Lær at investere #1 – Introduktion til investering

Okay. Investering. Klart det vigtigste redskab til at opnå finansiel uafhængighed og øge din formue, men også klart det finansielle område, der er omgivet af flest myter og forkerte fakta.

Du har måske en opfattelse af, at investering er svært. Det er det ikke. Tro mig. Jeg fik 02 i skriftlig matematik og sneg mig lige op på et 4-tal i mundtlig – mest fordi min lærer vist havde ondt af mig. Hvis jeg kan, så kan du også. Og det kan jeg! Investering er ikke svært, selvom mange gerne vil have dig til at tro det, fordi børsmæglere og banker tjener penge på din uvidenhed. Når du først har lært det basale omkring investering, er det ikke længere stort og farligt, men helt almindeligt og faktisk ikke særlig spændende.

Over de næste fem uger vil jeg hver uge bringe et nyt indlæg i denne investeringsserie, og hvis du ikke føler dig klædt på til selv at begynde at investere, når du har læst det sidste indlæg, så giver jeg en øl. På ære!

Hvorfor skal vi investere?

Det er der flere årsager til, hvoraf den primære nok er for at undgå at tabe penge til inflation. I en nogenlunde sund økonomi er der hvert år prisstigninger i samfundet svarende til omkring to procent. Det betyder, at hvis dine penge står passivt i banken, eller måske endda ligger syet ind i din madras, så bliver de mindre værd for hvert år der går, og dine penges købekraft vil være formindsket. Som hovedregel kan det siges, at hvis du har 100.000 kroner stående på en opsparing i banken, så vil de være 80.000 kroner værd om ti år.

En anden grund til at vi skal investere, er afkast og fortjeneste. Det kan du opnå på to måder:

  1. Hvis du køber en aktie til 100 kroner, og sælger den igen når den er steget til 250 kroner, så har du tjent 150 kroner (før skat).
  2. Mange firmaer, der er børsnoterede, vælger at udbetale udbytte til deres aktionærer. Man kan kalde det en form for tak for, at du som investor har valgt at lægge dine penge hos firmaet. Hvert år (eller i nogle tilfælde flere gange om året) udbetaler firmaet altså udbytte til deres aktionærer. Beløbet varierer meget, men lad os sige, at du har aktier i XX og de vælger i 2021 at udbetale 5 kroner pr. aktie man ejer hos dem. Vi antager, at du ejer 100 aktier i XX, dermed er dit udbytte 500 kroner (før skat). De penge kan du vælge at få udbetalt eller geninvestere, så du får flere aktier, og du dermed næste år får udbytte for endnu flere aktier.

Altså investerer vi for at holde på pengenes værdi, og måske endda øge deres værdi. Det er investering i en nøddeskal.

Det siger sig selv, at investering dermed er et glimrende bud på passiv indkomst. Passiv indkomst er, når dine penge arbejder for dig, i stedet for at du arbejder for dine penge. Hver investerede krone arbejder dag og nat på at øge eller vedligeholde din formue – også når du sover eller er på ferie.

Dette er i øvrigt præcist det samme, som foregår med de penge, som du indbetaler til et pensionsselskab. Hvis du tog det samme beløb som dit pensionsselskab hver måned får fra dig, og bare lagde dem ind i madrassen, ville du være væsentligt dårligere stillet, når du skulle på pension, end hvis dine penge var blevet investeret.

Så faktisk er du allerede investor, hvis du altså har en pensionsopsparing. Og den synes du vel ikke er så farlig, vel?

Kort introduktion til aktiemarkedet

En aktie er en lillebitte andel af et firma, som du køber. Det kan eksempelvis være i store firmaer som Vestas, Carlsberg eller Novo Nordisk, eller helt nye børsnoterede selskaber som Freetrailer, Fluoguide og mange andre. Det betyder sådan set, at du ejer en mikrodel af et firma. Det giver dig også stemmeret til selskabets generalforsamling og til fortjenester i form af udbytte, hvis firmaet udbetaler dette. (Note: Nogle firmaer opdeler deres aktier i A og B-aktier, hvor B-aktien er en slags fattigmandsaktie, der som regel er billigere, men ikke giver stemmeret ved generalforsamlinger og andet).

Firmaer vælger at blive børsnoteret for at tilføre kapital til deres virksomhed og opnå finansiering på en anden måde end eksempelvis at låne til det i banken. Det gøres ofte i takt med at firmaerne vil udvikle nye produkter for på den måde at vækste, så de kan tjene endnu flere penge. Nogle af firmaerne vælger så, som beskrevet længere oppe, at udbetale udbytte til deres aktionærer på årlig basis, mens andre satser hele årets omsætning på mere udvikling i håbet om at kursprisen bliver endnu højere, så de kan få endnu flere investorer og dermed endnu mere kapital.

Børsværdien af et selskab, altså et børsnoteret selskabs samlede markedsværdi på en børs, finder man ved at gange kursen på en aktie med antallet af aktier i selskabet. Bare fordi et selskab har udstedt mange aktier er det ikke ensbetydende med, at der er en høj børsværdi, for kursen på aktierne går op og ned hele tiden, og børsværdien vil derfor svinge frem og tilbage hele tiden.

Man kan sige, at en akties sande værdi vil findes i den mængde afkast og udbytte den aktie vil give dig over tid, og det afhænger af hvor succesfuldt firmaet er og hvor meget de formår at omsætte for.

Men hvor meget det er, kan vi jo ikke vide på forhånd, da ingen af os kan se ind i fremtiden, desværre. Derfor afhænger mange aktiers priser af, ja… Gætværk. Der findes diverse formler og udregningsanalyser- og metoder, som alle mener at kunne udregne om et firma er en god investering. Men det meste af det er altså gætværk.

Eksempel:

Vi elsker alle at rejse, og vi kommer til at få brug for fly altid! Køb fly-aktier!

