Lær at investere #5: En samtale mellem dig og mig

investering, investeringsguide, privatøkonomi

Dette er femte og foreløbigt sidste indlæg i investeringsguiden for begyndere. Læs første indlæg her. Læs andet indlæg her. Læs tredje indlæg her. Læs fjerde indlæg her.

Vi er nu nået til det femte og foreløbigt sidste indlæg i investeringsguiden til dig, der er nybegynder eller går og pønser på at gå ind i markedet. Indtil videre har vi lært lidt om aktiemarkedet generelt, forskellige typer investeringer, risikoprofil, SKAT, forskellige strategier og metoder til investering, vigtigheden i at være diversificeret og du har set hvordan jeg selv gør.

Faktisk ved du, hvis du har læst med indtil nu, alt hvad du skal vide, for at kunne gå i gang med din første investering og derfra lære videre. Jeg har givet dig al den viden jeg selv havde, og meget mere, da jeg selv kastede mig ud i det.

Så hvad er det, der holder dig tilbage? Jeg tror jeg ved det.

Frygt, usikkerhed, nervøsitet. Frygt for at miste dine penge, usikkerhed fordi du stadig ikke helt ved, hvad det der aktiemarked går ud på, og nervøsitet for at gøre noget forkert.
Du mangler måske en, der besvarer alle de spørgsmål, der ikke rigtig passer ind nogen steder, eller som du måske ikke tør stille. En at holde i hånden. En skulder at læne dig op ad. Du mangler nogen at snakke med det hele om. En du kan stille alle de spørgsmål, der måtte komme i fremtiden.

Er det ikke rigtigt?

I dette indlæg vil jeg derfor bede dig gøre følgende:
Forestil dig, at vi to er veninder. Du har kendt mig i lang tid, du stoler på mig. Du ved, at jeg ikke ville gøre noget så vildt som at lægge mine penge i aktiemarkedet, og så endda bagefter prøve at overbevise dig om at du skulle gøre det samme, hvis jeg ikke for alvor mente, at det var en god idé. Glem alt om investeringsguides og ting du skal lære. Lige nu sidder du bare i sofaen med en god kop kaffe, overfor din gode veninde, og du har mig helt for dig selv. Du er helt fri til at stille alle de spørgsmål og udtrykke alle de bekymringer og nervøsiteten du har, og så snakker vi om det sammen. Okay? Helt nede på jorden.

Skal vi prøve?

Nu leger vi lige, at det her er os to. Har du monstro noget havremælk? Photo by Anna Urlapova on Pexels.com

Jeg synes bare det hele er så uoverskueligt!

Det kan jeg godt forstå. Det syntes jeg også, da jeg startede. Der er så meget man ikke ved og ikke forstår, og når man prøver at læse noget om det føler man sig egentlig ofte dommere end før man gik i gang, er det ikke rigtigt?Jeg tror, at man ikke skal se sådan på det, at man først går i gang med at investere når man ved absolut alt, for investering er helt klart et learning by doing-fag. Der vil hele tiden være noget nyt at lære, og ting du først forstår, når du har fingrene nede i materien, og det er okay. Start ud simpelt: Køb en aktie i et selskab du kender og tror på. Måske noget på C25-indekset, eller måske har du en hobby, der gør, at du ved at XX selskab er en rigtig god investering. Lad være med at spekulere på om du får det til en god pris eller kurtage eller noget i den stil. Til at starte med handler det ikke om at lave big bucks – du skal bare lære.

Køb for en mængde penge du er komfortabel med, og som du ikke bliver ruineret af at miste, hvis det skulle ske. Følg dit indkøb i lidt tid, prøv at finde ud af, hvorfor aktien går op og ned som den gør og mærk hvordan det påvirker dig. Et skridt ad gangen, ik’?

Det er også en god idé at melde dig ind i nogle Facebookgrupper for investering. Der er nogen for alle køn, eksempelvis Unge Investorer, og er du kvinde er der god hjælp at hente i grupper som Kvindelogen by Ophelia Invest og Moneypenny – Kvinder som investerer. Her kan man lære meget af at være flue på væggen og se hvilke spørgsmål der bliver stillet og læse svarene. Sådan har jeg selv lært rigtig meget, ligesom det er en god mulighed for hele tiden at blive opmærksom på nye udviklinger og ting indenfor investeringsverdenen.

Husk dog at bruge søgefeltet inden du stiller spørgsmål – måske er der allerede en, der har spurgt og fået svar 🙂

Jeg er skidebange for at miste mine penge!

Selvfølgelig er du det, og det synes jeg egentlig du skal se som en god ting. Det betyder, at du er opmærksom på risici og måske tænker dig om en ekstra gang inden du laver typiske fejl som ikke at være diversificeret nok eller falde med på hype-aktier, som er lottokuponer.
Din frygt er normal. Ingen har lyst til at miste sine penge. Det er derfor aktiemarkedet nogle gange tager nogle voldsomme dyk. Når det sker, er en del af det, at mange investorer går i panik og skynder sig at hive deres penge ud – fordi de er bange for at miste dem. Hvis flere havde is i maven og troede på, at det kunne gå op igen, ville markedet være en del mere stabilt.

Der er to vigtige pointer at nævne her.
1. Invester kun penge du har råd til at tabe! Så den der yogaferie vi to skal på til næste år, de penge, du skal bruge for at betale den, dem skal du ikke investere. Du skal heller ikke investere næste måneds husleje. Jeg kan heller ikke på nogen måde anbefale at du låner penge til investering. De penge, du skal investere med, skal være de der 500-1000-2000-hvad-det-nu-end-er-for-et-beløb, som du godt kan undvære hver måned. Som din økonomi ikke bliver ødelagt af ikke at have.

Det betyder, at skulle du være så uheldig at miste alle dine penge, og der ikke er en chance for at selskabet du er investeret i kan vende skuden, så har det ikke påvirket din økonomi overhovedet. Du har stadig penge til huslejen, mad, dine regninger og alt det sjove. Smart, ik’?

2. Du har kun tabt penge, hvis du sælger med tab. Eller hvis firmaet går konkurs, selvfølgelig. Men når du står i den situation at din investering er i rød, så er det ikke rart. Virkelig ikke rart. Det er mega stressende, og man kan kun se de røde tal og man går måske en smule i panik og bliver utryg. I den situation vil vores hjerner altid forsøge at få os tilbage på rette køl, og hjernen rationaliserer ofte, at du skal fjerne det, der gør dig utryg, altså aktien, som lige nu er mindre værd end da du købte den. Hjernen vil altså gerne sælge, for at slippe for de trælse følelser.

