Lær at investere #3: SKAT

Ikke kategoriseret

Dette er tredje indlæg i investeringsguiden for begyndere. Læs første indlæg her. Læs andet indlæg her.

Lad os nu bare være ærlige: SKAT er herrekedeligt. Samtidig er det som om at dem, der laver skattereglerne, synes at det skal være så absolut kompliceret som overhovedet muligt. Det er nemt at fare vild i skattejunglen, for den er kringlet og indviklet, men ro på: Det er ikke så slemt som du tror.

SKAT er nødvendigt at forholde sig til når man investerer, fordi SKAT naturligvis har betydning for hvor meget man i sidste ende får i hænderne af de investeringer man har lavet. Og det skal jo helst være så meget som muligt.

I det følgende indlæg kommer jeg ind på alt, hvad du skal vide, for at kunne tage velovervejede beslutninger om hvilke investeringer der er rigtige for dig i forhold til SKAT. Det betyder ikke, at indlægget er udtømmende, for der er mange forskellige dele og ting man skal forholde sig til, når det kommer til SKAT, og meget af det er baseret på netop din private situation i forhold til løn, lån, afdrag, fradrag og så videre. Men vi kommer ind på det vigtigste, og så er det din opgave at sørge for, at du derudover sikrer dig eventuel anden nødvendig information. Der skal nok komme links til videre læsning, bare rolig 🙂 Jeg har i indlægget her taget udgangspunkt i handel fra et almindeligt aktiedepot. Allernederst vil jeg kort komme ind på beskatning på aktiesparekonto og pensioner, der beskattes på hver sin vis.

Allerførst: Kapitalindkomst og aktieindkomst

Du betaler skat af dine aktier og investeringer som du gør af stort set alt andet i dette land. Der er forskellige måder forskellige typer aktiver beskattes på, og det kommer blandt andet an på, om der er tale om kapitalindkomst eller aktieindkomst.

Kapitalindkomst er eksempelvis renter fra penge du har stående i banken, for eksempel renter fra en opsparing, eller obligationer. Har du investeret i en investeringsfond, der bygger på obligationer, så vil det også være kapitalindkomst, ligesom akkumulerende investeringsfonde (uanset om fonden består af aktier eller obligationer) er beskattet efter kapitalindkomst.

Akkumulerende fonde: Fonden udbetaler ikke udbytte

Udbyttebetalende: Fonden udbetaler udbytte

Kapitalindkomst beskattes mellem 26% og ca. 42%, og hvilken procent der er gældende for dig kommer blandt andet an på din øvrige økonomi – altså din personlige indkomst og om du har andet, der tæller ind under kapitalindkomst. Der er en bagatelgrænse for kapitalindkomstbeskatning (wow, langt ord!). Den ligger på 2000 kroner. Kommer du over 2000 kroner, skal du dog betale skat af hele beløbet, ikke blot det beløb der overstiger de 2000 kroner.

Hvis din gevinst er under 2.000 kroner, er den skattefri.

Aktieindkomst er noget nemmere at forstå, synes jeg. Det er den indkomst som du har opnået gennem afkast fra aktier og udbyttebetalende fonde, enten ved at sælge dine aktier eller modtage udbytte. Dette gælder både danske og udenlandske aktier og fonde.

Aktieindkomst beskattes efter en såkaldt progressionsgrænse (eller knækgrænsen). Det betyder, at har du afkast og udbytte for mindre end 56.500 kroner (2021-tal), så betaler du 27% i skat. Alt derover beskattes med 42%.

Eksempel:

Du sælger nogle aktier med en samlet gevinst på 57.000 kroner. De første 56.500 kroner beskattes med 27%, og de resterende 500 kroner beskattes med 42 procent. Grænsen “knækker” altså ved 56.500 kroner, så hele beløbet bliver ikke “overført” til næste skatteprocent som det gør ved kapitalindkomst.

Realisationsskat og lagerbeskatning

Godt så. Så fik vi lidt bedre styr på aktieindkomst og kapitalindkomst. Det næste du skal have styr på er, om dine investeringer beskattes efter realisationsprincippet eller lagerprincippet.

Realisationsprincippet kommer i spil ved aktier, udbyttebetalende fonde og udbytte. Det betyder, at du betaler skat når du realiserer dit afkast (eller dit tab, som kan modregnes positive afkast) eller får udbytte.

Eksempel:
Du køber en aktie for 1000 kroner, og sælger den igen, når prisen er oppe på 1500 kroner. Du betaler skat af de 500 kroner, som du har realiseret i afkast. I løbet af året har du fået udbetalt udbytte for samlet set 100 kroner. Af de 100 kroner skal du betale 27% i skat.