Kan pludselig blive til:

Fååååårk, der er coronakrise, og vi kan ikke flyve nogen steder! Vi kommer aldrig til at flyve mere! Sælg dine fly-aktier!

Og så videre og så videre. Hver eneste dag løber millionvis af investorer i den retning, de nu synes er den rigtige, og alle bevægelserne, nyhederne og verdens begivenheder påvirker på forskellig vis aktiemarkedet. Men ingen ved, før bagefter, hvilken vej der var den rigtige at gå.

Frygt ej. I næste uge kommer vi ind på hvordan du så finder ud af, hvilken strategi der er den rigtige for dig.

Hvad skal jeg investere i?

Det er helt op til dig. Kig dig omkring hvor du sidder og læser det her lige nu. Kan du se nogle firmaer, du kender til og som måske er på aktiemarkedet? Måske læser du på en Mac eller en iPhone, som er lavet af Apple, måske er din streamingtjeneste Netflix og måske er dit tøj fra H&M? Det er alle firmaer, som du kan investere i.

Det siges, at det er en god idé at investere i noget man kender og ved noget om. Mit første køb på aktiemarkedet var eksempelvis i det amerikanske selskab Beyond Meat, der laver køderstatningsprodukter. Efter mange år som vegetar og veganer kendte jeg til produktet, og jeg havde en idé om, at der ville komme mere efterspørgsel på det i fremtiden, og derfor valgte jeg at lægge mine penge der.

Her er et udvalg af forskellige investeringsformer:

Aktiehandel: Har vi lige gennemgået. Kaldes også enkeltaktier, fordi du køber aktier i enkelte firmaer. De 25 mest handlede danske selskabsaktier finder du i C25-indekset, men der er tusindvis at vælge imellem. Google er din ven.

Obligationer: Hvor du med aktier ejer en lille andel af et selskab, så er obligationer lidt det modsatte. Her låner du penge ud til eksempelvis banker eller stater, der udsteder obligationslån for dem. Der findes også erhvervsudgaver af obligationer, kaldet virksomhedsobligationer, hvor du låner penge til selskaber. Fælles for dem begge er, at dit “lån” betales tilbage med renter som alle lån nu engang gør.

At investere i obligationer er generelt forbundet med lavere risiko – selvom det dog IKKE er tilfældet, hvis du lægger dine penge i virksomhedsobligationer, for der risikerer du naturligvis, ligesom med aktiehandel, at et firma går konkurs. Nogen synes de er herrekedelige, og jeg er ikke uenig (mine obligationer rykkede sig under coronakrisen mindre end 0,5 procent i hele perioden). Men det er egentlig også meget rart at have en mindre beholdning, når hele markedet er i panik.

Det danske realkreditsystem, som består af obligationer, opfattes ofte som værende en “sikker” investering i krisetider, og generelt ses risikoen for at være lavere. Den eventuelle indtjening og afkast er dermed også væsentligt mindre. Sådan er det i investeringsverdenen: Høj risiko – højt afkast. Lav risiko – lavere afkast. Dog mener de fleste økonomer, at alle investeringsporteføljer bør have en vis mængde obligationer som en slags “sikkerhedsnet”.

Crowdlending: Kaldes også peer-to-peer lending. En slags lån, der foregår udenom banken, hvor du som investor går sammen med mange andre investorer om at finansiere et projekt, eksempelvis et byggeri. Dermed bliver risikoen spredt, da din andel som regel er relativt lille, samtidig med at du får afkast i form af tilbagebetaling af din del af lånet med renter. Dette foregår gennem online portaler som Kameo og Mintos.

Crowdlending blev populært i kølvandet på finanskrisen, hvor ingen banker rigtig turde låne store penge ud til nye projekter. Dermed måtte iværksætterne finde andre måder at opnå finansiering, og jeg kan egentlig meget godt lide, at det giver dig mulighed for at investere i eksempelvis mobiltelefoner i Uganda, hvis det nu er noget du tænker der er en nice fremtid i.

OBS: I 2020 gik flere af disse crowdlendingportaler konkurs, og der er generelt meget uro på markedet lige nu.

REIT: Et begreb og koncept der ikke rigtig findes i Danmark. Det tætteste vi kommer på det her i landet er ejendomsinvestering og firmaer som The Many og Fundbricks, hvor flere investorer går sammen om at finansiere lejemål rundt om i Danmark. REITs er primært et amerikansk koncept, og står for Real Estate Investment Trust, og er egentlig bare firmaer, der investerer i fast ejendom. Det er et godt alternativ til at købe ejendomme selv og slippe for lejere og ejendomsmæglere, og samtidig udbetaler de fleste REITs månedligt udbytte. For den dovne udlejer og vicevært, kan man sige.

Fonde/investeringsforeninger: Personligt mit foretrukne værdipapir at investere i. En investeringsforening (eksempelvis Sparindex) består af investeringsfonde. En investeringsfond er en form for pulje, der administreres af en investeringsforening, og hver fond har sit eget investeringsområde, eksempelvis danske obligationer, amerikanske tech-aktier, bæredygtige aktier ov. Når du lægger dine penge i en investeringsfond, bliver dine penge spredt ud på alle de aktier, der er i den valgte fond. Eksempelvis kan det være dyrt for en enkeltperson at købe aktier i hvert enkelt selskab man er interesseret i at eje, da det kræver mange penge, men i en investeringsfond er I mange om det, og I deler således også afkast, omkostninger og tab. Fonde kan både udbetale udbytte, dette kaldes en udbyttebetalende fond, eller vælge at geninvestere eventuelt afkast, så investorerne får flere aktier, hvilket kaldes en akkumulerende fond.

Investeringsfonde kan håndteres på to måder: Passivt eller aktivt. Er der tale om en aktiv fond, er der fra investeringsforeningens (og investorernes) side en forventning om, at børsmægleren eller børsmæglerne, der handler og sælger på vegne af fonden, kan slå markedet. Børsmæglerens arbejde er altså at sørge for maksimalt afkast til kunderne. Det kræver naturligvis en stor indsats, og aktivt forvaltede fonde er dermed også dyrere i omkostninger end de passive, som regel over 1 procent årligt.