Men hjernen er i panik og tænker ikke klart. Den tænker kun på at få fjernet udfordringen der er der lige nu. Det er din opgave at fortælle hjernen at det er ok, at aktien er i rød lige nu. For det er det. Forhåbentlig går den op igen i løbet af dage eller uger. Og hvis den ikke gør, så er det også ok. For du har kun tabt pengene, hvis du sælger. Hvis du giver op og trækker dig ud, så har du tabt. Hvis du gør det absolut nemmeste, som er ingenting, så er der stadig en mulighed for at aktien bliver grøn og giver afkast igen. Vi siger ofte “Jeg har tabt 1000 kroner i dag!” men det passer altså kun, hvis vi har solgt aktier med tab. Hvis vi bare ignorerer dem og lader dem stå, så er vi lige så rige eller fattige, som vi var i går.

Aktiemarkedet går op og ned. Sådan er det. Men efter alle slemme kriser vi har været igennem, hver eneste en, har aktiemarkedet rejst sig og priserne har været højere end før. Og det vil det blive ved med i al den tid aktiemarkedet eksisterer, er der mange der mener, for vi mennesker vil altid vækst. Vi vil altid få nye idéer, der bliver til selskaber, som bliver børsnoteret, og der vil altid være vækst. Og hvis der ikke er det, så er vores største bekymring formentlig ikke værdien af vores portefølje, for det betyder at samfundet er i langt større problemer end blot finansielle.

Jeg synes bare ikke jeg har pengene!

Hvis du er studerende, så nej, måske ikke. Hvis du følger med i de nævnte Facebookgrupper vil du dog opdage, at der også er mange studerende, der finder penge til investering. Hvis du er en helt almindelig lønmodtager, med en gennemsnitlig løn og ikke noget gæld andet end måske en bolig og en bil, så garanterer jeg dig, at du har pengene. Lige nu bruger du dem bare på noget andet som du måske ikke er opmærksom på faktisk koster dig rigtig mange penge. Det fandt jeg selv ud af ved at gøre brug af ti års-reglen.

Generelt går de fleste af os rundt og klatter en masse penge væk uden at vi selv er klar over det. Måske køber du for meget mad ind, måske køber du flere nipsTing til boligen, selvom du allerede har rigeligt. Prøv at skrive alle dine indkøb ned i din telefon i løbet af en måned og se, om der er noget der overrasker dig – og om der måske er noget af dit forbrug du kan halvere eller helt undvære.

Du kan også tjene ekstra penge. Enten ved at tage nogle ekstra vagter på dit arbejde, hvis det er en mulighed, eller begynde at sælge dine Ting. Hr. Kapitalisthippie og jeg lavede en kæmpe sortering i vores Ting, da vi rykkede ind i huset, og vi fik solgt rigtig meget. Da vi for nyligt ryddede op igen troede jeg derfor ikke, at vi havde noget, der kunne sælges, men på en uge havde jeg solgt for næsten 800 kroner. Måske det er det samme for dig?

Dog vil jeg sige, at hvis du har anden gæld end et boliglån og et billån, og det er til meget høje renter, så fokuser på at komme af med det først. Især forbrugslån kan have meget høje renter (for slet ikke at snakke om renten på kviklån!), og du kan ikke være sikker på at du kan præstere et afkast, der matcher eller er større end renten på din gæld.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om mine bedste tips til at nedbringe ens forbrug – og det er ikke de der typiske med at tage kortere bade eller huske at slukke lyset når man går ud af et rum.

Jeg er vildt bange for at lave en fejl!

I hear you. Og jeg forstår dig. Jeg arbejder i en branche, hvor ens fejl kan blive set af millioner af mennesker, så det skal nok blive opdaget, hvis man begår dem. Det er ikke superfedt.

Jeg har brugt enormt lang tid på at bekymre mig, om jeg nu lavede nogen fejl. Både på arbejdet, på aktiemarkedet og privat. Det er virkelig drænende, og heldigvis har jeg nu fundet andre og sjovere ting at bruge min tid på.
Jeg tænker på det sådan her: Der er ikke noget i vejen med at begå fejl, hvis man lærer noget af det. I så fald er fejlen faktisk en gave. Jo, den er! Hvis den fejl, du begår, er grunden til, at du aldrig begår den samme fejl igen og lærer af det, så er det enormt værdifuldt. Så er du blevet klogere og bedre i stand til at tage de rigtige beslutninger. Det er sgu da for fedt!

Du skal ikke være bange for at lave fejl på aktiemarkedet. Faktisk kan du være helt sikker på, at det vil ske. Alle investorer, uanset hvor erfarne og dygtige de er, vil sommetider lave investeringer, der munder ud i tab. Det er okay. Det vigtige er, at du lærer af din fejl og bliver klogere og stærkere.

Jamen, jeg føler mig virkelig dum!

Det gjorde jeg også da jeg startede. For at være ærlig, så anede jeg ikke hvad det var jeg havde gang i. Lige nu taler jeg ikke om de Facebookgrupper jeg har nævnt tidligere, men der er også nogle grupper på Facebook, hvor det lader til at det mere er normen at tale nybegyndere ned end op.

Hvorfor forstår jeg ikke helt, men der er jo nogen, der får det bedre med sig selv ved at hævde sig på vegne af andre. De typer skal du ignorere. Er det helt slemt, så kom herover, så åbner vi en flaske vin og bagtaler dem for vildt indtil du får det bedre. Det er ikke dig, der er noget galt med – det er helt klart dem. Hvor nederen er man ikke lige, hvis man sidder bag en skærm og nedgør nybegyndere og peger fingre ad dem?

Det er som om at aktiemarkedet er skabt til at få folk til at føle sig dumme. Der bliver konstant brugt høje lixtal-ord, som sagtens kunne have været et ganske almindeligt velkendt ord. Kurtage, eksempelvis. Hvorfor ikke bare kalde det et gebyr? Husk på, at banker og børsmæglere tjener penge på din uvidenhed. Personligt tror jeg, at de store spillere i aktieverdenen godt kan lide, at branchen er lidt utilgængelig. For jo flere hænder dine investerede penge skal igennem før de kommer ned til dig, jo bedre er det for dem. De tjener penge på din uvidenhed.

