Hvad jeg fik i julegave – og hvorfor jeg har ønsket mig det

Ikke kategoriseret
Vi går virkelig meget op i jul i min familie, og det tager blandt andet mindst et par timer at pynte træet. Og ja, vi har en nisse i toppen. Skal det være helt rigtigt, skal han helst bøje 🙂

Jeg elsker jul. Helt ind i det inderste af mig. Det har jeg altid gjort, og jeg vil formentlig altid være typen, der bliver virkelig lykkelig ved synet af julepynt, og som straks skifter abonnement til den streamingtjeneste, der viser National Lampoon’s Christmas Vacation det år.

Da jeg var mindre betød gaverne naturligvis også meget. Jeg kommer fra en familie, hvor der altid er blevet gået meget op i gaverne, og især mine forældre har altid givet meget store gaver, eller i hvert fald for relativt store beløb. Større end de fleste af mine kammerater i skolegården, kunne jeg i hvert fald konstatere. Det gør de stadig, og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg stadig elsker gaver. Og at min mor altid gemmer dem væk, fordi hun ved at jeg, i en alder af 30, stadig ikke kan lade være med at kigge på dem.

Som 30-årig med et nyt syn på økonomi og forbrug, og en drøm om et mere simpelt liv med mere frihed og færre ting er mine følelser omkring gaverne dog noget anderledes. Det ses tydeligt på min ønskeseddel. Den plejede tidligere at være fyldt med alskens ting og sager som tøj, bøger, gejl til mit hjem, koncertbilletter, gavekort og andet halløj. Nogle ting fyrede jeg endda på sedlen bare fordi jeg ikke synes den var lang nok.

Sådan er det ikke i dag. Både til min 30-års fødselsdag tidligere i år og nu til jul, havde jeg faktisk svært ved at finde på reelle ønsker. Fordi jeg ikke ønsker flere Ting ind i mit hjem. Fordi jeg er tilfreds med det jeg har. Fordi jeg ikke mangler noget. Det er faktisk en ret fed erkendelse at komme til. Jeg mangler ikke noget. Altså lige bortset fra et par millioner på investeringskontoen, men det opnår jeg jo selv med tiden.

Naturligvis er der Ting jeg gerne vil have, som jeg begærer som et almindeligt dødeligt menneske. Men der er faktisk meget få Ting som jeg reelt set har brug for, som jeg ikke har. Sikke en ting at kunne skrive. Det er da lige til at blive glad af 🙂 Jeg fik dog fyret en ønskeseddel afsted, og jeg fik nogle dejlige gaver. Nogle fra sedlen, andre ikke. Jeg forsøgte at ønske mig Ting udfra samme devise som jeg bruger, når jeg vurderer, om jeg skal købe en ting:

  • Vil denne Ting gøre mit liv nemmere/bedre/rigere/klogere på et vigtigt emne?
  • Vil denne Ting gøre mig gladere?
  • Vil denne Ting give mit liv mere værdi?
  • Har jeg brug for denne Ting?

Her kommer et udsnit af nogle af de Ting, der lå under træet hjemme hos mine forældre til mig, og min forklaring (eller undskyldning?) for hvorfor det stod på min ønskeseddel:

En Mason Pearson-hårbørste: Til dem, der ikke kender konceptet, så laver det engelske firma Mason Pearson jordens absolut dyreste, men efter min mening også bedste, hårbørster i verden. De består blandt andet af vildsvinehår, der hjælper med at trække olie fra din hovedbund ud i hele håret, hvilket gør dit hår mindre fedtet, stimulerer hovedbunden, hindrer skæl og plejer dit hår helt naturligt. Det har indtil videre betydet, at jeg har kunnet nøjes med at vaske mit hår en enkelt gang siden juleaften (dette indlæg er skrevet 30. december), simpelthen fordi mit hår ikke har haft brug for det. Dermed sparer jeg altså penge på både hårprodukter og hårvask. Win!

Diverse bøger om Disney: Nej, bøger om Disney gør for så vidt ikke mit liv bedre, nemmere eller rigere. Og jeg har ikke brug for dem. Men Disney er min hobby og min store interesse, foruden investering og økonomi, så jeg bliver gladere, og på den måde rigere, af at kunne dyrke den. Og for mig er viden, som jeg finder interessant, uanset hvilket emne det så går under, aldrig en dårlig ting.

