Du køber med dine følelser

Ikke kategoriseret

Dette indlæg skrev jeg i sommer, men jeg fandt aldrig en god anledning til at få det udgivet. Nu, hvor de fleste butikker er lukkede, men vi stadig i stor stil bliver bombarderet med tilbud på Ting vi i virkeligheden slet ikke har brug for i det årlige januarudsalgshelvede, føler jeg, at det har sin relevans. God fornøjelse – og pas på dine penge.

For nyligt var Hr. Ny Finans og jeg i København. Vi skulle besøge gode venner, deltage i en af de gode venners kandidatfest, og kombinerede det med et par dage ekstra, nu vi alligevel var der og havde ferie.

Så vi tog på udstilling. Noget vi ind i mellem gør, hvis vi finder noget, der er interessant for os. Nærmere bestemt Nick Cave-udstillingen Stranger Than Kindness, der kørte i Den Sorte Diamant. Jeg er stor Nick Cave-fan, og han er et virkelig interessant menneske, og derfor gav det mening at bruge de 90 kroner pr. person for at få lov at komme ind.

Udstillingen var også super god, kreativ og informativ, og det var ikke de 2×90 kroner, der var dagens udskejelse. Da vi kom ud på den anden side, gik vi lige ind i diamantens butik. Og det skal man aldrig gøre, hvis man endnu ikke er der, hvor man kan styre sine impulser. For der på hylden lå en plakat. Plakater er en af mine store svagheder. Jeg elsker dem. Min forbrugeriske side elsker, at jeg på et stykke glittet papir ophængt i en ramme på en væg kan fortælle omverdenen, at jeg er sådan en, der hører alternativ musik og ved alt muligt om det. Jeg er lidt anderledes. Uh, det varmer i maven.

Og det var ikke bare en hvilken som helst plakat. Det var en plakat med en tidlig udgave af forsidekunsten til singlen Into My Arms, min absolutte yndlingssang, og som jeg altid har drømt om skulle være involveret i mit bryllup på en eller anden måde. Nick Caves egne skriblerier.

Eiiiijh! Udbrød min indre Forbruger.

– Det er jo LIGE sagen! Og den vil passe PERFEKT ind i huset! Og Hr. Ny Finans kender også sangen, og vi har hørt den live sammen, så det er faktisk også noget der er OS BEGGE! KØB KØB KØB!

Og uden at tænke videre over det, rev jeg dankortet igennem og var i løbet af ingen tid 100 kroner fattigere og en plakat rigere.

Problemet er ikke de 100 kroner. Naturligvis har jeg råd til at give 100 kroner for en plakat. Problemet er, at købet overhovedet ikke var gennemtænkt. Jeg havde ikke engang overvejet hvor den skulle hænge, og om der overhovedet var plads. Mine impulser og Forbrugeren i mig overrulede alting i mit hoved, og jeg fik ikke stillet mig selv de vigtigste spørgsmål, man altid bør stille sig selv før man køber noget:

  • Vil denne Ting gøre mit liv nemmere/bedre/rigere?
  • Vil denne Ting gøre mig gladere?
  • Vil denne Ting give mit liv mere værdi?
  • Har jeg brug for denne Ting?

Og nej. En plakat med skriblerier som Nick Cave lavede engang for mange år siden, og i øvrigt selv frasorterede i processen, gør ikke mit liv hverken nemmere, bedre eller rigere. Jeg vil måske blive lidt glad i starten, når jeg kigger på plakaten, men efterhånden vil den blive en af mange her i vores hjem, som jeg stort set ikke bemærker, medmindre jeg begynder at tænke over dem. Og nej, den bidrager ikke med mere værdi. Den bidrager blot til forbruger-tanken om, at mine Ting er med til at identificere hvem jeg er som person – eller nærmere hvem jeg gerne vil fremstå som. Og nej… Den tjener heller ikke noget praktisk formål, så jeg har ikke brug for den.