En passivt forvaltet investeringsfond har ingen forventninger om at slå markedet, men derimod opnå et afkast som svarer til gennemsnittet i markedet. Markedet er det, som investeringsfonden er sat efter, altså de amerikanske tech-aktier eller de bæredygtige aktier, eksempelvis.

Fælles for de to er, at markedsudviklingen måles via et såkaldt benchmark. Hvilket egentlig bare er et fancy ord for et indeks, som måler den gennemsnitlige kursudvikling på et aktie- eller obligationsmarked.

Hvis vi nu siger, at C25-indekset er benchmark for både en aktiv og en passiv investeringsfond, og at C25 et år har haft en gennemsnitlig kursudvikling på 9 procent. I så fald skal den aktivt forvaltede investeringsfond helst opnå et afkast over ni procent for at leve op til investorernes forventninger, mens den passivt forvaltede investeringsfond skal have et afkast, der svarer til ni procent for at have succes. Det betyder naturligvis også, at den passivt forvaltede fond har lavere omkostninger.

Kort sagt:

Aktier: For dig, der er en smartass og syntes, at fyrene i Wolf of Wall Street virkede som nogle nice typer der havde styr på deres liv.

Obligationer: For dig, der helst ser at der ikke sker en skid i dit liv det meste af tiden.

Crowdlending: For dig, der ikke rigtig gider sætte dig ind i investering eller aktiehandel og bare kigger på et højt afkast og tænker “Nice! Det skal jeg være med i!”

REITs: For dig, der tænker “Gad godt eje en ejendom. Gider ikke deale personligt med lejerne”.

Fonde/investeringsforeninger: For dig, der virkelig gerne vil lege med i aktiehulen, men ikke har råd.

Hvor skal jeg investere?

Der er flere steder hvor du kan købe værdipapirer. Crowdlending foregår på sine egne platforme, og kan nemt googles frem.

De mest almindelige steder er at investere gennem sin bank eller en online platform som eksempelvis Saxo Bank og Nordnet, som er blandt de største i Danmark.

Saxo og Nordnet har hver deres fordele og ulemper. Jeg plejer at sige, at Nordnet er bedst hvis man vil gøre brug af deres eget koncept, månedsopsparing. Det går helt simpelt ud på, at du gennem Nordnet opsætter en månedlig opsparing på et beløb, du selv bestemmer. Så vælger du nogle fonde, du kan vælge op til 4, og så er det sådan set det. Du skal lige angive, hvilken procentdel der skal købes af hver af fondene, men ellers er det eneste, du skal fremover at sørge for, at der står det antal kroner som Nordnet skal købe for hver måned. Denne investeringsform kaldes også dollars-cost-average, og det kommer vi ind på i næste indlæg. Det allerbedst ved Nordnets månedsopsparing er, at du ikke betaler kurtage.

Saxo Bank er blandt privatinvestorerne kendt for at have den laveste kurtage på udenlandske aktier, og gennem Saxo Bank kan du også få dig en aktiesparekonto. Det er ikke noget jeg selv gør brug af, og jeg kommer formentlig aldrig til det, og derfor vil jeg ikke komme mere ind på det her.

Du kan selvfølgelig også investere gennem din bank. Ring ned til din bankrådgiver, og hun vil være ellevild for at hive dine penge ind i bankens helt egne investeringspakker, der som udgangspunkt er aktivt forvaltede med høje omkostninger. En lille fingerregel: Jo flere hænder dit afkast skal igennem før det kommer ned til dig, jo mindre vil der være tilbage.

Jeg investerer ikke selv gennem min bank, og jeg kommer aldrig til det. Nordnet, som er den eneste investeringsplatform, jeg gør brug af indtil videre, er langt billigere. Det man skal være opmærksom på ved ens valgte investeringsplatform er kurtage (gebyr du betaler for at få lov at købe), årlige omkostninger i procent og vekselgebyrer (hvis du køber udenlandske aktier).

Hvor meget skal jeg investere?

Den er dejlig nem: Det er helt op til dig!

Jo lavere beløb du investerer for, jo højere vil dit afkast dog skulle være, hvis du også skal tage højde for kurtagen (og det skal du).

Pt. investerer jeg selv blot 1000 kroner om måneden via Nordnets månedsopsparing, hvilket deles lige ud på fire forskellige fonde. Men når jeg har mulighed for det om fire måneder, så ryger den op på mellem 7000 og 10000 kroner om måneden. Du behøver heller ikke investere hver måned, men kan også gøre det en eller to gange om året, når du har fået skrabet nok penge sammen. I dag (medmindre det er din bank) behøver du ikke stille an med 10.000 kroner før du må være med i hulen. Danske Banks investeringsplatform June lader dig investere for helt ned til 100 kroner om måneden. Det er altså helt og holdent op til dig at bestemme hvor mange moneys du vil lade arbejde for dig.

Så hvad venter du på?

Dette var det første af fem indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. I næste uge kommer vi ind på investeringsstrategier og diversificering. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentar (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram.

Månedsupdate: December 2020

De er allerede begyndt at fyre fyrværkeri af udenfor. Selv sidder jeg i sofaen med en kop kaffe på vores nye sofabord, mens jeg tænker, at de i virkeligheden bare fyrer penge af. Jeg tror faktisk ikke at jeg nogensinde har købt nytårsfyrværkeri selv, og Hr. Kapitalisthippie, der ellers plejer at fyre nogle penge af på den måde, har selv sagt fra i år. Han ville hellere bruge pengene på afbetaling af lånet.