Lagerprincippet betyder at du løbende betaler skat af dit afkast (igen, eller dit negative afkast/tab, som man kan få fradrag for). Lagerprincippet gør sig gældende for blandt andet akkumulerende fonde og obligationer.

Eksempel: Du køber beviser i en akkumulerende fond for 1000 kroner, og i slutningen af året har du et afkast på 500 kroner, så beviset nu koster 1500 kroner. Du betaler skat af de 500 kroner, uanset om du sælger beviset eller ej. Næste år stiger bevisets pris så til 2000 kroner. Du betaler igen skat af 500 kroner, for i lagerprincippet tæller man fra sidste års udgangspunkt – ikke den originale købspris.

Ved investeringer der beskattes efter lagerprincippet betaler du altså skat løbende én gang om året, altid i slutningen af året – men ikke når du sælger, som man gør med realisationsbeskattede investeringer.

Hvornår er hvad så beskattet hvordan?

Nu kender du altså til aktieindkomst, kapitalindkomst, realisationsprincippet og lagerprincippet. Godt gået! Nu skal vi ned i nogle konkrete eksempler og se på, hvordan forskellige investeringer beskattes. Først skal du lige vide følgende: Fonde og *ETF’er kan bestå af både aktier og obligationer eller et mix af begge i samme fond. Dermed kan det være vanskeligt at vide, om de beskattes efter reglerne for obligationer eller aktier. Hvis en fond er aktiebaseret består den samlede beholdning i fonden af minimum 50% procent aktier, beskattes det som aktieindkomst. Er størstedelen af beholdningen i fonden derimod obligationsbaseret, beskattes fonden som kapitalindkomst.

Enkeltaktier, altså hvis du eksempelvis køber aktier i Ørsted, Mærsk og så videre, beskattes efter realisationsprincippet. Det betyder, at du betaler skat af dit afkast når du realiserer (sælger) aktierne igen. Som vi har lært ovenover, betyder det en skatteprocent på 27% ved 56.500 og under, og 42% ved beløb over det. Det samme skatteprincip gælder, hvis dine enkeltaktier udbetaler udbytte en eller flere gange om året.

Dette skatteprincip gør sig gældende uanset hvilken børs du handler på og uanset hvilket land aktien kommer fra.

Fonde/indeksinvesteringer beskattes forskelligt, alt efter om der er tale om en udbyttebetalende eller en akkumulerende. Husk at vi har lært, at akkumulerende betyder, at fonden tager årets afkast og geninvesterer det, mens udbyttebetalende fonde udbetaler afkastet til investorerne som udbytte. Samtidig er det afgørende, om de er aktie- eller obligationsbaserede.

Udbyttebetalende fonde beskattes efter realisationsprincippet, og det samme gør udbytte. Hvis fonden er aktiebaseret vil afkastet blive beregnet som aktieindkomst. Er fonden derimod obligationsbaseret, beskattes den som kapitalindkomst.

Akkumulerende fonde beskattes beskattes efter lagerprincippet. Det samme gælder *ETF’er. Er den akkumulerende fond aktiebaseret, beregnes den som aktieindkomst. Er den obligationsbaseret, beskattes den som kapitalindkomst.

*ETF’er plejede at blive skåret over én kam og alle være beskattede som kapitalindkomst. For at gøre det hele mere besværligt har SKAT dog nu valgt at dele dem op, så nogen beskattes efter aktieindkomst, mens andre beskattes som kapitalindkomst. Dem, der beskattes som aktieindkomst kan du altid finde på SKATs positivliste. Listen består i 2021 af omkring 1200 *ETF’er, der beskattes som aktieindkomst.

Investeringsforeningen Sparindex har lavet denne oversigt, som jeg synes forklarer det meget fint:

Så fortalt meget kort og overordnet: Hvis en fond er udbyttebetalende, så skal du betale realisationsskat. Er den akkumulerende, skal du betale lagerskat. Er en fond beskattet efter kapitalindkomst, kommer din personlige skatteprocent an på din øvrige indkomst. Er en fond beskattet efter aktieindkomst, gælder reglerne for realisationsprincippet.

Det var sådan set det mest komplicerede. Træk lige vejret dybt en gang, læs det eventuelt igennem et par gange og klap så dig selv på skulderen!

Du kan læse mere om skat i forhold til aktier og andre værdipapirer hos SKAT her.

