381.000 på 16 måneder – sådan gjorde vi det

Ikke kategoriseret

Det følgende er skrevet med tømmermænd. I går fejrede Hr. Kapitalisthippie og jeg nemlig, at vi formåede at betale banklånet på vores hus af på 16 måneder – halvandet år før tid! Vi poppede en flaske champagne og skålede sammen, inden Hr. Kapitalisthippie skulle i seng, for han har nemlig vagt hver dag her i bededagsferien. Vi er måske mindre begældede nu end før, men vi er ikke frie fra at skulle arbejde 🙂

I dette indlæg vil jeg fortælle og beskrive hvordan vi fandt pengene til det, og ikke mindst hvorfor vi gjorde det. Så skal vi ikke bare komme i gang?

Hvad?

Da vi overtog vores hus i januar 2020 fik vi naturligvis også en del gæld med i købet. Husets pris var 2.065.000 kroner, og vores gæld var opdelt i et realkreditlån på 1.652.000 kroner og et banklån på 381.000 kroner. Vi har afdragsfrihed i huset frem til 2025, og den oprindelige plan var at bruge den periode på at afbetale banklånet, som havde den største rente.

Realkredit: Rente på 1,44 procent
Banklån: Rente på 3,25 procent

Den oprindelige aftale vi lavede med banken var, at vi ville afbetale banklånet over tre år, så vi havde to år med ren afdragsfrihed og lave udgifter. Det betød, at vi ifølge den oprindelige aftale skulle afbetale lånet med 11.200 kroner om måneden. I løbet af sommeren sidste år blev vi dog enige om, at vi godt kunne oppe beløbet, og dermed komme af med gælden før tid. Den oprindelige løbeperiode var frem til marts 2023.

Hvor meget?

Til at starte med, hævede vi afbetalingsbeløbet fra august 2020 med 6.800 kroner, så det i alt lød på 18.000 kroner. Det betød, at vi ville være færdige med lånet til oktober 2021. Vi blev ret overraskede over, hvor meget tid der lige blev barberet af gælden, blot ved at vi hver især undværede yderligere 3400 kroner om måneden.

Det gav os blod på tanden, og i november 2020 begyndte vi at snakke om, hvorvidt vi kunne afsætte yderligere midler til gældsafvikling. Det kunne vi godt, blev vi enige om, og fra januar 2021 oppede vi afviklingen med 5.400 kroner, så vi i alt hver måned afviklede banklånet med 23.400 kroner. Altså lidt mere end en fordobling af den oprindelige afbetalingsaftale.

Januar 2020: 11.200 kroner til gældsafvikling
Januar 2021: 23.400 kroner til gældsafvikling

Budgettet?

Da vi overtog huset i januar 2020 så mit budget ca. sådan her ud:

Løn: 20.300 kroner (udbetalt)
Budget: 3600 kroner
Gældsafvikling: 6100 kroner (til bankgæld og privatgæld til mine forældre)
Mad: 1600 kroner
Transport: 950 kroner
Opsparing: 2000 kroner
Investering: 2500 kroner
Privatforbrug: 3550 kroner

Fra januar til 1. maj 2021 har mit budget set sådan her ud:

Løn: 20.600 kroner (udbetalt)
Budget: 3400 kroner
Gældsafvikling: 12.200 kroner
Mad: 1000 kroner
Transport: 450 kroner
Opsparing: 2000 kroner
Investering: 0-550 kroner
Privatforbrug: 1000 kroner

Som I kan se en væsentlig ændring i prioriteringen. En fordobling af gældsafviklingen, men hvad tænker du, når du kigger på de to budgetter? Er der nogle af de andre poster, der ser væsentligt forandret ud for dig? Der blev stadig indbetalt penge til opsparing og (for det meste) investering, der var stadig penge til sjov og spas i privatforbruget, der var stadig penge til ordentlig mad og så videre.

Så hvad ændrede sig?

Hvordan fandt vi pengene?

For at forklare hvordan to normaltlønnede unge mennesker uden nævneværdige opsparinger er i stand til at betale så mange penge af på så kort tid, er vi nødt til at kigge på to ting: De praktiske ændringer og vigtigst: Den mentale ændring.

Lad os tage de praktiske først.

Forsikringer: Når man køber et hus, stiger ens mængde af forsikringer helt vildt. Du skal have en husforsikring, formentlig nogle flere ulykkesforsikringer og de fleste banker kræver før du får lov at låne, at du tegner en livsforsikring gennem et selskab som de samarbejder med. Kort sagt: Vi er forsikrede i hoved og røv, og det koster mange penge. I januar 2020 kostede vores forsikringer os årligt 14.000 kroner, inklusive bilforsikring. Da vi blev enige om at vi ville af med gælden før tid, tog vi en eftermiddag i vores sommerferie i juni 2020, hvor vi ringede rundt til forskellige forsikringsselskaber og pressede dem på priserne. Det fik os til at skifte forsikringsselskab, og i dag er vores forsikringer på i alt 10.000 kroner – altså en besparelse på 4000 kroner. Derudover fik vi kigget på vores forsikringsbehov. Eftersom corona hærgede allerede dengang (stopper det nogensinde?) kunne vi godt se, at vi nok ikke havde behov for en rejseforsikring, så den har vi valgt fra indtil vi engang igen kan komme udenfor Danmarks grænser på ferie. Det bliver for vores vedkommende ikke lige foreløbig, fordi vi har andre prioriteter. Desuden viste det sig, at vi i vores nuværende ulykkesforsikring betalte ekstra for ski-ulykker – og jeg har ikke stået på ski siden jeg var 18…

Så det kan klart betale sig at bruge tiden på at kigge på forsikringerne ind i mellem. Måske en gang om året eller hverandet år.

Ingen af os er medlem af sygesikringen Danmark. Hr. Kapitalisthippie fordi han ikke kan på grund af tidligere sygdom – jeg fordi jeg ikke føler behov for det.

Abonnementer: Vi gjorde brug af ti års-reglen, da vi skulle nedbringe vores udgifter. Hvor vi før havde både Netflix, Viaplay, HBO, DPlay, Mofibo og TV2 Play samt Spotify, har vi i dag Netflix, Familie-Spotify som mindsker vores udgifter, og et delt Disney+-abonnement, som vi betaler 1/3 af prisen for. Dermed har vi sparet rimelig mange penge, synes vi selv.

Netflix, Viaplay, HBO, Dplay, Mofibo, TV2 Play og Spotify i et år: Ca. 8000 kroner
Netflix, Familie-Spotify og 1/3 Disney+: 3.359 kroner

Hr. Kapitalisthippie valgte også at opsige sit bilvask-abonnement, som månedligt kostede ham 79 kroner, samt et fitnessabonnement på ca. 200 kroner om måneden. En besparelse på i alt omkring 3348 kroner.

Mad: For to år siden lå vores månedlige madbudget på 3400 kroner, og jeg havde svært ved at få det til at hænge sammen. Da vi flyttede i hus, skar vi det ned til først 3200 kroner, og senere til 2000 kroner. Uden problemer. Jeg begyndte at gøre brug af Too Good To Go-poser, hvilket virkelig har lettet vores frugt- og grøntpost. Vi har skåret væsentligt ned på fastfood, hvilket selvfølgelig gør en kæmpe forskel, og jeg begyndte at praktisere at undgå madspild. Hr. Kapitalisthippie har yderligere skåret ned på sit kødforbrug (kød er dyrt!) og det meste kød han får i dag kommer også fra Too Good To Go-poser. Så vidt jeg ved, er han tilfreds med mængden han får nu, som er et par gange om ugen. Derudover er jeg begyndt at lave flere ting fra bunden selv, eksempelvis det brød vi spiser, samt snacks. Vi er også blevet bedre til at købe ind i store mængder, når noget vi bruger ofte, er på tilbud, eksempelvis plantemælk.