Jeg ser det sådan her: Du arbejder på at blive klogere for at skabe en bedre fremtid for dig selv, og måske din familie, ved at investere. Det gør dig til alt andet end dum i mine øjne. Det dumme her ville være, hvis du egentlig gerne ville lære at investere, men du lod være, fordi du var bange for at føle dig dum. At du gerne vil tage magten over din økonomi og dit liv kan aldrig nogensinde blive dumt – uanset hvor mange spørgsmål du er nødt til at stille. Og alle, også idioterne i Facebookgrupperne, har været nybegyndere på et tidspunkt.

Husk at du også altid er velkommen til at spørge mig, hvis der er noget du er i tvivl om, og som du er bange for andre vil dømme dig for. Jeg lover dig, at jeg aldrig nogensinde vil se ned på dig, grine af dig eller sige at du har taget et lortevalg. Jeg har selv været ny, og jeg tror på at tale folk op – ikke ned.

Åh, jeg synes bare det er en kæmpe risiko…

At investere er en risiko. Det er rigtigt. Hvis du ikke tør løbe en eller anden form for risiko, hvor lille er stor den end måtte være, så har du ingen mulighed for at opnå afkast. Hvis du vil have dine penge til at arbejde for dig, så er du nødt til at lægge dem ud i markedet. Sådan er det.

Men jeg er faktisk lidt træt af, at aktiemarkedet konstant ses som et superfarligt sted med masser af risiko. Selvfølgelig – du skal være snusfornuftig, måske endda hældende til det konservative, på aktiemarkedet, og ikke løbe voldsomme risici, men man kan også se sådan her på det:

Hvis du lod dine penge stå i banken, så kunne du være 100 procent sikker på, at de ville blive mindre værd med tiden på grund af inflation. Det er altså 100 procent sikkert en dårlig investering. Hvis du smider nogle af dine penge (dem du kan undvære) ud på markedet, så er der i det mindste en mulighed for at de kan generere noget afkast til dig eller holde deres værdi. Og så længe du ikke giver dig i kast med gearede produkter (det behøver du ikke at vide hvad er lige nu), så kan du ikke komme til at skylde nogen penge. Du kan allerhøjst miste dine penge – men du har jo kun investeret penge du har råd til at tabe, så selvom det er træls og gør ondt, så ændrer det ikke noget på din situation. Omvendt ville det sgu da være træls at gå og gemme 100.000 kroner på en bankkonto og i alle årene tænke, at nu skal du snart leve det rige liv, for så blot at opdage, at de kun er 80.000 kroner værd til den tid. That’s inflation for ya!

Jeg føler ikke jeg ved alt hvad jeg skal vide!

Okay. Så lad os lige tage den igen. Du kender overordnet til aktiemarkedet, du kender til de mest gængse investeringsformer (aktier, obligationer, fonde), du kender til aktiv og passiv investering, du kender til forskellige investeringsstrategier, du kender til diversificering, du kender til risikoprofil, du kender til forskellige investeringsplatforme, du kender til realisationsskat og lagerskat og du kan tyde hvilke investeringsformer der bliver beskattet hvordan, du kender til omkostninger ved investering samt vekselgebyr og kurtage, du kender til dollar-cost-average-konceptet, du kender til Nordnets månedsopsparing og du ved, at investering kan være en måde at undgå at dine penge går til i inflation.

Det er sgu da ret meget, når man sådan lige kigger på det! Jeg vil helt klart mene, at du lige nu ved alt det du skal vide for at kunne lave din første investering. Ved du det hele? Nej. Er det nødvendigt til at begynde med? Nej.

At investere er lidt som at lave mad. Du kan godt lave the basics, som en kødsovs med spaghetti til, uden at have den fjerneste anelse om hvordan man pocherer et æg eller laver en luftig chokolademousse. Jo mere mad du laver, jo flere skills vil du opnå og jo bedre vil du kunne gebærde dig i et køkken. Det er det samme med investering. Betyder det, at du ikke kan lave en teknisk analyse af et selskab eller ved hvordan man shorter, at du overhovedet ikke kan noget og ikke bør gå i gang? Nej. Rom blev ikke bygget på en dag, og du kan stadig lave en ganske lækker ret i din nye portefølje selvom du kun kender til the basics. Resten kommer løbende. Det lover jeg.

Jamen, jeg vil gerne vide præcis hvad jeg skal investere i!

Det ved jeg godt. Men det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Dels fordi “det rigtige” varierer fra person til person, men også fordi du skal huske på, at jeg ikke er uddannet økonom, certificeret børsmægler eller noget i den stil. Jeg er bare en privatperson, der selv tog springet og opdagede, at det slet ikke var så farligt som jeg gik og troede.

Ej, come nu lige on, vi er jo venner!

Okay. Hvis du vrider armen om på mig, så vil jeg sige, at jeg selv, hvis jeg skulle starte ud på ny lige nu, ville lægge mine første penge i en passivt forvaltet indeksfond, der følger enten C25-indekset eller verdensindekset. På den måde opnår du en god spredning, indeksene er ikke så dyre og du har noget at lære udefra. Og så siger jeg altså ikke mere!

Er det ikke et vildt dårligt tidspunkt at gå ind på markedet på?

Det spørgsmål der er en klassiker, og jeg har en historie, der passer godt til: Min søster begyndte at investere flere år før mig, og selvom hun handler mere med enkeltaktier end jeg selv gør, så følger vi samme strategi. Da hun gik i gang havde hun lige præcis ingen at læne sig op ad eller snakke med. Hun var helt alene, og ligesom du, skidebange for at begå fejl. Så da hun hørte nogen snakke om, at lige det tidspunkt ville være et rigtig dumt et at gå ind på aktiemarkedet i, for der ville komme en krise lige om lidt, skyndte hun sig at lade være. Så hun ventede.

Og ventede.

Og ventede…

Til der var gået to år. Og den der krise var ikke rigtig kommet. To år, hvor hendes investeringer kunne have været ude i markedet og arbejdet for hende, og to år, hvor hun kunne have bygget renters rente op. Husk at “Time in the market, beats timing the market”.

Min søster faldt for det her:

Diverse medier har altid travlt med at forudsige det næste crash. Kan du huske det store krak i 2014? Det kan jeg heller ikke.