Og så til den gode nyhed

Hvis du lige nu sidder og panikker og tænker, at alt det får du aldrig styr på og indberettet til SKAT, så bare tag det helt roligt. Danske banker samt Saxo og Nordnet (de to mest benyttede investeringsplatforme) indberetter selv alt det her til SKAT. Det gælder også eventuel udbytteskat, der trækkes automatisk når du får udbyttet udbetalt. Du skal altså ikke gøre noget selv, medmindre du har købt aktier, der findes på den danske børs First North. Det er en såkaldt minibørs, der består af mindre nordiske selskaber, der bliver børsnoteret, eksempelvis Freetrailer.

Det er dog ikke så besværligt at indberette dette. Nynoterede selskaber udbetaler sjældent udbytte de første mange år, så du behøver i princippet først at forholde dig til SKAT, når du vil sælge. Og enkeltaktier ved vi allerede beskattes efter realisationsprincippet, så indtil du vil sælge kan de bare stå og hygge sig og forhåbentlig generere en masse afkast til dig.

Og lidt mere god nyhed: Hvis du er gift og bor sammen med din ægtefælle ved udløbet af et indkomstår, så er beløbsgrænserne for aktieindkomst det dobbelte. Det betyder, at du kan lægge jeres beløber sammen. Eksempel:

Beløbsgrænsen for dig som person ved aktieindkomst er 56.500 kroner. Er dit afkast eller udbytte under dette beløb, betaler du 27% i skat. Alt over det beskattes med 42 procent. Men hvis du er gift bliver beløbet det dobbelte. I kan dermed have afkast og udbytte for i alt 113.000 kroner, hvor skatten er 27%. Kommer I over de 113.000 kroner, beskattes det beløb med 42 procent.

Hvordan ved jeg om en fond er akkumulerende eller udbyttebetalende?

Måske har du efter at have læst med indtil nu en idé om hvorvidt du vil have akkumulerende eller udbyttebetalende fonde i dit depot, alt efter om du vil beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet. Og det er heldigvis ret let. Jeg tager her udgangspunkt i nogle fonde fra Sparindex, og det skal ikke opfattes som en opfordring til at købe disse. Det er blot fordi jeg selv har en af dem i mit depot, og jeg derfor kender dem.

Ofte kan man se det på navnet, som her med denne akkumulerende fond fra Sparindex:

Du kan se, at der i navnet, som fremgår ved siden af Dannebrogsflaget øverst til venstre, står “Akk”, hvilket er en forkortelse for Akkumulerende. Dermed ved vi, at den beskattes efter lagerprincippet. Lader du øjet gå et stykke længere ned, ser du en kasse, der hedder “Nøgletal”. Fremgår det af en fonds navn ikke, om den er akkumulerende eller udbyttebetalende, kan du kigge i nøgletalskassen under “Udbyttepolitik”. Her fremgår det, at fonden er akkumulerende, og de derfor ikke betaler udbytte. Samtidig viser feltet “Aktivklasse” os, at fonden består af aktier. Altså kan vi konkludere, at “Sparindex INDEX Glob Akt Min. Risk AKK KL” som fonden så mundret hedder, er:

  1. Akkumulerende (beskattet efter lagerprincippet)
  2. Aktiebaseret (beregnes som aktieindkomst)

Lad os lige tage en til. Det er næsten den samme fond, i hvert fald indeholder den mange af de samme aktiver, men den beskattes helt modsat:

Her kan vi se, at der IKKE står noget “Akk” i navnet på fonden. Samtidig kan vi se under udbyttepolitik, at den er distribuerende, hvilket betyder, at fonden udbetaler udbytte til investorerne. Hvad kan vi så tyde udfra det? Nemlig, at fonden er:

  1. Udbyttebetalende (beskattet efter realisationsprincippet)
  2. Aktiebaseret (beregnes som aktieindkomst)

Vi tager lige en sidste. Allersidste. Det lover jeg!

Prøv at kigge på denne her. Kan du tyde, hvordan den beskattes?

Ellers får du svaret her.

“Maj Invest Globale Obligationer” er udbyttebetalende og består af obligationer. Dermed beregnes den som kapitalindkomst og beskattes efter realisationsprincippet. Hvis det ikke giver mening, så prøv at følge pilene i modellen fra Sparindex lidt længere oppe.

Du kan også kigge på investeringsforeningens hjemmeside for at finde mere information om deres fonde, hvor det også vil fremgå om de er akkumulerende eller udbyttebetalende.

Puha, det var måske lidt af en omgang. Men nu kan du tyde, om de fonde du er interesseret i, beskattes efter lagerprincippet eller realisationsprincippet, og du er dermed i stand til at konkludere, om fonden du kigger på er noget for dig. Sådan!