Vi sulter ikke på nogen måde, vi får god, sund og nærende mad, mindre takeout og undgår så vidt muligt madspild. I budgettet er der også plads til gæster flere gange om måneden. Win-win.

Transport: Denne gælder kun mig. I januar 2020 arbejdede jeg i en by, der ligger ca. 15 kilometer fra vores hus, og jeg plejede at tilbagelægge distancen med tog. Det kostede mig månedligt 510 kroner. Derudover indbetaler jeg 450 kroner til benzin og lån på vores bil, en VW Polo fra 2019. I alt 960 kroner om måneden. I januar 2020 valgte jeg, for at nedbringe mine transportudgifter, at købe en elcykel, som kunne transportere mig på arbejde gratis. Elcyklen var på tilbud, og kostede 4000 kroner.

Transportudgifter i januar 2020 i løbet af et år: 11.520 kroner
Transportudgifter efter januar 2020: 5400 kroner (+ masser af gratis motion!)

A-kasse/fagforening: Denne var klart den sværeste for os. Som de fleste andre nyder vi godt af en overenskomstbaseret løn og et net af tillidsrepræsentanter og medarbejderforeninger, der er på vores side. Jeg har dog oplevet flere gange, at fagforeningen (ikke medarbejderforeningen eller tillidsrepræsentanten) IKKE var på min side, og ikke kæmpede min sag hvor de burde. Samtidig var vores fagforening dyr – især når jeg ikke følte jeg fik hjælp fra den når det var nødvendigt. Vi opsagde derfor vores fagforening og tilhørende a-kasse, og skiftede til en billigere.

Fagforening/a-kasse årligt for to før skift: 23.600 kroner
Fagforening/a-kasse årligt for to efter skift: 12.858 kroner

Vi oplevede nogle ubehageligheder i forbindelse med skiftet, som jeg ikke ønsker at uddybe her. Fagforening er et ømt emne, og noget, der virkelig kan få sindene i kog. I hvert fald i vores branche. I forbindelse med de oplevelser, ønsker jeg ikke at melde mig ind i vores “egen” fagforening igen, nu hvor lånet er væk, hvilket ellers var planen. Det har Hr. Kapitalisthippie dog valgt at gøre, og det accepterer jeg selvfølgelig fuldt ud. Det er her vigtigt for mig at nævne, at vi har 100 procent frit fagforeningsvalg i Danmark.

Når min opsparing er kommet på rette fod igen, overvejer jeg at melde mig helt ud af både fagforening samt a-kasse, men det har jeg ikke taget endelig stilling til endnu.

Skønhed/pleje: Denne gælder også kun for mig. Før det store skift, blev jeg hver måned vokset ved en skønhedssalon til en værdi af 500 kroner, og jeg blev klippet og farvet stort set hver måned, hvilket kostede mig omkring 1000 kroner om måneden. Begge disse ting blev skåret væk. Sidst jeg blev klippet (hvilket var i sommeren sidste år), bad jeg om en frisure, der var nem at holde og ikke krævede så mange besøg, og det fik jeg. En enkelt gang før det blev jeg klippet af en veninde. Det blev ikke kønt, men vi havde det sjovt!

På grund af corona har mine udgifter til makeup samt makeupfjerner været minimale, da jeg simpelthen ikke har gået med det på hjemmekontoret. Og det har virkelig været skønt. Nu er jeg vendt tilbage til kontoret, men jeg er fortsat med ikke at gå med makeup til daglig, og det er en beslutning som jeg (og mine øjenvipper og min hud) er meget glade for. Jeg savner ikke at skulle bruge tiden om morgenen på det, og bestemt heller ikke at skulle fjerne det hver aften når jeg er mega træt. Jeg vurderer, at jeg årligt før nok brugte omkring 500 kroner om året på makeup.

Skønhed/pleje om året før: Ca. 18.500 kroner
Skønhed/pleje om året nu: Ca. 450 kroner (til klipning, en smule makeup osv.)

Okay. Det var det praktiske.

Og nu til det mentale, som klart er det, der har gjort den største forskel for os:

Som du kan se, var der mange besparelser at hente her, ved blot at lave små tweaks i forbruget. Vi har ikke skåret noget væk, som vi gerne ville have – blot skåret det ind til det, der var det nødvendige, og som virkelig betød noget for os. Det, vi gerne ville prioritere. Vi kunne sagtens have skåret mere fra.
Behøver vi så mange streamingkanaler? Nej. Men det vil vi gerne have.
Kunne vi ikke have klaret os med en lavere internethastighed? Jo, men det gider vi ikke.
Kunne jeg ikke have fået en brugt cykel uden el gratis? Jo, men jeg er mega doven.
Kunne vi ikke have ladet være med at købe fastfood overhovedet, og ikke bruge penge på snacks, vin og andre unødvendige ting i madbudgettet? Jo, sagtens. Men det er ting vi godt kan lide, som vi ikke vil undvære.

Vi har stadig kunnet hente takeout, tage i biografen, tage på bar og restaurant, invitere venner og familie til aftensmad, forkæle hinanden, hente morgenbrød ved bageren og alt det andet, der giver livet værdi.

Vi har bare prioriteret det, der var vigtigt for os, og skåret det overflødige fra.

Det gælder også i vores privatforbrug. Jeg har ikke brug for, at Hr. Kapitalisthippie bringer mig blomster i forbindelse med Valentinsdag (fuck, jeg hader det lort) eller køber gaver til flere tusinde kroner for at bevise sin kærlighed overfor mig til jul og fødselsdage. Jeg har heller ikke behov for at spise på restaurant hver uge eller hver måned. Jeg bliver ikke mere lykkelig af nyt tøj hver måned eller en Kähler-vase i vindueskarmen. Jeg har brug for, at vi har gode, lange snakke, kigger hinanden i øjnene og nyder hinandens selskab, og hygger os med venner og familie. Og så er det ligegyldigt hvor og hvordan det foregår.

Når folk har hørt lidt mere om vores gældsafvikling og mindskede forbrug, får jeg ofte fornemmelsen af, at de tror vi lever i ren armod. At vi går sultne i seng, aldrig tænder for lyset, konstant bare sidder derhjemme og keder os og at det hele er mega surt. Og at vi er nærige.
Det er IKKE tilfældet. Vi mangler ikke noget, og vi har ikke manglet noget i de 16 måneder det har taget os at betale lånet af. Og på trods at det “stramme” budget, er det alligevel lykkedes Hr. Kapitalisthippie at spare op til og købe den gamer-computer til 12.000 kroner, som han havde sukket efter længe. Hvis det var det han kunne finde på at bruge 12.000 kroner på, på trods af et lavt forbrug, så tror jeg virkelig ikke vi har oplevet stor mangel på noget 🙂

Jeg mener det virkelig når jeg siger, at vi ikke har manglet noget. Det har været virkelig godt for os, at få skåret tingene ind til benet, og få lidt perspektiv på vores eget forbrug. Når jeg i dag tænker på, at jeg i løbet af 16 måneder har brugt hvad der svarer til næsten 200.000 kroner på gældsafvikling på 16 måneder, så kan jeg simpelthen ikke komme i tanker om, hvad jeg skulle have brugt de penge på ellers.
Jo, nogle af dem var nok gået til mere opsparing og investering. Men kender jeg mig selv i januar 2020 godt nok, så ved jeg også, at det ikke ville have talt for hele beløbet. Måske 90.000-100.000 kroner, hvis jeg er gavmild ved mig selv. Det betyder, at næsten 100.000 kroner ville være gået til… ja… ingenting? Fastfood, to go-kaffe, hårfarvninger? Nyt og unødvendigt tøj? Koncerter jeg ikke har savnet? Dims? Jeg tror, at jeg foretrækker at pengene er blevet brugt som de er.