Altså alt i alt et lortekøb, lavet udelukkende ud fra følelser og impulser. Og netop den lærdom er vigtig at forstå, hvis man vil leve et liv med finansiel frihed: Du køber med dine følelser.

Åh, hvor har jeg haft en dårlig dag. Nu køber jeg lige denne her kjole, så kan jeg forkæle mig selv lidt.

Nu skal vi på god restaurant/ferie/whatever, for nu skal vi rigtig hygge os.

Med denne her ting bliver vores hjem endelig perfekt! Så vil jeg aldrig få lyst til at købe noget nogensinde igen!

Lyder det bekendt? Det er oftest i situationer, hvor vi er i vores følelsers vold, at vi tager de dårligste beslutninger omkring forvaltning af vores penge. For nej, din dårlige dag bliver ikke bedre i det øjeblik kjolen er købt, og der er mange andre måder at anerkende en sejr end at spilde penge på selvforkælelse eller restaurantbesøg. Og jo, du vil sandsynlig få lyst til at købe en ny Perfekt Ting i næste uge.

Og som om en plakat er beviset på, at jeg går op i musik, eller at Hr. Ny Finans eller jeg elsker hinanden og har gode oplevelser sammen.

For at komme ud af tankegangen om, at den næste Ting vil ændre alting må vi lære at udøve selvdisciplin og trække vejret dybt før vi laver køb, der ikke tæller dagligvarer, der står på vores indkøbsliste.

Lær at stille dig selv spørgsmålene nævnt ovenover – og vær ærlig overfor dig selv. Hvis du ikke kan tænke klart, så giv dig selv to uger. Aftal med dig selv, at hvis du stadig higer efter at eje den Ting når de to uger er gået, så kan du overveje at købe den. Men inden da skal du lige huske dig selv på det her:

Hvis jeg ikke havde brugt de 100 kroner på plakaten, men i stedet havde investeret dem, så var de i løbet af ti år med renters rente-effekten vokset til 192,87 kroner.

Og nej nej, 92,87 kroner oveni hatten på ti år er da ikke meget. Men overvej lige hvor mange impulskøb de fleste laver, som ikke er nødvendige. Skal vi være konservative og sige 10.000 kroner om året? Det bliver til 19.288,82 kroner på ti år! Helt uden at du har behøvet at gøre noget, andet end at investere dem og lad være med at bruge dem på Ting.

Så køb endelig den Ting som din indre Forbruger higer så meget efter. Men gør det med bevidstheden om, at dit liv ikke bliver bedre på grund af den, og at du går glip af næsten det dobbelte af beløbet om ti år. Du snyder egentlig bare dit fremtidige jeg for penge.

Månedsupdate: December 2020

Ikke kategoriseret

De er allerede begyndt at fyre fyrværkeri af udenfor. Selv sidder jeg i sofaen med en kop kaffe på vores nye sofabord, mens jeg tænker, at de i virkeligheden bare fyrer penge af. Jeg tror faktisk ikke at jeg nogensinde har købt nytårsfyrværkeri selv, og Hr. Kapitalisthippie, der ellers plejer at fyre nogle penge af på den måde, har selv sagt fra i år. Han ville hellere bruge pengene på afbetaling af lånet.

Jeg var nervøs for december, for det kan som bekendt være en dyr måned, men det er gået over al forventning. Som barn i en familie, hvor der bliver gået meget op i gaver (altså ikke prisen på gaver, men gaverne gives gerne i en lind strøm og med omtanke og kærlighed) var jeg bekymret for om mit gavebudget, som, indrømmet, var noget mindre end tidligere år, var “nok”, hvis I forstår. Men jeg tror ikke, at nogen var utilfredse. Derudover er der tre fødselsdage i december og en nytårsaften, og Hr. Kapitalisthippie skulle holde jul i vores hus med sine forældre, hvilket naturligvis kostede lidt på madkontoen, men alt i alt er jeg godt tilfreds. Jeg tror jeg var bange for, at jeg på et tidspunkt ville falde i og sige “Fuck det, så bruger vi bare de penge, altså”, i stedet for at finde den mest optimale løsning for vores økonomi, fordi der er røvmange ting man skal ordne og tage stilling til i december måned. Og jeg blev da også en smule presset da de lukkede indkøbscentrene på grund af corona, og fødselsdags- OG julegaven til min far lå netop i sådan en indelåst butik. Der ligger det stadig, jeg fandt en anden løsning og så ligger der nogle hundrede kroner og venter på at blive returneret til mig. Egentlig en meget rar tanke.