Gavekort til investering: Når vi afbetaler så meget på vores banklån som vi gør, så siger det sig selv, at jeg ikke har mulighed for at investere helt så meget som jeg gerne ville. Derfor ønskede jeg mig penge til investering, og det efterkom mine forældre med et gavekort på 550 kroner til Nordnet. Dermed kan månedsopsparingen blive holdt i live lidt endnu.

Suppegryde og pande fra GreenPan: Da vi rykkede i hus for et år siden måtte vi desværre skille os af med en del af vores køkkenudstyr, selvom det ikke fejlede noget. Men i huset var der induktionskomfur, og det var ikke alle vores gryder og pander, der kunne klare det. I lang tid valgte jeg at klare mig med hvad vi nu havde, men måtte indse, at vi manglede en stor pande og en stor suppegryde. Vi er glade for mærket GreenPan, som ikke er det dyreste på markedet, men stadig et godt stykke op ad prislisten, fordi det er god kvalitet, bæredygtigt produceret og holder længe. Med en stor suppegryde og ditto pande, kan jeg lave større portioner mad, som kan fryses ned, så vi altid har lidt på lager og dermed kan spare på madkortet. Win.

Sofabord/skammel fra FDB Møbler: Vi har et sofabord som Hr. Kapitalisthippies far har lavet. Men vores sofa er meget bred, fordi vi godt kan lide slængesofaer, og jeg lagde mærke til, at den person, der sad yderst, sjældent fik drukket sin kaffe helt op, fordi den stod for langt væk. First world problem? Ja, 100 procent. Men vores hjem er vores helle, og jeg vil gerne, at det bliver indrettet efter vores vaner og er et sted hvor vi kan slappe af. Hvis der er et irritationsmoment, så skal det fjernes. Derfor ønskede jeg mig sofabordet. Derudover er det designet, så det også kan fungere som en skammel, som vi eksempelvis kan bruge, hvis vi har flere gæster end de seks vi har stole til, så vi ikke skal ud og købe flere, eller leje eller låne af andre. Samtidig er det af god kvalitet, hvilket er afgørende for mig, når jeg vælger at tage nye Ting ind i mit hjem. Jeg valgte netop dette møbel, da det er fra et godt mærke og fra en dygtig designer, så jeg har en forventning om, at det vil kunne holde sin værdi, eller måske endda er blevet mere værd, hvis vi engang vil sælge det igen.

En æbleskivepande: Som en ægte juleentusiast spiser jeg gerne mange æbleskiver i løbet af december måned. Som veganer er det dog lettere indviklet, for indtil i år har der ikke rigtig været veganske æbleskiver på markedet, og hvis der har, så er de rigtig dyre. Hvilket “almindelige” købe-æbleskiver som regel også er. Derfor ønskede jeg mig en æbleskivepande – så kan jeg lave dem selv, så ved jeg hvad der er i og det er billigere.

Jeg er heldigvis ligeså glad for at give gaver som jeg er for at modtage dem. Jeg forsøger altid at gå ud fra folks ønskesedler, men kan også, hvis jeg kender personen godt og ved, at en ellers uønsket gave vil falde i god jord, gå rogue. Det gjorde jeg eksempelvis med min søster i år, som fik en Harry Potter-kogebog. Da hun åbnede den, var hendes første kommentar, at hun lige havde siddet og kigget på den på nettet.

Hr. Kapitalisthippie og jeg plejer at give hinanden relativt store gaver. I år havde Hr. Kapitalisthippie dog en god idé, som jeg straks hoppede med på. For nogle måneder siden skiftede vi fagforening i forbindelse med en sparerunde, og hos den nye fagforening fik vi, uventet, hver et gavekort på 200 kroner til gogift.com. Vi snakkede om hvorvidt gavekortene måske skulle bruges på den gryde eller pande vi manglede, men vi vidste, at beløbet ikke var nok til at dække købet. Så han foreslog, at vi hver især skulle bruge vores gavekort på gaven til den anden, så vi i alt gav for 200 kroner til hinanden. Han gav mig en Disney-bog jeg længe har ønsket mig, og jeg købte ham en bordeauxrød morgenkåbe, som jeg syede et Gryffindor- og et Hogwarts-emblem på. Er det en nødvendig gave? Well, Hr. Kapitalisthippie har længe snakket om at han gerne ville have en morgenkåbe, og at en Harry Potter-udgave kunne være ret nice. Derudover er han endnu ikke der, hvor han helt har frasagt sig diverse jordiske fristelser og goder (ligesom jeg tydeligvis heller ikke selv har), og det accepterer jeg fuldt ud. Og for 250 kroner kunne jeg lave en Harry Potter-morgenkåbe, der kostede omkring 400 mindre end det, de fleste butikker ville have. Og han blev glad.

