kigger på plakaten, men efterhånden vil den blive en af mange her i vores hjem, som jeg stort set ikke bemærker, medmindre jeg begynder at tænke over dem. Og nej, den bidrager ikke med mere værdi. Den bidrager blot til forbruger-tanken om, at mine Ting er med til at identificere hvem jeg er som person – eller nærmere hvem jeg gerne vil fremstå som. Og nej… Den tjener heller ikke noget praktisk formål, så jeg har ikke brug for den.

Altså alt i alt et lortekøb, lavet udelukkende ud fra følelser og impulser. Og netop den lærdom er vigtig at forstå, hvis man vil leve et liv med finansiel frihed: Du køber med dine følelser.

Åh, hvor har jeg haft en dårlig dag. Nu køber jeg lige denne her kjole, så kan jeg forkæle mig selv lidt.

Nu skal vi på god restaurant/ferie/whatever, for nu skal vi rigtig hygge os.

Med denne her ting bliver vores hjem endelig perfekt! Så vil jeg aldrig få lyst til at købe noget nogensinde igen!

Lyder det bekendt? Det er oftest i situationer, hvor vi er i vores følelsers vold, at vi tager de dårligste beslutninger omkring forvaltning af vores penge. For nej, din dårlige dag bliver ikke bedre i det øjeblik kjolen er købt, og der er mange andre måder at anerkende en sejr end at spilde penge på selvforkælelse eller restaurantbesøg. Og jo, du vil sandsynlig få lyst til at købe en ny Perfekt Ting i næste uge.

Og som om en plakat er beviset på, at jeg går op i musik, eller at Hr. Ny Finans eller jeg elsker hinanden og har gode oplevelser sammen.

For at komme ud af tankegangen om, at den næste Ting vil ændre alting må vi lære at udøve selvdisciplin og trække vejret dybt før vi laver køb, der ikke tæller dagligvarer, der står på vores indkøbsliste.

Lær at stille dig selv spørgsmålene nævnt ovenover – og vær ærlig overfor dig selv. Hvis du ikke kan tænke klart, så giv dig selv to uger. Aftal med dig selv, at hvis du stadig higer efter at eje den Ting når de to uger er gået, så kan du overveje at købe den. Men inden da skal du lige huske dig selv på det her:

Hvis jeg ikke havde brugt de 100 kroner på plakaten, men i stedet havde investeret dem, så var de i løbet af ti år med renters rente-effekten vokset til 192,87 kroner.

Og nej nej, 92,87 kroner oveni hatten på ti år er da ikke meget. Men overvej lige hvor mange impulskøb de fleste laver, som ikke er nødvendige. Skal vi være konservative og sige 10.000 kroner om året? Det bliver til 19.288,82 kroner på ti år! Helt uden at du har behøvet at gøre noget, andet end at investere dem og lad være med at bruge dem på Ting.

Så køb endelig den Ting som din indre Forbruger higer så meget efter. Men gør det med bevidstheden om, at dit liv ikke bliver bedre på grund af den, og at du går glip af næsten det dobbelte af beløbet om ti år. Du snyder egentlig bare dit fremtidige jeg for penge.

Månedsupdate: December 2020

Ikke kategoriseret

De er allerede begyndt at fyre fyrværkeri af udenfor. Selv sidder jeg i sofaen med en kop kaffe på vores nye sofabord, mens jeg tænker, at de i virkeligheden bare fyrer penge af. Jeg tror faktisk ikke at jeg nogensinde har købt nytårsfyrværkeri selv, og Hr. Kapitalisthippie, der ellers plejer at fyre nogle penge af på den måde, har selv sagt fra i år. Han ville hellere bruge pengene på afbetaling af lånet.