Status på gæld:

Mor og far: 49.000 (55.000)

Banklån: 128.498 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

Der er blevet barberet en ordentlig luns af banklånet, svarende til næsten 50.000 kroner! Det stammer fra den afbetaling vi har fast hver måned, som er 18.000 kroner, mediepenge fra os begge på i alt 9000 kroner, i alt 20.000 kroner fra vores respektive opsparingskonti og så vores seneste tiltag, som jeg også skrev lidt om i sidste månedsopdatering:

Efter den oprindelige plan skulle vi være af med lånet til oktober næste år, hvis vi afbetale 18.000 kroner hver måned. Men nu er vi blevet enige om at indbetale yderligere 2700 kroner per mand, og på den måde bliver vi færdige allerede til maj næste år. Det betyder, at vi fast afbetaler banklånet med 23.400 kroner – mere end en af os får udbetalt. Vi lever altså de næste fem måneder for lidt mindre end det, der svarer til én persons lønudbetaling her i husstanden.

I alt har vi siden januar 2020, hvor vi fik lånet, afbetalt 254.095 kroner. Shit, det er mange penge, og shit, det føles godt! Havde vi fulgt den plan vi fik fra banken helt i starten, havde vi på nuværende tidspunkt afbetalt mindre end 140.000 kroner. Jeg glæder mig til at begynde at regne på hvor mange renter vi har undgået!

Depotet

December gik op og ned, men mest op. Jeg har for længst indhentet det tabte tilbage fra krisen i februar/marts, og jeg går ud af 2020 med et overskud på omkring 6-7 procent, hvilket jeg er fint tilfreds med. Coronakrisen var min første rigtige af slagsen, og selv jeg gik fra altid at være glad for at åbne Nordnet og kigge på udviklingen i porteføljen, til at være nervøs og have en smule ondt i maven, så fulgte jeg min strategi og kom fint ud af det på den anden side. Jeg stolede på mig selv, på at jeg havde styr på det og at jeg havde valgt den rigtige strategi for mig, og det viste sig at holde stik. Selvom det ikke er sjovt at se værdien af ens penge falde med over 23 procent (især når man ikke har flere penge at investere for end jeg har pt!), så er opturen så meget sjovere, og man bliver mere robust. Jeg regner med at skulle være på aktiemarkedet resten af mit liv, og der vil hele tiden komme nye kriser, der ryster markedet. Om ti eller 20 år betyder nedturen under coronakrisen ingenting, da vil den bare være en note i det samlede gigantiske regnskab.

Jeg køber stadig kun ind gennem Nordnets månedopsparing, og der ser opdelingen ud som den altid gør:

Der kommer dog formentlig ikke til at gå mere end et par måneder, før jeg er nødt til at sætte investeringerne helt på pause indtil maj 2021. Med den ekstra afbetaling vi laver på banklånet, er der ikke plads i mit budget, uanset hvordan jeg vender og drejer det, til at afgive 1000-2000 kroner til investering hver måned. I mit nye budget, som jeg vil komme ind på i et kommende indlæg, har jeg afsat 1000 kroner til min bankopsparing månedligt, og ikke noget til investering.