Det er jo det vigtigste 🙂

Månedsupdate: November 2020

Ikke kategoriseret

Lo and behold: Et nyt indlæg på bloggen!

Det er alt for lang tid siden sidst, og det giver næsten ikke mening at lave en månedsopdate for november, når jeg alligevel skal til at lave den for december om et par uger. Men for overblikkets skyld gør jeg det alligevel.

November var uden tvivl den hårdeste måned i hele 2020. Heldigvis ikke økonomisk (hej, jul!), men rent privat. Mere om det lidt længere nede.

I starten af november lavede jeg jo en challenge for mig selv, som jeg skrev om i sidste månedsupdate, og også undervejs opdaterede om på Instagram. Jeg satte mig selv den udfordring kun at bruge 200 kroner på madkortet i løbet af to uger, både for at udfordre mig selv på kreativitet, fordi nød lærer som bekendt frihedsbesat kvinde at spinne, men i høj grad også for at få tømt ud i vores lagre. Det er ikke fordi jeg nogensinde har hamstret i mit liv, men jeg har altid været (lidt for) god til lige at hælde et par poser gryn og bælgfrugter eller noget fra frost i kurven i supermarkedet, hvis der er et godt tilbud. Og så bare lade det ligge. Og efterhånden var mængden af der-er-lige-mad-til-en-enkelt-af-os-en-anden-aften-resterne i fryseren ved at hobe sig op.

Alt i alt et godt tidspunkt at få ryddet ud i reserverne og spare nogen penge. Og det lykkedes! I løbet af de to uger brugte vi i alt 177,50 kroner, blandt andet på Too Good To Go-poser, så der også var nogle friske grøntsager, og så mest af alt basisvarer som mel, gær, hakkede tomater og den slags. Da jeg løb tør for løg (sker det nogensinde?!) brugte jeg porrer i stedet. Ekstra krydderier gjorde det ud for bouillon i en enkelt ret, og en veganerlasagne blev lavet uden køderstatning eller svampe som jeg plejer, da det manglede, og jeg lærte, at røde linser er en udmærket erstatning. Vi fik lækker hjemmelavet mad hver eneste dag, samt nok til morgenmad, snacks og madpakker, og enkelte dage havde vi endda gæster til aftensmad. Det siger både noget om mine evner til at være kreativ og få det jeg har til at række – men sandsynligvis mere om, at vi havde alt for meget mad liggende. Jeg blev god til virkelig at kigge på de grøntsager jeg nu engang havde og prøve at være kreativ.

“Hmm, jeg har noget spaghetti, et blomkålshoved og nogle tomater jeg virkelig skal have brugt. Der er ikke mere ketchup. Hvad hvis man kogte blomkålen, hældte den i blenderen med lidt kogevand, krydderier og tahin og laver det til en sovs, stegte løg og tomater sammen med de der spinatrester fra fryseren og så hælder spaghettien ind i det?” eksempelvis.

Det var faktisk ret godt. Hvis jeg selv skal sige det. Selvfølgelig var retterne mere inspirerede nogen aftener end andre, men overall tror jeg ikke hverken Hr. Kapitalisthippie eller jeg manglede noget, og alle gik fra bordet mætte. Her nogle eksempler på vores tøm reserverne-mad:

Øverst fra venstre: Bagte auberginer med linsesalat og tahindressing, blomkålscurry med ris, hjemmelavede samosas med grønne linser, spinat, kartofler og porrer med spaghetti i guacamole, ovnbagte kartofler med stegt spinat og spaghetti, hjemmelavede spinatpandekager med stegt spidskål og tahindressing, rød linselasagne med granatæble-salat og førnævnte blomkålsret.