Og det er der mange der gør hvert år. Men prå’li’å’hør her: Vi er altid på vej ind i en krise. Det er det eneste vi kan være sikre på med hensyn til aktiemarkedet: På et tidspunkt går det ned igen. Betyder det, at vi skal vente med at gå ind til et andet tidspunkt? Nej. For time beats timing in the market, og kommer du ind lige når det går nedad, så får du bare et godt udsalg til at starte din portefølje ud med. Jeg kom selv ind i markedet da det var relativt højt, og nogle måneder efter gik hele lortet nedad, men jeg har stadig overordnet set afkast.

Til sidst blev min søster i øvrigt træt af at vente, og gik ind i markedet. Uden tanke på om det var et godt eller et skidt tidspunkt. Og hun er ikke blevet ruineret endnu 🙂

Kæft, hvor du egentlig snakker meget, Kapitalisthippie. Har du ikke sådan en eller anden form for bulletpoint-ting du lige kan smide op i stedet?

Jaerh, sorry, ved det godt. Jeg vil bare så gerne hjælpe dig. Og jo, vi tager lige:

Den nye investors tjekliste:

  1. Opret en konto på den platform du vælger at investere fra (du kan godt have konti flere steder, men start ud med en enkelt i starten, det gør det mindre uoverskueligt).
  2. Find din risikoprofil.
  3. Find din strategi (hvis du er usikker her, så aftal evt med dig selv, at du vil beholde dit første køb for altid eller indtil den når et vist procentmæssigt tab – men husk at du kun taber, hvis du sælger med tab).
  4. Udvælg en aktie eller en fond du gerne vil lægge nogle penge i, og sæt dig ind i hvordan den beskattes.
  5. Lad være med at investere mere end du har råd til at tabe – for altid, men især i forhold til dit første køb. Jeg lagde selv en god slat penge i min første investering, og jeg var heldig. Havde jeg vidst hvad jeg ved i dag, var jeg nok gået ind med lidt færre penge, hvilket ville have fjernet meget af den nervøsitet jeg rendte rundt med i ugevis efterfølgende.
  6. Følg aktien eller fonden i noget tid, undersøg hvordan markedet påvirker din investering. Spørg evt i Facebookgrupperne, hvis du er i tvivl, og følg med hos eksempelvis Børsen, Euroinvestor eller JP Finans.
  7. Mærk efter, hvordan svingningerne påvirker dig mentalt. Bliver du nervøs i nedgange? Bange? Utryg? Undersøg hvorfor. Hvis du forlader din strategi og sælger med tab, så spørg dig selv hvad der fik dig til at gøre det? Og viste det sig at være den rigtige beslutning?
  8. Pas på med at lytte til andres “anbefalinger”. I diverse Facebookgrupper vil der altid være nogen, der holder på at du skal investere i lige præcis den aktie de selv har investeret i. Men husk: Du skal aldrig foretage en investering du ikke selv mener er rigtig eller ikke forstår hvorfor andre tror så meget på. Mange aktier bliver hypede, og hvis alle begynder at snakke om dem, er det som regel for sent at gå med på den.
  9. Nu har du fået brast bylden og kastet dig ud i det. Tillykke! Efter noget tid kan det være, at du føler dig klar til at foretage endnu en investering. Måske lærte din første investering dig, at du skal være value investor eller kun fokusere på fonde eller noget helt tredje. Det er alt sammen okay. Du skal gøre det du selv har det bedst med og som føles rigtigt for dig.

Okay. I get you. Men altså, jeg har brug for flere råd!

Okay, fair nok. Her kommer mine bedste råd til alle investorer, nye som gamle, krydret lidt med mine egne erfaringer.

  1. Don’t believe the hype. For noget tid siden snakkede alle om cannabisfirmaer, der blev børsnoteret. DET ville bare blive det store! Nogen af dem gjorde, mange gjorde ikke. Hypede aktier skal man altid være forsigtig med.
  2. Invester ikke i ting du ikke forstår. Da jeg var ny på markedet, snakkede alle om Nustay, en dansk udgave af Expedia, kan man kalde det, som lige var blevet børsnoteret, og som blandt andet havde Lars Seier Christensen (en kendt dansk investor) blandt investorerne. Det blev spået en strålende fremtid, hvis man skulle tro alle mulige ansigtsløse mennesker på nettet.
    Problemet var bare, at jeg ikke forstod produktet. Jeg kunne ikke se hvad Nustay skulle kunne gøre, som Expedia, hotels.com og alle de andre jeg normalt brugte til den slags ikke kunne. Og jeg var i tvivl om jeg synes det var en supergod investering i tider, hvor mange fravælger udenlandsrejser på grund af klimaforandringerne. Derfor fulgte jeg et gængs råd i investeringsverdenen, som er: “Invester ikke i noget du ikke forstår”. Men det var hårdt. I lang tid havde jeg ondt i maven og spekulerede på, om det i virkeligheden ikke bare var mig, der var dum? Måske missede jeg lige nu en kæmpe mulighed, mens alle de andre var hoppet på toget? Så kom corona, og Nustay blev erklæret konkurs i Skifteretten. Det bringer mig til næste gode råd:
  3. Stol på din intuition. Din intuition er ikke den del af dig, der bare gerne vil hoppe med på alle lottokuponerne og ignorere advarsler og faretegn. Din intuition er den del af dig, der virkelig forstår alle risici, men stadig kan tænke ja eller nej. Den skal du lytte til. Den har ikke altid ret – men hellere falde med noget man selv mente var det rigtige, i stedet for at falde fordi man bare gjorde det de andre gjorde, ikke?
  4. Du har ligeså meget ret til at være på markedet som de store spillere. Man kan godt komme til at føle sig lidt ydmyg med de få tusinde kroner man kan smide ind i markedet hver måned, især hvis man er nybegynder, men det er ligemeget. Der er ingen, der har patent på markedet, og du har ligeså meget ret til at forsøge at opnå afkast som de store mappedrenge. Husk det. Altid.
  5. Kig mere på omkostninger end afkast. Dette gør sig gældende især for fonde og ETF’er og hvis du investerer gennem din bank. Fint med et godt afkast, men husk, at du også skal betale omkostningerne i de år, hvor afkastet er lavt.
  6. Start småt. Læg nogle penge i en enkelt aktie eller fond og hold dig til den indtil du føler dig mere sikker. Gør evt. brug af Nordnets månedsopsparing.
  7. Du kan godt! Jeg ved godt at det hele er nyt, at du føler dig usikker og nervøs og at du formentlig kommer til at bide dine negle helt ned før du laver din første investering. Men der er én ting jeg ikke tvivler på: Du kan godt. Om nogle måneder vil du kigge tilbage på det her øjeblik, og smile lidt ved tanken om hvad det dog egentlig var du var så bange for. At komme i gang er meget sværere end bare at fortsætte. Tro mig, om noget tid det hele være meget mere afmystificeret, og du vil opdage, at du langsomt bliver mere hjemmevant på markedet og hele tiden lærer noget nyt. Jeg tror på dig!