Jeg var nervøs for december, for det kan som bekendt være en dyr måned, men det er gået over al forventning. Som barn i en familie, hvor der bliver gået meget op i gaver (altså ikke prisen på gaver, men gaverne gives gerne i en lind strøm og med omtanke og kærlighed) var jeg bekymret for om mit gavebudget, som, indrømmet, var noget mindre end tidligere år, var “nok”, hvis I forstår. Men jeg tror ikke, at nogen var utilfredse. Derudover er der tre fødselsdage i december og en nytårsaften, og Hr. Kapitalisthippie skulle holde jul i vores hus med sine forældre, hvilket naturligvis kostede lidt på madkontoen, men alt i alt er jeg godt tilfreds. Jeg tror jeg var bange for, at jeg på et tidspunkt ville falde i og sige “Fuck det, så bruger vi bare de penge, altså”, i stedet for at finde den mest optimale løsning for vores økonomi, fordi der er røvmange ting man skal ordne og tage stilling til i december måned. Og jeg blev da også en smule presset da de lukkede indkøbscentrene på grund af corona, og fødselsdags- OG julegaven til min far lå netop i sådan en indelåst butik. Der ligger det stadig, jeg fandt en anden løsning og så ligger der nogle hundrede kroner og venter på at blive returneret til mig. Egentlig en meget rar tanke.

Status på gæld:

Mor og far: 49.000 (55.000)

Banklån: 128.498 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

Der er blevet barberet en ordentlig luns af banklånet, svarende til næsten 50.000 kroner! Det stammer fra den afbetaling vi har fast hver måned, som er 18.000 kroner, mediepenge fra os begge på i alt 9000 kroner, i alt 20.000 kroner fra vores respektive opsparingskonti og så vores seneste tiltag, som jeg også skrev lidt om i sidste månedsopdatering:

Efter den oprindelige plan skulle vi være af med lånet til oktober næste år, hvis vi afbetale 18.000 kroner hver måned. Men nu er vi blevet enige om at indbetale yderligere 2700 kroner per mand, og på den måde bliver vi færdige allerede til maj næste år. Det betyder, at vi fast afbetaler banklånet med 23.400 kroner – mere end en af os får udbetalt. Vi lever altså de næste fem måneder for lidt mindre end det, der svarer til én persons lønudbetaling her i husstanden.

I alt har vi siden januar 2020, hvor vi fik lånet, afbetalt 254.095 kroner. Shit, det er mange penge, og shit, det føles godt! Havde vi fulgt den plan vi fik fra banken helt i starten, havde vi på nuværende tidspunkt afbetalt mindre end 140.000 kroner. Jeg glæder mig til at begynde at regne på hvor mange renter vi har undgået!

Depotet

December gik op og ned, men mest op. Jeg har for længst indhentet det tabte tilbage fra krisen i februar/marts, og jeg går ud af 2020 med et overskud på omkring 6-7 procent, hvilket jeg er fint tilfreds med. Coronakrisen var min første rigtige af slagsen, og selv jeg gik fra altid at være glad for at åbne Nordnet og kigge på udviklingen i porteføljen, til at være nervøs og have en smule ondt i maven, så fulgte jeg min strategi og kom fint ud af det på den anden side. Jeg stolede på mig selv, på at jeg havde styr på det og at jeg havde valgt den rigtige strategi for mig, og det viste sig at holde stik. Selvom det ikke er sjovt at se værdien af ens penge falde med over 23 procent (især når man ikke har flere penge at investere for end jeg har pt!), så er opturen så meget sjovere, og man bliver mere robust. Jeg regner med at skulle være på aktiemarkedet resten af mit liv, og der vil hele tiden komme nye kriser, der ryster markedet. Om ti eller 20 år betyder nedturen under coronakrisen ingenting, da vil den bare være en note i det samlede gigantiske regnskab.

Jeg køber stadig kun ind gennem Nordnets månedopsparing, og der ser opdelingen ud som den altid gør:

Der kommer dog formentlig ikke til at gå mere end et par måneder, før jeg er nødt til at sætte investeringerne helt på pause indtil maj 2021. Med den ekstra afbetaling vi laver på banklånet, er der ikke plads i mit budget, uanset hvordan jeg vender og drejer det, til at afgive 1000-2000 kroner til investering hver måned. I mit nye budget, som jeg vil komme ind på i et kommende indlæg, har jeg afsat 1000 kroner til min bankopsparing månedligt, og ikke noget til investering.