Jeg har besluttet mig for at det er en øvelse jeg vil gennemgå et par gange om året. Det giver én en godt overblik over hvad man har i skabene, for slet ikke at snakke om en kæmpe besparelse.

Statis på gæld

Sådan ser min samlede gæld ud nu:

Mor og far: 49.500 (55.000)

Banklån: 174.830 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

I sidste måned skrev jeg, at vi næppe ville få flere overraskelser i form af pludseligt udbetalte penge som vi ville kunne smide oveni lånet. Man skal som bekendt aldrig sige aldrig, for i mellemtiden er politikerne blevet enige om at udbetale de sidste to ugers indefrosne feriepenge. Det giver omkring 10.000 kroner til Hr. Kapitalisthippie og jeg samlet, for vi vil naturligvis vælge at få dem udbetalt og smide dem over i lånet. Her i december får vi også udbetalt nogle såkaldt mediepenge i forbindelse med vores jobs, hvilket giver 9000 ekstra til afbetaling. Derudover er vi blevet enige om at smide 10.000 kroner ekstra hver fra vores respektive opsparinger over i lånet, som vi også gjorde i oktober måned. Det vil sige, at når vi når 31. december, så hedder tallet 127.830 kroner. Det betyder, at vi på et år har afbetalt 253.170 kroner på 12 måneder!

Som I kunne læse i indlægget om min løn, så svarer det sådan ca. til hvad jeg har udbetalt på et år. Ser man bort fra indbetalingerne til gælden, der kommer fra indefrosne feriepenge og opsparing, så har vi altså levet for det, der svarer til én persons lønning i vores husstand. Det er da meget godt gået, ikke?

Depotet

Det gik heldigvis mere op i november måned, og der er pt. et lille afkast på beholdningen. Men eftersom vi er over to uger inde i december, giver det ikke mening at komme med en større update her, synes jeg. Fordelingen på Nordnets månedopsparing er den samme, og i stedet vil jeg hellere snakke om:

Hvorfor jeg har været tavs

Corona påvirker som så mange andre oplever det også min branche, og november var en travl måned. Meget travl. Der var corona-relaterede sygemeldinger eller folk, der ikke kunne møde ind fordi de ventede på testsvar, hvilket naturligvis gav ekstra arbejde, og meget andet i den stil. Alle på kontoret var pressede, og så skete det, som bare ikke må ske: En dag, et kvarter før deadline, kogte min kollega sammen. Han har været i branchen i over 25 år, og vi var de eneste på kontoret. Det var meget ubehageligt, både for ham og for mig.

Kollegaen har det heldigvis bedre i dag og er begyndt til psykolog, fordi han godt selv var klar over, at der var tale om stress. Det viste sig nemlig, at det ikke er første gang det er sket for ham, men han har bare buldret afsted som de fleste nu engang gør, og netop det påvirkede mig rigtig meget. En af grundene til at jeg går så meget op i at skabe frihed for mig selv er netop for at undgå den slags. At skade mit fysiske eller psykiske helbred på grund af et arbejde, det virker så forkert på mig. Naturligvis er der forskel på hvilken branche man er i, og hvilket job man udfører, men jeg kan godt afsløre, at jeg ikke er i sundhedsbranchen og jeg ikke på daglig basis reder liv. Og så er det ikke det værd i mine øjne.

Selv var jeg også presset, og der var mange dage med mange timers overarbejde. Så da vi havde en planlagt ferie sidst i november på to uger, så gik jeg nærmest ud som et lys. Jeg havde brug for at tage afstand fra alt der hed computere og bimlende telefoner, og i stedet brugte jeg tiden sammen med Hr. Kapitalisthippie på at pynte op til den første jul i huset. Det var tiltrængt og det var godt. Nu er vi begge tilbage på arbejde – dog herhjemme på hver vores hjemmekontor på grund af de stigende smittetal. Og det er ok med mig. Det giver mig mere frihed samt muligheden for at sove en time længere hver morgen, og det nyder jeg.