Men nogle af pengene kom jo også udefra

Det plejer folk ofte at tage op, når vi snakker med andre om det. Og ja, det er rigtigt. Noget af gældsafviklingen er kommet fra de famøse indefrosne feriepenge samt vores opsparinger. I mit tilfælde omkring 45.000 kroner, og det samme fra Hr. Kapitalisthippie, så i alt ca. 90.000 ud af de 381.000 kroner, kommer fra indefrosne feriepenge og opsparing.

Men hvis vi dividerer 381.000 med 16, så bliver det 23.812. Det vil sige, at vi, hvis vi havde strammet ordentligt ind fra start, næsten kunne have afviklet lånet på samme mængde tid uden at gøre brug af indefrosne feriepenge eller opsparinger. Så egentlig bed vi blot os selv i røven ved ikke at gøre det fra start.

Jeg har taget opgørelsen fra vores bank, så du her kan se hvad der er blevet indbetalt hvornår:

Jeg har overstreget personfølsomme oplysninger

Som du kan se, har vi i løbet af de 16 måneder betalt renter for sammenlagt 10.665 kroner. I alt har vi altså afbetalt 391.665 kroner på 16 måneder.

Havde vi ikke oppet indbetalingen, men kørt med de oprindelige 11.200 kroner frem til 2023, havde det beløb heddet 400.196 kroner. Vi har altså sparet 8.531 kroner ved at afvikle lånet 20 måneder før tid. Det er ikke meget, når man ser på det store billede.

Til gengæld åbner vores nye budget op for enorme muligheder. Vi har hver især fået frigivet 11.700 kroner om måneden. Tænk på, hvilke opsparinger og investeringsdepoter vi kan nå at lave inden 2025! Det er der vi begynder at afbetale realkreditlånet.

Hvad vi har lært

Det var Hr. Kapitalisthippies idé, at vi skulle prøve at afbetale lånet før tid.
Det skete i løbet af sommeren 2020, hvor corona hærgede, og alle brancher, inklusive vores egen, mistede masser af penge. Hr. Kapitalisthippie og jeg gik ned i løn, sammen med størstedelen af vores kolleger, i tre måneder. Ti procent. Det var helt frivilligt, selvom det gjorde ondt på et ungt par, der lige havde købt hus. Det gjorde, at firmaet, som vi arbejder for, kunne overleve. Der var stadig fyringer, men færre end der ellers ville have været.

Jeg tror, at det var det, der startede den for os. Det var utrygt at vide, at vi så ind i besparelser og fyringer på arbejdet og vide, at vi lige havde stiftet gæld for 2 millioner. Tænk, hvis en af os blev fyret! Ved at komme af med banklånet før tid, kunne det måske fjerne noget af den frygt og bekymring.

Det fjernede meget mere end det.

Jeg er i dag ikke bange for at miste mit job. Jo, det vil da være træls, for jobs i vores branche hænger ikke på træerne. Men jeg er ikke bange for at miste en indtægt. Jeg ved, at vi kan leve for meget få midler og stadig ikke føle, at vi mangler noget. Det er vel dybest set det vi mennesker er allermest bange for. At have følelsen af, at vi mangler noget. At vi må undvære.
Det ved jeg, at jeg ikke vil få, hvis vi en dag står økonomisk dårligere i det, end vi gør i dag.

For jeg har lært, at jeg virkelig ikke har behov for mange ting for at føle mig glad og tilfreds. Jeg har lært, at mad ikke behøver at koste mange penge for at være og smage godt. Jeg har lært, at store gaver ikke er det, der udgør en god jul eller fødselsdag. Jeg har lært, at jeg sagtens kan føle mig forkælet og veltilpas uden restaurantbesøg, frisør og meget andet. Jeg har lært, at jeg sagtens kan holde en god ferie uden at den behøver at foregå i et andet land eller være fyldt med pengesugende aktiviteter.

Det giver mig en følelse af magt. Det er MIG, der kontrollerer mit forbrug – ikke mit forbrug, der kontrollerer mig.

Det er mig, der bestemmer.

Og med den viden kan jeg bruge de 11.700 kroner, der nu er blevet frigivet til andre formål, til at skabe en fremtid, hvor jeg har meget mere frihed. Måske siger jeg mit job op om nogle år, eller går på deltid? Måske tager vi orlov og rejser rundt i verden i et år? Hvem ved?

Verden ligger for vores fødder lige nu. For det har vi arbejdet for, at den gør.

Og den følelse er sgu både gældsafviklingen og tømmermændene værd.

Månedsupdate: Marts 2021

Ikke kategoriseret

I skrivende stund er der 20 dage til Hr. Kapitalisthippie og jeg er færdige med at afbetale vores banklån. 20 sølle dage. Til den tid vil vi have brugt 16 måneder på at afbetale omkring 400.000 kroner inklusive renter.

Pardon my French, men fuck, hvor jeg glæder mig!

Marts har derfor været en optimismens måned. Lånet var lavere end nogensinde, solen og varmen tittede frem og Hr. Kapitalisthippies fødselsdag blev fejret ad TRE omgange for at gøre det hele så coronavenligt som muligt.

Status på gæld

Vores gæld ser pr. april 2021 således ud:

Mor og far: 47.500 kroner (55.000)

Banklån: 32.987 kroner (381.000)

Realkredit: 1.652.000 kroner (1.652.000)

I sidste månedsupdate udtrykte jeg lidt nervøsitet over, om vi nu nåede at få de famøse indefrosne feriepenge ud inden 1. maj. For her i husstanden var de naturligvis helt automatisk reserveret til banklånet. Der var tale om ca. 20.000 kroner efter skat i alt, så de var relativt vigtige, hvis vi stadig skulle kunne nå vores mål om at være færdige med afbetalingen 1. maj. Heldigvis kom de jo som bekendt til udbetaling i midten af marts, og på én måned formåede vi derfor at barbere omkring 43.400 kroner af lånet. Hold nu, hvor jeg glæder mig til at den slags penge kan gå til investering i stedet for lån! Det resterende beløb af lånet går ikke helt op med de 23.400 kroner vi afbetaler fast hver måned, men som beskrevet i sidste månedsupdate, vil de resterende ca. 10.000 kroner blive taget fra vores respektive opsparingskonti.

Jeg havde været lidt nervøs over det faktum, at der ville blive trukket renter når vi nåede april. Men det blev ikke til mere end 790 kroner, og det tror jeg lige, at vi overlever.

Depotet

Det er taget et lille stykke inde i april måned, men pt. ser porteføljen således ud:

Som I kan se gik det ret godt i marts måned. Faktisk ligger porteføljen lige nu, sammenlagt for hele året, på 6,64 procents afkast. Det lyder måske ikke af meget, men når man tænker på, at jeg går efter det historisk set gennemsnitlige markedsafkast på syv procent om året, og jeg ikke har gjort andet for det end at investere mellem 1000-2000 kroner hver måned gennem en automatiseret månedsopsparing, så synes jeg egentlig det er ganske pænt.

Selvfølgelig vil det ikke bare gå i en lige linje resten af året, det er jeg klar over. Ellers ville investering næsten være for nemt 😉

Jeg har ikke ændret i indkøbene på Nordnets månedsopsparing, så det ser stadig sådan her ud:

Det kommer jeg dog til fra juni måned, som bliver den første uden enorm afbetaling af gæld. I et kommende indlæg vil jeg gå lidt mere i dybden med mit budget som det kommer til at se ud når gælden er væk.

Forbrug

Hr. Kapitalisthippie fyldte 31 i marts, og det blev selvfølgelig fejret. Selve fødselsdagen lå på en fredag, så der var vi begge på arbejde (på hjemmekontoret), og om aftenen var det bare os to. I løbet af weekenden havde vi gæster ad flere omgang, og på trods af masser af mad, der skulle laves, så gik vi ud af måneden uden at have brugt over på madbudgettet.