Hvorfor så ikke afsætte de 1000 kroner til Nordnet, tænker du måske? Fordi min opsparing er ved at være helt i bund, hvilket vil sige, at min buffer næsten er væk. Det er den så ikke, for vi betaler stadig for meget ind på vores budgetkonto, men min egen personlige opsparing er næsten væk, og det giver mig en utryghed som jeg helst ikke vil have. Med tiden vil jeg gerne have en bankopsparing på omkring 100.000 kroner, så der både er til uforudsete udgifter, hvis jeg pludselig skulle blive arbejdsløs eller noget i den stil. Det tager tid at bygge den form for opsparing op, og hvem ved, om vi inden maj pludselig skal have bilen repareret eller får en kæmpe tandlægeregning? Har jeg ikke selv den økonomiske buffer til den slags ting, så skal jeg ud at låne, enten privat eller i banken, og så sætter jeg mig selv endnu længere tilbage rent frihedsmæssigt. Og når der blot er tale om tre måneders tid, og jeg efter de tre måneder på én måned vil kunne investere mere, end jeg ellers ville have kunnet på de tre måneder, så vælger jeg at gøre det sådan.

Giver det mening?

Forbrug

Jeg har aldrig som sådan haft et gavebudget til jul. Jeg har heller aldrig brugt flere penge end jeg har haft på gaver, men i år var pengene ekstra små, så der blev tænkt væsentligt mere over hver gave. Det betyder ikke, at vi ikke har brugt penge, for det har vi, men jeg var faktisk lidt stolt over at der stod 100 kroner tilbage på min konto, da januar-lønnen tikkede ind 30. december.

Vi har brugt lidt mere på mad og husholdning end vi plejer, omkring 2900 kroner mod normalt 2500 kroner. Det stammer fra juleaften, som Hr. Kapitalisthippie som nævnt holdt her hos os med sine forældre, en julefrokost vi var værter for 1. juledag, og så menuen nytårsaften, som vi besluttede os for skulle være 4-retters og med drinks. Det havde vi dog ikke behøvet, for vi gik ud af måneden med et overskud på lidt over 200, så reelt set har vi “kun” brugt 200 kroner mere end vi plejer – i en måned, hvor vi ellers ikke har holdt os tilbage med hjemmebag, julegodter, træ og pynt og hvor der er blevet brugt mere kaffe, plantemælk og spist mere morgenmad, fordi vi har arbejdet hjemme siden midten af december. Det synes jeg er ganske pænt klaret. Derudover havde vi også en træls regning på 750 kroner for en servicetekniker, som vi måtte have ud og kigge på husets klimaanlæg. Lige pludselig en dag begyndte der at dryppe vand ud på gulvet… Men det var heldigvis bare et filter, der skulle skiftes. Det tog ham 15 minutter minutter, og vi supplerede selv med filtret. Måske man skulle have taget den uddannelse – så ville der nok være lidt flere penge til investering 🙂

Således her forbruget i december 2020:

Under personligt forbrug har jeg lagt julegaveindkøb. Jeg har ikke talt de 10.000 kroner til gældsafviklingen fra min opsparing med, og heller ikke de 4500 kroners mediepenge, der også vil gå direkte til gældsafvikling, da jeg ikke har fået dem udbetalt endnu. Mit personlige forbrug er omkring 10 procent højere end normalt – penge, der ellers ville være gået til opsparing eller investering. Men eftersom jeg fik plads til begge poster alligevel, så må det være sådan. Jeg er endnu ikke et sted, hvor jeg vil undvære det (meste) materialistiske ved julen, og så må det koste lidt.