Jeg var nervøs for december, for det kan som bekendt være en dyr måned, men det er gået over al forventning. Som barn i en familie, hvor der bliver gået meget op i gaver (altså ikke prisen på gaver, men gaverne gives gerne i en lind strøm og med omtanke og kærlighed) var jeg bekymret for om mit gavebudget, som, indrømmet, var noget mindre end tidligere år, var “nok”, hvis I forstår. Men jeg tror ikke, at nogen var utilfredse. Derudover er der tre fødselsdage i december og en nytårsaften, og Hr. Kapitalisthippie skulle holde jul i vores hus med sine forældre, hvilket naturligvis kostede lidt på madkontoen, men alt i alt er jeg godt tilfreds. Jeg tror jeg var bange for, at jeg på et tidspunkt ville falde i og sige “Fuck det, så bruger vi bare de penge, altså”, i stedet for at finde den mest optimale løsning for vores økonomi, fordi der er røvmange ting man skal ordne og tage stilling til i december måned. Og jeg blev da også en smule presset da de lukkede indkøbscentrene på grund af corona, og fødselsdags- OG julegaven til min far lå netop i sådan en indelåst butik. Der ligger det stadig, jeg fandt en anden løsning og så ligger der nogle hundrede kroner og venter på at blive returneret til mig. Egentlig en meget rar tanke.

Status på gæld:

Mor og far: 49.000 (55.000)

Banklån: 128.498 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

Der er blevet barberet en ordentlig luns af banklånet, svarende til næsten 50.000 kroner! Det stammer fra den afbetaling vi har fast hver måned, som er 18.000 kroner, mediepenge fra os begge på i alt 9000 kroner, i alt 20.000 kroner fra vores respektive opsparingskonti og så vores seneste tiltag, som jeg også skrev lidt om i sidste månedsopdatering:

Efter den oprindelige plan skulle vi være af med lånet til oktober næste år, hvis vi afbetale 18.000 kroner hver måned. Men nu er vi blevet enige om at indbetale yderligere 2700 kroner per mand, og på den måde bliver vi færdige allerede til maj næste år. Det betyder, at vi fast afbetaler banklånet med 23.400 kroner – mere end en af os får udbetalt. Vi lever altså de næste fem måneder for lidt mindre end det, der svarer til én persons lønudbetaling her i husstanden.

I alt har vi siden januar 2020, hvor vi fik lånet, afbetalt 254.095 kroner. Shit, det er mange penge, og shit, det føles godt! Havde vi fulgt den plan vi fik fra banken helt i starten, havde vi på nuværende tidspunkt afbetalt mindre end 140.000 kroner. Jeg glæder mig til at begynde at regne på hvor mange renter vi har undgået!

Depotet

December gik op og ned, men mest op. Jeg har for længst indhentet det tabte tilbage fra krisen i februar/marts, og jeg går ud af 2020 med et overskud på omkring 6-7 procent, hvilket jeg er fint tilfreds med. Coronakrisen var min første rigtige af slagsen, og selv jeg gik fra altid at være glad for at åbne Nordnet og kigge på udviklingen i porteføljen, til at være nervøs og have en smule ondt i maven, så fulgte jeg min strategi og kom fint ud af det på den anden side. Jeg stolede på mig selv, på at jeg havde styr på det og at jeg havde valgt den rigtige strategi for mig, og det viste sig at holde stik. Selvom det ikke er sjovt at se værdien af ens penge falde med over 23 procent (især når man ikke har flere penge at investere for end jeg har pt!), så er opturen så meget sjovere, og man bliver mere robust. Jeg regner med at skulle være på aktiemarkedet resten af mit liv, og der vil hele tiden komme nye kriser, der ryster markedet. Om ti eller 20 år betyder nedturen under coronakrisen ingenting, da vil den bare være en note i det samlede gigantiske regnskab.

Jeg køber stadig kun ind gennem Nordnets månedopsparing, og der ser opdelingen ud som den altid gør:

Der kommer dog formentlig ikke til at gå mere end et par måneder, før jeg er nødt til at sætte investeringerne helt på pause indtil maj 2021. Med den ekstra afbetaling vi laver på banklånet, er der ikke plads i mit budget, uanset hvordan jeg vender og drejer det, til at afgive 1000-2000 kroner til investering hver måned. I mit nye budget, som jeg vil komme ind på i et kommende indlæg, har jeg afsat 1000 kroner til min bankopsparing månedligt, og ikke noget til investering.

Hvorfor så ikke afsætte de 1000 kroner til Nordnet, tænker du måske? Fordi min opsparing er ved at være helt i bund, hvilket vil sige, at min buffer næsten er væk. Det er den så ikke, for vi betaler stadig for meget ind på vores budgetkonto, men min egen personlige opsparing er næsten væk, og det giver mig en utryghed som jeg helst ikke vil have. Med tiden vil jeg gerne have en bankopsparing på omkring 100.000 kroner, så der både er til uforudsete udgifter, hvis jeg pludselig skulle blive arbejdsløs eller noget i den stil. Det tager tid at bygge den form for opsparing op, og hvem ved, om vi inden maj pludselig skal have bilen repareret eller får en kæmpe tandlægeregning? Har jeg ikke selv den økonomiske buffer til den slags ting, så skal jeg ud at låne, enten privat eller i banken, og så sætter jeg mig selv endnu længere tilbage rent frihedsmæssigt. Og når der blot er tale om tre måneders tid, og jeg efter de tre måneder på én måned vil kunne investere mere, end jeg ellers ville have kunnet på de tre måneder, så vælger jeg at gøre det sådan.

Giver det mening?

Forbrug

Jeg har aldrig som sådan haft et gavebudget til jul. Jeg har heller aldrig brugt flere penge end jeg har haft på gaver, men i år var pengene ekstra små, så der blev tænkt væsentligt mere over hver gave. Det betyder ikke, at vi ikke har brugt penge, for det har vi, men jeg var faktisk lidt stolt over at der stod 100 kroner tilbage på min konto, da januar-lønnen tikkede ind 30. december.