Men situationen med min kollega har efterladt et indtryk på mig, og givet både Hr. Kapitalisthippie og jeg mere blod på tanden. Hr. Kapitalisthippie, som er virkelig god til at nørkle med tal, opdagede, at hvis vi indbetaler omkring 2700 ekstra kroner hver måned, sammenholdt med 10.000 fra hver mands opsparing og de ekstra indefrosne feriepenge, så kan vi være færdige med banklånet til maj 2021, modsat oktober 2021, som det oprindeligt var planen. Og med den oplevelse i bagagen var jeg klar, selvom vi kommer til at sidde max stramt i det. For bliver vi færdige i maj, så har vi næsten 3,5 år med afdragsfrihed, og her får vi rig mulighed for at spare op, investere og skabe mere frihed i vores tilværelse. Hvem ved, måske går jeg på deltid i løbet af et af de kommende år?

Forbrug

Fordi jeg var presset på stort set alle fronter i november måned, så blev der også brugt flere penge. Jeg er heldigvis ikke typen, der følelsesshopper, eller får lyst til at give mig selv ting fordi jeg har det dårligt eller er ked af det. Men jeg har svært ved at drive mig selv op til en cykeltur på 15 kilometer i mørke hver morgen, når jeg kun har sovet 3-4 timer eller ved at jeg står overfor en arbejdsdag på 9+ timer. Derfor er der blevet brugt en del penge på DSB-billetter og hurtige løsninger som fastfood. Heldigvis havde vi jo plads i madbudgettet til det på grund af den udfordring jeg gav mig selv i starten af måneden. Desværre brugte jeg også penge på cigaretter, min værste vane, som jeg ellers var kommet af med, og det er eddermame en dum ting at bruge penge på, så det skal jeg have rettet op på lige nu. Som i LIGE nu.

Dog er jeg også opmærksom på ikke at presse mig selv for hårdt eller slå mig selv i hovedet. Det tror jeg ikke på gør noget bedre, og når man i forvejen ikke er på toppen, så vil jeg hellere cutte mig selv noget slack end fortælle mig selv hvor dum jeg er. Det giver mig ikke frikort til at gå amok i forbrug, men jeg accepterer, at nogle dage er der mere overskud til at træffe de rigtige valg end andre. Og de dage, hvor der ikke er overskud, der må jeg bide i æblet og tage toget, spise takeout og lade opvasken (og bloggen) stå.

I november brugte vi også nogle penge på julepynt, omkring 500 kroner. En stor udgift umiddelbart, men vi har købt ting, som vi kan bruge mange år frem endnu og som passer til huset. Til gengæld var jeg stolt over ikke at gøre det nemmeste her, som ville være at købe granbundter fra Bilka til 50 kr. stykket, men i stedet cykle ud til en nærliggende gård og købe det for 20 kr. stykket, så der er stadig blevet tænkt over hvert enkelt køb. Pengene er taget fra vores fællesbudget, som vi har et relativt stort overskud på, pt. 16.000 kroner.

Eftersom det hele har sejlet i november måned, er det samtidig meget svært for mig at lave et diagram over hvordan pengene har fordelt sig, fordi jeg har været virkelig dårlig til at holde track. Jeg lover, at der bliver rettet op på det i næste opdatering.

Månedens optur/nedtur

Nedturen er helt klart at alt har været presset, travlt og lidt hårdt, hvilket har resulteret i ekstra udgifter. Det var godt at have lidt ferie, for nu har jeg klart mere energi og overskud end før. Opturen må til gengæld være, at det ikke gik mere skidt med budgettet. Der var ingen overtræk, der var stadig rigelig med afbetaling på gælden samt indbetaling til investering og opsparing.

Til gengæld var der ingen store reparationer på cyklen for engangs skyld. Det er vel også en slags optur!

Mål for december

Altså, nu er det ikke fordi der er vildt mange dage tilbage af december måned… Men mit mål er at holde budgettet på trods af julegaveindkøb, hvilket indtil videre går fint. Derudover vil jeg forsøge at udgive et indlæg om ugen fra i næste uge.

Jeg har tænkt på at lave en ugentlig opdatering på Instagram med vores dagligvarekøb. Mest af alt så jeg også selv kan holde lidt styr på det, og hvis jeg gør det, bliver det fra januar måned. En god måde at starte et nyt år på, tænker jeg.

Hvordan gik din november måned – og hvordan går det her i december?