Og skal vi så ikke få drukket den der kaffe om tale om noget andet nu?

Dette var det femte og foreløbig sidste indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. Jeg håber, at du nu føler dig mere klar til at foretage din første investering. Hvis du er kommet i gang på baggrund af denne guide, vil jeg meget gerne høre fra dig!

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram eller Facebook. Jeg besvarer alle spørgsmål der måtte komme – og der findes ingen dumme af slagsen 🙂

God fornøjelse derude!

Ti års-reglen – princippet, der kan få dig til at sige nej til det meste

Ikke kategoriseret

Der var engang, før jeg fik min økonomiske åbenbaring, hvor jeg hver morgen slog et sving ind forbi 7-Eleven på vej til arbejde. Den lå jo lige på vejen. Der røg som minimum en to go-latte med, ofte også et eller andet morgenmadsprodukt. 45 kroner, måske. Jeg tænkte ikke engang over det, det var en ren vane. Altså, 45 kroner. Det er jo ingenting, ikke?

Sådan tror jeg, at mange ser på et beløb som 45 kroner. Eller 30 kroner. Eller 50 kroner. Det er dråber i vandet i forhold til de beløb vi får udbetalt hver måned (for de fleste af os), så vi skænker dem ikke en tanke.

Vi lejer da bare en film, det koster jo kun 35 kroner.

Skal vi ikke lige have den i kurven også? Vi skal nok få det spist. Og hvis ikke, så er det kun 25 kroner.

Nå, jeg fik ikke stofposen med. Fuck det, en pose koster kun 3,50 kroner.

Det er vildt billigt, det er kun 75 kroner om måneden.

Men alle de små beløb hober sig op. Det gik op for mig på det tidspunkt, hvor jeg flyttede sammen med Hr. Kapitalisthippie. Faktisk husker jeg det meget tydeligt. Jeg var lige kommet hjem fra en festival i Berlin, og skulle med bankende hjerte, der sidst i måneden, åbne netbank og se hvor galt det stod til. Og jeg blev ærlig talt overrasket over at se, at min konto ikke engang var tæt på at gå i minus. Jeg tænkte, at der måske var nogen regninger, der ikke var blevet trukket endnu, men nej. Det hele så ud som det skulle. Og så lagde jeg mærke til, at der ikke var nogen transaktioner fra 7-Eleven. For Hr. Kapitalisthippie boede i den anden ende af byen, så jeg købte ikke længere kaffe om morgenen, men drak den bare når jeg mødte ind på kontoret.

Det var simpelthen kaffen, der havde drænet min konto, måned efter måned, mens jeg gik og var overbevist om at det var fordi jeg ikke fik nok i løn eller at vi brugte alt for mange penge på varmt vand. Og jeg havde jo ikke engang savnet papkaffen. Så på én og samme måned havde jeg altså formået at tage på festival i et andet land med alt hvad det indebærer af transport, mad og overnatning og skeje ud dér, og stadig få min morgenkaffe, bare på en anden måde, og stadig ikke gå i minus. På grund af købekaffe!

Tænk på hvad det kan blive til i løbet af et år. Eller ti år! tænkte jeg.

Hvad er ti års-reglen?

Mød ti års-reglen. En lille regel jeg satte op for mig selv, da jeg selv begyndte at tænke mere over hvor mine penge røg hen. For jeg var en af dem der. En af dem, der lystigt betalte 45 kroner for kaffe og to go-morgenmad uden at tænke over, at det egentlig var penge, og som så senere på måneden undrede mig over, hvor alle mine penge mon var blevet af. Jeg købte jo ikke nogen store ting til flere hundrede kroner. What’s up with that?

Men det er ligemeget. For de små beløb tæller ligeså meget som de store – og det lærer ti års-reglen dig.

Lad os tage mit eget eksempel med 7-Eleven-morgenmaden:

Lad os antage, at jeg fem dage om ugen gik på stationen for at få min kaffe og min morgenmad. Det er 225 kroner om ugen. Jeg har seks ugers ferie om året, så dem trækker vi fra, og så er der 46 uger tilbage. 46 uger, hvor jeg hver uge brugte 225 kroner på kaffe og morgenmad. Det er 10.350 kroner om året.

Altså, 10.350 om året er altså heller ikke særlig meget, sidder du så måske nu og tænker. Og nej, det er det ikke nødvendigvis, hvis man har et gennemsnitligt lønnet job. Havde man været på SU, havde det til gengæld været ca. 1/10 af ens rådighedsbeløb på årsbasis. Og man har sgu da lov til at købe to go-kaffe, når man er færdiguddannet og voksen og tjener rigtige penge! Men okay, hvis du ikke er overbevist endnu.

Så gang det lige med ti år.

Og så når vi op på 103.500 kroner, som jeg ville have givet til 7-Eleven i bytte for middelmådig kaffe og ligegyldige kalorier.

103.500 kroner. Til noget, som jeg jo egentlig allerede havde derhjemme, og ligeså godt kunne have smækket i en termokop med en bolle ved siden af og bare taget med i tasken.

Seriøst, smag lige på den. Ethundredeogtretusindfemhundrede kroner! For mig er det voldsomt mange penge at give for noget så ligegyldigt som kaffe i et papkrus. Så blev de 45 kroner pludselig til lidt mere end blot 45 ligegyldige kroner.

Men det stopper ikke her. For hvis jeg i stedet havde taget de 45 kroner om dagen og lagt dem i investering, så var de i løbet af de ti år blevet til over 200.000 kroner, hvis vi regner med et gennemsnitligt årligt markedsafkast på 7 procent.

Kan de fleste af os ikke undvære 45 kroner om dagen?