Vi har brugt lidt mere på mad og husholdning end vi plejer, omkring 2900 kroner mod normalt 2500 kroner. Det stammer fra juleaften, som Hr. Kapitalisthippie som nævnt holdt her hos os med sine forældre, en julefrokost vi var værter for 1. juledag, og så menuen nytårsaften, som vi besluttede os for skulle være 4-retters og med drinks. Det havde vi dog ikke behøvet, for vi gik ud af måneden med et overskud på lidt over 200, så reelt set har vi “kun” brugt 200 kroner mere end vi plejer – i en måned, hvor vi ellers ikke har holdt os tilbage med hjemmebag, julegodter, træ og pynt og hvor der er blevet brugt mere kaffe, plantemælk og spist mere morgenmad, fordi vi har arbejdet hjemme siden midten af december. Det synes jeg er ganske pænt klaret. Derudover havde vi også en træls regning på 750 kroner for en servicetekniker, som vi måtte have ud og kigge på husets klimaanlæg. Lige pludselig en dag begyndte der at dryppe vand ud på gulvet… Men det var heldigvis bare et filter, der skulle skiftes. Det tog ham 15 minutter minutter, og vi supplerede selv med filtret. Måske man skulle have taget den uddannelse – så ville der nok være lidt flere penge til investering 🙂

Således her forbruget i december 2020:

Under personligt forbrug har jeg lagt julegaveindkøb. Jeg har ikke talt de 10.000 kroner til gældsafviklingen fra min opsparing med, og heller ikke de 4500 kroners mediepenge, der også vil gå direkte til gældsafvikling, da jeg ikke har fået dem udbetalt endnu. Mit personlige forbrug er omkring 10 procent højere end normalt – penge, der ellers ville være gået til opsparing eller investering. Men eftersom jeg fik plads til begge poster alligevel, så må det være sådan. Jeg er endnu ikke et sted, hvor jeg vil undvære det (meste) materialistiske ved julen, og så må det koste lidt.

Mål for januar

Jeg har længe haft en mistanke om, at vi indbetaler et for højt beløb til vores budgetkonto, og den har jeg stadig. Pt. står der 17.000 kroner på den konto – og det er efter at der er blevet betalt renter på realkredit og banklån, betalt til gæld osv. Ja, i januar måned skal vi også betale halvdelen af årets regning på grundskyld på ca. 5000 kroner, og det er også derfra vi trækker til eksempelvis elektrikerregninger eller andet, der har med huset at gøre. Men 17.000 på én måned i overskud er meget. Derfor vil jeg i januar sætte mig ned og gennemgå alle vores betalinger fra budgetkontoen i 2020, så jeg får et overblik over hvad vi reelt har af udgifter som vi betaler fælles, og så se om den månedlige indbetaling ikke skal tilpasses lidt.

Det bliver også fra januar, at jeg ugentligt vil komme med en opgørelse over hvad vi bruger på mad om ugen på Instagram, som du kan følge lige her.

Året 2020

Helt ærligt? Shit, det har været et vildt år. Jeg tror ikke nogen af os havde regnet med, at håndtryk og kram overhovedet ville være noget man skulle tænke over, eller ligefrem kunne være farligt i starten af dette år. Eller at aktiemarkedet ville tage sådan et kæmpe dyk, som det gjorde tilbage i februar-april – eller at opturen efterfølgende ville komme så hurtigt og voldsomt. Jeg er stadig ikke helt overbevist om, at der ikke ligger en gigantisk nedtur og venter på aktiemarkedet i 2021. Men på den anden side: Det eneste man kan være helt sikker på i investeringsverdenen er, at markedet vil gå ned. Heldigvis går det også altid op igen 🙂

Men krisen kastede også noget godt af sig. Personligt var det krisen, og den lønnedgang som den tvang Hr. Kapitalisthippie og jeg ud i, der gjorde, at vi begyndte at afdrage endnu mere på vores banklån, som vi nu efter planen bliver færdige med halvandet år før tid. Samtidig lærte vi, at vi sagtens kan hygge os og have det godt uden at bruge penge på drinks, restauranter og biografture. Et af mine yndlingsminder fra nedlukningen i marts er den dag, hvor Hr. Kapitalisthippie bad mig gå ind i soveværelset og tage pænt tøj på. Da jeg kom ud igen, havde han forvandlet vores stue til en biograf. Han havde taget det slik vi havde i huset og lavet en lille kiosk, fundet en film vi skulle se og de reklamer man som regel ser i biografen på YouTube, og i LEGO bygget en lille mekanisk foranstaltning, der trak to stofservietter fra fjernsynets skærm, ligesom i biografen. Det kostede os ikke noget, og det var så hyggeligt.

Jeg slutter 2020 sammen med Hr. Kapitalisthippie, bare os to. Nu vi har været så meget alene i løbet af året tænkte vi, at vi ligeså godt kunne tage nytårsaften med. Vi har splurget på en fire-retters hjemmelavet menu, som kulminerer ved midnat, hvor vi tænder grillen udenfor og laver veganske hottere mens himlen er fuld af fyrværkeri. Vi skal drikke drinks, høre god musik, sikkert spille Harry Potter Trivial Pursuit, hvis jeg kender os ret og gøre status over året. Og bare snakke. Det er noget af det vi er bedst til, og vi er blevet endnu bedre til det i løbet af 2020.

Til næste år får vi barberet resten af bankgælden af i løbet af de første fem måneder, og så er det fuld fart fremad med opsparing og investering. Jeg fortsætter linjen som jeg har gjort hidtil: Hele tiden arbejde mig frem mod mere frihed ved at investere mine penge, i stedet for at bruge dem, og lære at indrette mig liv efter hvad der gør mig lykkelig og giver mig værdi. Kæft, hvor jeg glæder mig!

Jeg håber I alle får et rigtig godt nytår. Måske 2021 bliver året, hvor du selv bliver investor?

Månedsupdate: Oktober 2020

Jeg har glædet mig enormt meget til at lave denne månedsopdatering. Der er nemlig sket et voldsomt stort fremskridt på et af vores punkter. Mere om det senere.