Mål for januar

Jeg har længe haft en mistanke om, at vi indbetaler et for højt beløb til vores budgetkonto, og den har jeg stadig. Pt. står der 17.000 kroner på den konto – og det er efter at der er blevet betalt renter på realkredit og banklån, betalt til gæld osv. Ja, i januar måned skal vi også betale halvdelen af årets regning på grundskyld på ca. 5000 kroner, og det er også derfra vi trækker til eksempelvis elektrikerregninger eller andet, der har med huset at gøre. Men 17.000 på én måned i overskud er meget. Derfor vil jeg i januar sætte mig ned og gennemgå alle vores betalinger fra budgetkontoen i 2020, så jeg får et overblik over hvad vi reelt har af udgifter som vi betaler fælles, og så se om den månedlige indbetaling ikke skal tilpasses lidt.

Det bliver også fra januar, at jeg ugentligt vil komme med en opgørelse over hvad vi bruger på mad om ugen på Instagram, som du kan følge lige her.

Året 2020

Helt ærligt? Shit, det har været et vildt år. Jeg tror ikke nogen af os havde regnet med, at håndtryk og kram overhovedet ville være noget man skulle tænke over, eller ligefrem kunne være farligt i starten af dette år. Eller at aktiemarkedet ville tage sådan et kæmpe dyk, som det gjorde tilbage i februar-april – eller at opturen efterfølgende ville komme så hurtigt og voldsomt. Jeg er stadig ikke helt overbevist om, at der ikke ligger en gigantisk nedtur og venter på aktiemarkedet i 2021. Men på den anden side: Det eneste man kan være helt sikker på i investeringsverdenen er, at markedet vil gå ned. Heldigvis går det også altid op igen 🙂

Men krisen kastede også noget godt af sig. Personligt var det krisen, og den lønnedgang som den tvang Hr. Kapitalisthippie og jeg ud i, der gjorde, at vi begyndte at afdrage endnu mere på vores banklån, som vi nu efter planen bliver færdige med halvandet år før tid. Samtidig lærte vi, at vi sagtens kan hygge os og have det godt uden at bruge penge på drinks, restauranter og biografture. Et af mine yndlingsminder fra nedlukningen i marts er den dag, hvor Hr. Kapitalisthippie bad mig gå ind i soveværelset og tage pænt tøj på. Da jeg kom ud igen, havde han forvandlet vores stue til en biograf. Han havde taget det slik vi havde i huset og lavet en lille kiosk, fundet en film vi skulle se og de reklamer man som regel ser i biografen på YouTube, og i LEGO bygget en lille mekanisk foranstaltning, der trak to stofservietter fra fjernsynets skærm, ligesom i biografen. Det kostede os ikke noget, og det var så hyggeligt.

Jeg slutter 2020 sammen med Hr. Kapitalisthippie, bare os to. Nu vi har været så meget alene i løbet af året tænkte vi, at vi ligeså godt kunne tage nytårsaften med. Vi har splurget på en fire-retters hjemmelavet menu, som kulminerer ved midnat, hvor vi tænder grillen udenfor og laver veganske hottere mens himlen er fuld af fyrværkeri. Vi skal drikke drinks, høre god musik, sikkert spille Harry Potter Trivial Pursuit, hvis jeg kender os ret og gøre status over året. Og bare snakke. Det er noget af det vi er bedst til, og vi er blevet endnu bedre til det i løbet af 2020.

Til næste år får vi barberet resten af bankgælden af i løbet af de første fem måneder, og så er det fuld fart fremad med opsparing og investering. Jeg fortsætter linjen som jeg har gjort hidtil: Hele tiden arbejde mig frem mod mere frihed ved at investere mine penge, i stedet for at bruge dem, og lære at indrette mig liv efter hvad der gør mig lykkelig og giver mig værdi. Kæft, hvor jeg glæder mig!

Jeg håber I alle får et rigtig godt nytår. Måske 2021 bliver året, hvor du selv bliver investor?