Jeg ryster mere og mere på hovedet af mig selv, når jeg tænker på, at det engang var svært for mig at brødføde to mennesker for 3400 kroner om måneden, når vi nu er et sted, hvor vi bruger 2000 kroner på ALLE måltider til to fuldvoksne mennesker – og vi i det budget også kan have råd til at have gæster flere gange. Heldigvis kan man blive klogere!

Sådan her fordelte forbruget sig i marts måned:

Som tidligere kan du se, at jeg aktivt ikke har lagt penge over på Nordnet, men at jeg alligevel har investeret. På grund af udbyttebetaling samt en lillebitte opsparing på Nordnet har jeg haft penge til de sidste par måneder at opretholde den månedlige investering på omkring 1000-2000 kroner, og i stedet fokusere mine penge på opsparing og afbetaling af gæld. Det bliver også rart, når jeg ikke er nødt til at lave den prioritering mere lidt om lidt 🙂

Der blev brugt lidt penge på en fødselsdagsgave til Hr. Kapitalisthippie, og om aftenen fik vi take out fra en af hans yndlingsrestauranter – begge poster, der blev ført ind under personligt forbrug. Når posten alligevel formåede at være under 10 procent af min samlede udbetalte løn, er jeg svært tilfreds. Og det var Hr. Kapitalisthippie også med fejringen, hvilket jo er det vigtigste.

Månedens optur/nedtur

Månedens optur var nok, at jeg, ligesom i sidste måned, stolede på mine egne evner og undgik unødigt forbrug. Vi havde inviteret Hr. Kapitalisthippies familie til brunch (med coronavenlig afstand og så videre – bare rolig!), og både hans mor og ene niece har begge cøliaki. Altså ikke på den trendy helse-agtige måde, men på den måde, hvor de bliver virkelig syge, hvis de får gluten. Jeg er i min madlavning vant til at bruge både mel, pasta osv. fyldt med gluten, fordi det er gode og billige råvarer, der rækker langt. Vi ville gerne lave glutenfri vafler, men alle opskrifter jeg googlede mig frem til, krævede en eller anden færdigblanding af diverse glutenfri meltyper, som jeg ikke var i besiddelse af, og som var herredyre. Men det skulle sgu være løgn, at jeg var underlagt Semper eller Finax for at kunne lave vafler uden mel! Jeg smækkede noget kikærtemel sammen med noget rismel (som jeg alligevel havde i skabet) sammen med noget rismælk, lidt sukker og nogle æg. Og krydsede fingre.

De små niecer plejer at være relativt kræsne og ikke så glade for at blive introduceret for nye madvarer. Men ned røg stort set alle vaflerne – med masser af flødeskum og jordbær. Igen fik jeg bekræftet, at man ikke behøver at ty til dyre erstatninger eller gøre tingene på en bestemt måde. Succes!

Nedturen var ENDNU et besøg af en håndværker. Denne gang fordi vores klimaanlæg pludselig stoppede med at virke. Og denne gang havde jeg på fornemmelsen, at jeg ikke kunne redde situationen ved at rense et afløb. Det fik jeg ret i. Det var noget med en dims, der skulle udskiftes, og det endte med at koste omkring 1000 kroner. Oh well. Nu virker anlægget. Måske man skulle bruge den næste ferie på at læse samtlige manualer i huset, så man kunne blive en form for ekspert i ens eget hus?

Og apropos det, så vil jeg her til sidst lige nævne, at jeg har en artikel med i det nyeste Økonomista-magasin, der lige er kommet på gaden. Det handler netop om hvad jeg har lært efter et år som husejer – skrevet med et glimt i øjet og rigelige mængder selvironi. Se mere og køb magasinet (der har virkelig mange gode og informative artikler) lige her!

Lær at investere #5: En samtale mellem dig og mig

investering, investeringsguide, privatøkonomi

Dette er femte og foreløbigt sidste indlæg i investeringsguiden for begyndere. Læs første indlæg her. Læs andet indlæg her. Læs tredje indlæg her. Læs fjerde indlæg her.

Vi er nu nået til det femte og foreløbigt sidste indlæg i investeringsguiden til dig, der er nybegynder eller går og pønser på at gå ind i markedet. Indtil videre har vi lært lidt om aktiemarkedet generelt, forskellige typer investeringer, risikoprofil, SKAT, forskellige strategier og metoder til investering, vigtigheden i at være diversificeret og du har set hvordan jeg selv gør.

Faktisk ved du, hvis du har læst med indtil nu, alt hvad du skal vide, for at kunne gå i gang med din første investering og derfra lære videre. Jeg har givet dig al den viden jeg selv havde, og meget mere, da jeg selv kastede mig ud i det.

Så hvad er det, der holder dig tilbage? Jeg tror jeg ved det.

Frygt, usikkerhed, nervøsitet. Frygt for at miste dine penge, usikkerhed fordi du stadig ikke helt ved, hvad det der aktiemarked går ud på, og nervøsitet for at gøre noget forkert.
Du mangler måske en, der besvarer alle de spørgsmål, der ikke rigtig passer ind nogen steder, eller som du måske ikke tør stille. En at holde i hånden. En skulder at læne dig op ad. Du mangler nogen at snakke med det hele om. En du kan stille alle de spørgsmål, der måtte komme i fremtiden.

Er det ikke rigtigt?

I dette indlæg vil jeg derfor bede dig gøre følgende:
Forestil dig, at vi to er veninder. Du har kendt mig i lang tid, du stoler på mig. Du ved, at jeg ikke ville gøre noget så vildt som at lægge mine penge i aktiemarkedet, og så endda bagefter prøve at overbevise dig om at du skulle gøre det samme, hvis jeg ikke for alvor mente, at det var en god idé. Glem alt om investeringsguides og ting du skal lære. Lige nu sidder du bare i sofaen med en god kop kaffe, overfor din gode veninde, og du har mig helt for dig selv. Du er helt fri til at stille alle de spørgsmål og udtrykke alle de bekymringer og nervøsiteten du har, og så snakker vi om det sammen. Okay? Helt nede på jorden.

Skal vi prøve?

Nu leger vi lige, at det her er os to. Har du monstro noget havremælk? Photo by Anna Urlapova on Pexels.com

Jeg synes bare det hele er så uoverskueligt!

Det kan jeg godt forstå. Det syntes jeg også, da jeg startede. Der er så meget man ikke ved og ikke forstår, og når man prøver at læse noget om det føler man sig egentlig ofte dommere end før man gik i gang, er det ikke rigtigt?Jeg tror, at man ikke skal se sådan på det, at man først går i gang med at investere når man ved absolut alt, for investering er helt klart et learning by doing-fag. Der vil hele tiden være noget nyt at lære, og ting du først forstår, når du har fingrene nede i materien, og det er okay. Start ud simpelt: Køb en aktie i et selskab du kender og tror på. Måske noget på C25-indekset, eller måske har du en hobby, der gør, at du ved at XX selskab er en rigtig god investering. Lad være med at spekulere på om du får det til en god pris eller kurtage eller noget i den stil. Til at starte med handler det ikke om at lave big bucks – du skal bare lære.

Køb for en mængde penge du er komfortabel med, og som du ikke bliver ruineret af at miste, hvis det skulle ske. Følg dit indkøb i lidt tid, prøv at finde ud af, hvorfor aktien går op og ned som den gør og mærk hvordan det påvirker dig. Et skridt ad gangen, ik’?

Det er også en god idé at melde dig ind i nogle Facebookgrupper for investering. Der er nogen for alle køn, eksempelvis Unge Investorer, og er du kvinde er der god hjælp at hente i grupper som Kvindelogen by Ophelia Invest og Moneypenny – Kvinder som investerer. Her kan man lære meget af at være flue på væggen og se hvilke spørgsmål der bliver stillet og læse svarene. Sådan har jeg selv lært rigtig meget, ligesom det er en god mulighed for hele tiden at blive opmærksom på nye udviklinger og ting indenfor investeringsverdenen.