Dit forbrug bestemmer din formue – ikke din løn

En udbredt misforståelse omkring penge og formue er, at grundlaget for vores formue mest af alt bygger på størrelsen af vores indtægt. Tjener du godt, så bliver du rig. Dette er ikke sandt – eller det behøver det i hvert fald ikke at være. I virkeligheden handler det i langt højere grad om hvordan du bruger dine penge – eller ikke bruger dem. Men langt de fleste af os er slet ikke opmærksomme på alle de små beløb, som min to go-kaffe, som med tiden kan akkumulere til virkelig store beløb. Penge, der kunne være blevet brugt mere fornuftigt, sparet op eller investeret.

Jeg bruger kaffen som eksempel da den kommer fra mit eget liv og samtidig bygger på teorien bag The Latté Factor, men småbeløbene kan i virkeligheden være mangt og meget. Er du typen, der ofte finder “gode tilbud” på nips til vindueskarmen i genbrugsbutikker og på loppemarkeder? Køber sjove genstande til pakkekalendre/julefrokoster/den næste fest i Tiger? Køber blade i kiosken, handler tøj bare fordi det er på udsalg eller flere gange om måneden lystigt lejer film på nettet?

Købekaffen blev en øjenåbner for mig. Den første af mange. Og det var der jeg lavede ti års-reglen for mig selv. Fra da af har jeg altid lavet regnestykket i mit hoved, hvis jeg pludselig får en fiks idé om et nyt streamingabonnement, ikke gider lave frokost til dagen efter eller pludselig synes at det er så synd for mig at jeg skal møde på et arbejde hver dag, så jeg må faktisk godt “forkæle” mig selv med papkaffe.

For min hjerne kan stadig tænke “Det er jo bare 30/45/50 kroner, det er jo ingenting!

Men det bliver det i det lange løb, og selvom vores hjerner kan have svært ved at acceptere det, fordi vi kun ser nu-prisen på 45 kroner, så gør vi altså os selv en kæmpe tjeneste ved at se prisen som den ser ud om ti år – og så lige lægger flødeskummen på til sidst som er værdien, hvis de penge så i stedet var blevet investeret.

Lad os lige tage et par andre eksempler – bare fordi det er sjovt.

Den hurtige sandwich

Flere af mine kolleger kigger hånligt på min frokosttallerken i kantinen, der indeholder resterne af aftensmaden fra dagen før, som jeg har opvarmet i mikroen. Så går de så ned på en sandwichbar i nærheden og køber en sandwich til 39 kroner.

Det er billigere end hvis jeg skal lave frokost derhjemme, mener en af mine kolleger.

Oh, really?

5 sandwiches om ugen: 195 kroner

Hver arbejdsdag i et år: 8.970 kroner

Hver arbejdsdag i ti år: 89.700 kroner

Hvis de i stedet var blevet investeret: 196.715 kroner

Til sammenligning er 89.700 kroner nogenlunde det, som Hr. Kapitalisthippie og jeg bruger på samtlige af døgnets måltider i løbet af ca. 3,7 år. Og 8.970 kroner svarer til 4,5 måneders madforbrug i vores budget.

Luksusbilvask

Hr. Kapitalisthippie er bilentusiast, og da vi fik ny bil i november 2019 købte han et abonnement til bilvask på 69 kroner i måneden. Det kan næsten ikke gøres billigere, mente han.

Bilvask i en måned: 69 kroner

Bilvask i et år: 828 kroner

Bilvask i ti år: 8.280 kroner

Hvis de i stedet var blevet investeret: 17.700 kroner

Jeg tror nok det havde været billigere bare at vaske bilen selv…

Tøjkøb

Hvis vi nu siger, at du er glad for at købe tøj, og du hver måned bruger 500 kroner på det både i butikkerne og på nettet. Så i alt 1000 kroner.

Tøjkøb i en måned: 1000 kroner

Tøjkøb i et år: 12.000 kroner

Tøjkøb i ti år: 120.000 kroner

Hvis de i stedet var blevet investeret: 236.000 kroner

Jowjow, vi skal jo alle have nyt tøj ind i mellem, kan man sige. Og ja, det skal vi da. Men man kan eddermame få meget tøj i almindelige butikker for 236.000 kroner, og man skal arbejde VIRKELIG hårdt for at slide alt det tøj op!

Hvad ti års-reglen har sparet mig

Jeg lavede på et tidspunkt en cirka-opgørelse over hvad min brug af ti års-reglen har sparet mig. Altså penge, som jeg nu er blevet opmærksom på er blevet brugt forkert og derfor har sendt ud at arbejde for mig som investering i stedet for – eller vil gøre, for flere af dem nåede jeg heldigvis at få stoppet før der var gået ti år.

Mobilspil: 4.800 kroner

Pendlerkort DSB: 63.600 kroner (i stedet begyndte jeg at cykle)

To go-kaffe og morgenmad: 103.500 kroner

Ekstra lagringsplads i iCloud: 840 kroner

Div. streamingabonnementer: 21.360 kroner

Månedlig boks med unødvendige lækkerier fra vegansk shop: 24.000 kroner

I alt en besparelse på over 218.000 kroner over ti år – helt uden at jeg har følt noget voldsomt afsavn. Ikke noget med at sælge bilen, ikke kunne tage på ferie eller skulle følge en stram madplan. Bare en helt simpel gennemgang af unødvendige små pengehuller, som mine penge fossede ud af, uden jeg var opmærksom på det.

De vil i øvrigt, igen med et gennemsnitligt årligt afkast på aktiemarkedet på 7 procent, stige til over 400.000 kroner i løbet af ti år.

Ti års-reglen er tatoveret langt ind under huden på mig. Den hjælper mig, hver gang min Indre Forbruger tager over og synes, at jeg skal “berige” mit liv med endnu en Ting eller et abonnement til “få” penge. For hvert køb jeg foretager mig, bringer mig en lille smule mindre tæt på mit mål om at opnå økonomisk uafhængighed. Derfor er det ikke længere så svært for mig at modstå eventuelle fristelser. Dermed ikke sagt, at jeg aldrig nogensinde køber noget som helst andet end mad. Selvfølgelig gør jeg det. Men så er det et bevidst valg og noget, der er gennemtænkt.

Så hvis du ikke føler, at pengene slår til, eller at du slet ikke kan overskue, hvordan du skal finde penge til investering, selvom du egentlig har lyst, så er det her måske et godt sted at starte. Find dine små pengehuller, og få så hullet lappet.