Hvorfor så ikke afsætte de 1000 kroner til Nordnet, tænker du måske? Fordi min opsparing er ved at være helt i bund, hvilket vil sige, at min buffer næsten er væk. Det er den så ikke, for vi betaler stadig for meget ind på vores budgetkonto, men min egen personlige opsparing er næsten væk, og det giver mig en utryghed som jeg helst ikke vil have. Med tiden vil jeg gerne have en bankopsparing på omkring 100.000 kroner, så der både er til uforudsete udgifter, hvis jeg pludselig skulle blive arbejdsløs eller noget i den stil. Det tager tid at bygge den form for opsparing op, og hvem ved, om vi inden maj pludselig skal have bilen repareret eller får en kæmpe tandlægeregning? Har jeg ikke selv den økonomiske buffer til den slags ting, så skal jeg ud at låne, enten privat eller i banken, og så sætter jeg mig selv endnu længere tilbage rent frihedsmæssigt. Og når der blot er tale om tre måneders tid, og jeg efter de tre måneder på én måned vil kunne investere mere, end jeg ellers ville have kunnet på de tre måneder, så vælger jeg at gøre det sådan.

Giver det mening?

Forbrug

Jeg har aldrig som sådan haft et gavebudget til jul. Jeg har heller aldrig brugt flere penge end jeg har haft på gaver, men i år var pengene ekstra små, så der blev tænkt væsentligt mere over hver gave. Det betyder ikke, at vi ikke har brugt penge, for det har vi, men jeg var faktisk lidt stolt over at der stod 100 kroner tilbage på min konto, da januar-lønnen tikkede ind 30. december.

Vi har brugt lidt mere på mad og husholdning end vi plejer, omkring 2900 kroner mod normalt 2500 kroner. Det stammer fra juleaften, som Hr. Kapitalisthippie som nævnt holdt her hos os med sine forældre, en julefrokost vi var værter for 1. juledag, og så menuen nytårsaften, som vi besluttede os for skulle være 4-retters og med drinks. Det havde vi dog ikke behøvet, for vi gik ud af måneden med et overskud på lidt over 200, så reelt set har vi “kun” brugt 200 kroner mere end vi plejer – i en måned, hvor vi ellers ikke har holdt os tilbage med hjemmebag, julegodter, træ og pynt og hvor der er blevet brugt mere kaffe, plantemælk og spist mere morgenmad, fordi vi har arbejdet hjemme siden midten af december. Det synes jeg er ganske pænt klaret. Derudover havde vi også en træls regning på 750 kroner for en servicetekniker, som vi måtte have ud og kigge på husets klimaanlæg. Lige pludselig en dag begyndte der at dryppe vand ud på gulvet… Men det var heldigvis bare et filter, der skulle skiftes. Det tog ham 15 minutter minutter, og vi supplerede selv med filtret. Måske man skulle have taget den uddannelse – så ville der nok være lidt flere penge til investering 🙂

Således her forbruget i december 2020:

Under personligt forbrug har jeg lagt julegaveindkøb. Jeg har ikke talt de 10.000 kroner til gældsafviklingen fra min opsparing med, og heller ikke de 4500 kroners mediepenge, der også vil gå direkte til gældsafvikling, da jeg ikke har fået dem udbetalt endnu. Mit personlige forbrug er omkring 10 procent højere end normalt – penge, der ellers ville være gået til opsparing eller investering. Men eftersom jeg fik plads til begge poster alligevel, så må det være sådan. Jeg er endnu ikke et sted, hvor jeg vil undvære det (meste) materialistiske ved julen, og så må det koste lidt.

Mål for januar

Jeg har længe haft en mistanke om, at vi indbetaler et for højt beløb til vores budgetkonto, og den har jeg stadig. Pt. står der 17.000 kroner på den konto – og det er efter at der er blevet betalt renter på realkredit og banklån, betalt til gæld osv. Ja, i januar måned skal vi også betale halvdelen af årets regning på grundskyld på ca. 5000 kroner, og det er også derfra vi trækker til eksempelvis elektrikerregninger eller andet, der har med huset at gøre. Men 17.000 på én måned i overskud er meget. Derfor vil jeg i januar sætte mig ned og gennemgå alle vores betalinger fra budgetkontoen i 2020, så jeg får et overblik over hvad vi reelt har af udgifter som vi betaler fælles, og så se om den månedlige indbetaling ikke skal tilpasses lidt.