Husk dog at bruge søgefeltet inden du stiller spørgsmål – måske er der allerede en, der har spurgt og fået svar 🙂

Jeg er skidebange for at miste mine penge!

Selvfølgelig er du det, og det synes jeg egentlig du skal se som en god ting. Det betyder, at du er opmærksom på risici og måske tænker dig om en ekstra gang inden du laver typiske fejl som ikke at være diversificeret nok eller falde med på hype-aktier, som er lottokuponer.
Din frygt er normal. Ingen har lyst til at miste sine penge. Det er derfor aktiemarkedet nogle gange tager nogle voldsomme dyk. Når det sker, er en del af det, at mange investorer går i panik og skynder sig at hive deres penge ud – fordi de er bange for at miste dem. Hvis flere havde is i maven og troede på, at det kunne gå op igen, ville markedet være en del mere stabilt.

Der er to vigtige pointer at nævne her.
1. Invester kun penge du har råd til at tabe! Så den der yogaferie vi to skal på til næste år, de penge, du skal bruge for at betale den, dem skal du ikke investere. Du skal heller ikke investere næste måneds husleje. Jeg kan heller ikke på nogen måde anbefale at du låner penge til investering. De penge, du skal investere med, skal være de der 500-1000-2000-hvad-det-nu-end-er-for-et-beløb, som du godt kan undvære hver måned. Som din økonomi ikke bliver ødelagt af ikke at have.

Det betyder, at skulle du være så uheldig at miste alle dine penge, og der ikke er en chance for at selskabet du er investeret i kan vende skuden, så har det ikke påvirket din økonomi overhovedet. Du har stadig penge til huslejen, mad, dine regninger og alt det sjove. Smart, ik’?

2. Du har kun tabt penge, hvis du sælger med tab. Eller hvis firmaet går konkurs, selvfølgelig. Men når du står i den situation at din investering er i rød, så er det ikke rart. Virkelig ikke rart. Det er mega stressende, og man kan kun se de røde tal og man går måske en smule i panik og bliver utryg. I den situation vil vores hjerner altid forsøge at få os tilbage på rette køl, og hjernen rationaliserer ofte, at du skal fjerne det, der gør dig utryg, altså aktien, som lige nu er mindre værd end da du købte den. Hjernen vil altså gerne sælge, for at slippe for de trælse følelser.

Men hjernen er i panik og tænker ikke klart. Den tænker kun på at få fjernet udfordringen der er der lige nu. Det er din opgave at fortælle hjernen at det er ok, at aktien er i rød lige nu. For det er det. Forhåbentlig går den op igen i løbet af dage eller uger. Og hvis den ikke gør, så er det også ok. For du har kun tabt pengene, hvis du sælger. Hvis du giver op og trækker dig ud, så har du tabt. Hvis du gør det absolut nemmeste, som er ingenting, så er der stadig en mulighed for at aktien bliver grøn og giver afkast igen. Vi siger ofte “Jeg har tabt 1000 kroner i dag!” men det passer altså kun, hvis vi har solgt aktier med tab. Hvis vi bare ignorerer dem og lader dem stå, så er vi lige så rige eller fattige, som vi var i går.

Aktiemarkedet går op og ned. Sådan er det. Men efter alle slemme kriser vi har været igennem, hver eneste en, har aktiemarkedet rejst sig og priserne har været højere end før. Og det vil det blive ved med i al den tid aktiemarkedet eksisterer, er der mange der mener, for vi mennesker vil altid vækst. Vi vil altid få nye idéer, der bliver til selskaber, som bliver børsnoteret, og der vil altid være vækst. Og hvis der ikke er det, så er vores største bekymring formentlig ikke værdien af vores portefølje, for det betyder at samfundet er i langt større problemer end blot finansielle.

Jeg synes bare ikke jeg har pengene!

Hvis du er studerende, så nej, måske ikke. Hvis du følger med i de nævnte Facebookgrupper vil du dog opdage, at der også er mange studerende, der finder penge til investering. Hvis du er en helt almindelig lønmodtager, med en gennemsnitlig løn og ikke noget gæld andet end måske en bolig og en bil, så garanterer jeg dig, at du har pengene. Lige nu bruger du dem bare på noget andet som du måske ikke er opmærksom på faktisk koster dig rigtig mange penge. Det fandt jeg selv ud af ved at gøre brug af ti års-reglen.

Generelt går de fleste af os rundt og klatter en masse penge væk uden at vi selv er klar over det. Måske køber du for meget mad ind, måske køber du flere nipsTing til boligen, selvom du allerede har rigeligt. Prøv at skrive alle dine indkøb ned i din telefon i løbet af en måned og se, om der er noget der overrasker dig – og om der måske er noget af dit forbrug du kan halvere eller helt undvære.

Du kan også tjene ekstra penge. Enten ved at tage nogle ekstra vagter på dit arbejde, hvis det er en mulighed, eller begynde at sælge dine Ting. Hr. Kapitalisthippie og jeg lavede en kæmpe sortering i vores Ting, da vi rykkede ind i huset, og vi fik solgt rigtig meget. Da vi for nyligt ryddede op igen troede jeg derfor ikke, at vi havde noget, der kunne sælges, men på en uge havde jeg solgt for næsten 800 kroner. Måske det er det samme for dig?

Dog vil jeg sige, at hvis du har anden gæld end et boliglån og et billån, og det er til meget høje renter, så fokuser på at komme af med det først. Især forbrugslån kan have meget høje renter (for slet ikke at snakke om renten på kviklån!), og du kan ikke være sikker på at du kan præstere et afkast, der matcher eller er større end renten på din gæld.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om mine bedste tips til at nedbringe ens forbrug – og det er ikke de der typiske med at tage kortere bade eller huske at slukke lyset når man går ud af et rum.

Jeg er vildt bange for at lave en fejl!

I hear you. Og jeg forstår dig. Jeg arbejder i en branche, hvor ens fejl kan blive set af millioner af mennesker, så det skal nok blive opdaget, hvis man begår dem. Det er ikke superfedt.

Jeg har brugt enormt lang tid på at bekymre mig, om jeg nu lavede nogen fejl. Både på arbejdet, på aktiemarkedet og privat. Det er virkelig drænende, og heldigvis har jeg nu fundet andre og sjovere ting at bruge min tid på.
Jeg tænker på det sådan her: Der er ikke noget i vejen med at begå fejl, hvis man lærer noget af det. I så fald er fejlen faktisk en gave. Jo, den er! Hvis den fejl, du begår, er grunden til, at du aldrig begår den samme fejl igen og lærer af det, så er det enormt værdifuldt. Så er du blevet klogere og bedre i stand til at tage de rigtige beslutninger. Det er sgu da for fedt!

Du skal ikke være bange for at lave fejl på aktiemarkedet. Faktisk kan du være helt sikker på, at det vil ske. Alle investorer, uanset hvor erfarne og dygtige de er, vil sommetider lave investeringer, der munder ud i tab. Det er okay. Det vigtige er, at du lærer af din fejl og bliver klogere og stærkere.

Jamen, jeg føler mig virkelig dum!

Det gjorde jeg også da jeg startede. For at være ærlig, så anede jeg ikke hvad det var jeg havde gang i. Lige nu taler jeg ikke om de Facebookgrupper jeg har nævnt tidligere, men der er også nogle grupper på Facebook, hvor det lader til at det mere er normen at tale nybegyndere ned end op.

Hvorfor forstår jeg ikke helt, men der er jo nogen, der får det bedre med sig selv ved at hævde sig på vegne af andre. De typer skal du ignorere. Er det helt slemt, så kom herover, så åbner vi en flaske vin og bagtaler dem for vildt indtil du får det bedre. Det er ikke dig, der er noget galt med – det er helt klart dem. Hvor nederen er man ikke lige, hvis man sidder bag en skærm og nedgør nybegyndere og peger fingre ad dem?