Generelt var oktober en god måned. Vi brugte omkring 500 kroner mindre end vi havde til rådighed på madkortet i september måned, hvilket gjorde, at vi blot overførte 1000 kroner per mand til madkortet i oktober måned. Og alligevel gik vi ud af måneden med et lille plus på ca. 250 kroner. Selvom vi brugte (i mine øjne) virkelig mange penge, omkring 300 kroner, på havre- og rismælk, fordi det var på tilbud i både Rema1000 samt Føtex til 10 kroner. Når det er det, så køber jeg altid et så stort lager ind som muligt, så vi slipper for at betale den vanvittige pris på 20 kroner for en liter plantemælk.

Jeg føler virkelig vi er blevet rigtig gode til at undgå madspild, bruge hvad vi har og tænke over hvert indkøb. Det er ikke sådan at vi tilbudsjager, overhovedet ikke, faktisk, men jeg er begyndt at blive skarp til hvor meget vi spiser, hvor meget jeg har brug for at købe ind og få Too Good To Go-poserne, som jeg virkelig elsker, til at række langt. Det er fedt.

Oktober var også måneden, hvor vi fik vores indefrosne feriepenge udbetalt, i alt omkring 30.000 kroner efter skat. Der var på intet tidspunkt nogen snak om hvad de skulle bruges til, vi vidste begge, at de skulle direkte ind på banklånet. De 30.000 kroner svarer til næsten to måneders afbetaling, så det var virkelig fedt. Som jeg fortalte om i sidste månedsupdate, så overfører vi fast 11.200 kroner til banklånet, og de resterende 6800 kroner, som skal til hvis vi skal nå vores mål om at være færdige med afbetalingen til oktober næste år, bliver sat ind på en “banklånsopsparing”. Så de 11.200 er det vi “skal” overføre fast jævnført vores aftale med banken, og de 6800 kroner er dem, vi selv vælger at lægge til side for at komme hurtigere af med lånet. Når der står nok på den konto, så beder vi vores bankrådgiver om at overføre dem for os. Og da vi nåede oktober, stod der 77.500 kroner på den konto. Opsparet fra juli måned og frem. Nuj, det var nice at ringe til bankrådgiveren og sige, at hun gerne lige måtte overføre de der 77.500 kroner til lånet. Bare sådan helt casual når du lige får tid. Hun spærrede øjnene lidt op 🙂

De 30.000 var som sagt indefrosne feriepenge fra os begge, derudover var der 20.000 i alt fra vores respektive opsparingskonti og resten er penge vi hver måned har lagt til side til formålet. Det betyder, at vores gæld nu ser således ud:

Status på gæld

Gælden ser nu således ud:

Mor og far: 50.000 (55.000)

Banklån: 211.202 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

Vi overtog huset i december måned sidste år, og begyndte afbetalingen i januar i år, hvilket vil sige, at vi på ti måneder har betalt næsten 170.000 kroner! Det føles godt nok jævnt fantastisk, næsten bedre end afkast på ens aktier, må jeg indrømme. Vi fortsætter ufortrødent med afbetalingen, og selvom vi næppe får flere overraskelser i form af skjulte penge vi pludselig får udbetalt, så føler jeg mig meget sikker på at vi når vores mål med oktober næste år.

Depotet

Det er godt, at der var en succeshistorie i bankgælden, for oktober var ikke en fed måned at være investor i. Alt raslede ned, og alt det afkast jeg havde fået opbygget efter krakket i marts måned er faktisk væk igen. Jeg er ikke så langt nede som dengang, langt fra, men afkast er blevet til underskud.

Det er selvfølgelig træls, men jeg kan mærke, at det ikke påvirker mig på samme måde som det gjorde tilbage i marts, som var min første krise på aktiemarkedet. Jeg stoler på min strategi, beholder hvad jeg har købt og fortsætter med at købe efter dollar-cost-average-metoden. Beholdningen ser derfor nu således ud:

Alt er egentlig gået ned, omend den første åbne markedsdag i november endte i plus, hvor noget af det tabte blev hentet ind, men som I kan se langt fra det hele. Jeg tilskriver Corona-uroen, det amerikanske valg og flere dårlige nyheder for Danske Bank en del af skylden, samt min egen teori om, at dem, der tjente stort på at gå ind i markedet i marts, da det hele var nede, nu begynder at trække deres gevinster ud, hvilket påvirker hele markedet. Buy and hold, people, buy and hold!

Jeg fortsætter den normale (og efterhånden kedelige) linje med Nordnets månedsopsparing med samme opdeling som altid:

Forbrug

Jeg brugte en smule penge på mig selv i oktober måned. Først var jeg en tur ved frisøren, for første gang i næsten halvandet år. Før Kapitalisthippie og mit nye syn på penge og forbrug ville det formentlig have været en timelang omgang, der både ville involvere farvning, hårvask, klipning og indkøb af nye hårprodukter som jeg ville være overbevist om ville ændre mit liv, men som ville ende i skuffen ved siden af de andre. Normalt for omkring 1000 kroner per gang. Denne gang vaskede jeg mit hår hjemmefra, frabad mig produkter i mit hår og slap med 169 kroner hos en sød elev, der synes det var lidt spændende ikke at måtte bruge alskens produkter. Det føltes rart.

Derudover har jeg købt to wetbags, en medium og en lille, samt tre stofbind til at supplere dem jeg allerede har til når jeg har menstruation. I alt 302 kroner.

Og så måtte cyklen til reparation igen… Endda lige i slutningen af måneden. Igen et hjul, der var punkteret, selvom det er mindre end en måned siden jeg sidst havde den inde. Måtte en (halv)billig elcykel til 4000 kroner ikke lige er skabt til over 100 km om ugen. Denne gang splurgede jeg på gode og forhåbentlig holdbare dæk i meget sliddygtig kvalitet. Det håber jeg holder cykelmanden for døren. Måske jeg bare skulle lære at lappe selv.