Det bliver også fra januar, at jeg ugentligt vil komme med en opgørelse over hvad vi bruger på mad om ugen på Instagram, som du kan følge lige her.

Året 2020

Helt ærligt? Shit, det har været et vildt år. Jeg tror ikke nogen af os havde regnet med, at håndtryk og kram overhovedet ville være noget man skulle tænke over, eller ligefrem kunne være farligt i starten af dette år. Eller at aktiemarkedet ville tage sådan et kæmpe dyk, som det gjorde tilbage i februar-april – eller at opturen efterfølgende ville komme så hurtigt og voldsomt. Jeg er stadig ikke helt overbevist om, at der ikke ligger en gigantisk nedtur og venter på aktiemarkedet i 2021. Men på den anden side: Det eneste man kan være helt sikker på i investeringsverdenen er, at markedet vil gå ned. Heldigvis går det også altid op igen 🙂

Men krisen kastede også noget godt af sig. Personligt var det krisen, og den lønnedgang som den tvang Hr. Kapitalisthippie og jeg ud i, der gjorde, at vi begyndte at afdrage endnu mere på vores banklån, som vi nu efter planen bliver færdige med halvandet år før tid. Samtidig lærte vi, at vi sagtens kan hygge os og have det godt uden at bruge penge på drinks, restauranter og biografture. Et af mine yndlingsminder fra nedlukningen i marts er den dag, hvor Hr. Kapitalisthippie bad mig gå ind i soveværelset og tage pænt tøj på. Da jeg kom ud igen, havde han forvandlet vores stue til en biograf. Han havde taget det slik vi havde i huset og lavet en lille kiosk, fundet en film vi skulle se og de reklamer man som regel ser i biografen på YouTube, og i LEGO bygget en lille mekanisk foranstaltning, der trak to stofservietter fra fjernsynets skærm, ligesom i biografen. Det kostede os ikke noget, og det var så hyggeligt.

Jeg slutter 2020 sammen med Hr. Kapitalisthippie, bare os to. Nu vi har været så meget alene i løbet af året tænkte vi, at vi ligeså godt kunne tage nytårsaften med. Vi har splurget på en fire-retters hjemmelavet menu, som kulminerer ved midnat, hvor vi tænder grillen udenfor og laver veganske hottere mens himlen er fuld af fyrværkeri. Vi skal drikke drinks, høre god musik, sikkert spille Harry Potter Trivial Pursuit, hvis jeg kender os ret og gøre status over året. Og bare snakke. Det er noget af det vi er bedst til, og vi er blevet endnu bedre til det i løbet af 2020.

Til næste år får vi barberet resten af bankgælden af i løbet af de første fem måneder, og så er det fuld fart fremad med opsparing og investering. Jeg fortsætter linjen som jeg har gjort hidtil: Hele tiden arbejde mig frem mod mere frihed ved at investere mine penge, i stedet for at bruge dem, og lære at indrette mig liv efter hvad der gør mig lykkelig og giver mig værdi. Kæft, hvor jeg glæder mig!

Jeg håber I alle får et rigtig godt nytår. Måske 2021 bliver året, hvor du selv bliver investor?

Månedsupdate: November 2020

Ikke kategoriseret

Lo and behold: Et nyt indlæg på bloggen!

Det er alt for lang tid siden sidst, og det giver næsten ikke mening at lave en månedsopdate for november, når jeg alligevel skal til at lave den for december om et par uger. Men for overblikkets skyld gør jeg det alligevel.