Det er som om at aktiemarkedet er skabt til at få folk til at føle sig dumme. Der bliver konstant brugt høje lixtal-ord, som sagtens kunne have været et ganske almindeligt velkendt ord. Kurtage, eksempelvis. Hvorfor ikke bare kalde det et gebyr? Husk på, at banker og børsmæglere tjener penge på din uvidenhed. Personligt tror jeg, at de store spillere i aktieverdenen godt kan lide, at branchen er lidt utilgængelig. For jo flere hænder dine investerede penge skal igennem før de kommer ned til dig, jo bedre er det for dem. De tjener penge på din uvidenhed.

Jeg ser det sådan her: Du arbejder på at blive klogere for at skabe en bedre fremtid for dig selv, og måske din familie, ved at investere. Det gør dig til alt andet end dum i mine øjne. Det dumme her ville være, hvis du egentlig gerne ville lære at investere, men du lod være, fordi du var bange for at føle dig dum. At du gerne vil tage magten over din økonomi og dit liv kan aldrig nogensinde blive dumt – uanset hvor mange spørgsmål du er nødt til at stille. Og alle, også idioterne i Facebookgrupperne, har været nybegyndere på et tidspunkt.

Husk at du også altid er velkommen til at spørge mig, hvis der er noget du er i tvivl om, og som du er bange for andre vil dømme dig for. Jeg lover dig, at jeg aldrig nogensinde vil se ned på dig, grine af dig eller sige at du har taget et lortevalg. Jeg har selv været ny, og jeg tror på at tale folk op – ikke ned.

Åh, jeg synes bare det er en kæmpe risiko…

At investere er en risiko. Det er rigtigt. Hvis du ikke tør løbe en eller anden form for risiko, hvor lille er stor den end måtte være, så har du ingen mulighed for at opnå afkast. Hvis du vil have dine penge til at arbejde for dig, så er du nødt til at lægge dem ud i markedet. Sådan er det.

Men jeg er faktisk lidt træt af, at aktiemarkedet konstant ses som et superfarligt sted med masser af risiko. Selvfølgelig – du skal være snusfornuftig, måske endda hældende til det konservative, på aktiemarkedet, og ikke løbe voldsomme risici, men man kan også se sådan her på det:

Hvis du lod dine penge stå i banken, så kunne du være 100 procent sikker på, at de ville blive mindre værd med tiden på grund af inflation. Det er altså 100 procent sikkert en dårlig investering. Hvis du smider nogle af dine penge (dem du kan undvære) ud på markedet, så er der i det mindste en mulighed for at de kan generere noget afkast til dig eller holde deres værdi. Og så længe du ikke giver dig i kast med gearede produkter (det behøver du ikke at vide hvad er lige nu), så kan du ikke komme til at skylde nogen penge. Du kan allerhøjst miste dine penge – men du har jo kun investeret penge du har råd til at tabe, så selvom det er træls og gør ondt, så ændrer det ikke noget på din situation. Omvendt ville det sgu da være træls at gå og gemme 100.000 kroner på en bankkonto og i alle årene tænke, at nu skal du snart leve det rige liv, for så blot at opdage, at de kun er 80.000 kroner værd til den tid. That’s inflation for ya!

Jeg føler ikke jeg ved alt hvad jeg skal vide!

Okay. Så lad os lige tage den igen. Du kender overordnet til aktiemarkedet, du kender til de mest gængse investeringsformer (aktier, obligationer, fonde), du kender til aktiv og passiv investering, du kender til forskellige investeringsstrategier, du kender til diversificering, du kender til risikoprofil, du kender til forskellige investeringsplatforme, du kender til realisationsskat og lagerskat og du kan tyde hvilke investeringsformer der bliver beskattet hvordan, du kender til omkostninger ved investering samt vekselgebyr og kurtage, du kender til dollar-cost-average-konceptet, du kender til Nordnets månedsopsparing og du ved, at investering kan være en måde at undgå at dine penge går til i inflation.

Det er sgu da ret meget, når man sådan lige kigger på det! Jeg vil helt klart mene, at du lige nu ved alt det du skal vide for at kunne lave din første investering. Ved du det hele? Nej. Er det nødvendigt til at begynde med? Nej.

At investere er lidt som at lave mad. Du kan godt lave the basics, som en kødsovs med spaghetti til, uden at have den fjerneste anelse om hvordan man pocherer et æg eller laver en luftig chokolademousse. Jo mere mad du laver, jo flere skills vil du opnå og jo bedre vil du kunne gebærde dig i et køkken. Det er det samme med investering. Betyder det, at du ikke kan lave en teknisk analyse af et selskab eller ved hvordan man shorter, at du overhovedet ikke kan noget og ikke bør gå i gang? Nej. Rom blev ikke bygget på en dag, og du kan stadig lave en ganske lækker ret i din nye portefølje selvom du kun kender til the basics. Resten kommer løbende. Det lover jeg.

Jamen, jeg vil gerne vide præcis hvad jeg skal investere i!

Det ved jeg godt. Men det kan jeg desværre ikke hjælpe dig med. Dels fordi “det rigtige” varierer fra person til person, men også fordi du skal huske på, at jeg ikke er uddannet økonom, certificeret børsmægler eller noget i den stil. Jeg er bare en privatperson, der selv tog springet og opdagede, at det slet ikke var så farligt som jeg gik og troede.

Ej, come nu lige on, vi er jo venner!

Okay. Hvis du vrider armen om på mig, så vil jeg sige, at jeg selv, hvis jeg skulle starte ud på ny lige nu, ville lægge mine første penge i en passivt forvaltet indeksfond, der følger enten C25-indekset eller verdensindekset. På den måde opnår du en god spredning, indeksene er ikke så dyre og du har noget at lære udefra. Og så siger jeg altså ikke mere!

Er det ikke et vildt dårligt tidspunkt at gå ind på markedet på?

Det spørgsmål der er en klassiker, og jeg har en historie, der passer godt til: Min søster begyndte at investere flere år før mig, og selvom hun handler mere med enkeltaktier end jeg selv gør, så følger vi samme strategi. Da hun gik i gang havde hun lige præcis ingen at læne sig op ad eller snakke med. Hun var helt alene, og ligesom du, skidebange for at begå fejl. Så da hun hørte nogen snakke om, at lige det tidspunkt ville være et rigtig dumt et at gå ind på aktiemarkedet i, for der ville komme en krise lige om lidt, skyndte hun sig at lade være. Så hun ventede.

Og ventede.

Og ventede…

Til der var gået to år. Og den der krise var ikke rigtig kommet. To år, hvor hendes investeringer kunne have været ude i markedet og arbejdet for hende, og to år, hvor hun kunne have bygget renters rente op. Husk at “Time in the market, beats timing the market”.

Min søster faldt for det her:

Diverse medier har altid travlt med at forudsige det næste crash. Kan du huske det store krak i 2014? Det kan jeg heller ikke.

Og det er der mange der gør hvert år. Men prå’li’å’hør her: Vi er altid på vej ind i en krise. Det er det eneste vi kan være sikre på med hensyn til aktiemarkedet: På et tidspunkt går det ned igen. Betyder det, at vi skal vente med at gå ind til et andet tidspunkt? Nej. For time beats timing in the market, og kommer du ind lige når det går nedad, så får du bare et godt udsalg til at starte din portefølje ud med. Jeg kom selv ind i markedet da det var relativt højt, og nogle måneder efter gik hele lortet nedad, men jeg har stadig overordnet set afkast.

Til sidst blev min søster i øvrigt træt af at vente, og gik ind i markedet. Uden tanke på om det var et godt eller et skidt tidspunkt. Og hun er ikke blevet ruineret endnu 🙂

Kæft, hvor du egentlig snakker meget, Kapitalisthippie. Har du ikke sådan en eller anden form for bulletpoint-ting du lige kan smide op i stedet?