Hvad med udenlandske aktier?

Har du udenlandske aktier, der giver udbytte, kan der forekomme en kildeskat. Kildeskat er det, der tilbageholdes direkte ved “kilden”, altså selskabet du har aktier i. Danmark har en aftale med flere lande, eksempelvis USA, om at kildeskatten ligger på 15%, og det modregnes det beløb du ellers ville have skullet betale her i Danmark. Det sker automatisk gennem din bank eller danske børsmægler. For andre lande, heriblandt Sverige, Norge og Tyskland, er det dog lidt mere besværligt, fordi du selv skal søge om at få pengene tilbage i skat.

Læs mere hos Pengepugeren her. Hvis det virker besværligt, så hold dig evt til udbyttebetalende enkeltaktier og fonde i lande, som du ved har en aftale om kildeskat, eksempelvis USA.

SKAT og aktiesparekonto og pension

Alt beskrevet ovenover i indlægget her er med udgangspunkt i investeringer lavet med frie midler. Og frie midler er egentlig bare et fancy ord for penge du har betalt skat af, altså for eksempel din udbetalte løn. Der er lidt nogen andre regler, der gør sig gældende, hvis der er tale om penge du investerer til pensionen eller på din aktiesparekonto med.

Et pensionsdepot og Aldersopsparing (en form for pensionsopsparing) har såkaldt PAL-beskatning på 15,3%. Beskatning af pensionsmidler er faktisk det nemmeste at forstå, for det beskattes ens, uanset hvilke typer aktiv der er tale om. Skatteprocenten er altid 15,3%. Kan man så ikke bare investere alle sine penge som pension, vil nogen måske så tænke. Jo – hvis du vil vente med at have dem til rådighed til når du går på pension. Vil du trække penge fra en pensionsopsparing ud før tid, kommer der lige en skat på 60% oveni.

Har du en aktiesparekonto (er du i tvivl om du har det, så har du formentlig ikke, for det er en speciel konto du aktivt selv skal oprette) så beskattes den efter lagerbeskatning med 17 procent.

Aktiesparekontoen adskiller sig en smule fra andre typer aktiver købt med frie midler (som man også gør med aktiesparekontoen). En aktiesparekonto beskattes som sagt med 17% uanset aktivtype. Til gengæld er det ikke alle typer aktiver du kan købe på en aktiesparekonto, så du er lidt mere begrænset i udvalget. Samtidig er der en beløbsgrænse for hvor meget du må indbetale – lige nu er det omkring 100.000 kroner. Også her kan tab modregnes i senere års gevinster.

Jeg gør ikke selv brug af aktiesparekontoen, men der er flere, der har spurgt ind til den, så jeg har besluttet mig for at lave et selvstændigt indlæg om den senere.

Det var det!

Okay. Træk lige vejret dybt engang. Måske fiser det hele rundt i hovedet på dig lige nu, og det er også helt ok. Det med skat ER bare mega indviklet, og det er helt fint, hvis du ikke er sikker på at du har forstået det helt rigtigt. Det vigtigste at være opmærksom på er, at du får købt ind i de aktiver (eksempelvis fonde) som beskattes på den måde som du synes er den mest optimale for dig. Ellers kan du bruge indlægget her som et opslagsværk, hvis du støder på noget med SKAT du ikke forstår.

*Vi har vist ikke fået gennemgået ETF’er før. Bare rolig, det er ikke så svært. En ETF (Exchange Traded Funds) er en særlig form for fond, da den handles direkte på børsen som en aktie. ETF’ere er lagerbeskattede, og der findes ikke danske udgaver. Du skal derfor også være opmærksom på valuta og kursgebyr, hvis du vil handle ETF’ere.

Dette var det tredje af fem indlæg i en guide, der har til formål at besvare dine spørgsmål om investering og aktiemarkedet. I næste uge deler jeg min egen portefølje, fremgangsmetode og personlige valg til inspiration. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive det i kommentarfeltet (måske flere andre sidder med præcis samme spørgsmål!) eller sende mig en besked på Instagram. Jeg besvarer alle spørgsmål der måtte komme – og der findes ingen dumme af slagsen 🙂

NB: Jeg er ikke økonom, revisor eller noget andet. Blot en nørd med en passion. Jeg tager derfor forbehold for fejl, mangler, ændrede forhold mv. Du skal derfor altid selv huske at tjekke skattereglerne for dine investeringer, og blot bruge indlægget her som en oversigt og inspiration til videre læring.