November var uden tvivl den hårdeste måned i hele 2020. Heldigvis ikke økonomisk (hej, jul!), men rent privat. Mere om det lidt længere nede.

I starten af november lavede jeg jo en challenge for mig selv, som jeg skrev om i sidste månedsupdate, og også undervejs opdaterede om på Instagram. Jeg satte mig selv den udfordring kun at bruge 200 kroner på madkortet i løbet af to uger, både for at udfordre mig selv på kreativitet, fordi nød lærer som bekendt frihedsbesat kvinde at spinne, men i høj grad også for at få tømt ud i vores lagre. Det er ikke fordi jeg nogensinde har hamstret i mit liv, men jeg har altid været (lidt for) god til lige at hælde et par poser gryn og bælgfrugter eller noget fra frost i kurven i supermarkedet, hvis der er et godt tilbud. Og så bare lade det ligge. Og efterhånden var mængden af der-er-lige-mad-til-en-enkelt-af-os-en-anden-aften-resterne i fryseren ved at hobe sig op.

Alt i alt et godt tidspunkt at få ryddet ud i reserverne og spare nogen penge. Og det lykkedes! I løbet af de to uger brugte vi i alt 177,50 kroner, blandt andet på Too Good To Go-poser, så der også var nogle friske grøntsager, og så mest af alt basisvarer som mel, gær, hakkede tomater og den slags. Da jeg løb tør for løg (sker det nogensinde?!) brugte jeg porrer i stedet. Ekstra krydderier gjorde det ud for bouillon i en enkelt ret, og en veganerlasagne blev lavet uden køderstatning eller svampe som jeg plejer, da det manglede, og jeg lærte, at røde linser er en udmærket erstatning. Vi fik lækker hjemmelavet mad hver eneste dag, samt nok til morgenmad, snacks og madpakker, og enkelte dage havde vi endda gæster til aftensmad. Det siger både noget om mine evner til at være kreativ og få det jeg har til at række – men sandsynligvis mere om, at vi havde alt for meget mad liggende. Jeg blev god til virkelig at kigge på de grøntsager jeg nu engang havde og prøve at være kreativ.

“Hmm, jeg har noget spaghetti, et blomkålshoved og nogle tomater jeg virkelig skal have brugt. Der er ikke mere ketchup. Hvad hvis man kogte blomkålen, hældte den i blenderen med lidt kogevand, krydderier og tahin og laver det til en sovs, stegte løg og tomater sammen med de der spinatrester fra fryseren og så hælder spaghettien ind i det?” eksempelvis.

Det var faktisk ret godt. Hvis jeg selv skal sige det. Selvfølgelig var retterne mere inspirerede nogen aftener end andre, men overall tror jeg ikke hverken Hr. Kapitalisthippie eller jeg manglede noget, og alle gik fra bordet mætte. Her nogle eksempler på vores tøm reserverne-mad:

Øverst fra venstre: Bagte auberginer med linsesalat og tahindressing, blomkålscurry med ris, hjemmelavede samosas med grønne linser, spinat, kartofler og porrer med spaghetti i guacamole, ovnbagte kartofler med stegt spinat og spaghetti, hjemmelavede spinatpandekager med stegt spidskål og tahindressing, rød linselasagne med granatæble-salat og førnævnte blomkålsret.

Jeg har besluttet mig for at det er en øvelse jeg vil gennemgå et par gange om året. Det giver én en godt overblik over hvad man har i skabene, for slet ikke at snakke om en kæmpe besparelse.