Jaerh, sorry, ved det godt. Jeg vil bare så gerne hjælpe dig. Og jo, vi tager lige:

Den nye investors tjekliste:

  1. Opret en konto på den platform du vælger at investere fra (du kan godt have konti flere steder, men start ud med en enkelt i starten, det gør det mindre uoverskueligt).
  2. Find din risikoprofil.
  3. Find din strategi (hvis du er usikker her, så aftal evt med dig selv, at du vil beholde dit første køb for altid eller indtil den når et vist procentmæssigt tab – men husk at du kun taber, hvis du sælger med tab).
  4. Udvælg en aktie eller en fond du gerne vil lægge nogle penge i, og sæt dig ind i hvordan den beskattes.
  5. Lad være med at investere mere end du har råd til at tabe – for altid, men især i forhold til dit første køb. Jeg lagde selv en god slat penge i min første investering, og jeg var heldig. Havde jeg vidst hvad jeg ved i dag, var jeg nok gået ind med lidt færre penge, hvilket ville have fjernet meget af den nervøsitet jeg rendte rundt med i ugevis efterfølgende.
  6. Følg aktien eller fonden i noget tid, undersøg hvordan markedet påvirker din investering. Spørg evt i Facebookgrupperne, hvis du er i tvivl, og følg med hos eksempelvis Børsen, Euroinvestor eller JP Finans.
  7. Mærk efter, hvordan svingningerne påvirker dig mentalt. Bliver du nervøs i nedgange? Bange? Utryg? Undersøg hvorfor. Hvis du forlader din strategi og sælger med tab, så spørg dig selv hvad der fik dig til at gøre det? Og viste det sig at være den rigtige beslutning?
  8. Pas på med at lytte til andres “anbefalinger”. I diverse Facebookgrupper vil der altid være nogen, der holder på at du skal investere i lige præcis den aktie de selv har investeret i. Men husk: Du skal aldrig foretage en investering du ikke selv mener er rigtig eller ikke forstår hvorfor andre tror så meget på. Mange aktier bliver hypede, og hvis alle begynder at snakke om dem, er det som regel for sent at gå med på den.
  9. Nu har du fået brast bylden og kastet dig ud i det. Tillykke! Efter noget tid kan det være, at du føler dig klar til at foretage endnu en investering. Måske lærte din første investering dig, at du skal være value investor eller kun fokusere på fonde eller noget helt tredje. Det er alt sammen okay. Du skal gøre det du selv har det bedst med og som føles rigtigt for dig.

Okay. I get you. Men altså, jeg har brug for flere råd!

Okay, fair nok. Her kommer mine bedste råd til alle investorer, nye som gamle, krydret lidt med mine egne erfaringer.

  1. Don’t believe the hype. For noget tid siden snakkede alle om cannabisfirmaer, der blev børsnoteret. DET ville bare blive det store! Nogen af dem gjorde, mange gjorde ikke. Hypede aktier skal man altid være forsigtig med.
  2. Invester ikke i ting du ikke forstår. Da jeg var ny på markedet, snakkede alle om Nustay, en dansk udgave af Expedia, kan man kalde det, som lige var blevet børsnoteret, og som blandt andet havde Lars Seier Christensen (en kendt dansk investor) blandt investorerne. Det blev spået en strålende fremtid, hvis man skulle tro alle mulige ansigtsløse mennesker på nettet.
    Problemet var bare, at jeg ikke forstod produktet. Jeg kunne ikke se hvad Nustay skulle kunne gøre, som Expedia, hotels.com og alle de andre jeg normalt brugte til den slags ikke kunne. Og jeg var i tvivl om jeg synes det var en supergod investering i tider, hvor mange fravælger udenlandsrejser på grund af klimaforandringerne. Derfor fulgte jeg et gængs råd i investeringsverdenen, som er: “Invester ikke i noget du ikke forstår”. Men det var hårdt. I lang tid havde jeg ondt i maven og spekulerede på, om det i virkeligheden ikke bare var mig, der var dum? Måske missede jeg lige nu en kæmpe mulighed, mens alle de andre var hoppet på toget? Så kom corona, og Nustay blev erklæret konkurs i Skifteretten. Det bringer mig til næste gode råd:
  3. Stol på din intuition. Din intuition er ikke den del af dig, der bare gerne vil hoppe med på alle lottokuponerne og ignorere advarsler og faretegn. Din intuition er den del af dig, der virkelig forstår alle risici, men stadig kan tænke ja eller nej. Den skal du lytte til. Den har ikke altid ret – men hellere falde med noget man selv mente var det rigtige, i stedet for at falde fordi man bare gjorde det de andre gjorde, ikke?
  4. Du har ligeså meget ret til at være på markedet som de store spillere. Man kan godt komme til at føle sig lidt ydmyg med de få tusinde kroner man kan smide ind i markedet hver måned, især hvis man er nybegynder, men det er ligemeget. Der er ingen, der har patent på markedet, og du har ligeså meget ret til at forsøge at opnå afkast som de store mappedrenge. Husk det. Altid.
  5. Kig mere på omkostninger end afkast. Dette gør sig gældende især for fonde og ETF’er og hvis du investerer gennem din bank. Fint med et godt afkast, men husk, at du også skal betale omkostningerne i de år, hvor afkastet er lavt.
  6. Start småt. Læg nogle penge i en enkelt aktie eller fond og hold dig til den indtil du føler dig mere sikker. Gør evt. brug af Nordnets månedsopsparing.
  7. Du kan godt! Jeg ved godt at det hele er nyt, at du føler dig usikker og nervøs og at du formentlig kommer til at bide dine negle helt ned før du laver din første investering. Men der er én ting jeg ikke tvivler på: Du kan godt. Om nogle måneder vil du kigge tilbage på det her øjeblik, og smile lidt ved tanken om hvad det dog egentlig var du var så bange for. At komme i gang er meget sværere end bare at fortsætte. Tro mig, om noget tid det hele være meget mere afmystificeret, og du vil opdage, at du langsomt bliver mere hjemmevant på markedet og hele tiden lærer noget nyt. Jeg tror på dig!

Og skal vi så ikke få drukket den der kaffe om tale om noget andet nu?

Dette var det femte og foreløbig sidste indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. Jeg håber, at du nu føler dig mere klar til at foretage din første investering. Hvis du er kommet i gang på baggrund af denne guide, vil jeg meget gerne høre fra dig!

Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive dem i kommentarfeltet (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram eller Facebook. Jeg besvarer alle spørgsmål der måtte komme – og der findes ingen dumme af slagsen 🙂

God fornøjelse derude!

Månedsupdate: Januar 2021

Ikke kategoriseret

Ny måned, ny månedsupdate!

Der er blevet sat turbo på tingene. Fra januar kørte vi (igen) med et nyt budget, og nu indbetaler vi hver især 11.700 kroner, så i alt 23.400 kroner, på boliglånet. Til sammenligning var den originale aftale med banken, som blev sat i kraft i januar 2020, at vi i alt skulle betale 11.200 kroner om måneden. Så vi har lige fordoblet indsatsen og så lidt til. Det ses også tydeligt på afbetalingen – mere om det senere!

Status på gæld:

Okay. Mere om det nu så. Efter januar måned ser vores gæld sådan her ud:

Mor og far: 48.500 kroner (55.000)

Banklån: 99.999 kroner (381.000)

Realkredit: 1.652.000 kroner (1.652.000)

Vi er nået ned til de to-cifrede beløb! Woop-woop! Det er en fantastisk følelse, og tænk at vi er nået derned på lige præcis et år. Det betyder, at vi siden januar 2020, hvor vi overtog huset, har afbetalt 281.001 kroner plus renter.
Hvis vi fortsatte på den her måde, så ville vi kunne være helt af med alt vores gæld i huset, altså realkreditten, om 4,5 år. Det kommer vi dog ikke til at gøre. Jeg vælger at se sådan her på det: Der er en rente på realkreditten på 1,44 procent (skal genforhandles om fire år). Jeg har en stærk formodning om at jeg på aktiemarkedet kan lave et afkast, der årligt er bedre end 1,44 procent – og derfor giver det bedre mening at investere pengene i stedet for at bruge dem på ekstra afbetaling.