Eller hvis du er typen, der har svært ved at stoppe med at shoppe, eller bare elsker følelsen når dankortet bliver revet igennem og du spankulerer gennem gågaden med en ny Ting i en skinnende pose. Så brug ti års-reglen. Lav regnestykket, og præsentér dig selv for det. Vil du opbygge din formue og lægge din fremtid i dine egne hænder, eller vil du have endnu en Ting? Den ene Ting tæller, ligeså meget som den næste gør. Og den før det. Og alle de andre små køb, du vil få muligheden for at lave resten af dit liv.

Og hey, hvis du efter at have læst det her stadig føler, at dit forbrug er lige præcis som det skal være, og du ikke kan se et problem i de akkumulerede tal, så er det også helt fint. Nu kan du så bare foretage de køb og fortsætte det forbrug på et oplyst grundlag.

Det er stadig en win, hvis du spørger mig 🙂

Fem grunde til at du skal investere dine penge

Ikke kategoriseret

Jeg kender en kvinde, som er både skarp og intelligent. Jeg holder meget af hende, og jeg håber derfor, at hun vil tilgive mig, hvis hun nogensinde læser det her.

Denne kvinde er til en vis grad en tryghedsnarkoman, og hun kan godt lide, at der er styr på tingene. Hun bruger ikke flere penge end hun har, faktisk bruger hun overhovedet heller ikke alle dem hun har. Hendes kistebund er godt polstret. Hun er fornuftig. Hun har været på arbejdsmarkedet i mere end 30 år, og der er mindre end ti år til hun kan gå på pension. For et par år siden blev hun skilt, og i den forbindelse fik hun kigget sin økonomi igennem. Igen et fornuftigt valg.

Men der stoppede fornuften så for mig. En dag, da vi sad og snakkede om investering og økonomi proklamerede hun skarpt, at det bestemt ikke var noget for hende, og at hun synes det var en meget bedre løsning at have pengene stående i banken. Derudover havde hun jo huset (som ikke var betalt af), og hun var i fuld gang med at indbetale det årlige beløb hun måtte til en aldersopsparing, foruden den pension hun havde i kraft af sit job.

På sin bankkonto havde hun selv sparet næsten 400.000 kroner op, konkluderede hun stolt.

Hvilket i mine øjne, pardon my language, er fuldstændig åndssvagt.

  • Hvad er det meningen du gerne vil med de penge? spurgte jeg.

Hun trak på skuldrene. De skulle vist mest bare stå der, som en form for sikkerhed, så der var lidt til fremtiden også.

Okay. Fair nok. Altid godt med en form for buffer. Men en passiv buffer på 400.000, der bare står og ikke gør noget?

Kvinden gør for så vidt ikke noget forkert, og hun gør ikke noget som rigtig mange andre på hendes alder ikke gør. Jeg tror der er rigtig mange mennesker derude i 50’erne og 60’erne, der har usigeligt store beløb stående i banken til nogenlunde 0,00% i årlig rente. Det betyder, at dine penge faktisk står og bliver mindre værd.

Grund nummer 1: Inflation

Mød inflation. Inflation er dybest set stigninger i samfundets priser, og hvis dine penge ikke følger med inflationen, så bliver din købekraft løbende forringet i takt med inflationsstigningerne. De sidste par år har inflationen sammenlagt for 2018 og 2019 ligget på 0,8 procent. Det vil sige, at hvis du havde 100.000 kroner stående på en opsparing i banken i hele 2019, så har de lige pludselig mistet en lille del af deres købsværdi, og er nu 99.200 kroner værd. Uden at du har rørt dem. En tommerfingerregel siger, at hvis du har 100.000 kroner stående i banken til 0% i rente, og du bare lader inflation æde af dem ligeså stille, så er de kun 80.000 kroner værd efter ti år.

Havde du modsat investeret dem i eksempelvis C25 og et par andre indeksfonde, så ville de over ti år være vokset til over 198.000 kroner, hvis man regner ud fra den historisk set gennemsnitligt årlige stigning på aktiemarkedet på 7 procent. Det leder over til…

Grund nummer to: Lad dine penge arbejde for dig

Når du investerer dine penge, kan du se det som om hver eneste investerede krone bliver ansat af dig til at arbejde for dig. Og hver eneste time, døgnet rundt, arbejder alle dine ansatte for at gøre din formue større og mere værd. Det betyder, på sigt, at du ikke behøver at arbejde helt så meget i dit lønmodtagerjob for at kunne betale dine regninger – det arbejder dine ansatte på. Også når du sover eller er på ferie. Lader du dem stå i banken, laver de til gengæld ikke en skid – og de bliver i hvert fald ikke mere værd.

Grund nummer tre: Strafrenter

Du betaler alle mulige former for gebyrer for overhovedet at få lov at være med i en bank. Et af dem er strafrenter, hvis dit indestående på en konto overstiger bankens tilladte beløb. Det varierer fra bank til bank, jeg kender til nogle, der får strafrenter, hvis der står mere end 50.000 kroner på en konto, og nogen, hvor det først bliver udløst efter 750.000. Ofte kommer det an på bankens størrelse. Selve renten varierer også, men taget i betragtning af, at stort set ingen banker i dag tilbyder opsparingskonti med en reel positiv rente, så er det en virkelig dårlig forretning for dig, hvis du ligefrem får strafrenter. Investerer du i stedet pengene, er der en mulighed for at du får afkast. Den højeste positive rente jeg har hørt om i en bank lå på 3 procent – og kun for de første 50.000 kroner. Det årlige gennemsnitlige afkast på aktiemarkedet har de sidste mange år ligget på 7 procent.

Grund nummer 4: Garantifond

Nu er det de færreste, der har en million eller to stående passivt i deres bank, men jeg synes alligevel at det følgende er en god pointe at huske på.

Jeg har læst, at danskerne er et af de folkefærd, der har flest penge gemt væk på opsparingskonti til 0 procent i rente. Samlet set er det flere milliarder kroner, og hvad sker der med dem, hvis din bank går konkurs? Den slags har vi set før, eksempelvis Amagerbanken og Tønder Bank (som jeg selv havde, dengang den eksisterede). GII er Garantifonden for Indskydere og Investorer, og er en slags forsikring for dig. Går din bank konkurs, vil denne fond sikre dig mod tab – men kun til en vis grænse.