Statis på gæld

Sådan ser min samlede gæld ud nu:

Mor og far: 49.500 (55.000)

Banklån: 174.830 (381.000)

Realkreditlån: 1.652.000 (1.652.000)

I sidste måned skrev jeg, at vi næppe ville få flere overraskelser i form af pludseligt udbetalte penge som vi ville kunne smide oveni lånet. Man skal som bekendt aldrig sige aldrig, for i mellemtiden er politikerne blevet enige om at udbetale de sidste to ugers indefrosne feriepenge. Det giver omkring 10.000 kroner til Hr. Kapitalisthippie og jeg samlet, for vi vil naturligvis vælge at få dem udbetalt og smide dem over i lånet. Her i december får vi også udbetalt nogle såkaldt mediepenge i forbindelse med vores jobs, hvilket giver 9000 ekstra til afbetaling. Derudover er vi blevet enige om at smide 10.000 kroner ekstra hver fra vores respektive opsparinger over i lånet, som vi også gjorde i oktober måned. Det vil sige, at når vi når 31. december, så hedder tallet 127.830 kroner. Det betyder, at vi på et år har afbetalt 253.170 kroner på 12 måneder!

Som I kunne læse i indlægget om min løn, så svarer det sådan ca. til hvad jeg har udbetalt på et år. Ser man bort fra indbetalingerne til gælden, der kommer fra indefrosne feriepenge og opsparing, så har vi altså levet for det, der svarer til én persons lønning i vores husstand. Det er da meget godt gået, ikke?

Depotet

Det gik heldigvis mere op i november måned, og der er pt. et lille afkast på beholdningen. Men eftersom vi er over to uger inde i december, giver det ikke mening at komme med en større update her, synes jeg. Fordelingen på Nordnets månedopsparing er den samme, og i stedet vil jeg hellere snakke om:

Hvorfor jeg har været tavs

Corona påvirker som så mange andre oplever det også min branche, og november var en travl måned. Meget travl. Der var corona-relaterede sygemeldinger eller folk, der ikke kunne møde ind fordi de ventede på testsvar, hvilket naturligvis gav ekstra arbejde, og meget andet i den stil. Alle på kontoret var pressede, og så skete det, som bare ikke må ske: En dag, et kvarter før deadline, kogte min kollega sammen. Han har været i branchen i over 25 år, og vi var de eneste på kontoret. Det var meget ubehageligt, både for ham og for mig.

Kollegaen har det heldigvis bedre i dag og er begyndt til psykolog, fordi han godt selv var klar over, at der var tale om stress. Det viste sig nemlig, at det ikke er første gang det er sket for ham, men han har bare buldret afsted som de fleste nu engang gør, og netop det påvirkede mig rigtig meget. En af grundene til at jeg går så meget op i at skabe frihed for mig selv er netop for at undgå den slags. At skade mit fysiske eller psykiske helbred på grund af et arbejde, det virker så forkert på mig. Naturligvis er der forskel på hvilken branche man er i, og hvilket job man udfører, men jeg kan godt afsløre, at jeg ikke er i sundhedsbranchen og jeg ikke på daglig basis reder liv. Og så er det ikke det værd i mine øjne.

Selv var jeg også presset, og der var mange dage med mange timers overarbejde. Så da vi havde en planlagt ferie sidst i november på to uger, så gik jeg nærmest ud som et lys. Jeg havde brug for at tage afstand fra alt der hed computere og bimlende telefoner, og i stedet brugte jeg tiden sammen med Hr. Kapitalisthippie på at pynte op til den første jul i huset. Det var tiltrængt og det var godt. Nu er vi begge tilbage på arbejde – dog herhjemme på hver vores hjemmekontor på grund af de stigende smittetal. Og det er ok med mig. Det giver mig mere frihed samt muligheden for at sove en time længere hver morgen, og det nyder jeg.

Men situationen med min kollega har efterladt et indtryk på mig, og givet både Hr. Kapitalisthippie og jeg mere blod på tanden. Hr. Kapitalisthippie, som er virkelig god til at nørkle med tal, opdagede, at hvis vi indbetaler omkring 2700 ekstra kroner hver måned, sammenholdt med 10.000 fra hver mands opsparing og de ekstra indefrosne feriepenge, så kan vi være færdige med banklånet til maj 2021, modsat oktober 2021, som det oprindeligt var planen. Og med den oplevelse i bagagen var jeg klar, selvom vi kommer til at sidde max stramt i det. For bliver vi færdige i maj, så har vi næsten 3,5 år med afdragsfrihed, og her får vi rig mulighed for at spare op, investere og skabe mere frihed i vores tilværelse. Hvem ved, måske går jeg på deltid i løbet af et af de kommende år?