Vi satser stadig på at kunne være helt færdige med bankgælden til maj – selvom jeg nok må indrømme, at 99.999 kroner føles som rigtig mange penge i den sammenhæng. Der er kun tre måneder til!

Depotet

Januar var en virkelig interessant måned at være investor i, og det har afspejlet sig i porteføljen:

Som du kan se et rigtig fint afkast til at starte med, og så crashede hele markedet i sidste uge. Det er ved at komme lidt igen, men om vi er på vej ud i en korrektion, eller om den krise, som alle “eksperterne” har forudset ville komme siden sidste store finansielle krise, endelig kommer, det ved ingen før bagefter. Og hey, det er ikke fordi jeg er jubeloptimist. Det eneste man kan vide sig sikker på på aktiemarkedet er, at det vil gå ned. Jeg er bare ved at være en kende træt af diverse “eksperter” som i alt for skarpvinklede tv-indslag og artikler får lov at forudsige dommedag uden at have specielt meget at have det i.
Eksempelvis florerede et klip fra et Clement-program på diverse Facebooksider den forløbne uge. Her sidder en “ekspert”, der har “regnet på det” og hans konklusion var altså, at aktiemarkedet meget snart vil krakke og aldrig nogensinde komme sig. Simpelthen en ren økonomisk doom. Hvordan manden havde forestillet sig at verden ville fortsætte uden nogen former for økonomisk vækst, det ved jeg så ikke lige.
Rigtig mange blev utrygge og paniske, og det forstår man jo godt. Men i selvsamme program var der en 2-3 andre velkendte og succesfulde investorer, der var lodret uenige med ham – det var bare ikke lige så interessant at vise i et kort klip på sociale medier.

Det har selvfølgelig også noget at gøre med den krig, der er udbrudt på Wall Street lige nu. Jeg vil ikke gå forfærdeligt meget i detaljer med den (læs evt. mere her og her) men overordnet kan man sige, at der lige nu foregår en virkelig interessant kamp på børsen mellem den lille og den store mand, hvis lige vi aldrig har set før på aktiemarkedet. En flok Reddit-nørder er gået i flæsket på velrenommerede amerikanske hedgefonde fyldt med analytikere, økonomer og højtuddannede børsmæglere – og de giver dem kamp til stregen i aktiespekulation. Så hvis du ikke vidste, hvad shorting var for et par uger siden, så har du i hvert fald haft stor mulighed for at lære det nu – på alle andre sites end mit 🙂

Så altså. Opture og nedture på markedet denne måned, svært at sige hvordan det vil fortsætte, men en mindre korrektion ville ikke gøre mig så meget, faktisk. Aktierne er enormt højt prissat, så et lille udsalg ville passe mig fint.

Mine indkøb har til gengæld ikke ændret sig det mindste. Altid rart med lidt stabilitet på aktiemarkedet, ikke?

I sidste månedsupdate skrev jeg, at jeg formentlig ville blive nødt til at sætte aktiekøbene lidt på pause indtil vi var færdige med afbetalingen af banklånet til maj. Det har, indtil videre, ikke vist sig at holde stik. Og det er selvfølgelig rart. Januar var en måned, hvor man helt automatisk havde mest lyst til at blive inde, alt var lukket og vi har arbejdet hjemmefra, hvilket har minimeret mulighederne for at købe Ting og det ses i det samlede budget. Jeg har nu derfor en tro på, at jeg kan blive ved med at indbetale minimum 1000 kroner til Nordnet hver måned frem til maj. Og SÅ kommer der ENDELIG turbo på investeringerne!

Det bringer os videre til…

Forbrug

Jeg havde et personligt forbrug i januar måned på et stort rundt 0. Det er tankevækkende, synes jeg. Ikke at mit personlige forbrug normalt er højt, som regel mindre end 10% af min udbetalte løn på 20300 kroner, men alligevel vildt at jeg på en måned kan bruge lige præcis ingenting og stadig være glad og tilfreds. Det viser bare, at jeg stadig bruger unødvendige penge, selvom der er skåret så meget af. Det skal der arbejdes på.

Det, der var afsat til forbrug, men som så ikke blev brugt, blev i stedet hældt over på opsparingen. Jeg har i modellen ikke medtalt de ca. 900 kroner jeg tjente i løbet af januar på at sælge diverse Ting. Indtil videre står de på en separat konto, for jeg ved endnu ikke om det er bedst at lægge dem til bufferen, sende dem til Nordnet eller lægge dem i opsparingen. Derudover er jeg ikke helt færdig med at sælge Ting, selvom der er gået lidt lavvande i det, så når jeg ikke har mere til salg vil jeg vurdere hvad der skal ske med pengene.

Gæld fylder rigtig meget, som du kan se, og det gør mig glad. Mit håb er, når vi er ude på den anden side af den bankgæld, at min opsparings- og investeringsrate ligger deromkring, eller måske lidt højere.

Vi slap også godt fra januar måned på madkortet – 1600 kroner endte vi med at bruge. Resten er blevet overført til februar måned, hvor jeg har fødselsdag i slutningen af måneden. Det er Hr. Kapitalisthippie, der beslutter hvad der skal ske den dag, og vi har begge en klar aftale om, at vi ikke skal gå amok bare fordi en af os fylder år, men det er alligevel meget godt at have en buffer.

Månedens optur/nedtur

Det er vel egentlig ikke en reel nedtur som sådan, men i sidste måned havde jeg som mål at få gennemgået vores budgetkonto for hele 2020 fordi jeg var overbevist om, at vi indbetaler for meget til den. Sådan ser det altså bare ud, for eksempel lige nu, hvor alle regninger for februar måned er betalt, og der stadig er et plus på 13.000 kroner. Det irriterer mig at de penge bare står der, passivt, og ikke gør en skid. Men gennemgangen, som Hr. Kapitalisthippie og jeg satte os ned og lavede i midten af januar, viste altså, at tallene stemmer meget godt overens.

Vi indbetaler tilsammen 216.000 kroner til budgetkontoen om året. Fuck, det er mange penge, når man sådan lige lægger dem sammen. 134.400 af dem går til banklånet (resten af den månedlige afbetaling kommer fra hver vores lønkonti), og de resterende 81.600 kroner fordeles ud på andre budgetmæssige udgifter såsom el, vand, varme, reparationer, A-kasse og fagforening, forsikringer, ejendomsskat, grundejerforening osv. Og det passede altså meget godt i sidste ende, viste det sig. Jo egentlig fint, fordi vi havde regnet rigtigt i første omgang og ikke “spildt” penge på kontoen som sådan, og jo klart bedre, end hvis der havde manglet penge. Men 81.600 kroner årligt til budgetudgifter synes jeg er MANGE penge i en husstand på to (tænk hvis vi havde børn!), så i løbet af året skal vi have kigget på om vi ikke kan få nogle af de poster lidt ned.

Månedens optur, til gengæld, er virkelig fed. Jeg har fået supergod respons for investeringsindlæggene her på bloggen, og masser af god feedback på indlæg generelt på Facebook og Instagram. Det er jeg mega glad for! Mit håb med Kapitalisthippie var at jeg kunne inspirere og hjælpe andre i gang, og indtil videre lader det til at være tilfældet, så det er jeg virkelig tilfreds med.

Så til jer, der sidder derude og har læst med helt hertil: Tusind tak ❤
På søndag kommer det foreløbigt sidste indlæg i investeringsguiden for begyndere, og jeg glæder mig vildt til det, for det bliver et lidt specielt indlæg, synes jeg selv. Jeg er i fuld gang med at skrive det, og forhåbentlig bliver det det allersidste der skal til for nogen til selv at komme i gang.

Hvordan gik din januar måned?