Fordi jeg er så vanvittigt stolt af vores store afbetaling på banklånet, har jeg talt de indefrosne feriepenge og opsparingspengene, der også gik over på lånet, med i mine indtægter denne måned, og forbruget for oktober så derfor således ud:

Jeg kan godt afsløre, at det føles virkelig godt at overføre så meget til én post, der er så vigtig. Gid det var sådan hver måned 🙂

Månedens optur/nedtur

Jeg endte med at bruge en del penge på cykelreparationer. Eller, ikke mange penge, men flere end jeg har lyst til. Hele idéen med at cykle i stedet for at køre eller tage offentlig transport var jo netop for at undgå udgifter, og det har vist sig ikke at holde stik. Nu har min baglygte også lige sat ud, for anden gang, i en af årets mørkeste måneder… Jeg må nok bare bide i det sure æble, og fokusere på kvalitet over kvantitet, men øv, den er træls.

Opturen har jeg vist nævnt et par gange allerede: VI HAR AFBETALT 170.000 KRONER AF VORES GÆLD PÅ TI MÅNEDER! OG VI HAR KUN ET ÅR TILBAGE!

Vi markerede det ved at tage pænt tøj på, jeg tog endda make up på (så ved man det er vildt!) og så gik vi ud og spiste på vores yndlingsrestaurant. Sår’n en med rigtig gode råvarer, virkelig gode drinks og tjenere, der ved hvad de snakker om. Og lidt for meget vin og gin. Og det føltes virkelig fantastisk. Et af mine yndlingsminder er dog fra hjemturen, som selvfølgelig foregik på cykel i regnvejr, mens vi sang Roben og Knud (igen, fordi vin og gin). Det er noget af det jeg elsker allermest ved Hr. Kapitalisthippie og mig sammen: Vi kan sagtens sidde på en fancy restaurant og virkelig nyde det, dresse op og ligne nogen, der har styr på tilværelsen. For så bagefter at sætte os ud på hver sin slidte cykel i stedet for en taxa, også selvom det regner, fordi vi er nøjsomme og virkelig nede på jorden.

Mål for november

I november har vi ferie (yay!) i to uger, for første gang siden juni. Det ser jeg voldsomt frem til, hungrer faktisk nærmest efter det. Der har jeg planer om at begynde at udgive de første investeringsindlæg. Det er, som jeg har nævnt før, omfattende stof, selvom selve budskabet egentlig er enkelt nok, og jeg vil gerne udgive det i den rigtige rækkefølge, så det giver mening for investeringsnovicer.

Og så har jeg lavet en lille challenge til mig selv: De første to uger af november vil jeg kun bruge 200 kroner fra madkortet. Så 100 kroner per uge. Hvorfor? For at få opbrugt vores lager i fryser og tørskab. Og fordi det er sjovt 🙂 Samtidig har vi så måske lidt ekstra på kontoen til når det bliver ferie, for der skal jeg eddermame jule den for sygt og bage for viiiiiildt.

Kan I mærke, at jeg er ret meget oppe at køre over den afbetaling der? Jeg elsker nøjsomhed!

Mit første aktiekøb: Sådan kommer du i gang

Hvordan kommer du i gang med at investere?

Det er det spørgsmål jeg som oftest får, når folk hører hvad det er jeg render og laver på Nordnet. Altså, efter de har fundet ud af, at jeg ved hvad det er jeg gør og jeg har fået aflivet et par myter om investering. Som fx at det er et vildt farligt og risikabelt sted at gebærde sig, og at man er sikker på at miste alle sine penge meget hurtigt.

Jeg oplever faktisk, at mange af dem jeg taler med, der endnu ikke investerer, gerne vil i gang, men at det er et helt nyt og ukendt felt for dem, som virker overvældende og uoverskueligt. Hvor starter man henne og hvordan ved man, hvad man skal sætte sine penge i?

Når vi når dertil i samtalen fortæller jeg altid en forkortet version af den jeg vil fortælle nu: Om dengang jeg fik taget min børs-mødom og købte mine første aktier.

Mine allerførste aktier købte jeg i begyndelsen af maj 2019. Jeg var stærkt igang med at pløje igennem bøger, podcasts og blogs om investering på både dansk og engelsk. Jeg følte, at jeg var ved at være klar, faktisk utålmodig, for at komme ind i markedet og få noget hands-on erfaring. Og råd nummer ét når man skulle igang med at investere var som regel, at man skulle investere i noget man kendte.

Efter mange år som vegetar og nyslået veganer gav det mening for mig at investere i amerikanske Beyond Meat, der netop ville blive børsnoteret om få dage. Beyond Meat laver, efter min vurdering, verdens allerbedste køderstatninger, som selv kødspisere ofte må indrømme smager ret meget som kød. Som i virkelig meget som kød. Samtidig vidste jeg, at de havde aftaler med mange store restaurantkæder og forlystelsesparker i USA og deres plan om ekspansion til Europa var godt i gang. Det virkede nogenlunde sikkert. Jeg troede på foretagendet.

Jeg havde få måneder før overført 10.000 kroner til Nordnet. Jeg ville ønske, at jeg havde en fagligt god grund fyldt med analyser og kvalificerede årsager til, at det netop var Nordnet jeg åbnede som mit første depot. Men det var fordi min søster sagde, at det var det jeg skulle bruge.

Da Beyond Meat blev børsnoteret, købte jeg for 7000 danske kroner i aktier i firmaet, der kostede 25 dollars pr. stk. Ka-ching, sagde det, da Nordnet slugte mine penge med det samme jeg havde trykket “køb”.

Og så gik jeg i panik. “7000 kroner! Det er jo VIRKELIG mange penge! Og hvad nu, hvis det hele flopper? Og hvorfor i alverden skulle kødspiserne NOGENSINDE acceptere erstatningsprodukter? Nej nej neeeeeeeeeej, er der fortrydelsesret på det her?!”