Denne grænse ligger lige nu på 100.000 euro eller omkring 744.000 kroner. Alt indestående du måtte have haft udover det i den krakkede bank, er tabt. Det er der naturligvis også risiko for, hvis du investerer, men i det tilfælde har du i det mindste selv investeret pengene og ikke bare tænkt, at de stod i banken og var “safe”. Dette er altså også en god ting at huske på, hvis man mener, at det er tryggest og bedst bare at lade pengene stå. I hvert fald, hvis der er tale om mere end 744.000.

Grund nummer 5: Viden og empowerment

Du kan selvfølgelig godt bare ringe til din bankrådgiver og bede ham eller hende om at investere nogle af dine opsparede penge for dig. Din bank tilbyder uden tvivl diverse pakkeløsninger og investeringsmuligheder, og din bankrådgiver kan uden tvivl få det til at lyde virkelig attraktivt. Og måske er de også rigtig gode til at forvalte dine penge for dig og generere et stort afkast til dig. Men faktum er, at jo flere hænder dine penge skal igennem, før de når ned til dig, jo mindre er der tilbage til dig til sidst.

Det er blandt andet grunden til, at aktivt forvaltede investeringsforeninger har højere omkostninger (oftest over 1 procent årligt), mens de passive er noget lavere. Og hvis du lader andre gøre det, ved du så egentlig hvor dine penge er henne, og hvad de er investeret i?

Viden er magt, og tager du magten over din egen økonomi og investering, så er det dig, der er bossen. Det giver dig en uvurderlig følelse af selvstændighed, og tro mig, den følelse er værdifuld.

Alt dette snakkede jeg med den skarpe og intelligente kvinde om, og selvom hun endnu ikke er tryg ved at investere, så endte det faktisk med, at hun spurgte, om jeg ville lære hende mere. Succes!

Månedsupdate: August 2020

Ikke kategoriseret

Den første måned med et nyt budget er nu officielt gået. Hr. Kapitalisthippie og jeg startede den store nedskrivning af vores banklån i august, da vi var tilbage på normal løn efter en frivillig lønnedgang i forbindelse med Covid-19.

Jeg tænkte, at det i samme ombæring gav mening at starte det blogprojekt jeg længe havde haft i tankerne. Og her er vi så 🙂
Den første måned er egentlig gået fint, synes jeg. Vi havde en konto, der var blevet oprettet i forbindelse med huskøbet, og den har vi brugt som opsparingskonto til banklånet. Når der står et beløb af en vis størrelse, vil vi overføre det til banklånet. Grunden til at vi gør det på den måde er, at vi ikke ønskede at sætte beløbet vi i forvejen betaler op, HVIS vi nu skulle komme i en situation, hvor vi ikke kan indbetale det ekstra beløb en måned af en eller anden grund. Det regner vi bestemt ikke med, for vi har diverse økonomiske buffere til den slags situationer, men vi vil hellere være på den sikre side. Det er aldrig en god situation at stå i, hvis man pludselig ikke kan betale sine regninger.

På den konto står der nu 20.000 kroner. Rimelig ok gået, eftersom vi startede i august, synes vi selv! Der stod 5000 på kontoen i forvejen, dertil kommer 4×3400 kroner fra os hver for august og september måned, og så fik vi nogle penge tilbage for strøm vi har solgt fra vores solceller på omkring 1300 kroner. Det føles sgu meget godt, må jeg indrømme.

Mit private budget var en smule stramt, da der både skulle betales indboforsikring og licens. Alligevel fik jeg overført både til opsparing og Nordnet, og forbruget i august måned så dermed således ud:

Som I kan se går størstedelen af min løn til afbetaling af gæld. Det er rart at se, selvom jeg gerne vil have den op på 50%. Jeg er glad for at se, at mit personlige forbrug ligger i den lave ende, selvom jeg gerne så at det lå under det jeg bruger på mad om måneden. De store forbrugssyndere i august måned var vores årsdag (fire år!), og selvom vi brugte noget mindre end vi ellers ville have gjort før Kapitalisthippie-tanken blev skabt, så bonger det alligevel ud på resultatet. Derudover skulle der betales for vejfest samt en ekstraudgift til grundejerforeningen på 2000 kroner. Det kan mærkes. Jeg lægger også skarpt ud her i september med en cykel, der skal have nye dæk, så det bliver spændende at se, hvad det betyder for resultatet i september. Derudover er Kapitalisthippie kommet både på Facebook og Instagram, og du skal være velkommen til at følge med der.

I forhold til investeringerne, så har august været en fin måned. Der ligger stadig lidt corona og lurer i nogle af beholdningerne, men overordnet har det været en måned med plus:

Det er især mine Freetrailer-aktier, der er gået helt amok, pt. med et afkast på over 90%. Jeg har ikke købt nogle enkeltaktier i august måned, og det kommer der nok til at gå noget tid før jeg gør igen på grund af de lave beløb jeg kan overføre i disse afbetalingsmåneder. Jeg har dermed kun gjort brug af månedsopsparingen på Nordnet, og her ser fordelingen således ud:

Jeg gjorde i lang tid brug af Sparindex’ OMX C25-indeksfond, men fandt at den fra Danske Invest performede nogenlunde ligeså godt og koster omkring 100 kroner mindre per bevis. Jeg har skruet op for antallet af obligationer og lidt ned for Sparindex INDEX Globale Akt Min Risk, og overvejer helt at droppe sidstnævnte for stedet for at koncentrere mig om Sparindex Globale Aktier KL, da man her får en langt større luns af markedet.

Månedens optur/nedtur

Nedturen er helt klart, at det var svært at holde sig indenfor mit private budget. Det skal helst køre ret automatisk, og det kommer det også til, for i de kommende måneder ligger der ingen store regninger og venter. Opturen er dels at være i gang og at vi kunne se, at budgettet fungerede (til trods for det stramme privatbudget for mig). Og at madposten er så lille en del af det samlede budget, men at det stadig løber fint rundt. Det er sgu fedt at se!

Mål for september

Målet for september måned er at kunne spare en smule mere op og investere en smule mere. Samtidig vil jeg ransage huset for ting, der kan sælges, så jeg kan nå at gøre dem i stand/shine dem lidt op til den kommende julesæson, hvor jeg har en idé om at der er lidt større mulighed for at sælge nogle ting.

Hvordan er din måned gået?