Forbrug

Fordi jeg var presset på stort set alle fronter i november måned, så blev der også brugt flere penge. Jeg er heldigvis ikke typen, der følelsesshopper, eller får lyst til at give mig selv ting fordi jeg har det dårligt eller er ked af det. Men jeg har svært ved at drive mig selv op til en cykeltur på 15 kilometer i mørke hver morgen, når jeg kun har sovet 3-4 timer eller ved at jeg står overfor en arbejdsdag på 9+ timer. Derfor er der blevet brugt en del penge på DSB-billetter og hurtige løsninger som fastfood. Heldigvis havde vi jo plads i madbudgettet til det på grund af den udfordring jeg gav mig selv i starten af måneden. Desværre brugte jeg også penge på cigaretter, min værste vane, som jeg ellers var kommet af med, og det er eddermame en dum ting at bruge penge på, så det skal jeg have rettet op på lige nu. Som i LIGE nu.

Dog er jeg også opmærksom på ikke at presse mig selv for hårdt eller slå mig selv i hovedet. Det tror jeg ikke på gør noget bedre, og når man i forvejen ikke er på toppen, så vil jeg hellere cutte mig selv noget slack end fortælle mig selv hvor dum jeg er. Det giver mig ikke frikort til at gå amok i forbrug, men jeg accepterer, at nogle dage er der mere overskud til at træffe de rigtige valg end andre. Og de dage, hvor der ikke er overskud, der må jeg bide i æblet og tage toget, spise takeout og lade opvasken (og bloggen) stå.

I november brugte vi også nogle penge på julepynt, omkring 500 kroner. En stor udgift umiddelbart, men vi har købt ting, som vi kan bruge mange år frem endnu og som passer til huset. Til gengæld var jeg stolt over ikke at gøre det nemmeste her, som ville være at købe granbundter fra Bilka til 50 kr. stykket, men i stedet cykle ud til en nærliggende gård og købe det for 20 kr. stykket, så der er stadig blevet tænkt over hvert enkelt køb. Pengene er taget fra vores fællesbudget, som vi har et relativt stort overskud på, pt. 16.000 kroner.

Eftersom det hele har sejlet i november måned, er det samtidig meget svært for mig at lave et diagram over hvordan pengene har fordelt sig, fordi jeg har været virkelig dårlig til at holde track. Jeg lover, at der bliver rettet op på det i næste opdatering.

Månedens optur/nedtur

Nedturen er helt klart at alt har været presset, travlt og lidt hårdt, hvilket har resulteret i ekstra udgifter. Det var godt at have lidt ferie, for nu har jeg klart mere energi og overskud end før. Opturen må til gengæld være, at det ikke gik mere skidt med budgettet. Der var ingen overtræk, der var stadig rigelig med afbetaling på gælden samt indbetaling til investering og opsparing.

Til gengæld var der ingen store reparationer på cyklen for engangs skyld. Det er vel også en slags optur!

Mål for december

Altså, nu er det ikke fordi der er vildt mange dage tilbage af december måned… Men mit mål er at holde budgettet på trods af julegaveindkøb, hvilket indtil videre går fint. Derudover vil jeg forsøge at udgive et indlæg om ugen fra i næste uge.

Jeg har tænkt på at lave en ugentlig opdatering på Instagram med vores dagligvarekøb. Mest af alt så jeg også selv kan holde lidt styr på det, og hvis jeg gør det, bliver det fra januar måned. En god måde at starte et nyt år på, tænker jeg.

Hvordan gik din november måned – og hvordan går det her i december?