Det var der ikke, men jeg fortrød virkelig. På trods af al den viden jeg havde opsamlet i min research på investering, så var det min første handel, og jeg var ikke inde i skattereglerne for amerikanske aktier eller hvordan en handel rent praktisk fungerede, så jeg følte mig utryg og usikker og kunne lige se for mig, hvordan mine penge var blevet forvandlet til et stort fedt 0 efter et par dage. Selv efter al min læsning.

Det var de ikke. Langt fra. Mine aktier steg mere end 100 procent den første dag, og da jeg solgte små to måneder senere, var mit afkast på over 500 procent. Beyond Meat havde den største kursstigning på første handelsdag i næsten to årtier for et børsnoteret selskab, og frem mod slutningen af juli blev den ved med at stige.

Jeg nåede at komme ud inden den dykkede lidt, og Beyond Meat er ikke kommet så højt op i kurs siden. Det kan den sagtens nå endnu, men pointen er, at jeg formåede i mit første forsøg at gøre det, som alle investorer drømmer om: Jeg købte på bunden og solgte (næsten) på toppen. Jeg fik altså det maksimale ud af de 7000 kroner jeg investerede.

Det gav mig blod på tanden. Til at oprette en månedsopsparing på Nordnet. Sexet, I know.

Til dem, der ikke kender konceptet, så har investeringsplatformen Nordnet en månedsopsparing, der giver dig mulighed for at opsætte et automatisk køb af op til fire forskellige fonde, som du har udvalgt på forhånd, til et bestemt beløb, som du har valgt. Og som du så selvfølgelig skal sørge for er tilgængeligt på din Nordnet-konto hver måned.

Min søster hjalp mig med at sætte min månedsopsparing op på en café over en kop havre-latte i København, og hun viste mig, hvordan jeg kunne undersøge de forskellige fondes benchmarke, risikoprofiler og indhold. Og så har den egentlig bare kørt helt automatisk siden. Det gode ved månedsopsparingen er blandt andet, at du ikke betaler kurtage, altså købsgebyr, som man ellers gør ved aktiekøb, og det betyder mange penge sparet. Det betyder også, at det ikke er alle indeksfonde Nordnet har, der er at finde derinde, men udvalget er alligevel ret bredt.

Hvad så, hvis dit første køb ikke havde været en succes, ville du så være fortsat?

Det er som regel det næste folk spørger om. Og svaret er 100% ja. Fordi fejl er også læring, når det kommer til investering, og ja, vel egentlig også alle andre aspekter af livet.

Da jeg havde købt mine Beyond Meat-aktier gik jeg ind på Nordnet hver dag og så, hvordan de gik op og ned. Samtidig holdt jeg øje med det danske C25-indeks, og langsomt lærte jeg at tyde, hvorfor kursen var som den var og hvad der påvirkede den i løbet af dagen. Selv hvis alle mine aktier havde fejlet, så havde jeg stadig fået brast bylden, så at sige. Nordnet var ikke længere stort og uoverskueligt, jeg vidste hvordan køb og salg foregik og jeg var fortrolig med platformen.

Min første “store” fejl på aktiemarkedet lavede jeg efter cirka et halvt år. Efter månedsopsparingen var mit næste enkeltkøb for omkring 1000 kroners Orkla-aktier. Orkla er et norsk firma, der blandt andet ejer danske Naturli’, der laver produkter til vegetarer og veganere, samt Kim’s Chips, LongoVital og mange flere. Igen havde jeg en tro på, at der i fremtiden vil være en større efterspørgsel efter vegetariske og veganske produkter, og vi har altid brug for chips og vitaminpiller, så den virkede sikker. Også denne aktie steg godt, og jeg begyndte at fortryde, at jeg ikke havde investeret mere. Så jeg købte for yderligere 2000 danske kroner hos Orkla – og havde så ikke lige gennemskuet, at det fine afkast, der var på de allerede eksisterende Orkla-aktier i min portefølje, ligesom forsvandt når jeg købte mere af samme aktie, men til en højere pris.

Ups.

Orkla-aktierne kom dog efter det efterfølgende.

Så altså:

Mit bedste råd til nybegyndere er; Bare kom i gang! Det er fuldstændig ligegyldigt om du rammer guldåren i første forsøg, eller om du går ud af dit første år som privatinvestor med et tab. Det vigtigste er, at du kommer i gang. Er du fornuftig, er du alligevel ikke ude efter en hurtig gevinst, men efter et stabilt og gennemsnitligt afkast år efter år, og en portefølje, der langsomt, men sikkert bliver mere værd. Og så er det lige meget, om der i dag står -5 procent eller mere.

Time in the market beats timing in the market, skulle Warren Buffet, verdens bedste privatinvestor, have sagt.

Tror du på markedskræfterne, så tror du på, at markedet gennemsnitligt har en årlig stigning på omkring syv procent. Det betyder altså, at din portefølje langsomt, men sikkert bliver mere værd år efter år, fordi du kontinuerligt investerer og renters rente dermed kommer i spil.

Ja, der vil være år, hvor dit afkast ikke er særlig stort, måske endda ikke-eksisterende. Jeg mistede alt mit afkast og mere til tilbage i februar måned, da Corona for alvor inficerede aktiemarkedet. Men nu, otte måneder senere, er min portefølje mere værd end den var i februar. Igennem dit liv som investor vil der komme kriser. Det eneste man kan vide sig sikker på, på aktiemarkedet er, at det altid går op og ned.

Så længe du sørger for at have spredt din risiko rimelig bredt, og du er eksponeret indenfor flere brancher, så kan det aldrig gå helt galt. Og jo, det kan det selvfølgelig godt. Men hvis det går så galt, at du mister ALLE DE PENGE du har investeret og der ikke er sandsynlighed for at du nogensinde får dem igen, så er aktiemarkedet sandsynligvis gået fuldstændig nedenom og hjem på grund af en verdenskrise så ekstrem, at dine penge formentlig alligevel er værdiløse.

Er du kommet i gang med at investere? Og hvis ikke, hvad er det så der holder dig tilbage?